Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen

1. Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen Ursula Dybmose, KL, Næstformand for PASS

2. Fokus på målet med uddannelsen • Uddannelsen skal matche de krav, som dagligdagen i hjemmepleje, på sygehusene eller på institutionerne stiller. • Uddannelsens omdrejningspunkt og mål er borgeren og patienten, der skal modtage pleje og behandling. • Stigende krav og forventninger om høj faglig kvalitet i de sundhedsfaglige ydelser og opgaver, der skal løses • – nu og de kommende år. • Udviklingen går meget stærkt For udvalg

3. Demografi • Hver 4. dansker vil i 2013 være +65 år • Frem til 2050 vil andelen af +75 årige stige markant • Alderssammensætningen indebærer et øget antal behandlinger • Samtidig falder andelen af erhvervsaktive • Det offentlige kan forventes at stå overfor betydelige rekrutterings udfordringer For udvalg

4. Flerekronikere og flere komplekse forløb • Øget kompleksitet i patienternes sygdomsbillede – både under indlæggelsen og ved efterbehandling i eget hjem • Andele af borgere m. kroniske lidelser er stigende – kræver vedvarende opfølgning og støtte i mestring af at leve med sygdommen. • Andelen af borgere med livsstils relaterede sygdomme stiger • Andelen af ældre borgere med demens stiger – herunder også andelen af yngre borgere For udvalg

5. Stram økonomi • Andel af borgere / patienter der har kontakt m. sundhedsvæsnet stiger • Medicinsk og teknologisk udvikling øger generelt kravet til behandling og helbredelse • Sundhedsvæsnet i krydspres mellem forventninger og samfundsøkonomisk smalhals • Prioritering og udvikling af et sundhedsvæsen pbga. LEON princippet (lavest effektive omkostningsniveau) For udvalg

6. Kvalitet • Fokus fra antal behandlinger til resultater af og kvalitet i behandling • Forebyggelse af fejl og reducere spild • Fokus på områder hvor kvaliteten kan øges uden ekstra omkostninger • Fokus på evidens og prioritering af forskning i udvikling af det nære sundhedsvæsen • Fokus på udvikling af velfærdsteknologiske løsninger og borgernær teknologi For udvalg

7. Tværgående og tværfaglig indsats • Patient/ borgerforløb på tværs af sektorer og på tværs af forvaltninger i kommunerne • Indsats på tværs af faggrupper • Fokus på de rette viden til de rette samarbejdspartnere • Fokus på koordinering og sammenhængende indsats overfor borgeren og patienten • Øget fokus på kompetence og ansvarsområder For udvalg

8. Inddragelse af patient / borger og pårørende • Øget fokus på information og inddragelse af patient/borger i mødet med sundhedsvæsnet • Patient / borgeren har øget viden om diagnoser og behandlingsformer • Øget fokus på at patient/borgeren inddrages og varetager forskellige aspekter i behandlingsforløb • Øget fokus på inddragelse af pårørende som en ressource i behandlingsforløbet For udvalg

9. Rehabiliterende indsats • Fra passiv pleje til aktiv rehabiliterende indsats i eget hjem • Fokus på at fastholde og udbygge funktionsniveau – mestringsevne • Fokus på den sammenhængende indsats både på tværs af sektorer og internt i kommunerne • I dag mødes alle borgere og patienter med en rehabiliterende tilgang – også kronikere og uhelbredelige syge For udvalg

10. Centralisering og specialisering • Hospitalsbehandlinger specialiseres for at øge kvaliteten • Gennemsnitlige liggedage i regionalt sygehusvæsen falder • Tendensen gælder ligeledes for det psykiatriske område • De ikke specialiserede pleje og behandlingsopgaver løses hjemme hos patient / borger og eller i dennes nær miljø • Flere og flere komplekse overgaver varetages i borgerens eget hjem For udvalg

11. Øgede krav til faglige kompetencer • Udviklingen øger krav til de færdiguddannedes faglige niveau • Fokus på at tydeliggøre den praktiske faglighed i uddannelsen – både i skole og praktikdelen • Konkretisering af praktikmål – og at tydeliggøre forventninger til overgange mellem teori og praktik i uddannelsen • Øget krav og dokumentation ift. patientsikkerhed og sammenhængende indsats • Øget krav til at forstå systemet så borgeren og patientens forløb understøttes i ét sammenhængende i forløb For udvalg

12. Nye fag og faglige mål Målene for social- og sundhedshjælperuddannelsen er revideret i forhold til social- og sundheds-hjælpernes funktion under Serviceloven Målene for social- og sundhedsassistentuddannelsen er revideret i forhold til social- og sundheds- assistenternes funktion under Serviceloven og Sundhedsloven Social- og sundhedssektoren, 2 uger Pleje og dokumentation, 5 uger Psykologi og kommunikation, 2½ uge Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats, 3½ uge Arbejdsmiljø og ergonomi, 1 uge • Social- og sundhedssektoren, 2 uger • Pleje og dokumentation, 5 uger • Psykologi og kommunikation, 2½ uge • Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats, 3½ uge • Arbejdsmiljø og ergonomi, 1 uge Trin 1, Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Trin 2, Social- og sundhedsassistentuddannelsen: For udvalg