1 / 43

Østens religioner

Østens religioner. De syv store øst-religioner. Hinduismen Buddhismen Jainismen Sikhismen Kungfutsianismen Daoismen Shintoismen. Indien Indien  Kina, Japan Indien Indien Kina Kina Japan. Huske - Huske. GEOGRAFI Kina: Kungfutsianisme, Daoisme, (Buddhisme)

roger
Télécharger la présentation

Østens religioner

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Østens religioner

  2. De syv store øst-religioner • Hinduismen • Buddhismen • Jainismen • Sikhismen • Kungfutsianismen • Daoismen • Shintoismen • Indien • Indien  Kina, Japan • Indien • Indien • Kina • Kina • Japan

  3. Huske - Huske • GEOGRAFI • Kina: Kungfutsianisme, Daoisme, (Buddhisme) • Indien: Hinduisme, Buddhisme, Jainisme, Sikhisme • Japan: Shintoisme, (Buddhisme) • HUSKE-ikoner • Kungf.: Vismanden • Daoismen: Yin og Yang • Buddh.: Buddhafiguren • Jainisme: Hånden • Hinduisme: Polyteismen • Sikhisme: Sværdet • Shint.: Sumabrydere

  4. Finde indgangsvinkler • Modstille Kungfusianisme og Daoisme (fællesskab   individualisme) • Historie-religion i samarbejde • Børn-forældre / Unge-Gamle i forskellige kulturer • Kinesisk astrologi: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/horoskob.php • De 12 dyr

  5. DE STOREs religiøse verdenskort år 200-500.- ikke Sydamerika, animisme mv. • Kristendommen • Zarathustrisme (indtil islam)herfra Manikæismen • Hinduismen • Buddhismen / Jainismen • Konfusianismen • Daoismen • Shintoismen • Jødedom (diasporaen) • Græsk tænkning (Pythagoras, Platon, Aristoteles) • Middelhavet, SV-europa • Persien/Afganistan • Indien • Indien • Kina • Kina • Japan • R. o Middelhavet, nærori. • Middelhavet, Nærorienten, Nordafrika

  6. Zarathrustrismen • Monoteistisk • Og Dualistisk (den gode og den onde ånd) • Inspireret Manikæismen (= kristendom+gnosticisme+zarathrustrisme) (Raphael: Skolen i Athen: Zarah.+Ptolemæus

  7. Den basale indiske religionsfilosofi • Ikke løsrevet teoretisk filosofi. Det menneskelige grundproblem er uvidenhed. Derfor er den rette visdoms autoritative skrifter et nøgleproblem. • Vedaerne  hinduismen • Opposition  buddhismen og jainismen • Bag uenighederne findes en fælles grundforståelse: • Karmalæren • Læren om den endelige forløsning • Læren om universets opløsning og genskabelse • Læren om sjælens og materiens evighed (dualisme) • Vedaerne (=viden)(sanskrit; indoeuropæisk sprog)

  8. Indoeuropæisk sprog

  9. Udfrielse • Fra hvad: Fra livets kredsløb! (samsara) • Uvidenhed er i sidste emne årsag til, at sjælen er fanget i dette kredsløb • Derfor er ”den rette visdom” betingelsen og vejen til udfrielse, og logisk netop det største og vigtigste og helligste • Læren om Karma • Def.: Enhver handling (bredt forstået) kaster frugter (konsekvenser) af sig. Ikke kun rituelle handlinger • Gode handlinger: behagelige frugter, fortjeneste (dharma) • Dårlige handlinger: smertelige handlinger, skyld • Hvilke handlinger er kastebestemt. Kasten er karma-bestemt.

  10. Karmaloven - sjælen • Ingen handling forsvinder uden at kaste frugter af sig • Man plukker udelukkende frugterne af egne handlinger  (logik) mange handlinger vil først (kunne) kaste frugter af sig i kommende liv  genfødelseslæren • Sjælen er evig, spredt og allestedsnærværende

  11. Den endelige forløsningmoksha, nirvana • En forløst sjæl skal aldrig mere forenes med et legeme og skal derfor heller aldrig mere føle den mindste smerte • Lyksaligheden er en ulegemlig tilstand • Dannelse af ny karma må derfor nødvendigvis forhindres  askese

  12. Universets opløsning og genskabelse • En skabelse varer 311040 millarder år • Perioder af opbygning og degenerering • Periode af total opløsning, hvor alle legmer opløses i atomer (urmaterie) • Fortsættelsen af univers-cykluser er evig

  13. Sjælens og materiels evighed • Ikke: Creatio ex nihilo • Sjælen og urmaterien er evig • Legemer, sansning og liv er evolutioner, evt. ledet af en personlig Gud • Den ultimative virkelighed: • Altet, Brahman, den ”ene væren”, udelt, uendelig, ukønnet. Heraf opstår alt, som også er evigt • Selvet, sjælen (uden for legemet), Atman er også identisk med Brahman • Definitioner af Brahman og atman er principiet umulig, idet beskrivende ord altid vil være en afgrænsning og en begrænsning

  14. Hinduismen • Ingen specifik stifter • Begreber: • Djarma, livsloven og livspligterne • Karma, en handlings resultat (årsag/virkning af hver handling) • Samsara, genfødsel • Moksha, udfrielse fra genfødslernes kredsløb • Skrifter: • BhagavadGita • Vedaerne • Upanishaderne • Guder • (Brahman/Atman) • Brahma • Shiva • Vishnu • Krishna • Ganesha (elefant) • Hanoman (abe)

  15. Buddhismen • Udsprunget af hinduismen 500 f.Kr. • Stifter: Buddha (Siddhartha) • Duhkha (lidelse) • Oplysning - Nirvana • De fire ædle sandheder • Den ottefoldige vej • Har mennesket et substantielt selv • En radikal filosofi: ikke-selv (sjælen (an-atman), nominalisme), anderledes årsag-virknings-tænkning, tingenes forgængelighed (substansbegrebet radikaliseret)

  16. Jainismen • Grundlagt ligeledes omkr. 500 fvt. Af Mahavira Jina • Anderledes karmalære: En ”materieagtig” (principiel immateriel) størrelse som strømmer ind i sjælen og binder den og farver den • I den rene tilstand besidder sjælen alvidenhed. Karmaen fordunkler sjælen. • Anderledes sjæleforståelse og en udbygget lære / filosofi om universet og fænomenerne • Al viden er ufuldkommen og relativ

  17. Kinesisk religionsfilosofi • Grundproblemet: Hvordan kan den gode orden/regering (samme ord) genoprettes i samfund og regent/fyrste/kejser? • Hovedperioden er 600-300 fvt. • Ikke logik, kosmologi, naturfilosofi • ”De hundrede skoler” med hvert sit bud på løsning af grundproblematikken for samfundet, de stridende storriger • Himlens mandat

  18. 4 hovedstrømninger • Konfutsianismen (samfundsdannelse og opdragelse) • Etisk-konservatisme, moral og ritual • Daoismen (individuslisme, kunst) • Dao, det højeste princip, naturens orden og styrer, tilbagevenden til naturlighed, kulturløshed • Legalisterne (stats-centralisering, magtanvendelse) • Ny-tænkning, én hersker, lov og orden, afskrækkelse ved straf, upartiskhed (ms konf.). Loven er middel, ikke mål, for ideal stat i orden • Naturalisterne, skolen for Yin og Yang • Integration i kosmologiske skemaer, Forandringernes filosofi, 64 hexagrammer

  19. Yin og Yang-tænkning • 2 urprincipper • Forandringernes Bog, den enkelte og kosmos • 64 hexagrammer • Yin=brudt linie • Yang=ubrudt linie • 5 elementære kræfters (ikke elementer) spil, samspil: frembringelse: vandtræildjordmetal – Tilintetgørelse (pentagram) • Ritualer genopretter ligevægt i mennesket (følelser og organer), samfundet, kosmos

  20. Eksempel på fænomeners sammenhæng • Leveren svarer til metal, efterår, hvid, vest, smagen satærk, planeten Venus, husets gårdsplads, dyden normopfattelse, udenrigsministeriet, tallet 9, noden shang

  21. Konfusianismen (200 fvt-1950) • Stifter: Konfutse (551-479) – 28. september • Underviser og (forsøg på at være) politisk reformator. LÆRER • Filosofi/Religion, livsvisdom for basale fem menneskelige hierakiske relationer: • At leve i harmoni, dyd, under ritualers autoritet • Den hellige Oldtid, ikke en ny lære • Lederskeb er ikke teknokrati. ”Det ædle menneske er ikke et instrument” • Hersker – undersåt • Mand – hustru • Far – søn • Ældre bror – yngre bror • Ven – ven • Skrifter: Analekterne og Klassikkerne (1)forandringerne, 2)oderne, 3)riter, 4)musik, 5)vår og høst) • Karakterdannelse (klassiske tekster, dydsudvikling, godhed (yen)) • Pædagogik: Overtalelse og moralsk forbillede snarere end straf og regler

  22. skoledannelser • Menneskesynet bliver naturligt afsættet for dannelsen af forskellige skoler • Er godhed en følge af menneskets (gode) natur (Mengzi, Mencius)  • Er godhed en følge af god opdragelse p gr af menneskets onde natur, (Xun Zi) • De to skoler (idealisterne og rationalisterne har domineret i forskellige perioder)

  23. Vigtige begreber • Godhed den bedste egenskab : ”ren” • Det gode moralske menneske, stræben • Det jordiske sættes foran det himmelske • ”Sølvreglen” = den gyldne regel: At praktisere ren er at bruge sine egne behov som mønster for, hvordan man skal behandle andre. • Ren: indre godhed. Yi (retskaffenhed): ydre godhed. Modsat Li (nyttetænkning) • Ritualer civiliserer mennesket og skaber rammer for samfundets orden • Forfædredyrkelsen • Himlen, ånderne og forfædrene. Herskeren/Kejseren har himlens mandat

  24. Konfutse

  25. Templer

  26. Den Himmelske Freds Plads • Det konfusiaske Himmel-begreb er tydeligt • "receiving the mandate from heaven, and stabilizing the dynasty." Fredsporten opført i 1417 Masakren på den himmelske freds plads 1989: http://en.wikipedia.org/wiki/Tiananmen_Square (scroll ned)

  27. Daoismen • Opstået samtidig med konfusianismen omkring 500 fvt. Evt. en legendarisk skikkelse Laozi, Lao Teh Ching eller Li Dan. • Hovedskrift: Dao De Ching • Talstærk på Taiwan

  28. Daoismen (Taoisme) • Kungfusianismens modsætning: Mennesket som individ – ikke som samfundsvæsen • At blive ét med dao. • Dao = Vej, metode • Vand repræsenterer dao. • Det centrale begreb: Dao: et usanseligt begreb om tilværelsens inderste og højeste princip, den kosmiske orden (i naturen) og evige, styrende kraft i naturen. Det er den fuldkomne balance (ml. yin og yang), som det gælder om at følge overensstemmende. (minder om stoikernes logos, verdensfornuft)

  29. Dao • Ikke-handling er Daos væsen (wu wei), ikke arbejde imod naturen. Erfaringen af dao er transcendent, kræver visdom • Enkelt liv, fri for begær og ærgerrighed • Kundskaber (=uddannelse) skaber begær • Institutionelle love er af det onde. Vismænd skader mere end de gavner • Begreberne godt og ondt afvises (relativisme) • Tro på et udødeligt legeme • Optagethed af livsforlængelse (alkymi, livseleksir, spise sjældne planter, dyrke meditation) • Alkymien førte til opfindelsen af krudtet i 800-tallet! (ikke just livsforlængelse) • Tranen symbol for livsforlængelse

  30. Daoistisk meditation og kult • ”Sidde og glemme” – tomme sindet for forvrængede tanker • Slippe af med dualistiske begreber (fx godt og ondt) og i s f forene mikrokosmos og makrokosmos • Begreber, ånd, åndedræt og livskraft • Mange daoistiske templer ligger ensomt og højt i naturen • Daoismen indeholder et væld af præstekult, klostre, ofringer, besværgelser især i f t sygdom, ånder og hjælpe sjælen over i livet efter døden • Gudeverdenen er mangfoldig (skabergud, jorden, himmelen, dao, stjerner, naturfænomener, afdøde, kejserlige personer • Stadig større lighed med buddhismen

  31. Daoistisk samfundssyn • Minimalistisk • Anarkistisk • Lederen skal føre laissez-faire-politik • Primitiv urstat • Små samfund, hvor man hører hanen gale i nabosamfundet uden nogen sinde at have behov for at besøge den

  32. Forskelle • Kungfusianisme • Fællesskabet • Vægt på ceremonier og moral • Passer til arbejdslivet • Kollektivisme • Undervisning og opdragelse • Følg Himlens bud! • Samfundet skal ordnes. • Daoisme • Individet • Vægt på åndeverdenen og det okkulte • Passer til fritidsliv og kunst • Individualisme • Præstelige funktioner: sygdom dæmoni, de afdødes sjæle • Følg naturens vej! Verden er ordnet!

  33. Kommunismen • Undertrykkede kungfusianismen for at være reaktionær og forhindre samfundsfornyelse • Undertrykkede daoismen for at være skadelig overtro

  34. Kinesisk kosmologi: Yin og Yang • Yang: Lys, hårdhed, mandighed • Yin: Mærke, blødhed og kvindelighed

  35. Shintoismen - kamitroen • Japans oprindelige religion • Ingen kendt stifter • Stor lokal forskellighed • Dyrkelsen af guddomme (kami) er det centrale. Disse besøger helligdomme og fordrer renselse. Stort antal: egentlige guder, ånder, afdøde • Den vigtigste er solgudinden Amaterasu, som indgår i en stor skabelses-kosmologi • De syv lykkebringende guder (for hvert sit livsområde) • Dæmoner. Ikke-venligtsindede guder. Eller tvesindede. Skellet mellem godt og ondt er udflydende (som i daoismen). Et underjordisk helvede. • Fuji-san-bjerget er fx en guddom • De årlige lokale højtider. Processioner: mikoshi

  36. Mikoshi

  37. Shinto-templer • De store flotte templer er kinesisk indflydelse • Templet indeholder det hellige rum med kamien og et bønnerum • Alle traditionelle japanske hjem har en mini-helligdom: Kamidana

  38. Torii(port mellem profan verden og helligdom)

  39. Kasuga-helligdommen (fra 768 evt.)

  40. Bryllup • De fleste brudepar vies fortsat af shinto-præster, - ikke buddhistiske præster, modsat ved begravelse.

  41. Shinto-præst (kannushi)

More Related