1 / 25

Eliteteori 2 4. oktober 2005

Eliteteori 2 4. oktober 2005. Disposition. Opsummering Opfattelser af eliters betydning Korporatisme Oplæg om Mancur Olson Diskussion. Opsummering. Metode Videnskabelige analysemetoder – kritik af abstraktioner og idealisme Idealtype begrebet (abstraktion; ikke positivistisk).

wright
Télécharger la présentation

Eliteteori 2 4. oktober 2005

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Eliteteori 24. oktober 2005

  2. Disposition • Opsummering • Opfattelser af eliters betydning • Korporatisme • Oplæg om Mancur Olson • Diskussion

  3. Opsummering • Metode • Videnskabelige analysemetoder – kritik af abstraktioner og idealisme • Idealtype begrebet (abstraktion; ikke positivistisk)

  4. Opsummering • Fokus på magt og dominans • Politikeren som eliteaktør • De forskellige typer elite-baggrunde • Økonomisk (korporatisme) • Uddannelse (teknokrati)

  5. Opsummering • Deskriptiv og normativ eliteteori • Realisme (sådan er politik) • De bedre egnede (sådan bør politik være) • Klassisk eliteteori • Demokratisk elitisme • Radikal eliteteori

  6. Opsummering • Klassisk eliteteori • Kritikken af idealismen og fremskridtstroen på demokratisering og individet • Politikkens kompleksitet • Oligarkiets jernlov – konsekvens af behov for organisering, selv for partier dedikeret til internt demokrati og medbestemmelse (strukturel betingelse)

  7. Opsummering • Radikal eliteteori • Kritik af P. for at dække over de reelle politiske magtforhold – den reelle magt ligger uden for de formaliserede politiske processer og de politiske beslutninger vi bliver bekendtgjort med • Korporatisme (baseret på økonomiske interesser og magt) • Managerial elite (baseret på teknokrati/uddannelsesbetingede interesser og magt)

  8. Opsummering • Demokratisk elitisme • Den folkevalgte politiker som afgørende aktør • Kan sætte sig igennem over for bureaukratiet • Konkurrence elementet er væsentligt (mobilitet og udskiftelighed)

  9. Kritik af politikeren som elite • Den symbolske rolle • Illusion om politisk lederskab er nødvendigt for at holde systemet legitimt • En reel politisk ændring er ikke mulig, fordi de væsentlige beslutninger er fastlagte • Ingen betydelige forskelle på de politiske valg som partierne tilbyder • Uformelle interesser dominerer

  10. Politikeren som elite • Den aktive rolle • Den politiske elite som manipulerende ift den offentlige mening (karisma – Weber) • Politiske ledere udfører en samarbejdende snarere end en udbyttende aktivitet • Giver folket/massen mægle og retning

  11. Politikeren som elite • Den aktive rolle • Political penetration – ansættelse af politiske embedsmænd for at styrke den politiske ledelses magt over for bureaukratiet • Crisis decision making – perioder hvor bureaukratiet er sat ud af spil (ikke rutine; korte deadlines; stor usikkerhed og konsekvenser)

  12. Syn på bureaukratiet • Positivt syn på bureaukratiets rolle ifølge den demokratiske eliteteori • Implementerende beslutninger (Weber) • Enhedsaktør uden modsatrettede interesser

  13. Syn på bureaukratiet • Kritisk syn på bureaukratiet • Bureaukratiet er knyttet til en bestemt institutionel forståelse af verdenen (ingen ’unbounded’ fornuft) • Løsninger er rutinebaserede (SOP - ikke alle muligheder bliver analyseret) • Bureaukratiet har sine egne interesser (jf. Niskanen) og er ideologisk

  14. Syn på bureaukratiet • Bureaukratiets ideologi • Selvsupplerende elite – ikke økonomisk men uddannelsesmæssigt og fælles værdier • Teknokrati med særlige normer frem for loven eller politisk ledelse (cand.politterne) • Videnskabelig ekspertise (frem for demokratisk legitimitet)

  15. Syn på bureaukratiet • Teknokratiet • Politikkens ophør til fordel for de mest hensigtsmæssige løsninger (de store spørgsmåls tid er ovre – nu er det den rette forvaltning af velfærdssamfundet) • Kritik af politik som følelsesladet og tilfældigt; politikere meler deres egen kage frem for det fælles bedste

  16. Syn på loven • Lovens betydning – lige behandling • Skepsis inden for eliteteori over for hvorvidt loven har en relevans • Fokus på områder som ikke er underlagt retlig regulering og derfor er overladt til en høj grad af administrativ skøn • Forhandlingsløsninger dyrkes i nye ’grå zone områder’ frem for retlig regulering

  17. Tre modeller for opfattelsen af staten • Vejrhane-modellen (externally controlled state) • Staten som autonom • Liberal korporatistisk model

  18. 3 - Korporatisme • Forsøg på at integrere samfundet gennem inddragelse af korporationer som opfattes som repræsentative for brancher etc. • Funktionel repræsentation • Modsætning til liberalt repræsentativt demokrati (vælger, parti) • Votes count, but ressources decide (s. 195)

  19. Korporatisme • Modsætning til pluralisme (s. 194) • Mere formaliseret, institutionaliseret (evt. lovsikret) tildeling af indflydelse • Staten skaber hierarkier og organiserer visse gruppers ret til indflydelse • Visse grupper tildeles særstatus (monopol) på udvalgte områder

  20. Korporatisme • Liberal demokratisk korporatisme • Sideordnet repræsentativ funktion • Samarbejde/konsensus model – forhandling • En slags elite samarbejde til forskel fra totalitær stat med en dominerende elite • Ideologi spiller en sekundær rolle • Bureaukratiet skaber samarbejdet mellem de korporative interesser (spg om uafhængighed)

  21. Korporatisme • Ikke nogen overrationel styring af processerne (som Weber) • Opdelt i forskellige udvalg og kommissioner • Måde at ansvarliggøre og disciplinere interesser i samfundet • De må selv holde styr på deres organisation

  22. Korporatisme • Baggrund • Videreudvikling af P. som afspejling af udviklingen mod blandingsøkonomi • Forestilling om kompleksitet og at staten ikke kan klare policyområder alene, men skal støtte beslutninger på netværksbaserede initativer (pointe typisk for bogen som ender i en slags neo-pluralisme syntese)

  23. Kriseteori iflg. Eliteteori 1. Ukontrolleret elitekonfrontation – manglende samarbejde mellem eliter 2. Manglende elite mobilitet – kan føre til manglende anerkendelse af den politiske proces 3. Utilstrækkelig elitestyring

  24. Kriseteori 3. Utilstrækkelig elitestyring • Populisme og folkelig mobilisering kan være farligt for den politiske proces • Inkompetence og dårlige løsninger • Masserne skal helst forholde sig passivt ift eliter (skepsis over for folkelig dynamik; Die Linke i Tyskland) - fragmentering

  25. Diskussion • Hvilke faktorer skaber en elite i dag? • Hvilket udgangspunkt ville en eliteteoretisk analyse have i dag? • Har begrebet ”massen” fortsat en relevans • Uddannelsesniveauet

More Related