1 / 39

Bicheludvalgets anbefalinger om forskning

Forskning for at reducere pesticidforbruget Hvornår kommer gennembruddet? Per Kudsk & Lise Nistrup Jørgensen. Bicheludvalgets anbefalinger om forskning. Forebyggende og ikke kemisk relaterede Skadegøreres populationsdynamik (ukrudt og sygdomme)

jed
Télécharger la présentation

Bicheludvalgets anbefalinger om forskning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Forskning for at reducere pesticidforbruget Hvornår kommer gennembruddet?Per Kudsk & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

  2. Bicheludvalgets anbefalinger om forskning • Forebyggende og ikke kemisk relaterede • Skadegøreres populationsdynamik (ukrudt og sygdomme) • Forebyggelsesstrategier via afgrødevalg, kulturteknik • Nye teknikker til mekanisk ukrudtsbekæmpelse • Lugerobotter • Forbedret sortsresistens og mekanismer bag sorts resistens • Alternative metoder til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme.

  3. Bicheludvalgets anbefalinger om forskning • Kemisk relaterede områder • Intensiveret varslings- og beslutningsstøttesystemer • Beslutningsstøttesystemer for specialafgrøder • Båndsprøjtning i kombination med mekanisk ukrudtsbekæmpelse • Informationsteknologi til styrkelse af formidling omkring planteværn. • Positionsbestemt plantebeskyttelse. • Fokus på håndtering af pesticider ved fyldning og rengøring af sprøjter. • Sprøjteteknik der kan mindske risikoen for afdrift. • Restkoncentrationer af pesticider set i forhold til sprøjtetidspunkt og udbyttetab.

  4. Forskningsaktiviteter i relation til pesticidhandlingsplaner A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

  5. Aktiviteter i Pesticidhandlingsplan 2 • Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer • Bedriftsorienteret ukrudtskontrol, herunder ukrudtsbekæmpelse i rækkesåede afgrøder • Resistens mod blad- og frøbårne svampesygdomme

  6. Aktiviteter i Pesticidhandlingsplan 2 Videreudvikling af beslutningsstøtte (PVO) • Fælles for sygdomme, skadedyr og ukrudt: • omlægning fra PC- til Internet version • Særligt for sygdomme og skadedyr: • Inddragelse af sortsforskelle (brug af ’kunstigt’ smitte). • Optimering af doseringsrespons for hvede og vårbyg. • Integration med registreringsnet • Validering af fungicidmodeller • Videreudvikling af bladlusmodeller og nedsatte dosering • Særligt for ukrudt: • implementering af modeller i vårraps, vinterraps og markært • udvikling, validering og implementering af modeller i bederoer og majs

  7. Aktiviteter i Pesticidhandlingsplan 2 Sortsresistens • Karakterisering af sorters resistens overfor blad- og frøbårne sygdomme i korn • Meldug, gulrust, bygrust, skoldplet og bygbladplet • Stinkbrand, stribesyge i byg. • Udvidet indsats i Observationsparceller. • Forudsætning for gruppering af sorter i ’Sortsinfo’ og ’Planteværn-Online’

  8. Aktiviteter i Pesticidhandlingsplan 2 Sygdomme • Målrette udnyttelse af kornsorters resistens– behov for årlige justeringer • Forsøg og modeludvikling for nye skadegørere. Hvedebladplet, ramularia • Overvågning af fungicidresistens imod strobiluriner og triazoler

  9. Aktiviteter i Pesticidhandlingsplan 2 og Pesticidplan 2004-2009 Beslutningsstøtte i kartofler • Udvikling af beslutningsstøttesystemer til kartoffelskimmel • Betydning af præventiv og kurativ anvendelse af skimmelfungicider • Sprøjteteknik i kartofler • Karakterisering af kartoffelsorters skimmelresistens • Fælles europæiske aktiviteter

  10. Aktiviteter i Pesticidhandlingsplan 2 og Pesticidplan 2004-2009 Ukrudt • Udvikling af bedriftsbaserede strategier til bekæmpelse af ukrudt (i samarbejde med LC) • Modeludvikling vedr. ukrudtets frøpulje • Forsøg med mekanisk bekæmpelse i vårsæd, ærter og kartofler • Forsøg med båndsprøjtning og radrensning i rækkeafgrøder • Forsøg i semifield til kvantificering af faktorer, som påvirker herbiciders effekt samt ADM • Forsøg med stedsspecifik bekæmpelse af rodukrudt • Positionsbestemt bekæmpelse og billedbehandling af ukrudt

  11. Andre aktiviteter der relatere til reduktion eller optimering af pesticidindsats (1) • Pesticidafprøvning • Forsøg der ligger til grund for firmaernes registrering af produkter • Forsøg der ligger til grund for vejledning • Stjernehimmel, effekttabeller • Forsøg der ligger til grund for PVOs doseringskurver, Ke værdier mm • Stort givtigt samarbejde med kemikaliebranchen • Stor åbenhed om den generede datamængde

  12. Andre aktiviteter der relatere til reduktion eller optimering af pesticidindsats (2) • PVOs miljømæssige og økonomiske effekter (MST 04-06): • Analyse af historiske forsøgsdata • Spørgeskema og fokusgruppe interview til landmænd • Alternative indgange til PVO (reducerede krav til markregistreringer) • Sensorbaseret behandling med fungicider • Optimering af skimmelmodeller i kartofler • Alternative metoder til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme (FØJO) • Mekanisk ukrudtsbekæmpelse (FØJO)

  13. Fremskridt som er nået A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

  14. Resultater fra forskningFælles for ukrudt, sygdomme og skadedyr • Valideringsforsøg viser at PVO giver meget sikre anvisninger • De vigtigste faktorer mht. bekæmpelsesbehov, middelvalg og dosisberegning er identificeret og kvantificeret for ’store’ afgrøder, dog: • Forbedringer er altid mulige • Flere afgrøder kan inddrages, herunder små kulturer • Nye aktivstoffer skal løbende undersøges • Godt samarbejde med kemikaliefirmaerne om generering af data.

  15. Resultater fra forskningSærligt for sygdomme i korn • Der foretages årlige ajourføringer af sorters resistensgruppering • Skadetærsklen for meldug m.fl. er hævet • Justeringer i PVO’s indsatser afhængigt af sortsresistens • Resistente sorter : ¼- ½ dosishar været optimalt. • Modtagelige sorter: ¼ -¾ dosis har været optimalt • Model for hvedebladplet • Justeringer i vejledninger, der bygger på viden om fungicidresistens

  16. Hvede: dosis-respons Rangordning af sorter Vårbyg: dosis-respons PVO input i forskellige sorter

  17. BI og gennemsnitsdosering af fungicider i hvede BI og Dose Farmstat/Kleffmann/ MS

  18. Resultater fra forskningSærligt for kartofler • Øget kendskab til skimmelfungiciders egenskaber • Viden om potentiale og muligheder i forskellige sprøjtesystemer i kartofler • Bedre beslutningsværktøj i kartofler (men endnu ikke god nok til avler tør bruge det !) • Bedre viden om forløbet af skimmel-epidemier i forskellige kartoffelsorter

  19. Resultater fra forskningSærligt for ukrudt • Mekanisk ukrudtsbekæmpelse og båndsprøjtning • det er muligt at reducere herbicidforbrug under særlige forhold • manglende incitament • Prediktion af ’tendenslinier’ for opformering af ukrudt i sædskiftet • Stedsspecifik ukrudtsbekæmpelse rummer stort potentiale men er endnu ikke operationel i større skala

  20. Sammenligning imellem den officielle statistik, måltal og Planteværn Online anbefalinger

  21. Barrierer hos landmænds som ikke har Planteværn Online for at anvende programmet

  22. Barrierer hos landmænds som har Planteværn Online for at anvende programmet

  23. Fremskridt i vente A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

  24. Fremskridt i venteSygdomme og skadedyr • Forædler har frembragt sorter med god resistens. • Vi skal fokusere på at der skal sprøjtes mindre! • Sikker bekæmpelse fastholdes med fokus på BI • Lille reduktion i hvede 0,75 til 0,65 • Vårbyg har nået måltal 09 på 0,35 • Usikkert om BI i kartofler flyttes fra 7,5 til 6,0 • Specifikke justeringer omkring ændringer af midler og nye sygdomme. • Øget viden om skadevolderes biologi i relation til udbyttestab (tørre år, Fusarium år, ramularia, DTR) • Sensorer, der kan detektere angreb • Usikre potentialer (lang sigt)

  25. Fremskridt i venteKartofler • Mere præcis beslutningsstøtte til bekæmpelse af kartoffelskimmel • Bedre prognoser for skimmelrisiko • Bedre vejrprognoser, især RH • Bedre udnyttelse af fungicidernes specifikke egenskaber i sprøjteprogrammer (doser x intervaller) • Bedre udnyttelse af sortsresistens • Mere viden om forebyggelse af knoldskimmel • Større indsats på andre sygdomme • Kartoffelbladplet (Alternaria) • Rodfiltsvamp • Lagersygdomme

  26. Fremskridt i venteUkrudt • Billedbehandling til registrering af ukrudt • BI-reduktion i kraft af større udbredelse af PVO • Stedsspecifik behandling • Først rodukrudt, senere også frøukrudt • Zonering, grid, enkeltplanter • Stigende BI-reduktion med stigende, stedlig opløselighed, ultimativt meget store reduktioner • Modeludvikling i flere afgrøder • BI-reduktion i afgrøder med alsidigt middelsortiment • Ufuldstændige registreringer til PVO • Højere BI i enkeltmarker, måske flere brugere, • Sædskifte, såtid, efterafgrøder mm. • Mindre BI-reduktioner

  27. Computer Vision System Bom Dyser Cellesprøjtning • Ukrudtsidentifikation: cm niveau • Gjort klar til ukrudtsidentifikation • Sprøjtebredde: 10-15 cm • Ensartet fordeling • Sprøjtning under afgrøden • Forstøvning tæt på jordoverfladen • Automatisk dokumentation

  28. Enkeltplantesprøjtning Dosering 1 µg/plante Ukrudtstæthed 200 pl/m2 = 2 g/ha Kilde: AU, Bygolm + Flakkebjerg

  29. Konklusion (1)Hvordan kan forskning understøtte reduktion? • Eksisterende resultater viser økonomisk incitament til og gode muligheder for at nå BI-måltal 2009 for herbicider i korn • Øvrige reduktioner i herbicidforbruget kræver et teknologispring • Ved større udbredelse af resistente sorter kan potentialet nås for fungicider i korn ( mindre reduktionspotentiale) • Yderligere forskning og udvikling rummer yderligere potentialer for reduktion • Resistensforædling • Præcisionsbekæmpelse • Beslutningsmodeller i flere afgrøder • Sædskiftebetragtninger - kemisk metoder i kombination med andre tiltag

  30. Konklusion (2)Hvordan kan forskning understøtte reduktion? • Ingen revolution på vej inden for den nære fremtid !! • Vigtigt at fastholde fokus på området, hvis der skal tilvejebringes den fornødne opbakning til de opbyggede beslutningsstøttesystemer • DK er langt fremme mht. forsknings-baserede løsninger til reduktion af pesticidforbruget

More Related