Foredrag på Hørsholm Skole d. 13/5 – 2009 Tema : Sundhed, bevægelse og kost

1. Foredrag på Hørsholm Skole d. 13/5 – 2009Tema : Sundhed, bevægelse og kost Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

2. Dagens fokuspunkter • Hvad er sundhed – def. • Hvordan kan bevægelse - bevægelsesfremme være med til at skabe sundhedsfremme ? • Hvordan kan kostændringer være med til at skabe sundhedsfremme ? • Forslag til strategi og fokusparametre for Hørsholm Skole Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

3. SundhedDefinitioner WHO (world health organisation): ”Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed” Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

4. Sundhed Positiv helhedsopfattelse Trivslen- det at have et alment velbefindende, glæde ved tilværelsen, selvtillid og følelsen af et godt liv. Den sociale dimension, det sociale netværk er centralt. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

5. Det brede og positive sundhedsbegreb (UVMs vejledning, 2005) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

6. Mange faktorer spiller ifølge børn og unge ind på sundheden Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

7. Sundhedsfremme kontra sundhedsforebyggelse Sundhedsfremme : Centralt er her at den enkelte spiller en aktiv rolle / deltager aktivt i processen og udviklingen af den sundhedsmæssige adfærdsændring, i udvælgelsen og igangsættelsen af de konkrete handlinger. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

8. Sundhedsforebyggelse • Handlingsperspektivet ikke er så centralt. • De fleste projekter, sundhedskampagner tager udg. i sundhedsforebyggelse. • Jeg er fortaler for at sætte fokus på sundhedsfremme Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

9. Skolen kan og skal være med til at etablere støttende miljøer for sundhedsfremmende indsatser. Målet er : • At skabe forandring • At handle for at fremme egen og andres sundhed • At styrke elevernes livskvalitet Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

10. 2 forskellige kropssyn • Det dualistiske • Det fænomenologiske Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

11. Kropssyn Krop på tysk : Körper : der betyder den fysiske krop, kroppen som objekt ( legeme ) Leib : der betyder den levende, sansende organisme, der er i dialog med omverdenen ( krop, den levede krop ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

12. Dualistiske kropssyn : • Krop og psyke er adskilte størrelser, jeg har en krop. • Dette kropssyn var fremherskende bl.a. hos Platon ( kroppen er sjælens fængsel ), de græske filosoffer ( Dionysos overfor Apollon / fornuftens gud ) • Dette kropssyn gennemsyrer på mange måder både den måde, vi har konstrueret skole på og den måde, der”overvejende bliver tænkt sundhed på i vores samfund Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

13. Dualistiske kropssyn • Vi træner for at styrke og fremme kroppens funktioner på sigt • Vi træner for at udskyde kroppens aldringsproces. • Kroppen er her et objekt. Hver objektdel kan repareres, udskiftes, trænes. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

14. Fænomenologiske kropssyn • Jeg er min krop. Person, krop og omverden skal betragtes som en enhed. • Personen sanser, opdager og forstår sin omverden via handling. • Det sansende er fundamentet i alle lære og erkendelsesprocesser Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

15. Fysisk aktivitet og bevægelse Taler jeg ud fra Det brede positive sundhedssyn Det fænomenologiske kropssyn Bevægelse kan foregå på mange forskellige niveauer Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

16. Bevægelse • Vi er skabt til bevægelse, hver celle, hver en nerve, hver en muskelfiber er skabt til bevægelse. Mennesket har altid bevæget sig, fordi kroppen er velegnet til det. • Bevægelse er et naturligt behov, der giver glæde, styrke, energi og mestring. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

17. Stillesiddende aktiviteter strider mod kroppens rolle og funktion. ( Hans Henrik Knoop , DPU ). Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

18. Unge i bevægelse Alene eller sammen med andre Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

19. Unge i bevægelse Inde eller ude Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

20. Fysisk aktivitet/ bevægelse blandt unge Faktuelle oplysninger : • Det daglige aktivitetsniveau i forbindelse med cykling, gang, leg og deltagelse i sport falder med alderen ( Sundhedsstyrelsen 2006 ) • For de 6-10 årige er der sket et fald i antallet af gåture på omkring 40% og en fordobling af bilture fra 1978 – 2000. De 11-15 årige har i samme periode tredoblet deres bilture Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

21. Fra 1978 til 2000 er andelen af børn, der køres til skole steget i størrelsesordenen 150 – 200%. ( Danmarks Transportforskning 2002) • Tendensen fortsætter blandt de 16-20 årige, og flere bliver decideret inaktivite. 23% af drenge og 19% af piger er ikke fysisk aktive ved hverken transport, fritidsaktiviteter eller skoleidræt (Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2005 ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

22. Børn og unge skal bl.a.cykle mereVi skal ikke understøtte et ”Rulletrappesamfund ” Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

23. Større polarisering af det fysiske aktivitetsniveau hos henholdsvis 9-10-årige og 15-16-årige. D.v.s. større forskel mellem børn med den bedste kondition og børn med den dårligste kondition. Polariseringen antages at stige med alderen (Andersen & Froberg 2005 ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

24. Socialklasseforskel slår igennem blandt de større børn. Inden børnene når 10 års alderen, er det fysiske aktivitetsniveau umiddelbart ikke relateret til forældrenes sociale klasse, herefter slår den sociale gradient igennem. • Det daglige fjernsynsforbrug er endvidere større blandt disse unge. ( Holstein & Due 2003 ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

25. Det begynder tidligt. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

26. Blandt de 11-15-årige sidder henholdsvis 72% af drengene og 51% af pigerne i gennemsnit tre timer eller mere foran fjernsynet og/eller computeren dagligt i deres fritid. (Sundhedsstyrelsen 2006 ) • Amerikanske undersøgelser viser, at børn der ser TV mere end fire timer om dagen har et højere BMI end dem, der ser mindre end to timer om dagen Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

27. Mange, der sidder foran computeren 27 Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

28. Forskellen mellem aktive og inaktive er særlig tydelig efter skoletid og om aftenen. De mest inaktive børn er især inaktive i fritiden - Riddoch 2006 • Børn og unges deltagelse i motions-og idrætsaktiviteter kulminerer allerede i 10-12 års alderen. 7 – 15 årige er der 83 %, der deltager i den organiserede idræt, 89%, hvis den uorganiserede del tælles med - Socialforskningsinstituttet 2005 Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

29. Børns sportsdeltagelse Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

30. Der er mange forskellige sportsgrene Organiseret Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

31. Parkour Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

32. Konsekvenser • Fysiske : Gammelmandssukkersyge. Når man ikke træner, dannes, der ikke så mange”insulinreceptorer ” Insulinreceptorerne har den virkning, at musklerne bedre kan optage og udnytte den energi, som man får tilført via næringsstofferne. Næringsstofferne omdannes derfor i højere grad til fedt, der oplagres. • Risiko for højt blodtryk Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

33. Manglende belastning medfører ringere udvikling af knogler og muskler • Lavt konditionstal i børne-og ungdommen, giver risiko for dårlig kondition i voksenalderen • Manglende koordinationstræning har betydning for den motoriske udvikling Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

34. Psykiske : • Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og psykisk velvære. Mange inaktive opfatter sig selv som mindre glade, mere trætte, mere ensomme, mere hjælpeløse end børn, der er fysisk aktive. ( Andersen og Froberg, 2005 ) • 16-20 årige, som har problemer i dagligdagen og unge , som er ensomme er i højere grad inaktive set i forhold til de unge, som slet ikke har problemer og som aldrig er ensomme ( Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2004 ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

35. Fysisk inaktivitet kan stimulere børn og unges selvværd negativt og dermed give lavere grad af trivsel • Børn og unge med mindre kropsbevidsthed har mindre kontakt til egen krop og dennes handle – og reaktionsmønstre Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

36. Sociale : • Det sociale aspekt – det at blive set, anerkendt ved sit fysiske funktions- og mestringsniveau har afgørende betydning for elevens personlige og sociale udvikling. • Børn og unge, der halter bagud motorisk har ofte en lav social status og bliver marginaliseret hos andre børn og unge ( Mia Herskind 1999 ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

37. Kropslige og idrætslige miljøer kan fungere som katalysatorer for etablering af sociale netværk og gruppetilhørsforhold blandt børn og unge. • Manglende tilhørsforhold kan betyde mindre socialt netværk Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

38. Læring : • Positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som forudsætning for læring. ( Sibley & Etnier 2003 ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

39. Det gælder om at finde bevægelser og fysisk aktivitet, der passer til en. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

40. Det gælder om at bevæge sig hele tiden Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

41. Konklusion • Vi skal skabe en skole, der understøtter bevægelse • Mere bevægelse i timerne • Flere idrætstimer • Mere bevægelse i frikvartererne • Kroppen skal være en integreret del af alle undervisningsfag Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

42. Den fysiske sundhed Sundhedsstyrelsens anbefalinger Voksne skal være aktive min. 30 min. om dagen. Børn skal være aktive min. 60 min. om dagen. Derudover anbefales det, at man to gange om ugen er aktiv med højere intensitet Fysisk aktivitet skal gøres til en del af dagliglivet Forandringer i livsstil, man skal huske, at lidt aktivitet er bedre end ingenting Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

43. Bevægelse i timerne Alle bevægelser tæller Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

44. Hvordan skabe en bevægelseskultur på skolen? • Hvordan kan der tænkes mere plads til bevægelse ind i skolen • I timerne • I frikvartererne • I andre sammenhænge Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

45. Udgangspunkt • Der bruges energi og skabes energi, hver gang man bevæger sig Fokus på: • Ændring af stillinger. • Små bevægelser. • Nye vaner Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

46. Undersøgelse Levin 2005 viser : Overvægtige er mindre urolige. Sad gennemsnitlig 164 min. mere ned end de slanke. De slanke stod 152 min. længere dagligt end de overvægtige. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

47. Forslag til indsatser og implementeringer Fokus på bevægelser i timerne : Erfaringer fra udviklingsarbejde på: Ny Hollænder skole. Frederiksberg Seminarium • Etableringsfasen • Afprøvningsfasen • Vedligeholdelsesfasen • Videreformidlingsfasen Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

48. For at en aktivitet kan defineres som en sundhedsmæssig handling kræves • Eleverne skal være med til at beslutte iværksættelsen af handlingen • Aktiviteten skal rette sig mod at forandre tingenes tilstand i en sundhedsfremmende tilstand. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

49. Aktiviter i klassen • Strække sig • Skifte stilling • Skifte stilling og strække sig på bestemt angivne tidspunkter eller i forbindelse med aktivitetsskift. • Mund, fod og fingergymnastikgymnastik med eller uden redskab • Hente ting i kasserne • Gå op til tavlen • Dagens bevægelse • Brug af balancebræt , balanceøvelser • Ligge og læse • Pause, hvor læreren giver lov til, at I går ud og løber eller går en tur • Spænding/afspændingsøvelser • Løbe en tur rundt om huset Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

50. Forslag til rammer, rekvisitter, der fordrer bevægelse i klasserne • Balancebrædt i alle klasser • 1-2 store gymnastikbolde til at sidde på • 1-2 måtter til at ligge på • Stole og borde, der kan anvendes på flere måder, der fordrer skift i stillinger • Etc. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium