1 / 40

PROGRAM

PROGRAM. Eksamensopgaven Gruppe 2 fremlægger Argumentationsmodel I /Lisbeth Digital retorik & argumentation /Lisbeth Lidt praktisk Frokost Øvelser. SIDST TILKOMNE. navn studiebaggrund kurser taget på ITU specialeplaner andet?. EKSAMENSOPGAVEN.

amma
Télécharger la présentation

PROGRAM

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. PROGRAM Eksamensopgaven Gruppe 2 fremlægger Argumentationsmodel I /Lisbeth Digital retorik & argumentation /Lisbeth Lidt praktisk Frokost Øvelser

  2. SIDST TILKOMNE • navn • studiebaggrund • kurser taget på ITU • specialeplaner • andet?

  3. EKSAMENSOPGAVEN http://digitalretorik08.wordpress.com/eksamen/

  4. ARGUMENTATIONSMODELLEN OG DAGENS LÆRINGSMÅL.. kendskab til model som analysemetode (retorik i praksis) forskel mellem ”traditionel” tekst og digital tekst illustreret gennem eksempler på og diskussion af hvordan digitale ”tekster” både approprierer argumentationsmodellen, og åbner rum for nye måder at argumentere på begynde optræning af evne til selv at anvende argumentationsmodellen som led i (jeres egen) akademiske argumentation

  5. Toulmins analysemodel Grundmodel Påstand Belæg Synspunkt som afsender søger modtagers tilslutning til. Findes ved at spørge: ”Hvad vil afsender have modtagers tilslutning til?” Hjemmel Det grundlag som afsender fremsætter som direkte støtte for påstanden. ”Hvad bygger afsenderen påstanden på?” Autoriserer at modtager kan acceptere påstanden på grundlag af Belægget. En grundantagelse som kommunikationsparterne formodes at dele. Er ofte implicit. ”Hvordan kommer man fra B til P?”.

  6. Toulmins analysemodel Afsender søger modtagers tilslutning til (påstand) A) ”Anders Fogh taber næste valg” B) ”Hvad får dig til at sige det?” A) ”Han har mistet for mange vælgergrupper” Afsender søger at vinde modtagers tilslutning med (belæg) Grundmodel BelægHan har mistet for mange vælgergrupper PåstandAnders Fogh taber Hjemmel Hvis man ikke har vælgertilslutning så taber man valget

  7. Toulmins analysemodel Udvidet model Styrkemarkør Påstand Belæg Tilkendegiver i hvor høj grad afsender er villig til at indestå for rigtigheden af påstanden. Gendrivelse Hjemmel Det konkrete grundlag for hjemlen Forbehold og usikkerhedesmomenter. Foregriber modtagers eventuelle berettigede invendinger. Rygdækning

  8. ARGUMENTTYPER OG APPELFORMER Onsberg/Jørgensen skema: ”den videnskabelige generalisering kræver så fuldstændig en opregning som muligt. I retorisk argumentation er et begrænset antal derimod oftest en fordel” (kap. ”Argumenttyper”, s. 51)

  9. ARGUMENTTYPER OG APPELFORMER logos-appel: rationel bevisførelse, saglig stillingtagen, neutral sprogbrug (5 ”intellektuelle” argumenttyper) ethos-appel: belægget er, at man kan have tillid til den der taler, ie. appel gennem retors personlighedstræk, ”karakter”, image (både troværdighed, integritet) pathos-appel: inddrager modtagers øjeblikkelige stemning og følelser (hjemmel forudsætter implicit disse) ”over for velvillige modtagere er især patos af betydning, og mulighed for at vinde tilslutningen vil afhænge af afsenders evne til at bruge patos. Står man over for modvillige modtagere, er det sikrest at ty til logos” (Jørgensen&Onsberg, s. 65)

  10. DIGITAL RETORIK De digitale medier udfordrer/ændrer/skaber muligheder: tekstbegrebet den retoriske situation krav til kompetence (praksis, literacy)

  11. HVAD ER ANDERLEDES VED DIGITAL ”TEKST” hypertekst afgrænsning af teksten?! (Brügger) lag-på-lag (fra flade til arkitektur) - (Jay Bolter) non-lineær (nye kompositionsformer) - (Landow, Joyce, Ryan m.fl) ikke færdigt produkt, men proces - (Lanham m.fl) skalering/modularitet/transcoding (Manovich, Fagerjord) personalisering (automatisering, ”procedural”) (Manovich, Murray) ”reach” (Gurak) hastighed, mlm sprog og tale (Gurak, Ong m.fl) anonymitet (Gurak) sammensmeltning (?!) ”forfatter” – ”læser” (Landow, Joyce, Bolter, Losh m.fl) socialitet, dialog, heteroglossia (Zacken, Losh m.fl) encyclopædisk, arkiv (Murray, Finneman) vi skaber alle retoriske ”artefakter” (Losh)

  12. RETORISK SITUATION Losh:de ”traditionelle” retoriske situationer kan adresseres på nye måder via nettet (kollage, kollaboration) - epideiktisk, deliberativ, retsvidenskabelig nettet skaber også nye retoriske situationer...?! (flamewars?) og genrer, der i sig selv tillægges forskellige moralske værdier og kræver nye kompetencer sociale medier vil også sammenkoble de forskellige retoriske genrer (personlig, politisk, videnskabelig), digital retorik kan ses som et samlet felt?! (hypertekst-teoretikerne har blinde vinkler i forhold til aspekter af digitale tekster, der også har stor betydning (f.eks. politisk kommunikation, informationsteori o.lign))

  13. NYE PRAKSISSER/KOMPETENCER ”hypertext literacy”interactive literacy? multimodal literacy? deliberativ, dialogisk literacy? Losh: digitale træningsprakssiser

  14. DIGITAL ARGUMENTATION verbal linket (mere følger..) visualisering billedmateriale overvældende mængde af info simulation ”procedural retorik”

  15. HVAD ARGUMENTERER?! Niels Brügger: Er et website en tekst (analytisk enhed)? - ikke defineret via ”ydre” materialitet - afgrænset via indhold eller form (el. begge) en mængde af ”paratekster” der forholder sig til den samme ”verden” koherensbegreb (se f.eks. ”The website as unit of analysis? Bolter and Manovich revisited” (2007) eller “Internet – Medium or Text” (2001))

  16. HVEM ARGUMENTERER? usikkerhed omkring modtagers identitet = nye praksisser for etablering af ethos (gennem praksis el. social verifikation) ... cf de næste par kursusgange usikkerhed over for kilder = ny kildekritisk praksis – f.eks. wikipedia

  17. Virtuelle verdener og rum, forår 2002

  18. HVORDAN ARGUMENTERES DER?HYPERTEKSTPARADIGMET "Hypertext is a computer-based structure for organizing information that makes possible to connect text units (different sizes, categories and natures) electronically (links) within the same document or to external documents. It requires active manipulation by the reader in order to be read/wread/used, apart from the cognitive activity common to all reading.“ (Jay Bolter: Writing Space) hypertekst: man skriver med både intern og ekstern betydning TEKST + LINKS = HYPERTEKST

  19. TOPISK SKRIVNING Forsiden: generel info af interesse for alle Præsentation af væsentligste info FP Uddybning af væsentlig info A, ”arkiver” N1 N2 Specific information om konkrete detaljer/emner ved A N3

  20. A PRAGMATICS OF LINKS Linklæsning dobbelt ”fortolkende” effekt: Skal jeg vælge linket/hvilket link skal jeg vælge? (hvad tror jeg ud fra fortolkning af den side jeg er på og linkets egen tekst, vil være mest interessant? 2) Når linket er valgt og destination nået, kobles afgangsteksten sammen med ankomstteksten og fortolkning revurderes evt. (Susana Tosca: ”A Pragmatics of Links”, 2000. http://journals.tdl.org/jodi/article/viewArticle/jodi-23/24)

  21. LINKKATEGORIER Det informative link MINIMUM PROCESSING EFFORT+MAXIMAL (INFORMATIONAL) COGNITIVE EFFECTS

  22. LINKKATEGORIER Det lyriske link INCREASED PROCESSING EFFORT+MAXIMAL (LYRICAL) COGNITIVE EFFECTS (Tosca: A Pragmatics of Links)

  23. Mit elskede er smuk som en rose Der er intet som næstekærlighed LINKET SOM BETYDNINGSSKABENDE

  24. Næstekærlighed: LINKET SOM BETYDNINGSSKABENDE

  25. Næstekærlighed: LINKET SOM BETYDNINGSSKABENDE

  26. LINKETS FUNKTION kan tilføje ”ekstra mening” til argumentation (ekstra betydning gennem juxtaposition, cognitiv udfordring osv) kan i sig selv sende signal om videnskabelighed/redelighed kan i sig selv være et politisk udsagn (del af argument) kan gennem sammenkobling med reelt indhold fungere som belæg

  27. Argument BELÆGVi har arbejdet for alle disse kunder PÅSTANDVi er dygtige HJEMMELStore kunder vælger seriøse partnere(Påvisning af kvalitet er bedre end snak om egne kvaliteter)

  28. Argument PÅSTANDVi går seriøst, men utraditionelt og humoristisk, til opgaven BELÆGVores forside er uhøjtidelig men dygtigt lavet HJEMMELDen der kan og tør lege med sit offentlige ”ansigt” er overlegen

  29. BELÆG: VISUALISERING http://www.globalopvarmning.dk/index.html

  30. BELÆG:VIDNESBYRD (NON-LINEÆR) http://www.scientology.org/results/index.html testimonials som belæg

  31. SIMULATION SOM ”BELÆG” Påstand: ”køb mig, jeg er eksklusiv” - - belæg: oplev/prøv min ekslusivitet

  32. BILLEDMATERIALE SOM BELÆG http://jp.dk/fotoflash/fotoflash_reportage/article1263283.ece

  33. LINK OG ARKIVMATERIALE

  34. NÆSTE GANG LÆS LITTERATUR TIL KURSUSGANG 4 GRUPPE 3 PRÆSENTERER CHRISTENSEN TEKST

  35. GRUPPEPRÆSENTATION identificer og præsenter tekstens hovedargument & tese hvordan underbygges dette argument? er I enige eller uenige? argumenter hvorfor - og cf. ovenstående: find og præsenter et website, der illustrerer tekstens pointe(r) eller modbeviser dem (ikke et fra teksten!) ca 15-20 min

  36. DET KLARE LINK (TYDELIG PRÆMIS FOR LINKVALG) ! Hvis du vil vide mere, så klik her !Få et job på dette website !Hvis du vil vide mere, så læs den nævnte rapport om arbejdsløshedsstatistik

  37. ARGUMENTATIONSMODELLEN http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/02/13/075734.htm

More Related