Videnskabsteori og videnskabelig metode

1. Videnskabsteori og videnskabelig metode

2. Universiteter • 1100 og 1200 tallet i Italien, Frankrig og England • 1477 Uppsala • 1479 København • 1933 Århus, dog undervisning fra 1928 • Efter 1960 Syddansk, Roskilde og Ålborg

3. Universiteter • Polyteknisk Læreanstalt • Farmaceutisk Læreanstalt • Danmark Højskole for Legemsøvelser • Tandlægehøjskolen • Købmandsskolens Handelshøjskoleafdeling • Den kongelige Veterinære Landbohøjskole

4. Universiteter

5. Universiteter • Fakulteter er en samling af fagområder med ligheder i arbejdsfeltet • Oprindeligt: • Det teologiske fakultet • Det medicinske fakultet • Det juridiske fakultet • Det filosofiske fakultet

6. Universiteter • Fra 1850’erne: • Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet • Det medicinske fakultet • Fra 2003: • Det Biovidenskabelige fakultet • Det Sundhedsvidenskabelige fakultet

7. Universitet • Fakulteter er altså ikke en ”naturgiven” enhed • Fakulteter er snarere en fagpolitisk enhed • Som nævnt tidligere: • Fakulteter er en samling af fagområder med ligheder i arbejdsfeltet

8. Fakulteter = fagområder • Derfor bruger vi ikke længere i AT betegnelsen”fakulteter” men: • Fagområder • Af paktiske årsager inddeles vores fag i:

9. Fakulteter = fagområder • Dansk/Historie/Sprog/psykologi/filosofi/ Idræt • Biologi/Fysik/Kemi/Geografi/Idræt/ Matematik • Samfundsfag/idræt

10. Universitetspolitik • Universitetsloven af 2003 • - uddannelsesreform (øget flexibilitet og rettet mod erhvervslivets behov) • - institutionsreform (selveje og selvforvaltning) • - ledelsesreform (ansatte ledere og bestyrelser med flertal uden for universiteterne)

11. Universitetspolitik • - styringsreform (mindre bureaukrati og mere selvregulering)

12. Universitetspolitik • MEN: Universiteterne har forskningsfrihed! • Jesper Langballe i Folketinget: • Det stod også i Østtysklands forfatning, at man ville sikre demokratiet!

13. Universitetspolitik • Forskning for folket – ikke for profitten! • Fra forskning til faktura!

14. Universitetsuddannelsernes historie • Fra starten og frem til 1700-tallet: • Kun undervisning – ingen forskning • 1700-tallet: • Oplysningstiden • 1700-tallet reelt til midten af 1800-tallet: • Forskningen lå hos konger og fyrster • Først fra midten af 1800-tallet videnskabeliggøres universiteterne

15. Universitetsuddannelsernes historie • Slut 1700-tallet ude i Europa: • Frankrig (efter revolutionen): Embedsmandsuddannelser, polyteknisk læreanstalt • England: • Oxford og Cambridge – aristokratiske fællesskaber for den akademiske elite

16. Universitetsuddannelsernes historie • Tyskland (fyrstendømmer): • Tekniske uddannelser inden for landbrug, skovbrug og minedrift, men også statsembedsmænd, faktisk allerede embedseksamen for gymnasielærere

17. Universitetsuddannelsernes historie • Danmark: • 1600- og 1700-tallet uddannes embedsmænd til forvaltningen • Samt læger og præster • Men kun lidt naturvidenskab: • I 1619 en optegnelse om en medicinsk professor, der holdt foredrag om ”Gifte og meteorernes væsen”!

18. Universitetsuddannelsernes historie • Fra begyndelsen af 1800-tallet indføres professorater i • Zoologi og botanik • Fysik og Kemi • Mineralogi • I1850 oprettes det matematisk-naturvidenskabelige fakultet

19. Videnskabeliggørelse • Universitetsuddannelserne videnskabeliggøres (midten af 1800-tallet) • 1. Man producerede ny viden • 2. Man publicerede til fagfæller • 3. Man begyndte at eksperimentere og undersøge

20. Videnskabeliggørelse • Man fik titler: professorer, lektor m.m. • Ret til at uddele doktorgrader (gives for et omfattende, selvstændigt forskningsarbejde) • I nyere tid til dels afløst af pHD

21. Videnskabelig metode • Viden opfattes som ”velbegrundede formodninger” • Det der adskiller den fra hverdagsviden er:

22. Videnskabelig metode • Viden skal opnås gennem anvendelse af videnskabelig metode som gør videnen: • Testbar • Offentlig • Er nytænkende • Har forklaringskraft • Er konsistent og sammenhængende • Er objektiv

23. Videnskabelig metode • Testbarhed • Forskningsresultater skal kunne testes af andre • Offentlighed • Resultaterne af forskning skal offentliggøres, således at det er muligt for andre at se, hvilke metoder, der har været anvendt

24. Videnskabelig metode • Nytænkning • Opdagelse af nye fænomener og erkendelser er centrale i videnskab • Nytænkning kræver ofte betydelig viden om forskningsfeltet

25. Videnskabelig metode • Forklaringskraft • Overordnede mønstre skal problematiseres og forskningen skal have relevans • Der skal findes kausaliteter (årsag-virkning)

26. Videnskabelig metode • Konsistens og sammenhæng • Der må ikke forekomme fejlslutninger • Hypoteser skal argumenteres • Der skal være logiske sammenhænge i argumentationen • Det er dålig forskning, hvis man er upræcis og dunkel i formuleringerne • Man skal tale klart og forståeligt

27. Videnskabelig metode • Objektivitet • Åbenhed om fejl • Reviderbarhed • Kritikparathed • Uafhængig af politiske og økonomiske interesser • Saglig

28. Videnskabelig metode - case • Mendel vidste ikke noget om genetik • Allelerne Aa fordeler sig til kønscellerne som 1:1 • Gener, som indvirker på forskellige egenskaber fordeles uafhængigt på forskellige kønsceller • AaBb x AaBb, kønsceller: • ¼ AB, ¼ Ab, ¼ aB, ¼ ab

29. Videnskabelig metode - case • 1RR : 2Rr : 1rr siger vi i dag • Mendel sagde: • R : 2Rr : r

30. Videnskabelig metode - case • Mendel udførte mange eksperimenter • Mendels tal passede forbløffende godt – • For godt • 2. lov ”loven om fri rekombination” passede altid • Underligt, at han ikke stødte ind i ”koblede gener” • Efter hans død: Ødelæg mine papirer

31. Videnskabelig metode • Forskningens fornemste opgave er at finde • Kausalitet: årsag-virkning

32. Videnskabelig metode • F.eks. Ved infektionssygdomme • Agens skal kunne findes hos de, der har sygdommen – og kun hos dem • Agens skal være fordelt i kroppen så det kan forklare sygdommens læsioner • Agens skal kunne isoleres fra syge og gære andre raske syge

33. Videnskabelig metode • Robert Koch, tysk læge 1843-1910 • Koleraens ”opfinder”

34. Videnskabelig metode - case • Mavesår og Helicobacter pylori

36. Videnskabelig metode - case • Mavesår opfattedes som en psykosomatisk lidelse • 1979 JR Warren fandt en spiralformet bakterie i biopsier fra maven • Warren og Marshall kunne ikke dyrke dem • Påskeuheldet

37. Videnskabelig metode - case • Hypotese: Bakterien var årsagen til mavesåret (virkningen) • Nej, sagde andre, mavesåret var årsagen til at bakterien kunne invadere (virkningen) • Deres forklaring: • H2 – receptorblokkere og bismuth præparater (syredæmpere) lindrede mavesår

38. Videnskabelig metode - case • Bismuth havde før penicillinens opfindelse været brugt som antibakterielt middel • Marshall tester bismuth på H.pylori • Ingen synderlig virkning • En patient fik mundbetændelse • Marshall gav ham penicillin – mavesåret forsvandt også!!

39. Videnskabelig metode - case • Marshalls dumdristige forsøg i 1984: • Havde ingen bakterier selv i maven • Inficerede sig selv med H. pylori • Efter 7 dage blev han syg • Hans kone fik bremset ham før han fik mavesår

40. Videnskabelig metode - case • Først i 1994 fastslår en koncensus-konference i USA at: • Infektion med Helocobacter pylori er ofte en årsagsfaktor for udviklingen af mavesår og behandling med antibiotika må anbefales

41. Videnskabelig metode - case • Samtidig slår man dog fast, at ikke alle der inficeres udvikler mavesår og at ikke alle mavesår er fremkaldt af H. pylori. • Mavesår kan også være fremkaldt af lægemidler som f.eks acetylsalisylsyre • Warren og Marshall modtog i 2005 Nobelprisen for deres forskning

42. Videnskabelig metode • Monokausalitet • Én årsag – én virkning • Multikausalitet • Flere årsager – Én virkning

43. Videnskabelig metode • Reduktionisme – et led i videnskabelig metode • Eks: Hjertekarsygdomme • KRAM • Kost • Rygning • Alkohol • Motion • Vi kan ikke undersøge alle faktorer på en gang, vi må reducere

44. Videnskabelig metode • Videnskabelige teorier er samlinger af hypoteser, som er logisk forbundet med hinanden • Argumenteret hypotese medfører • Eksperiment, hvis resultater danner grundlag for en • Teori

45. Videnskabelig metode • Darwins evolutionslære er ikke en hypotese • Darwins evolutionslære er en teori

46. Videnskabelig metode • Et paradigme er et videnskabeligt verdensbillede • Det vi er enige om er ”virkeligheden”/”sandheden” omkring et videnskabeligt emne • Den moderne genetik er omfattet af et paradigme • Paradigmer ændrer sig gennem tid

47. Videnskabelig metode • Observationelle studier • Man indsamler og beskriver data • Eksperimenter • Man afprøver hypoteser

48. Videnskabelig metode • Ved videnskabelig metode kombinerer man observationer og antagelser på en logisk måde

49. Videnskabelig metode • Logisk ræsonnement: • Ved Kogalskab, scrapie og Creutzfeldt-Jakob • Hvis det infektiøse agens var nucleinsyre (p), så ville virkningen (q) af agens blive nedsat af DNA nedbrydende stoffer • Smitsomheden bliver ikke nedsat af sådanne (ikke-q) • Det infektiøse agens er derfor ikke nucleinsyrebaseret (derfor ikke-p)

50. Videnskabelig metode • Deduktivt og logisk tvingende ræsonnement: • 1. hvis p, så q • 2. ikke q • 3. derfor ikke p • Argumentet kaldes: Modus tollens