Universitetsreformen - får den betydning for planteforskningen?

1. Universitetsreformen- får den betydning for planteforskningen? Morten Andersen Linnet

2. Tre nye fødevareuniversiteter • Århus Universitet med DJF, Danmarks Miljøundersøgelser, Handelshøjskolen og Danmarks Pædagogiske Universitet • Københavns Universitet med KVL og Danmarks Farmaceutiske Universitet • DTU med Danmarks Fødevareforskning, Risø og Danmarks Fiskeriundersøgelser m.fl.

3. Nye rammer for sektorforskningen • Resultatkontrakter mellem universiteterne og fagministerierne • Basisbevillinger under pres • Nogle sektorforskere skal undervise • Måske åben konkurrence om opgaverne på sigt

4. Forsknings- og udviklingsbevillinger 2007 • Universiteter 5.420 mio. kr. • Sektorforskning 1.069 mio. kr. • Forskningsråd 1.413 mio. kr. • Internationalt 470 mio. kr. • Andre puljer 1.281 mio. kr.Ca. 10% af den offentlige forskning er jordbrugs- og fødevareforskningHeraf er ca. 31% grundforskning, 49% anvendt forskning og 20% til udviklingsarbejde

5. Flere offentlige forskningsmidler fra globaliseringspuljen

6. Planteforskning ved KU og AU • Plante/jordbrug/miljø er det største område ved DJF (39%, 220 mio. kr.) • Plante/jordbrug/miljø udgør ca. 20% på KU-Life (75 mio. kr. + plantebioteknologi 75 mio. kr.) • DJF indgår i mere end 50% af KU-Life’s projekter på planteområdet

7. Børstingudvalget vurderede vedr. planter • ”Det er udvalgets opfattelse, at der er et betydeligt potentiale for yderligere synergi ved et øget forpligtende samarbejde” • ”Kernefelterne inden for planter, jordbrug og miljø tyder på, at der er store tematiske overlap mellem institutionerne. Det indikerer at KVL og DJFs udvikling af fagområderne foregår parallelt uden en samlet strategisk tilgang”

8. Fremtidens planter – funktionel genetik og molekylær forædling (k) Nye biopolymerer og bioaktive stoffer i planter (k) Jordkvalitet og vandressourcer (sk) Bæredygtig primærproduktion og bioenergi (sk) Miljø- og naturressourcer – økonomi og forvaltning (sk) Plantestress og produktionsfysiologi (k) Jordens struktur og funktion i relation til planteproduktion og miljø (k) Pesticider, management og miljø (k) Jordbrug og klima (sk) IKT, sensorer, managementsystemer og robotter (sk) Miljøteknologi (sk) Kernefelter inden for planteområdet KVL DJF

9. Rådgiver Fødevareministeriet og Familie- og Forbrugerministeriet Udmønter ministeriernes programbevillinger Udarbejder strategier på jordbrugs- og fødevareforskningen Koordinerer mellem de 5 store universiteter Dækker fra jord til bord Udvikle sammenhængende forskerskolestruktur Identificere uddannelsesbehov Koordinere forskningsaktiviteter Koordinering RUFF Det Nationale Fødevareforum

10. Får reformen betydning for planteområdet?Hvordan og i forhold til hvilke udfordringer? • Øget globalisering • Øget andel af højværdiprodukter • Fokus på human ernæring • Klima • Foderkvalitet og miljø • Nye teknologier

11. Stærke universiteter med international profil Flere midler Flere potentielle studerende Faglige synergieffekter Fragmenteret planteforskning Universiteter uden jordbrugsprofil DMU og DJF integreres ikke ens Regionalisering af videnproduktionen Svækket kædebetragtning Styrker Svagheder

12. Faglige synergier Flere forskningsmidler EU prioriterer igen landbrugsforskning Nye uddannelser Fælles markedsføring af studier i ind- og udland Faldende basisbevillinger National konkurrence Svækket fokus på produktion Svækket potentiale for erhvervssamarbejde Muligheder Trusler