En røde kors rapport om Oksbøllejren

1. En røde kors rapport om Oksbøllejren

2. Klik her Sundhedstilstanden

3. Mad Hygiejne Klik her På billedet nedenunder ses hvordan mælkeforsyningen foregik i lejren. Ovenover ses et billede af hvordan udeling af mad foregik i lejren.

4. Sundhed Klik her Lille forældreløs pige. Skole elever og lærerinde.

5. Hvordan påvirker opholdet børnenes trivsel?

6. Børn • De fleste børn var i Oksbøllejren med deres mødre og søskende. Mange børn mistede deres fædre i krigen. • De forældreløse børn i Oksbøllejren blev anbragt i børnelejre. • Der skulle meget til at holde styr på alle de børn, og de skulle helst ikke gå glip af skolegangen. • Der blev oprettet børnehaver og skoler.

7. Børn • Børn over 14 år blev betragtet som voksne. • 35 % af Oksbøllejrens befolkning var børn i 1946. Da var indbyggertallet på sit højeste.

8. Hvordan var indkvarteringen? Oksbøl 1945-49

9. Mandskabsbarakker Flygtningenes hjem var barakker. De mest almindelige og komfortable barakker i Oksbøllejren var de såkaldte 100 mands-barakker. Da lejren var fyldt helt op på sit højeste var der omkring 36.000 flygtninge, der var alle barakker fyldt helt op. I barakkerne var der en lang midtergang med stuer og værelser til begge sider. I sådan en stue eller værelse boede 6-9 flygtninge sammen, både børn og voksne. Her sov, spiste og opholdte de sig. I hver stue eller værelse var der to og treetages køjesenge, et bord med bænke eller taburetter og en kakkelovn. I væggene og gulvenes mange sprækker levede der skadedyr.

10. Hestebarakker En tredjedel af Oksbøllejrens flygtninge boede i gamle barakker, som før havde været hestestalde. Disse barakker var af en hel anden stand. I værelserne stod sengene langs væggene, og rummene var delt op ved hjælp af tæpper der hang ned fra loftet. I loftet var der små vinduer som kunne åbnes på klem. Det var også der det eneste lys kom fra. Der var ingen almindelige vinduer i væggene. Gulvet i hestebarakkerne var af cement, om vinteren blev det iskoldt. Flygtningene begyndte at lægge halmmåtter ud på gulvet for at isolere mod kulden. Hestebarakkerne var ringe boliger, men beboerne var mere skånet for utøj som fx væggelus end flygtningene i mandskabsbarakkerne.

11. Opvarmningen Barakkerne var kolde. For at flygtningene kunne holde varmen var det nødvendigt at fyre op i stuernes kakkelovne. De fyrede med tørv. Nogle var ikke vant til at fyre op, så tørven var tit våd, så de manglede brændsel. De begyndte derfor at lede efter brændsel i lejren. I begyndelsen tog de nedfaldne grankogler, grene og kviste. Senere tog de lave grene og til sidst hele træer. Dette var forbudt. Da flygtningene ankom i 1945 var der en del træer inden for lejrens pigtråd. Men da de sidste flygtninge forlod lejren var stort set alle træer væk. De var blevet brugt til brænde i kakkelovnene. De få træer der stod tilbage, havde ingen grene fra jorden og så langt op man kunne nå. Efterhånden som træerne forsvandt kom Oksbøllejren til at se mere og mere tilsandet og bar ud.

12. Hygiejne i Oksbøllejren Dette er en barak som fungerede som badeanstalt.

13. Hygiejnen i Oksbøllejren skulle holdes på et meget højt niveau, for flygtninge ville undgå epidemier så det ikke kunne sprede sig til danskerne. • flygtningslejrene var plaget af lus, mus, rotter, fluer, lopper og væggelus.

14. Oksbøllejren kunne 1.700 af lejrens flygtninge hver dag få et varmt bad i badeanstalten, De fleste brugte fællesbadning. • om sommeren vaskede de støvet af sig ved at tage en dukkert i den nærliggende Præstesø i lejrens nordlige del.

15. Hjemsendelsen

16. Hjemsendelsen • Takt med at det gik bedre • Længtes efter at komme hjem • November 1946 • Februar 1949

17. Hjemsendelsen • Børnedødeligheden 100% • Forholdene elendige • 10 på et almindeligt børneværelse • Danmark tabte flere milliarder

18. Lavet af 8aAnsager Skole 2010