1 / 9

Ung og på vej mod et liv i FATTIGDOM

Ung og på vej mod et liv i FATTIGDOM. Marie Herborn, Centerleder FrivilligCenter Lolland Anne-Sofie Vengberg Sevel, Projektkoordinator FrivilligCenter Lolland. Hvorfor er det vigtigt?. Unge (18-29) udgør 20% af fattige – men kun 13,5% af hele befolkningen.

Télécharger la présentation

Ung og på vej mod et liv i FATTIGDOM

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Ung og på vej mod et liv i FATTIGDOM Marie Herborn, Centerleder FrivilligCenter Lolland Anne-Sofie Vengberg Sevel, Projektkoordinator FrivilligCenter Lolland

  2. Hvorfor er det vigtigt? • Unge (18-29) udgør 20% af fattige – men kun 13,5% af hele befolkningen. • Ældre (60+) udgør 14% af fattige – men udgør 22% af hele befolkningen • Over hver femte, uden ungdomsuddannelse som 25 - årig, lever som 31 -årig hovedsageligt af overførselsindkomster. Det gælder omvendt kun for hver tyvende 31 - årige, der har fået en ungdomsuddannelse som 25 - årig Fremtidsmuligheder Baggrund • Opvækst / Social arv • Kulturel, Social og Økonomisk kapital • Bopæl /Geografi • Køn og etnicitet Udviklingsmuligheder Livskvalitet Mobilitet Arbejdsmulighed Ung Forældrerolle Oplevelse af fastlåsthed Udfordring af velfærdssamfundet (sammenhængskraft & økonomi)

  3. Refleksion: Hvis det var dig? • Rollespil, hver workshop deltager får tildelt en ”Ung Identitet”. Lev dig ind i rollen – hvor ender du? 18 år og fra Maribo. Student til sommer. Planer om universitet.. 19-årig enlig mor, på kontanthjælp og uden afsluttet uddannelse

  4. Udkant, uddannelse og fremtid • Forskel på unges uddannelsesvalg i vækstområder og udkantsdanmark • Udkant: Flere erhvervsfagligere udd., færre gymnasielle, flere uden uddannelse • I udkantsområder er familiære tilhørsforhold og lokalsamfundets kulturelle værdier vigtige • Lang og besværlig transport ”stjæler” fritid og forberedelsestid. • Dobbeltidentiteter/indre konflikter Lokal forankring At ville ud og opleve Traditionelle erhverv Formelle/Moderne Uddannelsessystem Lokal kultur Storbykultur og livsform • ”Brain-Drain” – høj gymnasiefrekvens fører ikke nødv. til lokal vækst • Forældres uddannelse har stor betydning: • 62% fra gymnasiet har mindst en forældre med lang videregående udd. • 44% fra htx har mindst en forældre med lang videregående udd. • 32% fra hhx har mindst en forældre med lang videregående udd. • FrivilligCentrene kan generelt bruge, også af kultur/idræt hvis der er et særligt socialt fokus (f.eks. integration, overvægt eller lignende) • Region Sjælland har frivilligcentre: Næstved, Roskilde, Guldborgsund og Lolland

  5. Køn og uddannelse • 65 % på gymnasiet er piger, samme tendens hf, mens hhx har lige mange • HHX har klar overvægt af drenge. • Mændene er på hvert uddannelsesniveau blevet et mindretal • Pigernes mødre støtter dem ofte aktivt i at vælge længerevarende uddannelser frem for traditionelle kvinderoller. • Drenge i udkantsområde går oftere i ”mesterlære” – giver læringsglæde og vilje (erfaringsbaseret), men mindre lyst til formelt samfund. • Italesættelse og oplevelse af ”ny underklasse” (White Trash), unge uudannede hvide mænd udenfor arbejdsmarkedet.

  6. Socialt udsatte og fattigdom • Siden 90´erne stærkt fokus på uddannelse til alle unge og et højnet uddannelsesniveau  Har bl.a. haft den effekt at unge tabes da alternative karriereveje mindskes. • Unges risiko for at havne i ”restgruppen” • Lavindkomst familier  Sværere ved at komme/Større frafald • Ufaglærte/faglærte hjem  Størst sandsynlig for at ende i restgruppen (75% af gruppen er fra sådanne hjem, kun 3% af unge fra akademikerhjem) • Bopæl  Udkantsområder har flest 35-årige uden uddannelse, universitetsbyer har flere med uddannelse. • Kulturelle og sociale kapitalformer har større indflydelse på unges uddannelseschancer end økonomisk kapital

  7. Generelle tendenser • Flere og flere unge får ukontrolleret gæld  Fattigdomsspiral • Mange unge søger ikke hjælp (f.eks. gratis gældsrådgivning, selvhjælpsgrupper) • I udkantsdanmark flytter de unge kvinder væk og efterlader de unge mænd tilbage (jf. Brain-drain og flere piger på uddannelser)  • Manglende uddannelse af unge udhuler lokalsamfunds bæredygtighed, når de ikke tilfører ny viden eller færdigheder, og samfundet skal forsørge dem i lange perioder, hvor der ikke er ufaglærte stillinger at få, virksomhederne lukker ned, eller de får sociale problemer som følge af at ”drive rundt”, arbejdsløshed. (Et bud er at det i 2009 kostede 6 milliarder kr.)

  8. Kilder / Information • Pless, Mette og Katznelson, Noemi: Unges veje mod ungdomsuddannelserne 2007. • Pless, Mette: Udsatte unge på vej i uddannelsesystemet 2010 • Beck, Steen et. al: Mellem Bagenkop og Harboøre • Mogensen, Lars Trier: White trash er den nye underklasse • Arbejdernes Erhvervsråd: Voldsom stigning i længerevarende fattigdom

  9. Marie Herborn & Anne-Sofie Vengberg Sevel • FrivilligCenter Lolland • Søndre Boulevard 84, st. syd • 4930 Maribo • 26156955 – 61796955 • marie@frivilliglolland.dk • anne-sofie@frivilliglolland.dk • www.frivilliglolland.dk

More Related