Program

1. Fysisk aktivitet til hjertepatienterV. Birgitte Blume Fysioterapeut og specialansvarligKardiologi og hjerterehabilitering

2. Program Sygehusenes indsats • Tests / træning • Undervisning • Intensitet Fase III • Hvem skal vi henvise? • Egenomsorgsevne • Compliance

3. ”Den fysiske træning fjernede min frygt for at blive belastet. Jeg matte jo godt få hjertebanken uden at gå i panik. Jeg måtte jo godt presse mig selv. Det var jeg meget i tvivl om, inden jeg begyndte på træningen. Lige så snart mit hjerte begyndte at banke, tænkte jeg: ”Åh nej, hvad nu?” Men at få den frygt fjernet gjorde, at jeg bare kunne klø på. Og jeg kan leve et mere normalt liv igen i stedet for at gå og være bange, hver gang jeg får en pulsstigning. Det var specielt rart for min familie. Nu tør de godt tage mig med på skitur.” (Mand, 55 ar) Hjerteforeningen: ”Fysisk træning efter hjertekarsygdom – Hvad oplever patienterne” 2010

4. Sygehusenes indsats Specialiseret genoptræning: - Patientsikkerhed - Tværfagligt samarbejde - fase I + II ”Sygehusene er af patientsikkerhedsmæssige årsager ansvarlige for varetagelsen af det specialiserede genoptræningsforløb for hjertepatienter (fase 1 og 2). Hertil kommer, at træningen er en integreret del af rehabiliteringsindsatsen, der kræver tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau.” Hjerteforløbsprogrammet

5. Formål Fokus på afprøvning af grænser Kropsbevidsthed Motivation Udfordring af barrierer Tryghed kontra Udfordringer Finde glæden ved fysisk aktivitet Arbejdskapacitet >15% (DCS) 30 min. 5 af ugens syv dage (DCS)

6. Sygehusenes indsats Borg 15 test eller 6 minutters gangtest til vurdering af arbejdskapacitet samt effektvurdering -- 8-12 uger fysisk træning på hold. 2-3 gange ugentligt 1-1½ times varighed -- Undervisning på hold eller individuelt

7. Sygehusenes indsats Opvarmning Kondition Styrke Nedvarmning

8. Sygehusenes indsats Patientuddannelse i fysioterapien: Anatomi og fysiologi Sygdomsforståelse Medicin og træning Forståelse af egen indsats Motivation og barrierer Psykiske reaktioner Kronisk hjertesygdom og sex

9. Det, at fysioterapeuterne turde presse os så fysisk langt ud, som de gjorde, det var altså fantastisk. Når nogle syntes, de blev lidt dårlige, fik de at vide, at de kunne lægge sig lidt ned på madrassen. At finde ud af, at hjertet kunne tåle at pumpe så meget, det var virkelig fantastisk. Fysioterapeuterne var så entusiastiske, og det betød rigtig meget. De var selv meget med. Deres glæde og gejst smittede virkelig. (Kvinde, 72 år) Hjerteforeningen: ”Fysisk træning efter hjertekarsygdom – Hvad oplever patienterne” 2010

10. Borg 15 - snakkegrænsen Borg skala

11. Træningsintensitet • For at få større præstationsevne skal belastningen være over den gennemsnitlige daglige belastning • Anbefalingerne er: Eller 1-1½ timer 3 x ugentligt 60-80 % af max belastning Svarende til talegrænsen ½ time dagligt 7 x ugentligt 60-80 % af max belastning Svarende til talegrænsen

12. Fysisk effekt • Hjertedødeligheden relateret til iskæmi reduceres med 35% • Fysisk aktivitet reducerer hjertedødeligheden med 31% • Fysisk træning reducerer dødeligheden af alle årsager med 27% Kilde: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling

13. Kommunerne Forløbsprogrammet skriver: ”… kommunernes ansvar at skabe rammer for en sund levevis for deres borgere..” ”… etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud ….” ”… ansvarlige for den patientrettede forebyggelse der finder sted uden for sygehuse og almen praksis.” Fase III

14. Fokus i fase III?? Understøttelse af livsstilændringer Mange kan selv… Men hvad med de andre?? Og hvem er de andre?

15. Egenomsorgsevne God egenomsorgsevne: • Deltager aktivt i egen behandling • Følge behandlingsplan • God sygdomsforståelse • Forbygger sygdomsforværring Ringe egenomsorgsevne: - Ringe grad ef self-efficacy (nedsat tro på at kunne håndtere sygdom) • Ringe sygdomsforståelse • Overholde mål/aftaler

17. Kommunen havde også et sundhedscenter med en koordinator, og hun tog fat i mig, for at jeg skulle komme og træne. Jeg forsøgte at undslå mig. Jeg syntes, at jeg bevægede mig så meget. Jeg syntes ikke, jeg behøvede mere, og at det var nok med den der træning. Men hun holdt fast, og så kom jeg på venteliste. Så jeg tænkte, at nu var stormen ovre. Men så ringede hun ikke så lang tid efter og sagde, at nu var der plads. Og nu er jeg enormt glad for det. (Kvinde 70 år) Hjerteforeningen: ”Fysisk træning efter hjertekarsygdom – Hvad oplever patienterne” 2010

18. Hvordan øger vi compliance? Et studie viste at compliance for regelmæssig fysisk aktivitet næsten fordobledes med en simpel træningsdagbog og møde hver 3 måned. Et andet studie viste at også livskvaliteten øgedes signifikant ved hjemme gangtræningsprogram efter 6 måneder hos kvinder. Et tredje studie viste at compliance forbedredes mest hvis patienterne udøvede en selvvalgt træningsintervention. Et fjerde studie viser at et stærkt patient-behandlersmarbejde, personlige mål og skræddersyede løsninger øger compliance..

19. Jeg er faldet af på den. Nyhedens interesse er overstået. Meget længe red jeg på en bølge af eufori, men det sidste halve år er det taget af. Nu er det ved at blive dagligdag igen og jeg skal tage mig sammen for at motionere. Opfølgning pa genoptræningen en gang hvert halve år ville være godt. Bare lige: ”Holder du dig i gang?”. Mange gange skal der ikke så meget til. (Mand, 55 år) Hjerteforeningen: ”Fysisk træning efter hjertekarsygdom – Hvad oplever patienterne” 2010

20. En spændende udfordring?