Alternativ behandling i et moderne sundhedsvæsen

1. Alternativ behandling i • et moderne sundhedsvæsen A A R H U S U N I V E R S I T E T INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Afdeling for Almen Medicin

2. Hvad er alternativ behandling? • Dokumentation er der for alternativ behandling? • Hvorfor virker alternativ behandling? • Hvorfor søger så mange alternativ behandlere? • Gode råd til dialogen om alternativbehandling

3. Hvad er alternativ behandling? • Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner. • Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der ellers hovedsagligt anvendes uden for sundhedsvæsenet. Behandlingen skal kunne udføres personer uden sundhedsfaglig autorisation.

4. Andre definitioner

5. Grænsen mellem alternativ og konventionel behandling • Grænsen flytter sig over tid. • Kiropraktik • Den kulturelle kontekst • Akupunktur

6. Andre begreber • Komplementær medicin

7. Eksempler på alternativ behandling • Akupunktur • Aromaterapi • Blomstermedicin • Biopati • Ernæringsterapi • Healing • Kinesiologi • Klassisk homøopati • Kranio-sakral terapi • Massage • Phytoterapi • Zoneterapi

8. Akupunktur • Arkæologiske udgravninger har vist, at mennesket i stenalderen praktiserede en form for akupunktur. Arkæologer har fundet akupunkturnåle af ben og sten, som kan dateres til 6000 år f. Kr. • Behandlingsformen har sit udspring i de overvejelser over sundhed og sygdom, som oldtidens kinesere gjorde sig. • Kan læse i ”Den gule kejsers lærebog” fra cirka 200 f. Kr. Lærebogen er den ældste kinesiske tekst om medicin, som vi kender i dag.

11. Akupunktur til Europa • I løbet af 1800-tallet ses det i europa. • Kommer med de franske missionærer i Kina som sender meldinger tilbage til Frankrig. • Først nogle hundrede år senere bliver kendskabet til akupunktur mere udbredt i den vestlige verden. • Især franskmanden George Soulié de Morant i 1920og 30’erne.

12. Akupunkturs i 1970'erne • I 1970’erne en stor stigning i interessen for akupunktur i den vestlige verden, da læger begynder at rejse til Kina for at studere traditionel kinesisk medicin. • Især operationer udført udelukkende med akupunktur som bedøvelse var ’nyt’. • Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur stiftet i 1974 som en faglig forening for læger med interesse i akupunktur. • Mange alternative behandlere tilføjer akupunktur til deres øvrige behandlingsformer.

13. Definition Naturmedicin og kosttilskud • Naturmedicin omfatter • Naturlægemidler • Stærke vitamin- og mineralpræparater • Traditionelle plantelægemidler • Homøopatiske lægemidler • Har status som lægemidler og hører under lægemiddelloven • Kosttilskud adskiller sig fra naturmedicin ved ikke at være lægemidler. Kosttilskud hører under fødevareloven og registreres hos Fødevarestyrelsen.

14. Brugen af alternativ behandling • Hvor mange søger alternativ behandling? • Hvorfor søger så mange alternativ behandlere?

15. Brug af alternativ behandling • 22,5% har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. • 45,2% har brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i livet. • Den typiske bruger • Kvinde • 25-64 år • Har 13-14 års skolegang

16. DIKE 1988; 1995 / SIF 2002

17. Brug af alternativ behandling Procent af befolkningen, der har brugt KAB mindst en gang

18. Mest populære behandlingsformer • Massage og manipulative teknikker (13,2%) • Zoneterapi (6,1%) • Akupunktur (5,4%) Sundheds og sygelighedsundersøgelsen 2005. SIF

19. Hyppigste begrundelser for at søge alternativ behandling • Alternativ behandling er et supplement til behandlingen i det almindelige sundhedsvæsen (39%) • Familie og venner har anbefalet brug af alternativ behandling (32%) • Egne gode erfaringer med alternativ behandling (29%) • Jeg ønsker at tage aktivt del i min helbredelse og føler, at jeg kan gøre det ved hjælp af alternativ behandling (25%) • Behandlingen i det almindelige sundhedsvæsen virker ikke/virkede ikke på mig (16%) • Der er uønskede bivirkninger ved lægemidler eller anden behandling i det almindelige sundhedsvæsen (13%) • Jeg har en anden opfattelse af min sygdom, end lægen (6%)

20. Formålet med at søge alternativ behandling • Behandling af milde symptomer/lidelser 39% • Forebyggelse/øget velvære 22% • Lindring af kronisk lidelse 15%

21. Valget af en særlig behandling • Afhænger af • Økonomi • Anbefalinger fra folk man kender og har tillid til • Identitet og kulturelle værdier

22. Problemer som patienten går til alternativ behandling % (Johannessen 1994)

23. Alternativ behandling og hjertesygdom

24. Naturlægemidler og kosttilskud ved hjetesygdom Kolesterol Hvidløg Guar Loppefrø Blodsukkerr Guar Kanel • Blodtryk • Fiskeolie • Hvidløg • Magnesium • Q10 (Blodfortyndende) Fiskeolie Hvidløg Ginkgo biloba Padma 28 Triglycerid Hvidløg Fiskeolie

25. Hjerteforeningens undersøgelse • Spørgeskemaundersøgelse 922 medlemmer • 57% kvinder • 43% mænd • Gennemsnitsalder 63 år • Ca. 50% har selv hjertekarsygdom • 71% tager daglig receptpligtig medicin • 55% tager også naturmedicin/kosttilskud

26. Hjerteforeningens medlemmer har brugt følgende former for alternativ behandling: • Akupunktur (39%) • Zoneterapi (29%) • Homøopati (7%) • Healing med krystaller (4%) • Anden form for healing (4%) • Anden behandling (16%)

27. Brug af naturmedicin eller kosttilskud  • Multivitamin-tablet (32%) • Fiskeolie (25%) • B-vitamin, stærk (9%) • Hvidløgspræparat (5%) • Echinacea (4%) • Q10 (4%) • Selen (4%) • Ginkgo biloba (3%) • Padma (1%) • Hvidtjørn (1%) • Andet (22%)

28. Begrundelser for alternativ behandling • Jeg ønskede selv at gøre noget (32%) • Jeg kendte nogen, der havde god hjælp af alternativ behandling (29%) • Jeg havde læst/hørt læger, der anbefalede behandling (7%) • Jeg vidste, at den alternative behandler havde god tid til mig (6%) • Jeg følte mig opgivet i det almindelige behandlersystem (5%) • Anden grund (21%)

29. Behandlingen var rettet mod • Anden sygdom end hjertesygdom (47%) • Ingen sygdom, men for at få en bedre almentilstand (34%) • Følgetilstand efter hjertesygdom (8%) • For at få et bedre humør (5%) • Hjertesygdom med mange symptomer (3%) • Ved ikke (3%)

31. Virker alternativ behandling

32. Lægemiddelstyrelsens godkendelse • Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen. • Naturlægemiddel efterleve de krav til fremstilling, kvalitet, sikkerhed og effekt, som er beskrevet i Bekendtgørelse om naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler. • Ikke så høje krav til dokumentation af effekt • Man må reklamere med, at et naturlægemiddel kan forebygge, behandle eller lindre sygdomme. • Man behøver ikke at bevise, men skal blot sandsynliggøre, at et naturlægemiddel har en effekt

33. Dokumentation for effekt • Cochrane-oversigter er baseret på en grundig søgning efter relevante kliniske forsøg, en kvalitetsvurdering af de enkelte forsøg og en opsummering af resultaterne. • Oversigterne opdateres løbende og offentliggøres elektronisk i Cochrane-biblioteket. • Der findes andre gode oversigtartikler, men Cochrane-oversigterne har en meget stringente reviewproces. • Over 100 Cochrane-oversigtsartikler om alternativ behandling

34. Akupunktur, akupressur m.m. • Sandsynlig positiv effekt af • Akupunktur mod kroniske nakkesmerter • Akupunktur og dry-needling mod kroniske lænderygsmerter • Højfrekvens-TENS ved dysmenoré • Tryk på akupunkt P6 mod kvalme og opkastning efter operation

35. Akupunktur, akupressur m.m. • Tendens til positiv effekt ved følgende behandlinger: • Akupunktur mod smerter og til forbedring af funktionen i skulderen • Akupunktur mod smerter ved tennisalbue • Akupunktur mod hovedpine • Akupunktur mod smerter ved fødsel • Akupunktur mod ufrivillig vandladning om natten hos børn • Akupunktur mod menstruationssmerter • Akupunktur mod bækken- og rygsmerter under graviditet • Akupressur i kombination med kvalmestillende medicin mod akut kvalme efter kemoterapi • Elektroakupunktur i kombination med kvalmestillende medicin mod akut opkastning efter kemoterapi • Elektroakupunktur mod knæsmerter ved leddegigt • Moxibustion til fostervending og til at mindske medicinforbrug ved fødsel • TENS til forbedring af visse neuropsykologiske og adfærdsmæssige aspekter af demens • TENS mod skulderstivhed efter blodprop i hjernen eller hjerneblødning • TENS og akupunktur-TENS mod smerter i hånden ved leddegigt • TENS og akupunktur-TENS mod knæ­smerter ved slidgigt

36. Homøopati • Internationalt er homøopati en af de mest udbredte alternative behandlingsformer, men forskningen på området er meget begrænset. • Aktuelt kun 4 Cochrane-oversigter, • Generelt konklussion - ikke er nogen klar evidens for effekt. • Den eneste oversigt, der melder om mulig positiv effekt, er en opgørelse af behandling af influenza. • Resultatet er dog for usikkert til at give grundlag for anbefalinger.

37. HVAD VIRKER – Naturlægemidler og kosttilskud • A-vitamin til større vækst og reducering af dødelighed hos børn med hiv-infektion • A-vitamin til reducering af dødelighed hos småbørn med mæslinger • Avokado/sojaunsaponifiables mod smerte og for bedre funktionsevne ved slidgigt • Calcium til gravide mod forhøjet blodtryk og til reducering af risiko for svangerskabsforgiftning • D-vitamin kombineret med calcium til forebyggelse af knoglebrud hos ældre med knogleskørhed og til forebyggelse af knogletab hos patienter i kortikosteoidbehandling • Folat før og i de to første måneder af graviditet mod neuralrørsdefekt hos fosteret • Gammasmørsyre mod smerte og stivhed i led ved leddegigt • Probiotika til reducering af risiko for tarmsygdommen NEC og død hos spædbørn med fødselsvægt 1.000-1.500 g • Ved benign prostatahypertrofi er symptomatisk effekt ved brug af: • Beta-sitosteroler (non-glykosid B-sitosterol) • Savpalme (Serenoa repens). Effekten svarende til finasterid, men med færre bivirkninger

38. Tinnitus • Three trials were included in the review (a further ten were excluded on methodological grounds). Several trials of Ginkgo biloba for tinnitus in patients with cerebral insufficiency were identified but none reached a satisfactory standard for inclusion in the review. There was no evidence that Ginkgo biloba was effective for the primary complaint of tinnitus. The incidence of side effects was small. • Authors' conclusions • The limited evidence did not demonstrate that Ginkgo biloba was effective for tinnitus which is a primary complaint. There was no reliable evidence to address the question of whether Ginkgo biloba is effective for tinnitus associated with cerebral insufficiency.

39. 286 patienters evalueringefter 1-84 behandlinger % (Johannessen 1994)

40. Lægen som medikamentet • Fig 1 • Før • Efter • Spontan helbredelse • Initiale effekt af dialogen • Specifikke effekt af behandling • Medfølgende effekt af diag. og beh. • Søjlehøjde: symptomer før og efter behandling • BMJ  2005;330:1202-1205  og Toke Barfod • Frede Olesen, Res. Unit for GP, Univ. of Aarhus, Denmark

41. Fig 2 Sammenligning af 2 behandlinger: behandling A og behandling B • Symptomer før behandling • Symptomer efter behandling A • Symptomer efter behandling B Restsymptomer • Restsymptomer • Søjlehøjde: symptomer før og efter behandling

42. Fordelingen af de 4 behandlingsdele i behandling A og B i 2Den specifikke effekt er størst i behandling A.Den vil være bedst i et klinisk kontrolleret forsøg • Symptomer før behandling Behandling A Behandling B • Spontan helbredelse • Spontan helbredelse • Indledende faktorer • Indledende faktorer • Specifik effekt • Specifik effekt • Medflg. faktorer • Medflg. faktorer Restsymptomer • Restsymptomer

43. Symptomer og oplevede symptomer- lægen kan intervenere på 2 måder Biomedicinske symptomer Kontekstmodificerede symptomer • Biomed. intervention • Kontekst-afhængig intervention

44. Jamen det skader ikke • Kan være livsfarligt!

45. Markedsføring • Loven om markedsføring af sundhedsydelser omfatter også alternativ behandling. • Markedsføring af sundhedsydelser må ikke være: • Vildledende • Urigtig • Urimeligt mangelfuld • Utilbørlig

46. Gode råd til dialogen om alternativbehandling

47. Hvorfor fortæller du ikke sygehuslægen om naturmedicin?

48. Hvad kan jeg hjælpe patienten med? • Hvilken behandlingsform er relevant at vælge i forhold til min lidelse/sygdom? • Hvordan finder jeg en behandler, jeg kan have tillid til? • Er der risici ved behandlingen? • Hvad virker?

49. RAB • Alternative behandlerorganisationer kan søge Sundhedsstyrelsens godkendelse som registreringsansvarlig brancheorganisation. • Når foreningen er godkendt, kan dens medlemmer søge om tilladelse til at anvende den beskyttede titel ”Registreret Alternativ Behandler” (RAB). • Der er ikke tale om en blåstempling fra Sundhedsstyrelsen af hverken behandlingsformer eller behandlere.

50. RAB-behandler • RAB-behandler • en alternativ behandler, • Opfylder nogle minimumskrav til uddannelse og klinisk praksis. • Er medlem af en brancheorganisation, som Sundhedsstyrelsen har godkendt • Man kan klage…