Genrepædagogikken

1. Skriveundervisning med stilladser til børnene Genrepædagogikken

2. Traditionel skrivepædagogik har fokuseret ensidigt på teksternes mikroniveau (stave- og tegnsætningsfejl) Den procesorienterede skrivning har vist sig at være ”for åben og for lidt konkret, når det gælder om at opstille tydelige, skrivefaglige mål for eleven”. Australsk genrepædagogik med udgangspunkt i den systemisk funktionelle grammatik (lingvistik)

3. Kan inddeles i 4 faser: 1814-1980 – Dansk Stil (produktskrivning) 1985-95 – Kreativ skrivning 1990-2005 – procesorienteret skrivning 2005- Portfolio og genreskrivning Efter Maibom 2009 (kap.3) – ”Skriftens veje”, forlaget Academica Udvikling i skrivepædagogikken

5. Portfolio • Procesportfolio (arbejdsportfolio) • Præsentationsportfolio • Genreskrivning – obs. alle faser i skrivepædagogikkens udvikling er stadigvæk på spil • Fokus på genren: ”At skrive uden genrebevidsthed er som at skrive i blinde” • Elementerne fra procesorienteret skrivepædagogik er stadig meget relevante, dog med særlig fokus på genren Portfolio og genreskrivning

6. Socialkonstruktivisme - konstruktivistisk/ interaktionistisklæringssyn konstruktivisme Mere end en skriveform – et læringssyn! Eleven er aktiv konstruktør af kundskab Fokus på elevens skriveproces Fokus på elevernes vækstpunkter - Er dialogisk og bygger ovenpå den enkelte elevs forudsætninger Fokus på den enkelte elevs langsigtede skriveudvikling (portfolio og logbog) Procesorienteret skrivepædagogik

7. Fokus på læring gennem social interaktion Fokus på sammenhængen mellem tale, lytte, læse og skrive som sproglige aktiviteter, der befrugter hinanden Ændring af lærerrollen - Fokus på læreren som vejleder og ikke som fejlfinder Fokus på proces frem for produkt Procesorienteret skrivning

8. Skrivecirklen (forenklet)

9. Egne erfaringer: Kræver tydelige skriveopgaveformuleringer Eleverne skal hele tiden have nogle stilladser Eks. I responsrunden, hvor læreren skal opstille tydelige kriterier for respons Det er rigtig svært at give konstruktiv respons uden kriterier for responsen Jf. også Mette Kirk s.23-24 Procesorienteret skrivning

10. Genrer er stilladser for eleverne – man kan lære at læse og skrive genrer! • SFL – systemisk funktionel lingvistik • Sproget (og tekster) opstår og optræder i kontekster, hvor de også får deres særlige betydning - • I modsætning til strukturalistisk lingvistik, hvor sproget er løsrevet konteksten og skal studeres på dets egne betingelser – en teksts form og indhold En middelvej

11. Genrer, tekster og sprog optræder i kulturer og situationer – kultur- og situationskonteksten • Den kulturelle kontekst – den betydning en tekst har eller tillægges afhænger af de normer og værdier, der er gældende i kulturen • Situationskonteksten defineres af: • Emne og formål med kommunikationen • Den interpersonelle relation ml. afsender og modtager • Måden kommunikationen foregår på • Ikke-verbale faktorer (stemme…) Genreskrivning

12. Med denne genreforståelse gælder det, at: Sproget er sociokulturelle ressourcer som kan vælges efter hensigt og funktion Genrer er kulturbestemte sprogmønstre, der kan læres Lærerne må nytænke tekst- og sprogundervisningen, således at, sprog, genrer og tekster ikke længere behandles som isolerede danskfaglige øer, men må ses som rettede mod et samlet kommunikativt formål Det ikke er nok at kopiere en række genreskemaer, men nødvendigt at lære dem både at benytte, udnytte, udvikle og skabe genrer i samarbejde med de personer, de kommunikerer med (Jensen m.fl.) Tekst- og genrepædagogik

13. Genreperspektivet etablerer sammenhæng mellem tekstens makro- og mikroniveau Særlige stilistiske træk på ord- og sætningsniveau skal hænge sammen med tekstens struktur (komposition) og dens helhed (genre) Eks. Argumenterende tekster: kausale, additive og kontrastive bindinger (s.80 i Kirk Mailand) Genre, struktur og sproglige træk

14. En model Fokus på kommunikation og kommunikationskompetence

15. Hvorfor fokus på genrer? • Hvilken læring kan fremmes? • Er der kompetencer på spil, der peger ud over skolens rammer? • Hvordan fokus på genrer? • Metoder? • Aktiviteter? • Hvilke tekster og genrer? (på hvilket tidspunkt?) Tekst- og genrepædagogik

16. Fokus på genrer, fordi: Den kulturelle kontekst (senmoderne virkelighed) fordrer en enorm opmærksomhed på teksters udsagn, formål og virkemidler (på genrer) Arbejdet med genrer kan strukturere og lette mange elevers arbejde med skriftlig produktion og reception af tekster Tekst- og genrepædagogik

17. Genrepædagogik og altså undervisning i genrer i skolen er et dannelsespolitisk projekt (jf. kirkMailand s.32) Hvordan det? 3 min. snak med sidemanden Tekst- og genrepædagogik

18. ”Whentextsshare the same general purpose in the culture, theywilloftenshare the same obligatory and optional elements and so theybelong to the same genre ortext type. Of course it is mucheasier to produce an appropriatetextwhenyouknowitsstructure.” (D.Butt i Kirk Mailand) Om genreskrivning

19. Man tager det bedste fra den procesorienterede skrivning og tilsætter en genre Man styrer processen i højere grad Man giver eleverne flere stilladser til deres læring – de ”svagere” elever skal være med! Hvad er så genreskrivning?

20. Genrepædagogikken har konstruktivistisk grundsyn på læring (det induktive) – eleven er aktivt medskabende i læringsprocessen Genrepædagogikken indeholder elementer af deduktiv undervisning – imitationen, lærerens præsentation af genrerne, deres formål, komposition og sproglige virkemidler Mellem deduktiv og induktiv metode

21. Mellem deduktiv og induktiv metode (Insp. Af Bundsgaard 2006)

22. The Teaching–Learning Cykle

23. 5.klasse læser 2 eksemplariske modeltekster – altså to tekster der svarer til den gængse genredefinition • Et emne fra nutiden tages op og betragtes kritisk • Emnet sættes på spidsen (problemet overdrives) • Et fiktivt fremtidsunivers etableres • Fiktive personer udvikles • Personerne indtager nogle relativt homogene/stereotype roller • Fortællingen sættes ind i et plot med en komposition, der ligger tæt op ad berettermodellen • Genretræk og karakteristika gennemgås og identificeres i modelteksterne (analyse) • Førskrivning – evt. ved at lade eleverne gå på jagt i dagens avis efter interessante samfundsrelevante emner – evt. flere faser • Fælles tekstkonstruktion på smart-board • Selvstændig tekstproduktion: science fiction noveller med udgangspunkt i selvvalgt problemstilling En (hjemmelavet) model: science-fiction-noveller

24. At kunne benytte sig af genrer samt at kunne genkende og læse genrer kræver genrebevidsthed og genrekendskab En genre er en ”stil” eller en ”art” Alle genrer har en funktion – de tjener et særligt formål; som kan være: Genreteori

25. At beskrive (deskriptiven) – den beskrivende fremstillingsform At forklare (Eksplanativen) – den forklarende fremstillingsform At instruere (instruktiven) – den instruerende fremstillingsform At argumentere (argumentativen) – den argumenterende fremstillingsform At fortælle (narrativen) – den fortællende fremstillingsform Fremstillingsformer

26. Genrenet (Kirk Mailand)

27. Individuel skriveopgave: Ud fra overskriften ”Når eksamen er ovre…” skal du skrive en kort tekst, der enten er beskrivende, forklarende, instruerende, argumenterende eller fortællende (tid: 13 min.) Når eksamen er ovre…

28. Gruppearbejde: Læs teksterne højt for hinanden i grupperne. Efter hver tekst skal I: Gætte hvilken fremstillingsform der er brugt Forsøge at definere genren nærmere Give respons til skribenten, hvor I vurderer hvordan den valgte fremstillingsform er ramt/ ikke er ramt: Sprogligt Strukturelt og Som helhed samt hvordan den kunne rammes mere præcist endnu Når eksamen er over…

29. Fælles dekonstruktion af eksempeltekst • Genretræk – mikro- og makroniveau • Tekstens formål/ funktion • Tekstens vækstpunkter • Evt. en fælles ”joint construction” med afsæt i teksten Tekst på storskærm

30. Genreinddelinger- efter fremstillingsform (jf. BSE,kap.3)

31. Sanseobservationer (Førskrivning) • 1.skrivefase • Valg af genre • Første gennemskrivning • Respons/vejledning (obs. her stopper vi) • 2. skrivefase • Evaluering skrivning – afprøvning af teorien

32. Kirkegården Trøjborg centret Århus sygehus Universitetsparken Nobelparken Forskellige rum

33. (Ude) Sæt dig et sted og koncentrér dig om, hvad du oplever igennem dine sanser Nedskriv alle sanseindtrykkene – fokusér på at få så meget som muligt ned på papiret Betragt dette som notater til senere brug (Hjemme) Find et fokus og vælg genre Skriv løs! Find en titel til teksten Skriveopgave

34. Tag udgangspunkt i en overordnet karakteristik af teksten • Hvilken genre er valgt? • Identificer genreskemaet og de tilhørende genretræk (Mosaikker kap. 9 og Kirk Mailand del 2 inddrages) • Hvordan fungerer teksten som skrift? • Hvordan kan tekstbevidstheden styrkes og ekspliciteres? • Forsøg at fremhæve valgmuligheder i vejledningen • Hvad kunne man også have skrevet? • Hvor er der mulighed for at forbedre teksten? Hvordan? • Anvend viden om genreskemaerne og deres komponenter (er det eks. en fiktiv fortælling, så er det evt. relevant at se på principper om ”showing not telling” osv.) • Vælg en af jeres tekster til at blive læst højt i plenum Respons/vejledning

35. En oversigt

36. Sproget er andet end ord, vi handler med sproget, danner vores identitet og har indflydelse på vores og andres liv gennem sproglige handlinger • At give eleverne så mange handlemuligheder med sproget som muligt, kunne være dansklærerens primære opgave • Sproghandlinger omfatter receptive og produktive aktiviteter Et funktionelt sprogsyn

37. Sproglige ytringer har grundlæggende en denotativ og en konnotativ betydning • Sproglige handlinger er altid indlejret i en kontekst • Ytringer vil betyde noget forskelligt afhængig af, hvem der siger hvad til hvem i hvilken konkret situation Et funktionelt sprogsyn

38. Formålet med at skrive lyriske tekster er at skabe en øjebliksstemning ved at eksperimentere med sproget Lyriske tekster i undervisningen kan vække elevernes sproglige nysgerrighed og udfordre deres vanemæssige forestillinger Lyriske tekster

39. Fordel ved genren (jf. Kirk Mailand) Den korte form – bliver overskueligt for eleverne Skaber sproglig opmærksomhed Giver mulighed for sproglige eksperimenter – en leg i et sproglaboratorium Lyriske tekster

40. Den ekspressive funktion – peger ud mod afsenderen (obs. Ekspressionisme, det er forfatterens eller kunstnerens udtryk, der er tekstens intention) Den referentielle funktion – peger mod sagen (tekstens funktion og forfatterens intention er at referere et sagsforhold) Den appellative funktion – peger ud mod modtageren (vil appellere, opfordre til noget, eks. Til at købe, stemme på et parti m.fl.) Sprogfunktioner

41. Bevidst arbejde med denotation og konnotation Semantiske sammenstød Gentagelser, herunder anafor Metafor Død metafor Sammenligning Synekdote Antonymer Synæstesi (samsansning) Rimtyper – enderim, krydsrim, bogstavrim m.fl. Eksperimenterende syntaks Eksperimenter med orddannelse – eks. Selvopfundne Bevidst opdeling i strofer og vers Bevidst linjedeling og grafisk opsætning Bevidst brug – eller mangel på brug – af tegnsætning Sproglige træk (jf. Kirk Mailand s. 113)

42. Før var jeg – nu er jeg Skriv et digt på tre strofer, hver på 4 verslinjer. Første linje i hver strofe skal starte med ”før var jeg…”. Sidste linje i hver strofe skal starte med ”Nu er jeg…” Skriv digte (inspireret af ”Poese – lærervejledningen)

43. 2 med det samme billede læser for hinanden Giv respons på hinandens tekster. Kriterier for responsen: Hvad gør teksten til et digt? – sproglige træk! Er formkravene overholdt Fungerer digtet i sin helhed? Respons

44. Skriv i 10 min. – snak i 5 min. • Hvad forstår du ved genreskrivning lige nu? • Hvad er formålet med at forene processkrivningen og genreskrivningen? • Hvordan ser du din egen rolle som underviser i skrivning i skolen, set i lyset af den teori, du har læst om? • Beskriv de 3 vigtigste nye erkendelser, du har fået i forhold til skriveundervisningen i skolen? Individuel repetitionsskrivning – start med et vilkårligt spørgsmål

45. Vekslen mellem større skriftlige fremstillinger og mindre skriveopgaver – i et skrivelaboratorium: • Hurtigskrivning – ikke så meget prestige på spil • Eks. skriv et anslag til en novelle om den første kærlighed • Beskriv dit værelse på en regnvejrsdag • Lav en beskrivelse af det mærkeligste sted, du nogensinde har været Skrivepædagogik kort

46. Respons på de korte opgaver med et særligt fagligt fokus – eks. beskrivelsens billedskabende kvaliteter (bring the lady in and let her scream) • Teksterne på storskærm (smart-board) – brug korte elevtekster til at tydeliggøre sproglige forhold og samtale om teksten • Eleven kan evt. selv føre an; læse op og forklare • Omskrivning fra en genre til en anden – eks. fra prosa til poesi Skrivepædagogik kort

47. Læreren kan lade eleverne få øje på det, de har lært, og kan ved at sammenligne deres tekster med udgivne tekster, der benytter samme virkemidler, vise kvaliteter og udviklingspotentialer Generelt bruge elevtekster som modeltekster i klassen (kræver tillid) Undervise i staveregler og tegnsætningsregler ud fra anonymiserede elevtekster Skrivepædagogik kort

48. Integreret fagdidaktik