Reform af udligningssystemet Finansieringsudvalgets seminar

1. Reform af udligningssystemetFinansieringsudvalgets seminar Den 26. april 2010

2. Hvad handler det om – og ikke om? • Ikke udligning af faktiske udgifter – ikke refusioner • Ikke et spørgsmål om udligningsniveauet. Der skal være incitamenter • Ikke nødvendigvis større kompleksitet og større uigennemskuelighed • Men et spørgsmål om større træfsikkerhed i den sociale udgiftsudligning. Ikke millimeterretfærdighed, men samklang med kommunal virkelighed

3. Kan kommunen genkende sig selv i de sociale kriterier?

4. Spørgsmål til kriterier – og en efterlysning! TO UDDANELSESRELATEREDE KRITERIER • 25-49 årige uden erhvervsuddannelse • Børn i familier med lav uddannelse Afgræsning til personer med højeste uddannelse på grundskoleniveau + uoplyst BOLIGTYPE • Familier i visse boligtyper (private udlejningsboliger før 1920) EFTERLYSNING: Kriterier der afspejler det lokale arbejdsmarked – ud over ledighed og uddannelse

5. Nyt kriterium til overvejelse Tab af erhvervsevne ”… jo større tab af erhvervsevne man har efter en arbejdsskade, desto ringere bliver ens evne til at forsørge sig selv. I løbet af få år lever langt hovedparten af de alvorligt tilskadekomne af offentlige ydelser, primært førtidspension” (Social Rapport 2008, en analyse af sociale og arbejdsmæssige konsekvenser af en arbejdsskade, Arbejdsskadestyrelsen)

6. Tab af erhvervsevne Arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Stort antal, opgøres årligt, kommunefordelt efter tilskadekomnes bopæl Kriteriet er objektivt, konstaterbart og upåvirkeligt Der er årsagssammenhæng til udgifter til offentlig forsørgelse Sammenhængen kan være forskudt flere år i forhold til tidspunkt for tilskadekomst og offentligt forsørgelse og kan omfatte perioder med sygedagpenge og revalidering inden førtidspension.

7. Arbejdsskade og offentlige ydelser– et eksempel Kilde: Analyse af sociale og arbejdsmæssige konsekvenser af en arbejdsskade