Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær

1. Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær Præsentation af resultater fra 5. procesevaluering i Pionerprojektet Af Ole Henning Sørensen, Lektor, Aalborg Universitet

2. Den femte procesevaluering • 152 deltagere svarede (90%). • 61 institutioner svarede (alle undtagen en). • I alle undtagen 8 institutioner har både leder og mindst en medarbejderrepræsentant svaret. • 22 respondenter svarer, at de ikke har arbejdet med projektet i sidste kvartal. • I 13 institutioner er TRIO uenig om, hvorvidt der er gennemført aktiviteter i sidste kvartal. • 79 indsatser i gang og 21 er afsluttet i perioden ifølge de pædagogiske ledere. • For 26 indsatser er TRIO uenig om den er i gang eller ej • Følgende opgørelser er for deltagere, som har gennemført aktiviteter (130 svar fra 61 institutioner).

3. Oversigt over indsatstyper De mange forskellige indsatser kan opdeles i ni indsatstyper. Oversigten nedenfor viser antal af indsatstyper baseret på institutionernes indsatsplaner.

4. Ledelsens indstilling til projektet • Ca. 65% af klyngelederne og ca. 70% af de pædagogiske ledere er ifølge respondenterne positivt indstillede overfor til projektet i høj eller meget høj grad. Iforhold til 4. procesevaluering er det et fald på ca. 10 procentpoint. • 14% svarer, at klyngelederen i ringe eller meget ringe grad er positivt indstillet, hvilket er en stor stigning. 2% af de pædagogiske ledere svarer ”Ved ikke”.

5. Ledelsens opbakning til projektet • Ca. 60% af klyngelederne og ca. 75% af de pædagogiske ledere giver ifølge respondenterne opbakning til projektet i høj eller meget høj grad. Dette er for fald på ca. 10 procent point i forhold til 4. procesevaluering. • 8 % af klyngelederne giver ifølge de pædagogiske ledere opbakning i ringe eller meget ringe grad, og 2% af svarer ”Ved ikke”.

6. Støtte fra Grontmijs konsulenter • Ca. 45% rapporterer, at institutionen modtager høj eller meget høj grad af støtte fra Grontmijs konsulenter. • Dette er et fald på ca. 5 procentpoint i forhold til 4. procesevaluering.

7. Støtte fra AMK’s konsulenter Ca. 25% rapporterer, at institutionen har modtaget høj eller meget høj grad af støtte fra AMK’s konsulenter (som kun gives i særlige tilfælde). Dette er en lille stigning i forhold til 4. procesevaluering.

8. Kommunikation fra BUF • 23% oplever, at der i høj grad kommunikeres tilstrækkeligt om projektet. 19% svarer ”Delvist”, og 43% svarer ”Ved ikke”. Væsentlig flere medarbejdere svarer ”Ved ikke” end ledere. • Dette er ca. på niveau med 4. procesevaluering.

9. Arbejdet med indsatserne i projektet • Ca. 45% har i høj eller meget høj grad arbejdet med at udvikle og gennemføre indsatser i Pionerprojektet. • Ca. 20% har i ringe eller meget ringe grad arbejdet med indsatser. Dette er i langt højere grad tilfældet for medarbejderne. • Dette er et fald på 20 procentpoint i forhold til 4. procesevaluering.

10. Tid til projektet • 33% af lederne, 5% af arbejdsmiljørepræsentanterne og 21% af tillidsrepræsentanterne har i høj eller meget høj grad haft tilstrækkelig tid til at arbejde med projektet. Ca. 55% svarer ”delvist” til dette spørgsmål. • Dette er et kraftigt fald for medarbejderrepræsentanterne i forhold til 4. procesevaluering.

11. Ressourcer til projektet • 35% af lederne, 24% af arbejdsmiljørepræsentanterne og 27% af tillidsrepræsentanterne har i høj eller meget høj grad haft tilstrækkelig ressourcer til at arbejde med projektet. Ca. 50% svarer ”delvist”. • Dette er et kraftigt fald for medarbejderrepræsentanterne i forhold til 4. procesevaluering.

12. Lagt et stortarbejdeiprojektet • Ca. 40% har i høj eller meget høj grad lagt et stort arbejde i projektet. • Ca. 35% svarer ”delvist” til dette spørgsmål. • Dette er et fald på ca. 5 procentpoint i forhold til 4. procesevaluering.

13. Involveretmedarbejderne • Ca. 70% af lederne og ca. 45% af medarbejderrepræsentanterne mener, at de i høj eller meget høj grad involveret medarbejderne i indsatsarbejdet. • Ca. 35% svarer ’delvist’ til dette spørgsmål. • Dette er et kraftigt fald for medarbejderrepræsentanterne i forhold til 4. procesevaluering.

14. Møder om projektet Institutionerne holdt i anden projektperiode i gennemsnit to til tre møder om projektet - nogle holdt langt flere. Dette er et lille fald i forhold til 4. procesevaluering (3 møder).

15. Arbejdet i TRIO-/Pionergruppen • Ca. 40% har i høj eller meget høj grad udviklet nye færdigheder til at håndtere arbejdsmiljø; lavest hos arbejdsmiljørepræsentanterne. • Ca. 40% svarer ”delvist” til dette spørgsmål. • Dette er på niveau med 4. procesevaluering.

16. Rollefordelingen i TRIO-/Pionergruppen • Ca. 65% svarer at rollefordelingen i TRIO-/Pionergruppen i høj eller i meget høj grad er klar. • Ca. 5% svarer i ringe eller i meget ringe grad. • Dette er et mindre fald i forhold til 4. procesevaluering.

17. Værktøjerne fra de tværgående seminarer • Ca. 45% svarer i høj eller meget høj grad til at værktøjerne introduceret på de tværgående seminarer er nyttige. • 9% svarer i ringe eller i meget ringe grad. • Dette er på niveau med 4. procesevaluering.

18. Udnyttelse af erfaringsudveksling • Ca. 25% svarer i høj eller meget høj grad at de udnytter erfaringsudvekslingen på seminarerne. • Ca. 20% svarer i ringe eller i meget ringe grad på dette spørgsmål. Der er flest ledere, som ikke udnytter erfaringsudvekslingen. • Dette er et lille fald i forhold til 4. procesevaluering.

19. Konkrete indsatser: Drøftelse af indsats på møder Ca. 60% af institutionerne har i 5. projektperiode drøftet indsatsen fx på p-møder i høj eller meget høj grad. Ca. 10% har i ringe eller meget ringe grad drøftet indsatserne på møder. Dette er et lille fald i forhold til 5. procesevaluering.

20. Konkrete indsatser: Arbejdet med at gennemføre indsatser Ca. 65% af institutionerne har i 5. projektperiode arbejdet på at gennemføre indsatsen i høj eller meget høj grad. 8% har i ringe eller meget ringe grad arbejdet på dette. Dette er et fald på ca. 10 procentpoint i forhold til 4. projektperiode.

21. Konkrete indsatser: Lagt stort arbejde i indsats Ca. 65% af institutionerne har i 5. projektperiode lagt et stort arbejde i at gennemføre indsatsen i høj eller meget høj grad. 9% har i ringe eller meget ringe grad lagt et stort arbejde i indsatsen. Dette er et fald på ca. 10 procentpoint i forhold til 4. projektperiode.

22. Konkrete indsatser: Tager indsatsen afsæt i kerneopgaven? Ca. 75% af institutionerne mener, at indsatsen tager afsæt i kerneopgaven i høj eller meget høj grad. Ca. 5% mener at indsatsen i ringe eller meget ringe grad gør dette. Dette er et mindre fald i forhold til 4. projektperiode

23. Konkrete indsatser: Samspil med Klynger i Udvikling II Ca. 30% af institutionerne mener, aktiviteter i Klynger i Udvikling II støtter op om aktiviteter i Pionerprojektet i høj eller meget høj grad. Ca. 15% mener at dette kun gælder i ringe eller meget ringe grad. Ca. 20% mener ikke, at dette er relevant. Dette er nogenlunde samme niveau som i 4. projektperiode.

24. Konklusioner • Der er omkring 79 indsatser i gang og 21 er afsluttet i perioden • Der lægges fortsat et stort arbejde i projektet (lille fald). • Der er overvejende opbakning og støtte til projektet. • TRIOerne finder at rollerne er klare. Henholdsvis 45% og 25% finder erfaringsudveksling og værktøjer nyttige i høj/meget høj grad, hvilket er et lille fald fra 4. procesevaluering. • Kommunikationen om projektet kan forbedres. Det er især medarbejderrepræsentanterne som ikke synes at der kommunikeres tilstrækkeligt fra BUF. • Langt størstedelen af indsatserne tager afsæt i kerneopgaven. • Projektet ”Klynger i Udvikling II” er kun i meget få tilfælde kommet i konflikt med Pionerprojektet. 30% mener at projekternes aktiviteter i høj eller meget høj grad passer sammen.