KRIMINEL ELLER SYG?

1. KRIMINEL ELLER SYG? -OM LÆGEVIDENSKABENS ROLLE I SÆDELIGHEDSSAGER Karen Munk

2. KRIMINALITET OG STRAF Hvorfor straffer staten – og hvem? • Ifølge borgernes kontrakt med staten, er det dennes pligt ved hjælp af magtbeføjelser at holde disse fri for forbrydelser (retten til at nyde ”retsgoderne”). Derfor er det statens ret og pligt at forebygge disse, og hvis de alligevel indtræffer da at sørge for, at forbryderen ikke begår yderligere krænkelser oprindeligt kun via straf, men efterhånden også via behandling. • Hvis jeg som borger på den anden side krænker retsgoderne, må jeg underkaste mig statens magtudøvelse.

3. KRIMINALITET OG STRAF Betingelse for statens brug af strafferetten: • Objektivt retsbrud • Retsbruddet tilregnes den strafskyldige 3. Retsbruddet er et udslag af den skyldiges handlevilje, som omfatter et fortsæt

4. KRIMINALITET OG STRAF At være ”strafskyldig” forudsætter tilregnelighed som igen forudsætter • En vis udvikling (numeriske aldersgrænser) • ”Normalitet” (fravær af sindssygdom, udviklingshæmning, forbigående bevidstheds-svækkelse; tidl. omfattede også stærk ophidselse, ”lidenskabelighed” og frygt: behandlingsdomme med tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling som sanktion)

5. KRIMINALITET OG STRAF Den tilregnelige, med fortsæt handlende, strafskyldige antages således at kunne reagere adækvat på straf.

6. KRIMINALITET OG STRAF Strafteorierne opdeles i to typer. • Afværgende/ Afskrækkende • Gengældelse/ reguleret hævn med rod i Hegels annulationsteori: ”straflidelsen” genindsætter offeret som retssubjekt

7. Projekt ”Når tilliden forsvinder…” - Om ”børnekrænkere” og deres skæbne i gråzonen mellem retssystem, lægeviden-skab og civilsamfund fra 1866 og til i dag efter straffelovsrevisionen af 1997/2001.

8. STRAFFELOVSREVISIONEN • Tilbud om behandling imod betinget straf ved sædelighedskriminalitet. • Hvis den sædelighedskriminelle ikke følger behandlingen, og psykiateren evt. har mistanke om snarligt recidiv, er sanktionen ikke indlæggelse på psykiatrisk afdeling, men fængsel.

9. STRAFFELOVSREVISIONEN • Krænkeren modtager som noget nyt både straf og psykiatrisk behandling – er altså på én gang tilregnelig og utilregnelig – i de fleste tilfælde uden at have en psykiatrisk diagnose • Afspejler samfundets uafklarede forhold til hvad sædelighedskriminalitet er

10. GÅDE? • Retspsykiatrien ”behandler” nu kriminelle, der ikke fejler noget psykiatrisk, og har ingen tavshedspligt overfor myndighederne. • Hvorfor denne gråzone imellem utilregnelighed og uskyld (sygdom/ forstyrrelse) og tilregnelig skyld?

11. GÅDE? • Man har ikke nogen sikker viden om området • Retspsykiatrien er i denne sammenhæng en slags udvidet kriminalforsorg og tjener for staten

12. GRÅZONEN – HISTORISK BETRAGTET • Siden seksualiteten i 1700-tallet blev knyttet til helbredsspørgsmål og således overtaget af medicinen, udvikledes to konkurrerende spor i forståelsen af sædelighedsforbrydelser.

13. GRÅZONEN – HISTORISK BETRAGTET • Endokrinologi: somatisk uheldig konsti- tution i form af en hormon- forstyrrelse (den somatiske, utilregnelige sædeligheds- kriminelle). • Psykoanalysen: udviklingsforstyrrelse (den ikke-somatiske do.)

14. Den medicinske konflikt • Konstitutionslæren vs. • Udviklingsforstyrrelsen

15. Den medicinske konflikt ”CURE OR CONTROL”?

16. Den medicinske konflikt Dansk retspsykiatrisk ikke-somatisk ”kriminalterapi” til ”fritgående” krænkere: STYR DIG SELV!

17. Ikke-somatisk kriminalterapi: disciplinering • Erkendelse af at have begået de pådømte handlinger • Identifikation af potentielt farlige situationer i fremtiden • Følelsesmæssig kontakt med de pådømte handlinger • Erkendelse af at rumme farlige reaktionsmønstre

18. Somatisk kriminalterapi • Forsøg i Anstalten ved Herstedvester med kemisk kastration af de sværeste sædelighedskriminelle (”kastration giver ”frihed””)

19. Fremtiden? • The pedophile ”patient” • Nye teknologi og nye adfærdsforstyrrelser

20. Fremtiden? • Kan man operere med grader af tilregnelighed?