Digital kunst

1. Digital kunst

2. Definition på kunst • Ars Electronica i Linz • Ortega Y Gasset: Menneskets fordrivelse fra kunsten, 1926 • Mimesis • Narcissisme > Oceanisk evne • Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie • Temaer i digital kunst

3. Definition på kunst: • Originalitetskrav • Autonomi • Kulturel kapital • Ontologi • Det kulturelle felt

4. Definition på kunst: • Originalitetskrav: Værket skal være enestående og må ikke kopiere tidligere værker uden der er tale om en reformulering. (Værkets varenatur.) • Autonomi: Værket skal ikke være anvendeligt. Således adskiller det sig fra: Design – brugervenlighed f.eks. Vareæstetik – en vares overflade og konnotationer Det naturskønne og ubearbejdede Erkendelse af videnskabelig natur

5. Definition på kunst: • Kulturel kapital: Værket skal kunne give producenten eller konsumenten en mængde kulturel kapital. Opfyldelsen af dette krav er afhængig af den herskende klasses æstetiske domæne. Værket er altså altid indskrevet i en klassemæssig sammenhæng, der beror på et socialt magtforhold. • Ontologi: Værket skal give indsigt og erkendelse om livet på et ontologisk plan. (Modsat underholdning. Og her har vi måske forskellen på oplevelsesøkonomi og erfaringsøkonomi?)

6. Definition på kunst: • Det kulturelle felt: Museet som værkets sted. Værket skal have tilkæmpet sig en placering i det kulturelle felt. Anerkendelse eller blot diskuterbart. Gatekeepers skal have givet værket adgang til det kulturelle felt.

7. De udstillede genstande skal nødvendigvis berøres. • Mimesis: Værkernes teknologi muliggør og kræver i mange tilfælde en øjeblikkelig og umiddelbart afbildning – af museet selv (metafiktion) og af betragteren og gæsten (narcissisme). • Usability: ikke ikke-intenderet usikkerhed. • Teknologisk imperativ. Computeren som medium i forskellige former. Lys og lyd. • Multimodalitet i værkerne plus brugerinddragelse. • Smag: Gæsterne var unge og børn primært. • Intenderet sociabilitet, som når afbillede gæster, sammen indgår i en virtuel verden. • Metafiktion: • Værkproduktion kommer i forgrunden, når det er brugeren, der skal producere værket. • De værkproducerende redskaber kommer i forgrunden via den ikke nødvendigvis simple betjening af dem.

8. Ortega Y Gasset: Menneskets fordrivelse fra kunsten, 1926 • Modernismens autonomi fra funktion og fra mimesis betød det menneskeliges fordrivelse fra kunsten. • Den postmoderne digitale kunst har inddraget mennesket igen i kunsten. Både som kunstner, betragter og motiv.

9. Mimesis, modalitet og konvergens Mimesis: • Aristoteles: en stiliseret gengivelse af virkeligheden (Poetik) • Platon: kunst er en gengivelse af en gengivelse (Republikken) – den fænomenologiske verden kontra den perfekte

10. Mimesis, modalitet ogkonvergens Troværdighedsmarkører: • Farver:MætningForskelle • Kontekstualisering:Artikulerede baggrundeFokusOvereksponeringEllipse - eller fravær af rekvisitter • Abstraktionsgrad:Detaljemængde • Dybde • Komposition

11. Mimesis, modalitet ogkonvergens Troværdighedsmarkører: • Troværdighedsmarkører er en slags advarsel om afbildningens svagheder. De er mere Platoniske end Aristoteliske. • En kontrakt med aflæseren • parallelitet med betragterens rolle i aflæsning af digital kunst,

12. Mimesis, modalitet og konvergens • Samme binære sproglige dybdestruktur • kodetab • det virtuelle - Platoniske • Pygmalion-paradokset • betragteren tekstualiseres

13. Narcissisme > Oceanisk evne

14. Narcissisme > Oceanisk evne • Den oceaniske evne er forudsætningen for interaktive medier • Immersion • Ophævelsen af skellet mellem subjekt og tekst

15. Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie To typer: 1. Digitale redskaber er anvendt til produktionen af kunstværket; men kunstværkets endelige form er analogt. Dvs. distributionen af det er analogt. Eksempel: en skulptur, en spillefilm. Værktøj. 2. Værket produceres og distribueres digitalt. Dvs. dets endelige fysiske form er digital. F.eks. en screensaver? Værktøj og medium. Overordnet: teknologisk kunst med en digital basis. Dvs. den sproglige dybdestruktur er binær: 0 og 1. (Konvergens)

16. Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie • Kunstinstitutionen og digital kunst: • Dada • Futurismens fascination af maskiner, fart og modernitet. • Fluxus • Konceptkunst • Installationer

17. Temaer i digital kunst • Kunstigt liv • Kunstig intelligens • Intelligente agenter • Telenærvær • Telerobotter • Krop og identitet • Databaser, - visualiseringer og –mapping • Subversiv aktivisme • Hybride former

18. Kunstigt liv • Life Spacies II • http://beallcenter.uci.edu/shift/games/lifespacies.html

19. Kunstig intelligens • Robotskulpturer • http://accad.osu.edu/~rinaldo/ - • Ken Rinaldo

20. Intelligente agenter • Ken Feingold • (silicone, pigments, fiberglass, steel, software, electronics, etc; 24"x28"x24h")

21. Intelligente agenter • Ken Feingold • (silicone, pigments, fiberglass, steel, software, electronics, etc; 24"x28"x24h")

22. Telenærvær – Telepresence eller telematics • Ken Goldbergs Telegarden fra 1995- http://www.ieor.berkeley.edu/~goldberg/garden/Ars/

23. Krop og identitet • Lea Cheangs BRANDON, Guggenheim Museum, N.Y. 1998 • http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/

24. Krop og identitet • Lea Cheangs BRANDON, Guggenheim Museum, N.Y. 1998 • http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/

25. Databaser, - visualiseringer og –mapping • Alex Galloway, Carnivore, 2001 • http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/

26. Databaser, - visualiseringer og –mapping • Nancy Paterson, Stock Market Skirt, 1998 • http://www.vacuumwoman.com/MediaWorks/Stock/stock.html • og også med webcam: http://www.vacuumwoman.com/MediaWorks/Stock/stockwebcam.html

27. Subversiv aktivisme • iSee-projektet - institute of applied autonomy • http://www.appliedautonomy.com/isee.html

28. Subversiv aktivisme • iSee-projektet - institute of applied autonomy • http://www.appliedautonomy.com/isee.html

29. Hybride former • Epidemic af Nikolaj Bendix • http://www.about-time.dk/html/larsen.html