1 / 20

Gødskningsstrategier for kvælstof og kalium til spisekartofler

Gødskningsstrategier for kvælstof og kalium til spisekartofler. Jan Kofod Schjørring. Laboratoriet for Planternes Ernæring Institut for Jordbrugsvidenskab. Strategier for delt N-gødskning af kartofler.

wylie
Télécharger la présentation

Gødskningsstrategier for kvælstof og kalium til spisekartofler

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Gødskningsstrategier for kvælstof og kalium til spisekartofler Jan Kofod Schjørring Laboratoriet for Planternes Ernæring Institut for Jordbrugsvidenskab

  2. Strategier for delt N-gødskning af kartofler • En gødskningsstrategi baseret på placering af en del af N-gødningen i forbindelse med lægning og tilførsel af resten senere vil være en af fremtidens muligheder for at: • Optimere ressourceudnyttelsen af kvælstof i kartoffelproduktion. Ved at tildele en større del kvælstoffet efter fremspiring af planterne reduceres risikoen for udvaskning af kvælstof. • Desuden vil det alt andet lige øge muligheden for at matche kvælstofmængden med kartoffelplantens reelle behov i den aktuelle dyrkningssæson.

  3. Nitrattilførsel [mg pr. dag]: 8.3 1N 33 4N 100 12N 232 28N Planter dyrket med konstant NO3- forsyning top Lav NO3- : Relativ favorisering af knoldvækst Høj NO3- : Relativ favorisering Af topvækst knolde 200 rødder 150 g friskvægt 100 50 0 0 50 100 150 200 250 mg nitrat pr. dag Knoldudbytte: Optimum ved middel NO3- Knoldantal: Aftager (højt ved lav NO3-) Knoldvægt: stiger lineært Knoldvækst 140 25 20 100 15 Knoldantal og friskvægt pr. knold total knoldvægt (g) 60 10 5 20 0 250 0 50 100 150 200 vægt pr. knold 250 mg nitrat pr. dag antal knolde total knoldvægt

  4. Konklusion • Knoldudbyttet steg med en faktor 2 og nåede en tærskelværdi ved middel tilførselshastighed af nitrat • Friskvægten af den enkelte knold øgedes med en faktor 4, og steg lineært med nitrattilførslen • Knolddannelsen stimuleredes af lav N forsyning, men størrelsen af den enkelte knold var reduceret, sandsynligvis pga. N mangel. Spørgsmål: • Er det muligt at opnå mange og store knolde ved at øge nitrattilførslen til N-begrænsede planter med mange små knolde?

  5. Timing af N-forsyningen: Høj NO3- forsyning til NO3--sultne planter 84 d lav 57-84 d høj 33 mg/dag i 57 dage 33 mg/dag 57-84 dage 133 mg/dag 57-84 dage 6 Kontinuerlig NO3- begrænsning resulterede i negativ tilvækst for alle plantedele undtagen knolde Tilvæksten af de vegetative plantedele blev positiv ved NO3- tilførsel, hvorimod knoldenes tilvækst ikke ændredes. Knoldantallet faldt ikke ved N tilførsel 5 4 3 2 Relativ tørstoftilvækst, % pr. dag 1 0 -1 hele planten knolde udløbere stængler blade -2 rødder -3 Konklusion VedN begrænsning har knoldvækst højest prioritet. Men så snart N-forsyningen bedres brydes programmeringen og væksten af de vegetative plantedele opprioriteres 160 140 120 100 80 Slutvægt eller -antal 60 40 20 knoldudbytte knoldantal knoldvægt g g/knold 0

  6. 70 70 60 60 84 dage lav N 84 dage lav N 50 50 57-84 dage høj N 57-84 dage høj N 40 40 % af total C i planten % af total N i planten 30 30 20 20 10 10 0 0 blade blade stængler stængler udløbere udløbere knolde knolde rødder rødder Ændring i vækstmønster og N-fordeling efter N tilførsel • N begrænsning: • Hovedparten af N og C befinder sig i knoldene (hhv. 2½ og 5 gange mere end i bladene) • Virkning af N tilførsel: • Topvækst opprioriteres • Ændret N og C fordeling: • N ligeligt fordelt mellem blade og knolde • C stadigt primært allokeret til knoldene

  7. 50 50 40 40 57 d, lav N 30 30 20 20 10 10 0 blade blade blade stængler stængler stængler udløbere udløbere udløbere knolde knolde knolde rødder rødder rødder 50 40 57-84 d, høj N 30 20 10 0 Transport og fordeling af nyoptaget N-15 84 d, lav N % af optaget N % af optaget N 0  Nyoptaget N transporteres i unge planter primært til bladene  I N-begrænsede planter transpor-teres en relativ høj andel af nyoptaget N til knoldene % af optaget N • Ved gentilførsel af N til N-begrænsede planter transporteres en relativ høj andel af nyoptaget N til bladene

  8. 84 d lav 57-84 d høj % stigning i nitratindhold 500 400 6,25 300 5,00 200 3,75 Nitrat, g / kg fvt 100 2,50 0 1,25 0 blade blade stængler stængler knolde knolde rødder rødder Knoldtilvækst relativt nedprioriteret efter øget N tilførsel. Hvordan responderer knoldmetabolismen? Nitrat Størst stigning i NO3- indholdet i stængler og knolde Meget begrænset kapacitet for NO3- reduktion i knolde

  9. 84 d lav 57-84 d høj 60 40 µmol / g fvt 20 0 blade stængler knolde rødder Knoldtilvækst relativt nedprioriteret efter øget N tilførsel. Hvordan responderer knoldmetabolismen? Frie aminosyrer • Niveauet faldt i alle plantedele • Fortyndingseffekt? (vægt øget – dog ikke i knoldene) • Frie aminosyrer anvendt til dannelse af andre N forbindelser?

  10. Aminosyreindhold ved kontinuert stigende N µmol/ g FV Knolde top Asparagin Glutamin Tyrosin rødder 0 50 100 150 200 250 mg nitrat pr. dag

  11. Enzymatisk brunfarvning ved overskud af N eller underskud af K Årsag: Ophobning af aminosyren tyrosin og andre forbindelser med fenolgrupper, der oxideres til quinoner og danner melanoider

  12. Konklusion: • Knoldstørrelse (tilvæksten i den enkelte knold) kan ikke stimuleres ved øgning af N-tilførslen til N-begrænsede planter På den anden side: • Knoldstørrelsen stiger lineært med N-forsyningen ved konstant N-tilgængelighed Stigning i NO3- tilgængelighed efter knolddannelsen øger vegetativ vækst og forsinker knoldtilvæksten. Spørgsmål:Hvis sen NO3- tilførsel ikke er gavnlig for knoldvækst, kan væksten så stimuleres af ammonium eller aminosyrer som N-kilde?

  13. 8 7 6 5 4 Relativ tilvækst, g DM / 100 g DM / d 3 2 1 0 nitrat glutamin asparagin aspartat glutamat ammonium minus N Direkte tilførsel af forskellige N kilder til knoldskiver Relativ tilvækst i inkuberede kartoffelskiver Konklusion: Både uorganiske (NO3- og NH4+) og organiske N forbindelse (aminosyrer) inhiberer knoldtilvækst

  14. Tylstrup Forsøgsstation maj 2000 Forløbet af 15N optagelse og omlejring i kartoffelplanter (Sava), tilført N på forskellige udviklingstrin

  15. 1. Lægning (dag 0, NH4NO3) 2. 85% fremspiring (dag 27, Ca(NO3)2) 3. Beg. knolddan. (dag 43, Ca(NO3)2) A. 140 0 0 B. 70 70 0 C. 30 70 40 D. 105 0 0 E. 70 35 0 Delt N tilførsel Dage efter lægning

  16. Knolddannelse og –udvikling ved delt N

  17. Forløbet af N optagelse og N-koncentration ved delt N-tilførsel

  18. Hele plante Genfindelse af tilført N efter delt N-tilførsel 140 70 + 40 30 + 70 + 40

  19. Knoldstørrelsesklasser D E 140 kg / ha 105 kg / ha dag 0 dag 27 dag 43 A 140 B 70 70 C 30 70 40 dag 0 dag 27 D 105 E 70 35 Tylstrup markforsøg: Knolde efter kemisk nedvisning (udkogningskarakter 6) Knoldudbytte, t/ha kg N/ha Knoldudbytte, t/ha Delt N tilførsel negativ virkning på knoldudbytte (især klasse 40-55) D E

  20. Afsluttende bemærkninger:Delt kvælstofgødskning til kartofler? • Kvælstof tildelt ved eller efter fremspiring kan optages i kartoffelplanter. En relativ stor andel af det sent optagne N forbliver dog i toppen. • Mindst 2/3 af kvælstoffet bør tildeles ved lægning til trods for at kartoffelplanter kun tager meget lidt kvælstof op før fremspiringen. • Placering af N kan øge N-effektiviteten og giver som regel godt merudbytte i kartofler

More Related