National strategi for Sundheds-IT udvikling 30. november 2006

1. National strategi for Sundheds-IT udvikling 30. november 2006

2. Agenda • Det nationale strategiskift • Anbefalinger for Sundheds-IT udviklingen de kommende år

3. Overordnet syn på strategiskiftet • Godt med central forankring –øget fokus på ejerskab, økonomi og koordinering af fælles initiativer. • Godt med decentral implementering –sygehusene kan koordinere med øvrige aktiviteter. • Godt med fokus på kommunikation på tværs af sektorgrænserne –EPJ er til mere end sygehuse! • Godt med fastholdelse af flerleverandørprincip –men hvordan skal dette realiseres?

4. Anbefalinger (1/3)Fuldfør en fælles national infrastruktur Der er masser at bygge på, og Danmark er langt fremme. • Hvad (indhold) • Fuldfør eksisterende initiativer • Suppler med tjenester -fokus på behovsunderstøttelse • Forpligt alle sundhedsvæsenets parter til at anvende platformen • Hvorfor (fordele) • Binder sundhedsvæsenet sammen på den mest kosteffektive måde (tværsektorielt, uden for amt/region) • Øger klinisk nytteværdi af nuværende løsninger (beslutningsstøtte mv.) • God økonomi i kun at udvikle fælles tjenester én gang samt at de tilgås på en ensartet, standardiseret måde

5. Anbefalinger (2/3)Tænk standarder frem for produkter At satse på en fælles EPJ-platform i form af et produkt vil være et stort, dyrt og langvarigt projekt, som vil flytte fokus væk fra at realisere gevinster i sundhedsvæsenet. • Hvad (indhold) • Standarder fastlægger arkitektur, snitflader og datastrukturer • GEPJ og HL7 skal konvergere • Hvorfor (fordele) • Undgår venten på specifikation, udbud, indkøb, tilpasning og implementering af et fælles produkt • Undgår monopoldannelse og dermed stagnation i udviklingen, hvilket styrker chancen for at bevare Danmarks førerposition • Får mulighed for at benytte udenlandske specialiserede moduler • Skaber forudsætning for dansk eksport • God økonomi i at bygge videre på foretagne investeringer i forhold til tilpasning til standarder i stedet for at starte forfra

6. Anbefalinger (3/3)Lad markedet udvælge de bedste systemer Ingen grund til at gribe ind i forhold til begrænsning af platforme og moduler. Markedet skal nok vælge de bedste løsninger - det er allerede ved at ske i regionerne. • Hvad (indhold) • Regioner konsoliderer sig på ét system i løbet af 2-3 år • Flere regioner vælger samme system, der bliver sandsynligvis 2-3 systemer (og dermed 2-3 af hver type modul i konkurrence) • Hvorfor (fordele) • Undgår monopoldannelse og dermed stagnation i udviklingen, hvilket styrker chancen for at bevare Danmarks førerposition • God økonomi i at have fri konkurrence

7. Det Danske Sundhedsvæsen • Det offentlige sundhedsvæsen i Danmark bør under eet betragtes som en koncern bestående af et antal virksomheder • Koncernen har ca. 100.000 medarbejdere og 5 mio. kunder • En årlig omsætning på omkring 80 mia. Kroner • 5 produktionsansvarlige (regionerne) med 4000+ producenter • En række stabsfunktioner (Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Den offentlige Sygesikring, …) • Nogle centrale IT-funktioner (MedCom og Sundhed.dk) der servicerer virksomhederne og deres kunder på operationelt niveau • En koncern-IT funktion (det nyoprettede EPJ sekretariat) • Til sammenligning • Lego: 6.000 medarbejdere og omsætning på 7 mia. Kroner • Grundfos: 13.000 medarbejdere og omsætning på 13 mia. Kroner • AP Møller: 110.000 medarbejdere og omsætning på 200 mia. kroner

8. Koncern IT-funktionen • Udarbejdelse af strategi og handlingsplaner der maksimerer gevinsten af IT-investeringerne • Strategien er primært drevet af de forretningsmæssige behov fremfor teknologiske muligheder • Investeringer baseres på business cases på koncern niveau – og vil således inkludere såvel IT omkostninger samt følgeomkostninger i forretningen • En væsentlig del af opgaven vil bestå i etablering af en national arkitekturproces samt en efterfølgende styring af IT anskaffelser og vedligehold (IT Governance) • Dvs. Arkitektur-koordination og Program-styring på nationalt niveau • OIOs håndbøger om arkitektur for digital forvaltning beskriver på glimrende vis hvordan dette kan implementeres

9. Anbefaling 1: Etabler national Enterprise Architecture • Ikke et spørgsmål om at implementere nogle produkter og komponenter – det er i første omgang at implementere en proces • Det handler om at dokumentere sin nuværende arkitektur tilstrækkeligt til at få det nødvendige overblik – til at træffe beslutninger om taktiske operationelle tiltag – og til at skabe grundlag for beslutninger om fremtidige investeringer. • Det handler om at beskrive den fremtidige arkitektur som bedst understøtter de fremtidige forretningsmål. Og endelig handler det om at have en strategi, som dels beskriver hvordan sikrer vi at vores nuværende situation fungerer optimalt, dels beskriver hvor skal vi hen og i hvilke sekvenser vi vil bevæge os mod den fremtidige arkitektur.

10. Udviklingen af den nationale arkitektur Den overordnede proces • Fastlæggelse og udbygning af arkitekturrammeværket • Styring som sikrer at rammeværket justeres i forhold til nye krav og muligheder fra omverdenen, samt at de enkelte løsnings-projekter holder sig indenfor rammeværket

11. Anbefaling 2: Brug anerkendt EA metode • Der er flere modeller for arbejde med Enterprise Arkitektur og IT Governance • OIO EA Metoden • The Zachmann Architecture Framework • The Open Group Architecture Framework (TOGAF) • Et fællestræk er at de er styret af krav fra forretningens processer – ikke af en bestemt teknologisk platform eller produktsuite

13. OIO EA Metoden • OIO EA metodens vigtigste mål er at sikre at teknologi-beslutninger og teknologi-projekter er solidt forankrede i forretningens mål og strategier, og hjælper til at gennemføre disse.  • OIO EA metoden skal kort sagt kunne bruges til at prioritere og retfærdiggøre alle større teknologiinvesteringer og aktiviteter som en organisation foretager. • Den røde tråd i OIO EA metoden er altså at sikre broen mellem forretning og it

14. Anbefaling 3: Arkitekturarbejdet skal ske iterativt

15. Den iterative proces med mange indgange • Den iterative eller gradvise udbygning af arkitekturrammeværket kan altså i høj grad ske via projekter og initiativer som alligevel vil blive udført - uden at der kræves noget væsentligt ekstra-arbejde. • Der vil i starten være ekstra-arbejde i at sikre at man arbejder indenfor den fælles arkitekturramme, og ”afleverer” arkitektur-produkter, som er med til at udbygge den overordnede arkitektur. • Til gengæld vil man på andre områder kunne spare tid ved at udnytte ting som allerede er til rådighed i eksisterende arkitekturprodukter, frem for at skulle udvikle dem selv

16. Situationen pt. • ”Through careful use of IT, the Danish health system has saved money, improved efficiency and laid the foundations for improvements in the quality of care. Healthcare organizations in other countries will benefit from learning what Denmark has achieved”(Source: Denmark’s Achievements With Healthcare Information Exchange, Gartner Group Case Study, 30th may 2006) • Den danske platform består af en række velfungerende løsninger der gradvist skal udbygges • Patientindex (LPR), Sundhed.dk, Sundhedsdatanettet, PEM, Receptserver, Takststyring, Ledelsesinformation (LPR) o.s.v

17. Anbefaling 4: Fokuser på forretningens behov • Udgangspunkt i forretningens behov – at holde produktionen oppe og realisere nye fordele. • Fokus på den faktiske brug af løsningerne i højere grad end hvilke løsninger. Det er i den daglige anvendelse forretningsfordelene ligger (tid, kvalitet, organisering, ressourceforbrug). • Metafor omkring innovation: • Verden er ikke så simpel som 10 moduler. Der er behov for at have et par bed, hvor man laver forspiring på nogle arter og planter for at vide, hvordan de udvikler sig inden man ruller dem ud i stor skala (som f.eks. i GEPKA projekterne)

18. Anbefaling 5: Arkitekturen skal dække hele koncernen • Applikationerne på hospitalerne (EPJ) • Udgør kun en del af den samlede IT portefølje • Langsigtet plan for konsolidering • – markedet skal nok være med til at udvælge de bedste • Arkitekturen skal dække alle parter i Sundhedsvæsenet • Borgere, Hospitaler, Læger/Speciallæger, Apoteker, Hjemmepleje, Sundhedscentre, etc. • Applikationerne vil derfor fremover i højere grad blive tvær-sektorielle (Shared Care)