1 / 16

Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?. Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen, Per Kudsk og Lise Nistrup Jørgensen. Hvad er behandlingshyppighed. Behandlingshyppigheden (BH) er et udtryk for sprøjteintensitet.

belden
Télécharger la présentation

Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning? Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen, Per Kudsk og Lise Nistrup Jørgensen

  2. Hvad er behandlingshyppighed • Behandlingshyppigheden (BH) er et udtryk for sprøjteintensitet. • BH er antaget at være et indirekte mål for effekter på flora og fauna • Pesticidplanens målsætning er at nedbringe BH til 1,7

  3. Miljøbelastning • Effekter der er foranlediget af at miljøet eksponeres for et eller flere pesticider • Grundvandbelastningen er ikke inddraget idet grænseværdierne her er en administrativ grænse og ikke relateret til sandsynlige effekter

  4. Mest kritiske effekter • Indirekte effekter inden i marken • Effekter på både planter og dyr i levende hegn og naturområder • Effekter på dyr i vandhuller, der grænser op til dyrkede marker • Effekter på dyr i vandløb, der grænser op til dyrkede marker

  5. BH – styrker • Er en god indikator sammenlignet med andre eksisterende miljøbelastningsindikatorer • Beskriver godt indirekte effekter ind i marken • Den er relativ nem at beregne og det er klart hvilke antagelser der ligger bag

  6. BH – svagheder • Ingen differentiering mellem pesticidgrupper og mellem de enkelte pesticider • Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem miljøbelastning udenfor det dyrkede areal og den standarddosering der er basis for BH • Udnytter ikke alle de data der er til rådighed

  7. Hvilke data er til rådighed • Det Generelle Landbrugsregister (GLR) • Areal Informations Systemet (AIS) • Forbrugsdata • Sprøjtejournaler og bedriftsinformationer • Godkendelsesmateriale

  8. Skitse til ny pesticid miljøindikator Brugen af pesticider vil være mere naturbelastende i nogle områder frem for andre fordi: • Pesticider anvendes med forskellig intensitet afhængigt af bl.a. afgrøde • Forskellige sprøjtemidler har forskellig giftighed • Forekomsten og følsomheden af naturen er forskellig i forskellige geografiske områder

  9. Princip for indikator • Danmark inddeles i et stort antal lokaliteter, der hver har en størrelse på omkring 20 ha. • Hver lokalitet karakteriseres af en række delindikatorer, der beskriver forhold med betydning for naturbelastningen. • Alle delindikatorer bestemmes for hhv. et referenceår, samt det år, der regnes på. • Alle lokaliteterne for referenceåret sammenlignes med alle lokaliteter for det år, der regnes på.

  10. Afgrøde type (f.eks. vårraps) Levnende hegn Vandløb Afgrøde type (f.eks. vinterkorn) Vandhul Datagrundlag, - et udpluk Datagrundlag, - et udpluk En markblok (typisk 20 ha):

  11. Et simpelt regneeksempel

  12. Regneeksempel Ind 1= 0,60 Ind 2= 0,66 Ind 1= 0,63 Ind 2= 0,89 Ind 1= 0,20 Ind 2= 0,46

  13. Beregning af indikatorværdi Indikator: Nx/No = 3/5 = 0.60 Altså: År x er mindre miljøbelastende end Reference året

  14. Konklusion • Behandlingshyppigheden er mangelfuld som miljøbelastningsindikator. • Vi har præsenteret et alternativt forslag til en indikator for miljøbelastningen som kan imødegå usikkerheden ved de eksisterende indikatorer. Alternativet er mere datakrævende end BH. • Den alternative indikator vil være mere præcis hvis sprøjtejournaler bliver gjort anmeldelsespligtige. • Der kan udregnes indikatorværdier der med hensyn til miljøbeskyttelse svarer til reduktionsmålet i Pesticidplan 2004-2009. • Hvis der kommer ny viden der gør at nye delindikatorer vurderes at være bedre end de eksisterende, så er det muligt at genberegne indikatoren. Herved sikres kontinuiteten.

  15. Perspektiv Det er vores holdning at, hvis ikke BH erstattes som den eneste indikator for pesticiders miljø- belastning, så vil den fremtidige indsats for at mindske pesticiders påvirkning af naturen ikke blive optimal, da den reelle påvirkning vil være usikker.

More Related