680 likes | 809 Vues
Indholdsfortegnelse. Kort introduktion (THO)Korn (JRJ)Markfr (BIO)Havefr (BIO)Trfr (MJ)Roefr (HC)Organisering (THO)Uddannelse (CHOL)Frkontrol (ULBM)Sameksistens (BIO)Nordisk Genbank (CA)Udviklingslande (OSL)Teknologi (BIO)Danske aktrer (SVTN). Introduktion. Thomas HolstDansk Lan
E N D
1. Forudstninger for brugen af den tilgngelige information Informationen, der ligger til grund for denne prsentation, er udgivet til fri afbenyttelse i forbindelse med videnformidling om dansk frarbejde. Eneste betingelse er, at der bliver refereret til Danseed.
Ligeledes m de mange billeder benyttes til videnformidling, forudsat at de bliver krediteret til angivne ophavsmnd eller til Danseed hvis ingen anden kilde er angivet.
Med venlig hilsen
Danseed Center for Frvidenskab
2. Indholdsfortegnelse Kort introduktion (THO)
Korn (JRJ)
Markfr (BIO)
Havefr (BIO)
Trfr (MJ)
Roefr (HC)
Organisering (THO)
Uddannelse (CHOL)
Frkontrol (ULBM)
Sameksistens (BIO)
Nordisk Genbank (CA)
Udviklingslande (OSL)
Teknologi (BIO)
Danske aktrer (SVTN)
3. Introduktion Thomas Holst
Dansk Landbrug, Frsektionen
4. Under udarbejdelse
5. Korn Johannes Ravn Jrgensen
Aarhus Universitet
6. Hvede anvendelse - global Hvede er primrt anvendt til human ernring
Hvede kvalitet
Udbytte
Forarbejdningsegnethed
ensartethed, farve, udseende, kemisk sammenstning
7. Rug anvendelse - global Rug er som brdkorn kun overget af hvede i betydning, og det vigtigste brdkorn i Skandinavien og steuropa
Uden for Europa er rug hovedsageligt brugt til fodder
En lille del anvendes til destillering
8. Byg anvendelse - global Den primre udnyttelse af byg er til:
foder for husdyr, isr svin
til maltning og brygning ved fremstilling af l og ved destillation til whisky
Til human ernring
9. Havre anvendelse - global En lille del af havre-produktionen formales til produkter der indgr i den humane dit:
havremel til grd og havrekager
valset havre til grd,mel, babymad og til fremstilling af morgemadsprodukter
Hovedparten anvendes dog til foder, traditionelt heste.
10. Produktion og anvendelse af korn i Danmark
11. Anvendelse af korn i Danmark
12. Kvalitetsanalyser i korn Maltbyg
Spireenergi
Protein
Fusarium
Kernestrrelse Foder
Energi
Stivelse
Protein
Mykotoxiner
13. Kornkvalitet Kemiske egenskaber
Kemiske indholdsstoffer
Unskede sporstoffer
Proces kvalitet
14. Kornkvalitet fysiske og kemiske egenskaber
15. Markfr Birte Boelt
Aarhus Universitet
16. Under udarbejdelse
17. Havefr Birte Boelt
Aarhus Universitet
18. Grass seed production area
19. Production area EU-25
20. Species in production in Denmark
Main species
Perennial ryegrass
Red fescue
Kentucky bluegrass
Others
Tall Fescue
Cocksfoot
Italian ryegrass
Hybrid ryegrass
Meadow Fescue
Timothy
Bentgrass
21. Danish production area
22. Restrictions on pesticide use Tax on pesticides
Restrictions on a national level
No specific restrictions at farm level
Registered pesticides
Many pesticides are not registered anymore
Few new products
Off label use
23. Registered pesticides Many pesticides are not registered anymore
Few new products
Off label use
24. Restrictions on nitrogen use
Crop standard
10-15% below economic optimal rate
Total amount of Nitrogen per farm per year
Nitrogen budgets
25. Establishment
26. Screening of Pesticides In pot experiments we examined the influence of growth stage of P. annua on the efficacy. A higher efficacy was obtained at early compared to late growth stages however even at the very late application time we saw a reduced seed production on plants In pot experiments we examined the influence of growth stage of P. annua on the efficacy. A higher efficacy was obtained at early compared to late growth stages however even at the very late application time we saw a reduced seed production on plants
27. Spinach seed production- more than 70% of world production
28. Vegetable and flower seed
29. Seed tecnology
30. Trfr Martin Jensen
Aarhus Universitet
31. Under udarbejdelse
32. Roefr ?
?
33. Under udarbejdelse
34. Organisering af markfrbranchen Thomas Holst
Dansk Landbrug, Frsektionen
35. Aktrer i den danske frbranche 4.000 fravlere
Markfrfirmaer m. kontraktavl
2 danske
1 hollandsk
Dansk Plantefordling A/S
Dansk Landbrug (Frsektionen)
Forskning og forsg
Forskningsprogram fravl
AU DJF, Frafgiftsfonden, DFFE innovationsloven
Projekter finansieret direkte af Frafgiftsfonden
Dansk Landbrugsrdgivning, Landscentret
AU DJF
KU LIFE Frbranchen bestr af en lang rkke aktrer. Der er landmndene (avlerne), der producerer fr p kontrakt. Hver avler har kontrakt med et eller flere firmaer om produktion af en eller flere arter grs eller klver. Inden for hver art er der igen mulighed for kontrakt p en eller flere sorter. Der er i dag ca. 4.000 avlere i Danmark. Der er stor forskel p, hvor mange ha med frproduktion de enkelte avlere har. I Danmark m der avles fr, hvis det foregr p kontrakt med en virksomhed, der er registreret hos Plantedirektoratet.
Der er p nuvrende tidspunkt 2 danske frfirmaer, der har kontraktavl i Danmark. Herudover er der et hollandsk firma p markedet. Firmaerne forsger at tiltrkke avlere, der kan producere lige netop de fr, de har kunder til. Der er konkurrence mellem firmaerne om at f de bedste avlere. Firmaernes kunder findes primrt i Europa, men ogs i resten af verden. Der gr meget fr til fodergrsser, men ogs store mngder til plnegrsser.
P Dansk Plantefordling arbejdes der med fremavl af nye frsorter. Der arbejdes p at lave sorter, der har de rigtige egenskaber til kundernes behov. Det er egenskaber som fx sukkerindhold i fodergrsser og slidstyrke til boldbanegrsser. Der er meget tt kontakt mellem frfirmaerne og plantefordlerne.
Der foregr samtidigt megen forskning i fravl. Her forskes der i, hvilke faktorer der kan ndres p for at skaffe landmanden det strste udbytte pr. ha. Der arbejdes meget med nringsstoftildeling (tidspunkter, mngder og type), vkstregulering, ukrudtsbekmpelse og test af bedre og mere miljvenlige bekmpelsesmidler. Herudover arbejdes med behandling af fret under og efter hst. Det er vigtigt, at fret opbevares rigtigt og ikke mindst, at det hurtigt trres ned til den rigtige vandprocent. Forskningsinstitutionerne har en tt kontakt til alle de vrige aktrer inden for fravl. De laver deres forsg ud fra egne erfaringer i tidligere forsg og de oplevelser, som avlerne og firmaernes konsulenter har opnet i markerne. I samarbejde med forskningsinstitutionerne udarbejdes der mange forsg gennem landbrugets egen organisation. Dansk Landbrugsrdgivning, Landscentret udarbejder rligt forsg med gdning, pesticider og jordbehandlingsmetoder. Disse forsg er tt koordineret med andre forsg. Forsgene fra Landscenteret offentliggres rligt i en bog, s alle kan f glde af resultaterne.
Cirka halvdelen af avlerne er medlem af Frsektionen i Dansk Landbrug, der varetager danske fravleres faglige, erhvervspolitiske og markedskonomiske interesser og bidrager til at styrke samarbejdet mellem avlere, forskereog frfirmaer. Frsektionen er avlernes organisation over for myndigheder og firmaer, hvor der skal tales avlernes egen sag. Sektionen er uden konomiske interesser i firmaerne og taler derfor avlernes sag inden for f.eks. kontrakt lige forhold. Sektionen ledes af en landsdkkende bestyrelse.
De fleste af frfirmaerne har ligeledes en avlerforening tilknyttet. Disse foreninger varetager avlerens interesse overfor det enkelte firma.
Frbranchen bestr af en lang rkke aktrer. Der er landmndene (avlerne), der producerer fr p kontrakt. Hver avler har kontrakt med et eller flere firmaer om produktion af en eller flere arter grs eller klver. Inden for hver art er der igen mulighed for kontrakt p en eller flere sorter. Der er i dag ca. 4.000 avlere i Danmark. Der er stor forskel p, hvor mange ha med frproduktion de enkelte avlere har. I Danmark m der avles fr, hvis det foregr p kontrakt med en virksomhed, der er registreret hos Plantedirektoratet.
Der er p nuvrende tidspunkt 2 danske frfirmaer, der har kontraktavl i Danmark. Herudover er der et hollandsk firma p markedet. Firmaerne forsger at tiltrkke avlere, der kan producere lige netop de fr, de har kunder til. Der er konkurrence mellem firmaerne om at f de bedste avlere. Firmaernes kunder findes primrt i Europa, men ogs i resten af verden. Der gr meget fr til fodergrsser, men ogs store mngder til plnegrsser.
P Dansk Plantefordling arbejdes der med fremavl af nye frsorter. Der arbejdes p at lave sorter, der har de rigtige egenskaber til kundernes behov. Det er egenskaber som fx sukkerindhold i fodergrsser og slidstyrke til boldbanegrsser. Der er meget tt kontakt mellem frfirmaerne og plantefordlerne.
Der foregr samtidigt megen forskning i fravl. Her forskes der i, hvilke faktorer der kan ndres p for at skaffe landmanden det strste udbytte pr. ha. Der arbejdes meget med nringsstoftildeling (tidspunkter, mngder og type), vkstregulering, ukrudtsbekmpelse og test af bedre og mere miljvenlige bekmpelsesmidler. Herudover arbejdes med behandling af fret under og efter hst. Det er vigtigt, at fret opbevares rigtigt og ikke mindst, at det hurtigt trres ned til den rigtige vandprocent. Forskningsinstitutionerne har en tt kontakt til alle de vrige aktrer inden for fravl. De laver deres forsg ud fra egne erfaringer i tidligere forsg og de oplevelser, som avlerne og firmaernes konsulenter har opnet i markerne. I samarbejde med forskningsinstitutionerne udarbejdes der mange forsg gennem landbrugets egen organisation. Dansk Landbrugsrdgivning, Landscentret udarbejder rligt forsg med gdning, pesticider og jordbehandlingsmetoder. Disse forsg er tt koordineret med andre forsg. Forsgene fra Landscenteret offentliggres rligt i en bog, s alle kan f glde af resultaterne.
Cirka halvdelen af avlerne er medlem af Frsektionen i Dansk Landbrug, der varetager danske fravleres faglige, erhvervspolitiske og markedskonomiske interesser og bidrager til at styrke samarbejdet mellem avlere, forskereog frfirmaer. Frsektionen er avlernes organisation over for myndigheder og firmaer, hvor der skal tales avlernes egen sag. Sektionen er uden konomiske interesser i firmaerne og taler derfor avlernes sag inden for f.eks. kontrakt lige forhold. Sektionen ledes af en landsdkkende bestyrelse.
De fleste af frfirmaerne har ligeledes en avlerforening tilknyttet. Disse foreninger varetager avlerens interesse overfor det enkelte firma.
36. Uddannelse Christian Olsen
Selandia, CEU
37. The Danish education system
38. Education in Agriculture
39. Frkontrol Ulla Blicher-Mathiesen
Plantedirektoratet
40. Seed testing since 1871 Franalyse i Danmark blev grundlag af E. Mller-Holst i 1871 og var sledes
et af de frste steder i verden der blev indfrt denne kvalitetskontrolFranalyse i Danmark blev grundlag af E. Mller-Holst i 1871 og var sledes
et af de frste steder i verden der blev indfrt denne kvalitetskontrol
41. Training Inden for DanSeed gruppen tilbydes kurser i alle aspekter af dansk frproduktion (link p slide).
Plantedirektoratet (www.pdir.dk/training) tilbyder kurser i franalyse, certificering, kvalitetssikring og frpatologi.
Alt sammen med baggrund i EU, ISTA og OECD regler samt kvalitetssikring af implementeringen.Inden for DanSeed gruppen tilbydes kurser i alle aspekter af dansk frproduktion (link p slide).
Plantedirektoratet (www.pdir.dk/training) tilbyder kurser i franalyse, certificering, kvalitetssikring og frpatologi.
Alt sammen med baggrund i EU, ISTA og OECD regler samt kvalitetssikring af implementeringen.
42. Expert assistance Inden for DanSeed gruppen tilbydes konsulent rdgivning i alle aspekter af dansk frproduktion.
Kontakt Birte Boelt, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet , Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse, E-mail: birte.boelt@agrsci.dk
Plantedirektoratet (www.pdir.dk/training) tilbyder konsulenthjlp i franalyse, certificering, kvalitetssikring og frpatologi.
Alt sammen med baggrund i EU, ISTA og OECD regler samt kvalitetssikring af implementeringen.Inden for DanSeed gruppen tilbydes konsulent rdgivning i alle aspekter af dansk frproduktion.
Kontakt Birte Boelt, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet , Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse, E-mail: birte.boelt@agrsci.dk
Plantedirektoratet (www.pdir.dk/training) tilbyder konsulenthjlp i franalyse, certificering, kvalitetssikring og frpatologi.
Alt sammen med baggrund i EU, ISTA og OECD regler samt kvalitetssikring af implementeringen.
43. Authorisation Antallet af prver som analyseres og prvetages af autoriserede firmaer, som funktion af alt prvetagning og franalyse.
Danmark har i mange r vret frende mht. autorisation af prvetagningen og franalyse. Over af arbejdet sker i frfirmaerne, hvor al franalyse fr blev lavet af den officielle myndighed - Plantedirektoratet.Antallet af prver som analyseres og prvetages af autoriserede firmaer, som funktion af alt prvetagning og franalyse.
Danmark har i mange r vret frende mht. autorisation af prvetagningen og franalyse. Over af arbejdet sker i frfirmaerne, hvor al franalyse fr blev lavet af den officielle myndighed - Plantedirektoratet.
44. Sameksistens Birte Boelt
Aarhus Universitet Arbejdet med Sameksistens omfatter de i diaset nvnte omrder, som alle er under kontinuerlig revision.
Danmark er forgangsland, idet vi er blandt de frste til at opstte regelst for sameksistens. Mange andre lande anvender den danske skabelon til deres regler.Arbejdet med Sameksistens omfatter de i diaset nvnte omrder, som alle er under kontinuerlig revision.
Danmark er forgangsland, idet vi er blandt de frste til at opstte regelst for sameksistens. Mange andre lande anvender den danske skabelon til deres regler.
45. Sameksistens / Coexistence
46. The Danish model Coexistence
Three groups appointed
The expert group (scientific analysis)
The legal group (liability)
The contact group (stakeholders)
47. "Act on the Growing etc. of Genetically Modified Crops" Danish Act No. 436 of 9 June 2004
http://www.fvm.dk/fvm_uk
Ministerial order 31 March, 2005
Revision ? March 2008
- applies to commercial growing, handling, sale and transport of genetically modified crops as far as the first buyer
48. The Act implies rules for Control measures
isolation distance, cropping intervals, cleaning of farm equipment, handling and storage facilities
Education and certification
Information / communication
Liability and compensation
49. Nordic Gene Bank Christian Andreasen
Kbenhavns Universitet
50. A presentationUtilizing Gene Banks today; - Key words: Focus & Diversification Nordic Gene Bank
51. Nordic Gene Bank Who we are
Material
Documentation
International collaboration
Utilization
Global Seed Vault - Svalbard
52. What we do
Collect, Secure - and Use
Conserve and document genetic variation
in Nordic material from plant species
useful for agriculture and horticulture.
Make genetic resources
and allied information available
for plant breeding, research
and any other bona fide use. Nordic Gene Bank
53. Nordic Gene Bank What we do... - Mandate
The Nordic Gene Bank (NGB), an institution which
Reports to the Nordic Council of Ministers
Is a centre for the conservation and utilization of plant genetic resources in the Nordic countries
Has mandate to conserve and document the genetic variation in Nordic material from plant species useful for agriculture and horticulture
Is to make stored material available for plant breeding, research and any other bona fide use
Is to foster rational co-operation between the Nordic countries in their efforts to use plant genetic resources for plant breeding and plant breeding research
Is to participate in international co-operation in the conservation
and use of plant genetic resources.
54. Nordic Gene Bank Activities focused on
Contribute to a sustainable use of plant genetic resources
Conservation and documentation of Plant genetic resources from or of relevance for the Nordic Region - cultivated species
Knowledge transfer by participating in research and education in the Nordic Countries and elsewhere
NGB surveys international trends scientifically and politically aiming at influencing the international agenda and to advice National authorities on matters concerning Plant Genetic Resources
55. Nordic Gene Bank How we are organized - structure
NB: Reorganization undergoing:
From 1st Jan. 2008: NORDGEN
Will include:
Nordic Gene Bank
Nordic Gene Bank Farm Animals
Nordic Forestry Seed and Plant Counsel
Mandate: Biodiversity genetic resources
56. Nordic Gene Bank How we are organized - structure
Internal:
Staff - 25 persons
4 Departments
Seed Store
Biology Department,
(Agriculture & Horticulture)
incl. molecular and in vitro Lab
IT- and Documentation Unit
Administrative Team
57. Nordic Gene Bank How we are organized - structure
External:
Working Groups
- with external experts representing scientific community,
plant breeders and other relevant partners for the Gene Bank
Cereals
Fruit and Berries
Potatoes (ad hoc)
Forage Crops
Vegetables
Oil Plants (ad hoc)
Spicers and medicinal plants (project group)
58. Nordic Gene Bank Based on the principle
that gene banking should be:
Inexpensive and durable
Basically available for any national
and regional program at reasonable cost
Not require:
much advanced planning in terms of a large storage facility
huge initial investments to get started.
59. Nordic Gene Bank Partners:
Working Groups!!!!
National programs!!!!
Other gene banks
Universities & research institutions
Scientific projects
Breeding companies
Government departments and authorities
Museums
Botanic gardens & parks
Schools & education centers
Hobby growers / Associations
NGOs - networks
etc.
60. Nordic Gene Bank Conservation
Ex situ (off-site conservation)
seed gene bank
field gene bank
in vitro
Cryo-preservation
In situ (on-site conservation)
on farm
protected natural habitats / wild parks
wild habitat
61. Nordic Gene Bank Ex situ
seed bank
Active Collection (Alnarp, Sweden)
Distribution, characterisation, multiplication, germination tests
Base Collection (rslev, Denmark)
Long term storage, rejuvenation
Safety Collection (Svalbard, Norway)
Duplication of base collection samples
62. Nordic Gene Bank Material
Primary collections:
Cereals 17532
Forage 5067
Fruits & berries 153
Potato 557
Oil crops 1554
Vegetables 6446
Industrial crops 156
Landscape 14
Forest trees 16
Spices and
medicinal plants
(in process) app. 300
Special collections:
Lundquist mutant collection 9760
MacKey NIL-collection(in process) 400
Other special cereal collections 1321
New special collections
(in process) app. 5000
MIT future/soon?
Varieties? - Hybrid parents? - GMOs? - Research material?
63. Nordic Gene Bank International activities
Expert consultation, development of regional PGR programs
SIDA based programs:
SADC - since 1989
Baltic region
Eastern Africa EAPGREN, since 2006
Balkan region SEEDNet, since 2004
CAC, from 2007
IT +:
GBIF - Global Biodiversity Information Facility
TDWG Biodiversity Information Standards
ECPGR, EPGRIS3, EURISCO
BioCASE - Biological Collection Access Service for Europe
GCP Generation Challenge Program , on behalf of Bioversity
Crop Wild Relatives Global Portal, on behalf of Bioversity
ABCD 2.06 - Access to Biological Collection Data (Berlin Botanical Garden)
ALIS - Global Accession Level Information System (in process), together with Bioversity
Safety Storage:
Svalbard Global Seed Vault
(Seed distributions, international, conferences, workshops, seminars)
64. Udviklingslande Ole Sgaard Lund
Kbenhavns Universitet
66. Teknologi Birte Boelt
Aarhus Universitet
67. Under udarbejdelse
68. Danske aktrer Svend Tveden-Nyborg
Aarhus Universitet
69. Under udarbejdelse