Folkeoplysningen i kommunerne

1. Folkeoplysningen i kommunerne • Udviklingen på området • 10 punkts programmet • Folkeoplysningens værdier • Forudsætningerne • Specifikke bestemmelser • Lokale tilskudsordninger • Fremtiden

2. Fra Fritidslov til Folkeoplysningslov • 1968 Verdens bedste fritidslov • 1969 De kommunale støtteordninger • 1983 Eliteidrætsudvalget • 1983 Kapitel 2 udvalget • 1984 Folkeoplysningsudvalget • 1985 Breddeidrætsudvalget • 1989 Folkeoplysningsudvalgets betænkning • 1990 Lov om støtte til Folkeoplysning • 1996 Revisionsbekendtgørelsen • 2000 Foreningsbegrebet genindføres • 2002 Start- og udviklingspuljen udgår • 2004 Folkeoplysningsudvalget gøres frivilligt

3. 10 punkts programmet • Der skal sikres alle børn og unge et alsidigt tilbud om fritidsvirksomhed • Kommunen skal samordne fritidsforanstaltninger, der iværksættes i henhold til andre lovbestemmelser • Offentlige fritidstilbud må ikke tilsidesætte det frivillige foreningsarbejde eller andre lokale initiativer – eller påføre dem urimelig konkurrence

4. 10 punkts programmet • De frivillige foreningers struktur og selvstændighed skal respekteres • Religiøse og politiske foreninger må ikke diskrimineres • Virksomhed med samme funktion og indhold skal sikres ligelige økonomiske betingelser • Offentlige lokaler og udendørsanlæg skal stilles gratis til rådighed. Kommunerne skal yde tilskud til foreningernes egne lokaler

5. 10 punkts programmet • Der bør være mulighed for særlig støtte til virksomhed for grupper, der har behov for en særlig indsats • Der skal gives vejledning i, hvilke fritidstilbud, der findes i kommunen • Fritidspolitikken bør fremme aktiviteter og tilrettelæggelsesformer, som giver børn og unge mulighed for aktivt at deltage i tilrettelæggelse og udvikling af aktiviteternes indhold og form, så at de både får og føler er ansvar for virksomheden

6. Revision af folkeoplysningsloven • Lovens overordnede formål skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtagernes idegrundlag • Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er, med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab, at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet

7. Folkeoplysningens værdier • Bygger på en ide • Frihed, fællesskab og åbenhed • Fleksibilitet og tolerance • Engagement • Solidaritet med særlige grupper • Rammer og rum • Livskvalitet og fokus på det hele menneske

8. Folkeoplysningens udfordringer Det forpligtende fællesskab Frivillighed Demokrati Involvering Opdragelse til demokrati Historisk og kulturel arv Kulturel identitet

9. Ønsker til revision af folkeoplysningsloven i 2000 • En skarpere kapitelopdeling for henholdsvis undervisnings- og foreningsområdet • Formulering af en formålsparagraf • En central placering af foreningsbegrebet • En central vejledning om afgrænsning og definition af folkeoplysende virksomhed • Begrænsning af kommerciel virksomhed

10. Forudsætningerne • Folkeoplysningsloven fastslår, at kommunen • skal yde tilskud til medlemmer under 25 år • kan yde tilskud til medlemmer over 25 år • kan yde tilskud til medlemmer, der bor udenfor kommunen • Kommunalbestyrelsen afsætter en samlet ramme • Folkeoplysningsudvalget fordeler rammen • Folkeoplysningsudvalget afgør tvivlsspørgsmål

11. Baggrunden • Tilskudsordningen tager udgangspunkt i folkeoplysningslovens bestemmelser om aktivt medlemskab, demokratisk opbygning og det forpligtende fællesskab • Støtten ydes til aktiviteter for børn og unge • Undervisning af voksne • Tilskud til egne lokaler

12. Revision af folkeoplysningsloven • En folkeoplysende forening skal: • have formuleret et formål, som fremgår af vedtægten • tilbyde folkeoplysende virksomhed efter denne lov • have en bestyrelse • være demokratisk opbygget • bygge på aktivt medlemskab og mindst 5 betalende medlemmer • som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål • være hjemmehørende i tilskudskommunen • have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig

13. Bekendtgørelsen • En folkeoplysende forenings vedtægt skal indeholde oplysninger om: • Foreningens formål • Valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer • Regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor • Foreningens hjemsted • Betingelser for medlemskab • Tegningsret for foreningen • Procedure for vedtægtsændringer • Hvad der sker med foreningens eventuelle overskud ved ophør

14. Bekendtgørelsen • Der kan ikke ydes tilskud til virksomhed, der hører under anden lovgivning • Den virksomhed, der tilbydes, skal bygge på fællesskab • Hvor der kan være mulige konkurrenceforvridende følgevirkninger for private kommercielle virksomheder, skal folkeoplysningsudvalget være særligt opmærksom på folkeoplysningslovens krav til formål og foreningsdannelse, når den støtteberettigende virksomhed vurderes

15. Revision af folkeoplysningsloven • Følgende personer kan ikke være medlemmer af foreningens bestyrelse: • Medlemmer af bestyrelser i foreninger eller virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til foreningen • Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i foreninger eller virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til foreningen • Ejere af lokaler m.m., der udlejes til foreningen

16. Bekendtgørelsen • Kommunalbestyrelsen yder tilskud til idræt samt idébestemte og samfundsengagerende aktiviteter for børn og unge under 25 år • Hvis kommunalbestyrelsen yder tilskud til foreningernes egen disposition, ydes dette efter objektive kriterier og udbetales ratevis forud, eventuelt som a conto beløb

17. Bekendtgørelsen • Ydes tilskud til specifikke formål, skal tilskuddet anvendes til disse formål. Tilskuddet kan udbetales efter regning, når aktiviteten har været afholdt • Kommunalbestyrelsen kan sætte tilskuddet i forhold til den samlede kontingentbetaling herunder bidrag som foreningens medlemmer skaber ved deres egen arbejdsindsats, og anden deltagerbetaling

18. Revision af Folkeoplysningsloven • Lokaletilskud ydes med mindst 65 % af driftsudgifterne for børn og unge under 25 år • Det frie lokalevalg er fjernet • Kommunen kan undlade at yde tilskud til nye lejemål • Nedsættelse for alle deltagere over 25 år • Ikke tilskud til rekvisitter, udstyr og afdrag

19. Bekendtgørelsen • Kommunalbestyrelsen kan undlade at imødekomme nye ansøgninger om lokaletilskud, hvis folkeoplysningsudvalget kan anvise et egnet offentligt lokale. • Ved nye ansøgninger om lokaletilskud forstås ansøgninger: • Fra nye foreninger • Om nye lokaler • Om udvidelse af timetal • Om ombygning og udvidelser m.v. af et eksisterende lokale, der ikke skyldes udefra kommende krav

20. Bekendtgørelsen • Foreningen kan ikke kræve at få anvist et bestemt lokale på en bestemt ugedag, men for at et lokale anses for egnet, skal det ligge i foreningens lokalområde og rumme mulighed for et socialt liv ud over aktiviteten • Der skal være plads til rekvisitter og udstyr, og der skal være mulighed for særpræg og udsmykning i forhold til foreningens aktivitet. Endvidere skal lokalets størrelse og standard svare til aktivitetens indhold

21. Tilskud til udendørsanlæg • Udendørsanlæg skal kunne bruges til deres primære formål • Ejeren betaler driftsomkostningerne • Græsklipning • Opstregning • Mål, net med videre • Tilsyn med lysmaster, strøm • Ejeren beslutter vedligeholdelsesniveauet

22. Overvejelser om tilskudsmodeller • Formålet med tilskudsreglerne • Krav til foreninger • Tilskud gives primært til børn og unge under 25 år inden for idræt samt idebestemt og samfundsengagerende foreningsarbejde • Tilskud gives efter objektive kriterier

23. Principperne • Der kan ydes tilskud til: • Foreningens grundomkostninger • Udgifter til trænere og instruktører • Særlige udgifter til nye initiativer, integration, kulturelle aktiviteter, etablering og materialer, uddannelse, lejre

24. Overvejelser om tilskudsmodeller • Grundtilskud og administrationstilskud • Tilskud til initiativer for bestemte aldersgrupper, handicappede, indvandrere og lignende. • Rekruttering og uddannelse af ledere og instruktører • Materialer, inventar, rekvisitter • Trænerudgifter • Lokaletilskud, ekstraordinær vedligeholdelse • Omstillingspulje • Mulighed for supplerende tilskud

25. Spørgsmål til lokaletilskud • Lovens minimumsbestemmelser • Supplerende tilskud til 0 – 24 årige • Tilskud til over 60 årige • Forskel på store og små lokaler • Gebyrer • Selvejende / offentlige lokaler • Lokalefordeling

26. Problemer i tilskudsordninger • Udenbys medlemmer • Medlemmer over 25 år • Maksimum for samlet tilskud pr. medlem • Ligestilling af kommunale og private lokaler

27. Forventninger til fremtiden • Nedlæggelse af udvalget? • 40 % regel for voksenundervisningen • Generel udvikling mod højere grad af skøn • Flere gebyrer på offentlige lokaler? • Lokale- og halfordelingen i de nye kommuner • Dårligere handicapregler? • Ingen mellemkommunale tilskud? • Forenklede regler?

28. Brønderslev Esbjerg Frederiksværk Greve Gribskov Helsingør Holbæk Holstebro Hørsholm Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Slagelse Sorø Vordingborg Aabenraa Kommuner uden folkeoplysningsudvalg

29. Principperne i folkeoplysningsloven • Folkeoplysningsloven fastlægger grundlaget for de frivillige foreningers rettigheder til offentlige lokaler og tilskud • Loven sikrer som udgangspunkt foreningernes rettigheder, men stiller til gengæld også krav til virksomhedens indhold • Med respekt for foreningernes forskellige holdninger sikrer loven offentlige tilskud m.v. til virksomhed, som bygger på fællesskab med baggrund i den enkelte forenings idegrundlag

30. Principperne i folkeoplysningsloven • Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er, med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab, at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet • Folkeoplysning kan defineres som fritidsaktiviteter i frivillige foreninger med medlemsindflydelse, aktivt medlemskab og et forpligtende fællesskab • Det er samtidigt de begreber, som adskiller den frivillige forening fra den kommercielle forening, hvortil der ikke ydes offentlige tilskud