N r et fag tilh rer to hovedomr der at kunne religion som samfundsvidenskabeligt og som humanistisk fag

1. N�r et fag tilh�rer to hovedomr�der � at kunne religion som samfundsvidenskabeligt og som humanistisk fag

2. N�r et fag tilh�rer to hovedomr�der� at kunne religion som samfundsvidenskabeligt og som humanistisk fag Religion som videnskabsfag � teori og metode fra de to hovedomr�der � fagets to identiteter - videnskabsteoretiske overvejelser Religion som gymnasiefag � elevernes metodebevidsthed � udvikling af elevernes kompetencer til at kunne g�re faget som b�de et samfundsvidenskabeligt og et humanistisk fag - fagdidaktiske overvejelser Opl�g til diskussion

3. Fagets egen selvforst�else At behandle religion p� et religionsvidenskabeligt grundlag Humanistisk fag � mange metoder og teorier Samfundsvidenskabeligt fag � mange metoder og teorier Metodepluralisme og anvendelse af mange forskellige teoretiske tilgange Kombination af forskellige fagtraditioners genstandsfelter, teorier og metoder

4. Videnskabernes genstand- den korte version Naturvidenskab: naturen og naturf�nomener Humanistisk videnskab: mennesket, menneskelig adf�rd/aktivitet og produkterne heraf. Unders�ger noget hvori der er nedlagt mening. Hensigt. Intentionalitet. Mennesket som t�nkende, handlende og villende v�sen Samfundsvidenskab: menneskelig adf�rd/aktivitet og produkterne heraf. Menneskeskabte og foranderlige samfund. Menneskeskabte strukturer og processer i samfundet p� individ/gruppe/samfund/globale niveau. Den samfundsm�ssige udvikling og drivkr�fterne bag.

5. Religionsfagets genstand Er der afklaret hvad religionsfagets genstand er? Hvilke konsekvenser har det for fagets genstand at tilh�re b�de det humanistiske og det samfundsvidenskabelige hovedomr�de? Principiel diskussion omkring �hvad er religion� Ikke alment anerkendt religionsdefinition Implicit snarere end eksplicit religionsdefinition? En uudtalt konsensus? Bud p� hvad religionsfagets genstand er, n�r det henh. repr�senterer det humanistiske og den samfundsvidenskabelige hovedomr�de

6. Forhold mellem fagets genstand og valg af metode Afh�ngig af hvad (hvilken del af fagets genstandsfelt) man gerne vil unders�ge, s� v�lges den metode der bedst kan belyse netop dette genstandsfelt (den bedst egnede metode) H�nger religionsfagets metodepluralisme med brug af mange metoder og teorier fra b�de den humanistiske videnskab og samfundsvidenskaben sammen med fagets diskussion af hvad religion overhovedet er? Svaghed eller styrke?

7. Begrebsafklaring - et bud Ofte uklar brug af begreberne metode, teori og model Metode: m�den hvorp� man indsamler empiriske data til en unders�gelse. En systematisk fremgangsm�de (der kan ligge en teori bag en metode) Teori: m�den hvorp� data behandles og tolkes. Sammenh�ngende system af hypoteser og antagelser om sammenh�nge. Udtrykker generalisering Begreber er teoriafh�ngige Model: forenklet billede eller repr�sentation af virkeligheden / beskrivelse af sammenh�nge

8. Religion som humanistisk fag Genstand n�r religion repr�senterer det humanistiske hovedomr�de: menneskelig religi�s adf�rd, handlinger og produkter, hvori der er nedlagt mening. Menneskelige forestillinger, refleksioner, intentioner, bevidsthed Tro, normer og v�rdier, ritualer, symboler, kultgenstande, arkitektur, litteratur, tekster, billeder, argumenter, kommunikation, tradition, kultur, historie, �stetik, etik, ideer

9. Humanistiske metoder Mange metoder og teorier indenfor humaniora. Humanioras overordnede metode: hermeneutik: l�ren om fortolkning. Vil forst�. Fortolker hensigter, mening, intentionalitet. Vil forst� hvorfor mennesker handler som de g�r Intentionelle forklaringer Den hermeneutiske cirkel Forforst�else � ny forst�else Kritisk videnskab

10. Religion som humanistisk fag Eksempler p� humanistiske tilgange indenfor religionsfaget: benytter teori og metode fra bl.a. religionsf�nomenologi, komparativ religionsforskning, religionshistorie, historisk-kritisk metode, religionsfilosofi, religionspsykologi etc. At �forst� i religionsfaget (Rothstein): unders�ger religion historisk, socialt og kulturelt ud fra tilg�ngelige empiriske unders�gelser. Man kan forst� religioner uden selv at v�re praktiserende religi�s. Der er forskel p� religion og religionsforskning. Vanskelighed (Rothstein): P� den ene side ses religion udefra med brug af begreber uden at forpligte sig p� religionens verdensforst�else. P� den anden side m� man tage hensyn til religionens verdensforst�else, da det er denne man gerne vil unders�ge. Dette kr�ver indlevelse og forst�else.

11. Religion som samfundsvidenskabeligt fag Genstand n�r religion repr�senterer det samfundsvidenskabelige hovedomr�de: Strukturer og processer p� individ/gruppe/samfund og globale niveau � i forhold til religioner, religi�s praksis, adf�rd og organisering Sociale relationer, magtforhold De samfundsm�ssige aspekter af religionerne er i fokus. Religion ses som samfundsf�nomen

12. Samfundsvidenskabelige metoder Vil forst� og forklare. L�ner fra b�de humanistisk og naturvidenskabelig metode Vil forst�: fortolkning af menneskets handlinger som till�gges mening. Intentionelle forklaringer Det individuelle, s�rskilte Vil forklare: kausalforklaringer, funktionelle forklaringer. Det almene, generelle Dette afspejles i de samfundsvidenskabelige metoder til dataindsamling

13. Samfundsvidenskabelige metoder Kvantitativ metode Systematisk indsamling af oplysninger via sp�rgeskemaer, kodes med tal, analysere m�nstre i data via statistik, tabeller, udregninger. Mange enheder, f� variable, unders�gelse i bredden Inspireret af naturvidenskabelige metode, fors�ger at forklare sammenh�nge, �rsagssammenh�nge Kvalitativ metode Indsamling af data via interview, deltagerobservation, feltarbejde. Data er tekst og citater F� enheder, mange variable, unders�gelse i dybden Inspireret at den hermeneutiske metode, fors�ger at forst� menneskets handlinger. Fortolkning. Fors�ger at tage h�jde for unders�gerens forforst�else og interviewer-effekt. Komparativ metode Diskursanalyse

14. Eks. positioner indenfor samfundsvidenskab Positivisme � hermeneutik Materialisme � idealisme Individualisme � kollektivisme Individ � samfund Struktur � akt�r Det individuelle/s�rskilte � det generelle

15. Krav til samfundsvidenskaben Begrundet valg af metode � fordele og ulemper Inddrager b�de teori og empiri Arbejder problemorienteret Aktualitetskrav Brug af taksonomi G�lder disse krav ogs� for religion, n�r religion repr�senterer det samfundsvidenskabelige hovedomr�de?

16. Religion som samfundsvidenskabeligt fag Eksempler p� samfundsvidenskabelige tilgange indenfor religionsfaget: Benytter teori og metode fra f.eks. religionssociologi, antropologi, etnografi, demografi, religionspsykologi, socialpsykologi, (politologi, �konomi) Eksempler p� brug af religionssociologi Brug af sociologisk teori (f.eks. Weber, Durkheim, Simmel, Parsons, Luhmann, Mead, Berger, Giddens, Bourdieu, Baumann) til at analysere religi�s praksis, sociale relationer, religi�se identiteter, magtforhold, organisationsopbygning, gruppetilh�rsforhold, roller, socialisation etc. Anvendelse af sociologisk teori om religi�se bev�gelser, religi�se minoriteter/majoriteter, konvertering etc.

17. Religion som samfundsvidenskabeligt fag Oplagt at bruge religionssociologien n�r religion repr�senterer det samfundsvidenskabelige hovedomr�de og anvender samfundsvidenskabelig metode Samfundsvidenskabelig religionssociologi (Warburg) Arbejder med nutidige f�nomener arbejder i h�j grad tematisk: f.eks. religi�st lederskab, religi�s organisation, religi�s identitet, social stratifikation, religionens integrative funktion i samfundet, sekularisering, religi�s omvendelse, civil religion, nye religi�se bev�gelser, religi�se minoriteter, kulturm�de En humanistisk inspireret religionssociologi? (Warburg) ser p� b�de nutidige og historiske samfund. Forening af den historiske og sociologiske tilgang til empirien Stor v�gt p� historiske og kulturelle aspekter af religionerne og deres samspil med samfundet Inddragelse af religi�se tekster, ritualbeskrivelse og kultgenstande

18. Forskelle og ligheder mellem de to hovedomr�der Forskellig genstand og metoder Men n�r religion repr�senterer det samfundsvidenskabelige hovedomr�de, anvendes s� typisk den humanistisk inspirerede del af samfundsvidenskaben? Det kan v�re problematisk at skille de to hovedomr�ders genstand fra hinanden De to hovedomr�der l�ner fra hinanden mht. metoder og teorier De to hovedomr�der benytter i stor udstr�kning den samme taksonomi (Bloom)

19. Religion som gymnasiefag Vanskelige gr�nsedragninger mellem de to hovedomr�der M� v�re bevidste om hvad man g�r hvorn�r og hvorfor � derfor kan metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser v�re nyttige Brug af mange forskellige metoder �ger metodebevidsthed Vi m� som undervisere v�re reflekterede omkring dette, hvis vi skal g�re os forh�bninger om at �ge elevernes metodebevidsthed � dvs. op�ve elevernes kompetencer til at g�re faget som henh. et humanistisk og et samfundsvidenskabeligt fag. Vi skal tydeligg�re overfor eleverne, hvordan vi arbejder i faget. Ikke tavs viden. Skal ekspliciteres. Hvordan g�res dette? Hvordan kommer vi fra videnskabsfaget religion til gymnasiefaget religion? Fagdidaktiske overvejelser

20. Man l�rer ved at g�re Elevernes metodebevidsthed kan �ges gennem praksis - netop ved at g�re faget og anvende metoderne Fokus p� de samfundsvidenskabelige metoder Eleverne kan foretage metodiske overvejelser i forbindelse med selv at udf�re unders�gelser og indsamle empiri Eleverne kan foretage metodiske overvejelser i forbindelse med at l�se og behandle andres unders�gelser Kan i begge tilf�lde dreje sig om b�de kvantitative og kvalitative metoder

21. Elevernes eget arbejde med metode � indsamling af empiri Elever kan selv arbejde med indsamling af empiri gennem Kvantitative unders�gelser: sp�rgeskemaunders�gelser i f.eks. forskellige religi�se grupper, skoler, organisationer, folk p� gaden etc. kvalitative unders�gelser: interview, deltagerobservation, feltarbejde f.eks. ved bes�g i lokale religi�se f�llesskaber, kirker, moskeer, interview af familiemedlemmer, kammerater, deltagerobservation under religi�se ceremonier etc.

22. Elevernes eget arbejde med metode- at arbejde videnskabeligt og problemorienteret Elever v�lger emne / genstandfelt � problemstilling Kortl�gning af forforst�else: hvad ved vi nu? Hvad vil vi gerne vide? Hvordan kan religionsfaget bruges til at opn� denne viden? At se faget som redskabskasse Begrunde valg af metode � forskellige metoders fordele og ulemper og begrunde hvorfor den valgte metode er hensigtsm�ssig (elever kan evt. i grupper arbejde med forskellige metoder fra b�de hum. og samf. � arbejdet kan efterf�lgende sammenlignes � demonstration af at metoder kan noget forskelligt, muligheder og begr�nsninger) Unders�gelsesdesign: opstille hypotese � operationalisering af hypotesen � definitionsm�ssig validitet � udformning af sp�rgeskema/interviewsp�rgsm�l/plan for feltarbejde � udv�lgelse af informanter � overvejelser omkring repr�sentativitet Udf�relse af unders�gelse/indsamling af data � analyse af data � konklusion � forslag til videre unders�gelse Hvordan er unders�gelsen forl�bet? Mulige metodiske problemer? Mulige fejlkilder? Hvad har vi gjort og hvad har vi l�rt? (logbog) � refleksioner omkring metodeanvendelse

23. Evt. skabelon for skriftlig aflevering eller mundtlig freml�ggelse- at arbejde videnskabeligt og problemorienteret Pr�sentation af unders�gelsen: genstand, brug og valg af metode og teori Pr�sentation af unders�gelsens resultater Metodiske problemer? Hvordan kan man foretage videre unders�gelser? Hvad har vi l�rt?

24. Opl�g til diskussion Diskussion � videnskabsteoretiske overvejelser: Giver det mening at religion skal repr�sentere to hovedomr�der? Hvorn�r er det samfundsvidenskabeligt �nok� til at man kan sige at religion repr�senterer det samfundsvidenskabelige hovedomr�de? Principiel diskussion om forholdet mellem genstand og metode Humanistisk videnskabsteori � uklar teori og metodeanvendelse? Er det oftest de hermeneutisk inspirerede metoder fra samfundsvidenskaben der anvendes i religionsvidenskaben? Hvilke metoder konstituerer faget som henh. humanistisk og som samfundsvidenskabeligt fag? Diskussion � fagdidaktiske overvejelser: Hvilke problemer st�r vi med i den daglige undervisning, n�r vi skal im�dekomme krav om elevernes �gede metodebevidsthed? Hvad vil det sige at eleverne kan faget p� et tilfredsstillende gymnasiefagligt niveau? Hvilke kompetencer skal eleverne tilegne sig? Skal �gede krav til metodebevidsthed og viden om anvendelse af humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder skrives ind i l�replanen? Forholdet mellem genstand og metode � fra elevernes synsvinkel