1 / 27

Haderslev Kommunes deltagelse i udviklingsprojektet: ”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS

Haderslev Kommunes deltagelse i udviklingsprojektet: ”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS i KOMMUNERNE Mere viden og bedre redskaber”. Haderslev – organisering - Haderslevreformen. ”Opkvalificering af den tidlige indsats” - Opsporingsmodellen:. VÆRDIGRUNDLAG:.

derek-alexander
Télécharger la présentation

Haderslev Kommunes deltagelse i udviklingsprojektet: ”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Haderslev Kommunes deltagelse i udviklingsprojektet: ”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS i KOMMUNERNE Mere viden og bedre redskaber”

  2. Haderslev – organisering - Haderslevreformen

  3. ”Opkvalificering af den tidlige indsats”- Opsporingsmodellen: VÆRDIGRUNDLAG: Barnets adfærd skal ses og forstås i den sociale kontekst, hvori barnet indgår Handleguide med beskrivelse af handleveje og -muligheder i det tværfaglige samarbejde Etablering af Rådgivende team Forældrene skal ikke blot inddrages og høres, de skal være aktive samarbejds- parter En fælles forståelsesramme: ICS-tænkningen Det tværfaglige Professionelle sam- arbejde og de faglige ressourcer i dette skal vægtes højt. Vækstmodellen som dialogmodel & tovholder ift. Barnet og familien Type • Navn • 30.11.2014

  4. ”Opkvalificering af den tidlige indsats”- Opsporingsmodellen: Alle børn skal ses, det gælder især de helt små børn Anvendelse af *Trivselsskema*i sundhedsplejen, dagtilbud, skole og SFO Øge individuel og mono-faglig refleksion og dialog. Oprettelse af *Rådgivende Team* og *Fagligt sparringsforum* Styrke den faglige sikkerhed og oplevelse af handlemuligheder Formidling af viden ved overgange i barnets liv Anvendelse af samme overgangsskema v. alle overgange & fokus på forventningsafstemning mellem ’modtager’ og ’afgiver’ Type • Navn • 30.11.2014

  5. ”Opkvalificering af den tidlige indsats”- Opsporingsmodellen: Effektive møder Dialogmodel + systematisk anvendelse af dagsorden og referat med tydelige aftaler. Vækstmodellen anvendes som dialogmodel. Opsporingstrekanten kan anvendes i forældresamtalen Udnævnelse af tovholder i tværfaglige forløb Forældredeltagelse og - inddragelse Hurtig og relevante reaktioner ved underretninger Fokus på hurtige og synlige handleveje, herunder på underretningspligten, tilbagemelding til underretter mv. Type • Navn • 30.11.2014

  6. Faggrupper & opgaver Dagplejen Daginst. PPR Skoler Sund.plejen UU Spec. Afd. Fam.rådgiv. Jobcenter Psykiatri Fam.huset Læger Krisecenter Spec. korps RCT Projekter Type • Navn • 30.11.2014

  7. Metoder • Netværksmøder med dagtilbud og skole (med forældredeltagelse) • Faglig sparring med dagtilbud og skole (uden forældredeltagelse) • Vejledningsforløb i hjemmet – mulighed for indstilling til §50 undersøgelse • Observations- og supervisionsforløb i dagtilbud og skole • Pædagogisk psykologiske undersøgelser • Åben Rådgivning Type • Navn • 30.11.2014

  8. ”Styrke de tværfaglige sparringsmuligheder” Der arbejdes med to typer af ekstern sparring: Sparring, der sker for at opnå en øget forståelse for det konkrete barns situation, og med forældreinddragelse som naturligt udgangspunkt: …v. tværfagligt netværksmøde, hvor relevante fagfolk indkaldes og deltager - OG - Faglig, kompetenceudviklende sparring ift. egen praksis, som kan ske uden forældreinddragelse: …i Fagligt Sparringsforum, hvor socialrådgiver og psykolog kommer ud i enhederne

  9. Underretning v. strafbare forhold, vold og andre overgreb Handlinger og muligheder ift. det konkrete barn - i 'eget hus' og tværfagligt: Møde mhp. overlevering til Familierådgivningen (inkl. underretningsmøde) Det tværfaglige netværksmøde (inkl. møde iht. SEL §49a) Samtale/møde med forældre i ’eget hus’ Den fag-professionelle dialog i ’eget hus’ Fagligt sparringsforum Den enkelte fagpersons opmærksomhed og refleksion Type • Navn • 30.11.2014

  10. Type • Navn • 30.11.2014

  11. ”ALLE BØRN SKAL SES”- Trivselsskemaet Brugen af Trivselsskemaet skal være en hjælp til at den enkelte fagperson systematisk fastholder og italesætter det anede… – synsninger – fornemmelser – - ’professionel tvivl’ - I den efterfølgende fag-professionelle dialog sættes så flere og flere ord på, efterhånden som der gennemføres en systematisk undren over hvad det er, der evt. er på spil for barnet i den kontekst, som det befinder sig i. Skemaet hjælper derfor til en systematik i forhold til fokus på alle børn og hvorvidt barnet trives, om der er ting, der undrer, eller om barnet er i en udsat position

  12. Trivselsskema • Trivselsskema. Udfyldt af: Dato: Type • Navn • 30.11.2014

  13. Type • Navn • 30.11.2014

  14. ”Effektive møder”- før – under og efter mødet • Domæner i møderne mellem professionelle og forældre: Refleksion Sparring Vejledning Beslutning om indsats Analyse Type • Navn • 30.11.2014

  15. Tovholder-funktionen Tovholder-funktionen er bestemt ud fra forældrenes behov for at én tager ansvaret for at koordinere forløbet, som sættes i gang, når tværfaglige parter involveres ift. et barn. Det skal være tydeligt for forældrene – og øvrige involverede – hvem der tager ansvar for at følge op på at aftaler og handlinger sker som aftalt…Hvem kan de altid henvende sig til ift. forløbet?

  16. Redskaber i dialogen med forældrene: ”Opsporings-trekanten” ’Opsporingstrekanten’ er en dialog og refleksionsmodel udviklet med henblik på at styrke : • Den enkelte fagpersons individuelle refleksion, fx ved udfyldelse af Trivselsskema. • Den fag-professionelle dialog i ’eget hus’, herunder ifm. dialogen omkring børn med gul og rød trivsel. • Et udgangspunkt for dialogen med forældrene. Kan med fordel anvendes direkte i mødet, eller i forberedelsen før mødet. Type • Navn • 30.11.2014

  17. Bygger på principper om: Barnet i centrum Helhedsorientering Ressourceorientering Inddragelse (= dansk lovgivning) ICS-tænkningen Type • Navn • 30.11.2014

  18. - fagpersoners relationer og tilgang til barnet og til forældrene - de professionelle omgivelser / institutionens rammer - barnet i børnegruppen/ klassen - barnets færdigheder - barnets adfærdsmæssige fremtræden - barnets følelsesmæssige tilstand - social fremtræden - identitet og selvopfattelse Læring og relationer i "eget hus" Udvikling og adfærd BARNETS VELFÆRD Familieforhold, netværk, øvrige forhold - relationer i familien og forældrekompetencer - øvrige forhold i familien - barnets sundhedsforhold - barnets fritidsforhold - familiens netværk Inddragelse af forældrene- ’Opsporingstrekanten’ afprøves som refleksions- og dialogmodel: Modellen er baseret på ICS-tænkningens basismodel med de overordnede fokus- områder: Barnets udviklings- mæssige behov Forældrekompetencer Forhold i omgivelserne. Men her tilpasset den konkrete kontekst, barnet ses og opleves i. Type • Navn • 30.11.2014

  19. Hvordan har du det i klassen ? Hvordan har du det med dine lærere ? Hvad synes du om klasselokalet ? Hvad er du dygtig til ? Er der noget du synes er svært ? Hvad kan du godt lide i skolen ? Hvordan er dit humør oftest ? Hvordan reagerer du, når du bliver sur ? Hvordan regerer du, når noget er svært ? Hvad gør du, når du ikke får din vilje ? Hvordan er du som klassekammerat ? Hvordan er du til at lære ? (koncentration, lytte, række hånden op ....) DIN VÆREMÅDE NÅR DU ER I SKOLEN DIG NÅR DU IKKE ER I SKOLEN Hvad laver du i fritiden ? Hvem leger du med ? Har du en bedste ven ? Er du mest ude eller mest inde ? Hvad vil du allerhelst lave i fritiden ?  ”Elevtrekanten”udarbejdet af lærere på Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal: Type • Navn • 30.11.2014

  20. Det går godt Udfordringer Muligheder Aftaler Det bedste i dag Inddragelse af forældrene- Vækstmodellen anvendes som dialogmodel: Type • Navn • 30.11.2014

  21. Type • Navn • 30.11.2014

  22. Overgange i barnets liv FOKUS: Barnet kommer et sted fra - andre fagpersoner har arbejdet med barnet ud fra andre forudsætninger og mål, end ’vi’ nu skal – og barnet er også på vej videre til andre… Afleverer man eller modtager man et barn? Der er ofte et slip i overgangene – det gælder fx overgangen fra dagpleje til daginstitution og fra daginstitution til skole. Nogle gange er det et bevidst valg: ’Barnet skal have frisk start’ Det ér en balance: SIKRE NØDVENDIG STØTTE – UNDGÅ STEMPLING

  23. Overgange i barnets liv Der skal ske overlevering til den modtagende enhed! Baseret på trivselsskema skal der overleveres til dagplejen, børnehave og indskoling. Efter 3-4 mdr. skal der evalueres på overleveringen: ”hvordan ser det nu ud hos Jer”??  Der sker løbende læring og udvikling af kendskab til hinandens kulturer - så vi løbende bliver bedre og bedre.. Type • Navn • 30.11.2014

  24. ’Brobygning ved overgange i barnets liv’ex.: Type • Navn • 30.11.2014

  25. TIDLIG INDSATS I DEN FREMSKUDTE INDSATS i distrikterne…? Til ex.: ICS-tænkningen som fælles sprog i det tværfaglige samarbejde • Anvendelse af trivselsskema som del af kommunens generelle tilsynsforpligtelse, jf. SEL § 146 stk. 2 • Ensartet brug af overgangsskemaer i alle enheder • ….. Type • Navn • 30.11.2014

  26. RESULTATER • UNDERRETNINGER SKER TIDLIGERE (1½ ÅR) • UNDERRETNINGER ER MERE KVALIFICEREDE • BØRN I GUL ZONE SES NU OFTERE • VI HANDLER HURTIGERE OG KAN GØRE DET INDEN FOR DE ”NORMALE RAMMER” Type • Navn • 30.11.2014

  27. Succes’ er • Det er nemme enkle redskaber • Redskaber og tankegange, der kan passes ind i allerede eksisterende redskaber Type • Navn • 30.11.2014

More Related