IT, skrivning og læsning

1. Ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet. jeppe@bundsgaard.net www.jeppe.bundsgaard.net Om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for skrive- og læseundervisningen i folkeskolen IT, skrivning og læsning

2. Disposition • Udfordringen… • Informationskompetence • Søgning er læsning • Forestillede kommunikationssituationer • Kommunikationskritisk kompetence • Facingfacelessfaces • Tag it til hjælp… • Bygge hjemmesider, skrive bøger til modtagere • Klassens avis • Ekstra Bladet Redaktionen • Interaktive assistenter

3. Informationskompetence

4. Information literacy • To be information literate, a person must be able to recognize when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectively the needed information” (ALA 1989 §3).

5. Information literacy, Big6 • Informationsbrug • Beskæftigelse (læse, se, lyt osv.) • Træk informationen ud • Syntese • Organiser • Præsenter • Evaluering • Bedøm produktet • Bedøm processen • (Eisenberg m.fl. 2000) • Opgavedefinition • Definer problemet • Identificer informationsbehovet • Informationssøgnings-strategier • Bestem udvalget af kilder • Prioriter kilderne • Lokalisering og adgang • Lokaliser kilderne • Find informationen

6. Information literacy • The Association of College and Research Libraries (ACRL) 2000: • Standard 2: The information literate student accesses needed information effectively and efficiently […] • 2. The information literate student constructs and implements effectively-designed search strategies • […] • Identifies keywords, synonyms and related terms for the information needed • […] • Constructs a search strategy using appropriate commands for the information retrieval system selected (e.g., Boolean operators, truncation, and proximity for search engines; internal organizers such as indexes for books) • Implements the search strategy in various information retrieval systems using different user interfaces and search engines, with different command languages, protocols, and search parameters • […]

7. Søgning er Læsning

8. Læsning • Tidligere: • Lineær læsning • fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og • Informationssøgning • fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

9. Hvordan læser man en hjemmeside? • Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.

10. www.tv2.dk

11. Hvad så I?

12. www.arto.dk

13. Hvad så I?

15. Hvad så I?

16. Hvordan orienterer vi os? • Hvad husker vi? • Hvor kigger vi først?

17. Orienteringslæsestrategier

18. Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster? • Bogens tekster er top-down-orienterede. • Man kan skimme og nærlæse. • Fra øverst til venstre til nederst til højre. • Man kan læse lange tekster • Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. • Skærmens tekster er centralt orienterede • Man kan ’gøre noget’ med dem • Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra • Man skal ofte vælge tekster fra. • Osv.

19. Indholdslæsestrategier

20. Læse-aspekter, surfing • At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. • At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster • Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. • At kunne forestille sig et ”rum bag et link”, dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

21. Søgning på nettet • Fuldtekstsøgning er det man gør med Google. • I de første klasser anbefaler jeg at man nøjes med surfesøgning. • Det er afgørende at man har et projekt med sin læsning og skrivning – ellers bliver surfing og skrivning planløs og uden fokus, det vil sige tidsspilde – man farer let vild på nettet.

22. Hvordan surfesøger man? • Hvor skal man starte sin surfesøgning? • Linksamling • Fx www.tallerupskolen.dk/99/200304/groenland • Et kendt indholdssite • fx www.zoo.dk, www.danskedyr.dk • En faglig linksamling som Nielsens Litteratur Information: http://www2.db.dk/hjn/littinfo.htm • Et alment register som Fagenes infoguide eller Jubii.

23. Surfesøgning • I har fået besked af jeres lærer på at gå på www.zoo.dk og finde noget om jeres dyr. • I må ikke bruge søgefunktionen! • Jeres dyr er … emuen. • I må også gerne finde noget om Nanduen.

24. Kategorier • Projekt! • Når man har et projekt, har man også kriterier for sin læsning. Et projekt kan fx være ”Grønlandske sælers liv og jagten på dem”. • Kategorier • Hvis ikke man får leveret en linksamling med links inden for kategorien, skal man surfe sig vej gennem en række kategorier til den eller de kategorier man kan bruge oplysninger fra. • Fx www.jubii.dk – menuen Søg. Find ud af hvor længe grønlandske sæler lever.

25. Jubii, Yahoo, Infoguide • Man går fra det abstrakte til det konkrete. • At læse en række abstrakte kategorinavne og spørge: Kan mit konkrete projekt, mit emne, findes inden for denne kategori? • Generelle netregistre kræver en række læsekompetencer: • at kunne skimme mange kategorier, • læse korte beskrivelser, • vurdere kategorien i forhold til eget projekt • afprøve om man er på rette vej og • vende tilbage hvis ikke man er.

26. Jubii er uegnet for børn… • Det er ikke på Jubii man skal starte med at kaste børnene ud! • - og heller ikke infoguide • På trods af: (”Målgruppen er lærere og elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne”) • www.infoguide.dk

27. Eksempel • Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet. Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske. De klikker sig ind på Fyrtøjet (www.fyrtoejet.com).

28. Sofie: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne. Janne: Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over bøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop… Sofie: Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en bog med teksten til og højtlæsning af H.C. Andersens Tommelise). Søren: Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage). Janne: Hvad skal vi så? Sofie: Skal vi prøve nyheder? Janne: Ja, det kan vi godt. Søren: Det skulle jo stå der på sedlen. Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.

29. Surfesøgning fordrer at man… • Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart • hvad man vil eller skal finde, og • hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.

30. Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling? Efter lidt diskussion når eleverne frem til sminke. Hvornår bruger man ansigtsmaling eller sminke? Eleverne foreslår: Når man leger, når der er fest, når man spiller teater... Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge efter på hjemmesiden? Eleverne kigger igen på siden…

31. Surfesøgning fordrer at man… • Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan • opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under, • gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og • kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.

32. Søren: Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i topmenuen). • Sofie: Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med et billede af en pige der er sminket til skuespil). • Søren: SÅ! Nu har vi fundet det! • Lærer: Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet? • Sofie: Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse det. • Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en emailadresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs ende!

33. Surfesøgning fordrer at man… • Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.) • ved at prøve sig frem, og/eller • ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder • vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder, • vurdere den nære kontekst til et link.

34. Forestillinger om kommunikationssituationer

35. Betaler Warner Bros. Coca-Cola? • Interview med grupper af elever fra 6. og 9. klasse • Eleverne arbejdede med en række opgaver på min hjemmeside. • Opgaverne havde alle Katrine som hovedperson. • I den opgave jeg citerer dialogfragmenter fra her, havde Katrines veninde Pia fortalt Katrine at Coca-Cola havde indgået en aftale med Warner Bros. om at Warner Bros. betalte Coca-Cola for at reklamere for den første Harry Potter-film. • Eleverne skulle nu med Katrine undersøge om Pias oplysninger var sande og hvad der lå bag dem.

38. Elisabeth og Ib • Her møder Ibs centrallæsning Elisabeth centralt og perifert orienterede læsning • Forskellige indholdslæsestrategier. • Ib • forestilling om S1 er meget vag og flydende • bedst metaforiseret ved læreren, der beredvilligt står klar til at svare ærligt og redeligt på de spørgsmål Ib stiller • Elisabeth • er tydeligvis klar over at S1 ikke har hendes spørgsmål i centrum for sine meddelelser (hun er ikke den intenderede modtager for meddelelsen). • hun bruger fokuslæsningsstrategien til at finde ind i de områder af hyperteksten hvor svaret på hendes spørgsmål kunne være at finde.

40. Type 3 • En gruppe elever ser den side som Pia har sine oplysninger fra. • Michael er fra vores hidtidige samtale klar over at jeg ønsker en vurdering af troværdighed • Han læser at en engelsk boghandlerkæde har forbudt Harry Potter.

41. At vurdere en potentiel og evt. faktisk tekst I • Læseren kommer til et hyperlink, hvor konteksten tyder på at den er relevant • Læseren opstiller en hypotese om indholdet af den forestillede potentielle tekst på baggrund af linkets nære og fjernere kontekst. • På sider på et site undersøges: • linkets fremtræden (placering, grafik, effekter) • teksten på linket, beskrivelsen af teksten. • linkets kontekst (den omkringstående tekst) • På søgemaskiners linksider undersøges: • sidens titel, nøgleordenes kontekst • domæne og øvrig url.

42. At vurdere en potentiel og evt. faktisk tekst II • Læseren vurderer den forestillede tekst ud fra sin forestilling. • Læseren vurderer indledende den faktiske tekst, før hun læser den nærmere • kigger på form og fremtræden (herunder billeder, layout, mængden af indhold, formuleringer, stavning osv.) • kigger efter fremhævede ord, skimmer og overblikslæser • tager hensyn til den tidligere kontekst (fx ”når den foregående side linkede hertil, må der være noget brugbart”)

43. Fuldtekstsøgning

44. Find noget om emuen… • Gå på og find noget om emu-fuglen • Find derefter ud af hvor hurtigt den kan løbe

45. Google: Fuldtekstsøgning • Google • I princippet en kopi af hele internettet • Finder de sider søgeordene optræder på • Læsestrategi: • Tænk på de ord der findes på den søgte side og ikke på særlig mange andre sider. • At forestille sig eller ”læse” en potentiel tekst

46. Søgeordsudvikling, del I • Søg efter nøgleord og andre ord der med stor sandsynlighed står på siden, • undlad emneord, • undlad – i første omgang – ord der kun måske står på siden, og • varier ordenes staveformer og forsøg med synonymer.

47. Søgeordsudvikling, del II • Udvikling af søgeord på baggrund af • forhåndsviden om emnet • samtaler med mere vidende • undersøgelser i bøger osv. • undersøgelser på nettet, svarende til punkt 2: Forsøg. • Forsøg med søgeord • indskrænkning af søgning gennem undersøgelser af linksider og sider der ikke umiddelbart kan anvendes til det endelige formål.

48. Søgeoperatorer i Google • -ord Finder sider hvor ordet ikke optræder. • stave-ord Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. • ”flere ord” Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge • Jeg * ikke * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: Jeg har ikke, jeg tror ikke osv. • 1450…1470 Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes • site:url Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url • +/AND … behøves ikke i Google, for det er underforstået

49. Fragmentlæsning

50. At vælge fra og måske til • Fragmentoverblikslæsning • for at vælge fra • for at finde nye søgeord • Fragmentlæsning • for at vælge til • ved at vurdere en potentiel tekst