Arbejdsulykker og Sikkerhedskultur

1. Arbejdsulykker og Sikkerhedskultur Kim Lyngby Mikkelsen, Søren Spangenberg & Pete Kines Enhed for Forskning i Arbejdsulykker Arbejdsmiljøinstituttet Arbejdsmiljøuddannelsen Underviserseminar 2003: Workshop 13

2. Præsentationer • Arbejdsulykker • Pete Kines, Cand. Psych., forsker • Proaktivt sikkerhedsarbejde • Søren Spangenberg, Civilingeniør, projektforsker • Sikkerhedskultur • Kim Lyngby Mikkelsen, Cand. Med., Ph.d., Seniorforsker

3. Hvorfor ved vi så lidt om årsager til ulykker? • Skildret som humoristisk og uskadeligt • Mange ‘nærved’ hændelser bagatelliserer problemerne • Udokumenteret generaliseringer og antagelser om årsager • For meget fokus på den ulykkesramte • Utilstrækkelige klassifikationer • Almindelig tolerance

4. Case Hvordan vil du analysere og forebygge denne ulykke? En murer var på vej op ad en stige. Stigen knækkede og mureren faldt 2½ meter ned og brækkede sit ben.

5. Case Hvordan vil du analysere og forebygge denne ulykke? Sagen involverer tre arbejdere i et stort byggefirma. En murerarbejdsmand var på vej ned af et stillads i en lift opsat på siden af stilladset. På vej ned skete der en strømafbrydelse ved liften, og liften standsede fire meter over jorden. Murerarbejdsmanden ringede fra sin mobiltelefon efter elektrikeren, som arbejdede på stedet, hvorefter elektrikeren kørte fra sit arbejdsskur til liften i sin egen mindre bil. Normalt kørte han i firmaets varevogn, som var udstyret med en skydestige. Da elektrikeren ankom til liften, besluttede han sig for at hjælpe murerarbejdsmanden ned fra liften. Han fandt en lang, men synligt skadet stige i nærheden af liften, som han lænede op ad liften. Elektrikeren advarede murerarbejdsmanden om at stigen virkede lidt ustabil. Murerarbejdsmanden klatrede ud af liften og ned af stigen, men glemt sin værktøjskasse på gulvet af liften. En anden murer (den tredje person), iført sikkerhedsstøvler men ikke sikkerhedshjelm, gik over til murerarbejdsmanden, for at låne værktøjskassen. Murerarbejdsmanden fortalte ham, at værktøjskassen lå på gulvet i liften, og advarede ham om, at stigen var ustabil. Mens elektrikeren holdt stigen, begyndt mureren at klatre op ad stigen for at hente værktøjskassen. På vej op ad stigen, knækkede den og mureren faldt 2½ meter ned og brækkede sit højre ben på et cement gulv. Den 26-årig murer havde fire års erfaring, og havde fået en introduktionskursus i arbejdssikkerhed, da han startede i firmaet. Han arbejdede på akkord, og skulle på ferie dagen efter ulykken.

6. Arbejdsulykker - AT • Mindst 1 dags fravær ud over tilskadekomstdagen • Dødsulykker – inden for et år (0.15%) • Alvorlige ulykker - knoglebrud, amputation, multitrauma (11%) • Andre ulykker (89%) • Underrapportering ca. 50%

7. AT’s Ulykkesdata ? ? ? ? ?

8. DA’s Ulykkesdata

9. AMI’s Ulykkesdata

10. Sammenligning mellem DA og AMI • DA’s tal viser en faldende tendens, men er baseret på frivillig indberetning fra ”spydspids” virksomheder • AMI’s tal er baseret på et repræsentativt udtræk af lønmodtagere, i alle brancher

11. Sammenligning mellem DA og AMI • Når DA’s tal viser en faldende tendens, og AMI’s tal viser en stigende tendens tyder det på: • At der er kommet en større ulighed i sikkerhed mellem lønmodtagere i ”spydspids” virksomheder og andre virksomheder!!!

12. Arbejdsulykker - statistik • Mænd • 66% af arbejdsulykker • 73% af alvorlige ulykker • 93% af dødsulykker

13. AMI’s Ulykkesdata Kvinderne indhenter mændene!

14. Trekant model Alvorlige ulykker Mindre ulykker Nærulykker

15. Ulykkesalvorlighed

16. Ulykkesårsager og forebyggelse Alvorlig Mindre Nærulykker Identiske årsager Forskellige årsager

17. Arbejdsulykker - tidspunkt • Tid på dagen for faldulykker

18. Er reduktion af antallet af arbejdsulykker en god rettesnor for om forebyggelsen er på rette spor? • April 2001 til marts 2002: 409 • En ikke statistisk signifikant ændring • kan svinge mellem 354 og 467

19. Er reduktion af antallet af arbejdsulykker en god rettesnor for om forebyggelsen er på rette spor?

20. Er reduktion af antallet af arbejdsulykker en god rettesnor for om forebyggelsen er på rette spor? • Behov for andre mål!!!

21. Proaktivt sikkerhedsarbejde

22. Beslutning Proces Resultat Proaktivt Sikkerhedsarbejde Proaktive mål Positive Arbejdsmiljømål Arbejdsplads- observation Sikkerhedskultur Reaktive mål Arbejdsulykker Sygedage Sikkerhedsmål Acceptable Risici Standarder Aktiviteter Hurtig tilbagemelding: dage/uger/måneder Langsom tilbagemelding: 2-5 år efter

23. Proaktive mål for sikkerhedsarbejdet • Positive Arbejdsmiljømål I hvor stor udstrækning er beslutninger og mål for sikkerhedsarbejdet på virksomheden gennemført? • Arbejdspladsobservationer Er forholdene hvorunder der arbejdes sikkerhedsmæssigt i orden. • Spørgeskema om sikkerhedskultur I hvor høj grad deles værdier, holdninger og prioriteringer af sikkerhedsarbejdet af de forskellige grupper i organisationen?

24. Positive ArbejdsmiljømålBygge & Anlæg • Kompetenceudvikling • Formel uddannelse • Holdningspræget uddannelse • Aktive sikkerhedsgrupper • Større kompetence og engagement • Særlige uddannelses og informationstiltag • Ergonomi – løfteteknik • Støj • Brug af sikkerhedsudstyr

25. Reaktive Styringsmål Mindre pålidelige Måler fravær af sikkerhed Langsom feedback Negativ feedback Proaktive Styringsmål Mere pålidelige Måler tilstedeværelse af sikkerhed Hurtig feedback Positiv feedback Styringsmål for ulykkesforebyggelse

26. Mønsterarbejdsplads

27. Sikkerhedskultur Definition

28. The Third Age of Safety Technology technology - and problem-specific I Man-Machine the role of the individual in precipitating or recovering from the processes leading to harm II Safety Culture design and management process III Hale & Hovden1998

29. Sikkerhedskultur • En organisations sikkerhedskultur er produktet af individuelle og gruppe- • værdier, holdninger, opfattelser, kompetencer og adfærdsmønstre, • der har betydning for • viden og engagement i virksomhedens sikkerhedsarbejde (Baseret på ACSNI) ACSNI= Advisory Commitee on Safety in Nuclear Industry

30. Factors largely outside control of indiv. organisation • Authorities • Competition • Nature of your tasks • Society at large • Labour market • Unions Factors largely within organisational control Random factors, (bad) luck • Safety culture • Management: • Employees • Safety Management System Individual & team behaviour Unsafe acts Accident, incident or near-miss • Training • Equipment • Individual characteristics • education • indiv. perception of risks & safety factors • motivation / morale • stress / social factors • Production Henning Bøje Andersen

31. Sikkerhedskultur Hvordan arbejder vi med disse begreber?

32. De organisatoriske sikkerhedssystemer og – politikker Instruktion, viden og vejledning i sikkerhed Rapportering og Læring Medarbejderinvolvering i sikkerhed Ledelsens kommunikation af viden og beslutninger samt engagement og synlighed Medarbejdernes interne kommunikation om sikkerhed Medarbejderes og ledelses holdninger til sikkerhed Prioritering af sikkerhed i arbejdet Risikoadfærd Sikkerhed på gruppeniveau Ansvar (for egen/kollegaers sikkerhed Tillid og retfærdighed Anerkendelse af generelle og egne menneskelige begrænsninger Psykosociale forhold Sikkerhedskulturprojekt

33. ”VOV-undersøgelsen” • Måling af indsatsen • Det Generelle Arbejdsmiljøarbejde • Sikkerhedsarbejdet

34. 1019 companies VOV: Material General Part Specific Part 3,288 companies "Monitoring preventive work safety and health measures at workplace level” AMI & CASA. (Tender from The Working Environment Authority, DK).

35. 6 Sikkerheds Præstations Indikatorer 4 Generelle Præstations Indikatorer VOV: Material General Part Specific Part

36. VOVGenerelle indikatorer • 4 generellepræstations indikatorer • Holdningen til det generellearbejdsmiljøarbejdet • Organisering af arbejdsmiljøarbejdet • APV (Arbejdspladsvurdering) • Kvalifikationer i arbejdsmiljøarbejdet #: The General PI were developed in collaboration with The Central Research Team of the study

37. VOVUlykkesspecifikke indikatorer • 6 ulykkesspecifikkepræstations indikatorer • Arbejsmiljøpolitik • Planlægning, gennemførelse og kontrol • Undersøge arbejdsulykker • Instruktion og vejledning • Kommunikation og synlighed • Modenhed i sikkerhedsarbejdet

38. Elementer i Arbejdsmiljøledelse OHSAS 18001 Kilde: Arbejdsmiljøledelse; DS-Håndbog 127:2001, 1 Udgave

39. VOVUlykkesspecifikke indikatorer • 6 ulykkesspecifikkepræstations indikatorer • Arbejsmiljøpolitik • Planlægning, gennemførelse og kontrol • Undersøge arbejdsulykker • Instruktion og vejledning • Kommunikation og synlighed • Modenhed i sikkerhedsarbejdet

40. 6 Sikkerheds Præstations Indikatorer VOV: Material General Part Specific Part

41. VOV-projektetSikkerheds Præstations Indikatorer • Overordnet Engagement i Sikkerhedsarbejdet • Arbejsmiljøpolitik • Planlægning, gennemførelse og kontrol • Undersøge arbejdsulykker • Instruktion og vejledning • Kommunikation og synlighed • Modenhed i Sikkerhedsarbejdet

42. Engagement i Sikkerhedsarbejdet Fordeling af virksomheder

43. Arbejdssteder med 0 - 49 ansatte Arbejdssteder med 50 eller flere ansatte X-akse:Stigende niveauer for risikokontrol (ignoring; passive; reactive; reactive-proactive; proactive); Y-akse:Andel af de besøgte arbejdssteder (i procent) Kilde: VOV data, Arbejdstilsynet 2002 Engagement i Sikkerhedsarbejdet

44. Engagement i Sikkerhedsarbejdet Kilde: VOV data, Arbejdstilsynet 2002

45. Engagement i Sikkerhedsarbejdet Risikoen for ulykker på brancheniveau afspejler ikke branchens indsatsen for at undgå dem!

46. VOV-projektetSikkerheds Præstations Indikatorer • Overordnet Engagement i Sikkerhedsarbejdet • Arbejsmiljøpolitik • Planlægning, gennemførelse og kontrol • Undersøge arbejdsulykker • Instruktion og vejledning • Kommunikation og synlighed • Modenhed i Sikkerhedsarbejdet

47. VOVModenhed i Sikkerhedsarbejdet • Højt score gives når • Respondenten anser at årsager kan identificeres og at alle ’ulykker’ kan forebygges • Lavt score gives når • Respondenten anser de fleste ulykker som værende hændelige uheld

48. Modenhed i Sikkerheds-arbejdet 4 Generelle Præstations Indikatorer VOV: Material General Part Specific Part

49. ”VOV-undersøgelsen” • Undersøgelsen viste, at der ikke er nogen sammenhæng mellem ’Det Generelle Arbejdsmiljøarbejde’ og ’Modenhed i Sikkerhedsarbejdet’ • Dvs. en virksomhed kan godt have et fint generelt arbejdsmiljø, uden at den samtidig har en moden og proaktiv ulykkesforståelse

50. Årsager til Ulykker Ulykkesforståelser