Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?

1. Social- og Sundhedssektoren1. Eleven kan forklare social- og sundhedshjælperens opgaver ud fra Serviceloven og Sundhedsloven Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?

2. Forskellen – meget kort fortalt. • Når du arbejder ud fra Serviceloven, er dine opgaver typisk personlig hjælp og pleje og støtte til praktiske opgaver i hjemmet. Eksempelvis rengøring, hjælp til måltider og indkøb hos borgere, der pga. svækkelse eller sociale problemer har brug for hjælp. • Når du arbejder efter Sundhedsloven, løser du plejemæssige opgaver, som du er blevet specielt oplært til, for eksempel øjendrypning eller skift af forbinding, Det handler om opgaver hos borgere der pga. sygdom har brug for pleje og genoptræning. De fleste arbejdsopgaver, som hører under Sundhedsloven, bliver dog udført af sygeplejersker, social- og sundheds assistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter

3. Sygeplejebegrebet • Begrebet ”elementære sygeplejeopgaver” bruges ikke længere i lovteksten • Nu tales der om grundlæggende sygepleje efter sundhedsloven

4. Forskellen meget kort fortalt Serviceloven • Ydelser/hjælp efter serviceloven skal borgenren ansøge om. Man får besøg af visitator som træffer afgørelse om bevilling, eller et afslag. Man har således ikke ret til hjælpen før den er bevilget. • Når man som borger får hjælp efter serviceloven har man mulighed for at bytte den visiterede ydelse til en anden • Eksempelvis kunne der være visiteret til bad en gang ugentligt, men borgeren vælger i denne uge, at gå en tur i stedet for at komme i bad. Sundhedsloven • Hjælp efter sundhedsloven bevilges af Sundhedsvæsnet eksempelvis en læge. • Borgeren/patienten skal ikke ansøge om hjælpen. Når hjælpen er bevilget har borgeren/patienten ret til hjælpen. Ofte varetages hjælpen af en sygeplejerske, men opgaven kan uddelegeres jævnfør de gældende retningslinjer, der er på ansættelsesstedet. • Eksempelvis kunne en borger være bevilget hjælp til stomipleje efter sundhedsloven er en borger. Her kan borgeren ikke vælge at bytte denne ydelse til eksempelvis en gå tur

5. Serviceloven - Lov om Social Service § 1. Formålet med denne lov er • 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, • 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og • 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. • Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. • Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn

6. Serviceloven – Lov om social service • § 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter denne lov. • Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter §§ 32, 36, 101, 103, 104 og 107-110, skal afgørelsen indeholde oplysninger om beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og formålet hermed. • I praksis har kommunalbestyrelsen uddelegeret retten til at træffe afgørelser omkring ovenstående til visitator i Myndigheds afdelingen.

7. Sundhedsloven • § 3. Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. • Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v. • § 4. Regioner og kommuner skal i et samspil med de statslige myndigheder og i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde m.v. • § 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. • § 6. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. = Social- og Sundheds hjælpere og assistenter.