200 likes | 512 Vues
DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008 . 2. Punkter:. Familieprojektets aktuelle opgaver og historienDe s?rbare b?rns udviklingsbehov ? kravene til det p?dagogiske milj?Hvorfor v?lge en plejefamilie?Det s?rbare barns samv?r med de biologiske for?ldre - til barnets bedste eller til t?legr?nsen?Plejefamilien som udviklingsmilj? for barnet - kompetencekravene til plejefamilien Behovet for bedre opgavestyring og for reformer p? anbringelsesomr?det ? nogle ?nsker.
E N D
1. Daspcans konference d.29.april 2008PLEJEFAMILIEN UNDER LUP:Den ekstremt vanskelige familieplejeanbringelse Birgitte Engberg Helmstedt
cand.psych., leder af Familieprojektet,
pd. psyk. sagkyndig i Kbh. o.a. kommuner
2. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
2 Punkter: Familieprojektets aktuelle opgaver og historien
De srbare brns udviklingsbehov kravene til det pdagogiske milj
Hvorfor vlge en plejefamilie?
Det srbare barns samvr med de biologiske forldre - til barnets bedste eller til tlegrnsen?
Plejefamilien som udviklingsmilj for barnet - kompetencekravene til plejefamilien
Behovet for bedre opgavestyring og for reformer p anbringelsesomrdet nogle nsker
3. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
3 Familieprojektets aktuelle opgaver og historien Parallelanbringelser af barn og forldre med misbrugsproblemer og psykiske lidelser m.v.
Aleneanbringelser af brn fra familier med misbrug og psykiske problemer
Specialiserede konsulentydelser: srligt komplicerede samvr, sttteopgaver ift. forldre, undervisning, supervision
Projektets 25-rige historie:
Start i 1982 med sttte fra Egmontfond og Socialstyrelse
Driftsoverenskomst med Kbenhavns kommune
Aktuelt p enterprisevilkr (non-profit) med opgaver for kommunerne i forhold til de mest truede brn og unge. Opgaver p hele Sjlland og p Fyn
Projektet har et tt samarbejde med Familieambulatoriet p Hvidovre hospital og med selvejende og kommunale familieplejeorganisationer
4. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
4 Overlge May Olofsson foretog i 1979-81 for Undervisningsministeriet og p Rigshospitalet undersgelser af 89 brn fdt af rusmiddelafhngige mdre i 1970-78.
Resultater: Kun 25 % var normalt udviklede, 80 % havde vret anbragt uden for hjemmet, nogle med op til 30 skift i primr omsorgsperson. Alle havde vsentlige til meget alvorlige udviklingsproblemer eks. Psykomotorisk- samt vkstretardering, og de var ofte for tidligt fdte. 85 % havde behandlingskrvende abstinenssymptomer (May Olofsson, 07)
Familieprojektet startede i 82 med det forml at afprve parallelanbringelsesmodellen
I perioden 1985-88 blev den tvrsektorielle og tvrfaglige behandlingsmodel p Hvidovre og Rigshospitalet afprvet som projekt med gode resultater. Der blev etableret et permanent behandlingstilbud til gravide misbrugere samme sted
Familieprojektet blev permanentgjort og videreudviklet
5. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
5 Konklusioner p baggrund af undersgelserne:
Den viden, man havde om brns udvikling, blev ikke anvendt i praksis. Viden skulle fremover omsttes til praksis, s kendskab til de gravide mdre blev mulig og de kunne behandles under graviditeten
Barnet skulle sikres en opvkst i hjem uden misbrugsproblemer - gerne sammen med moderen - direkte fra fdslen
Barnet skulle tilbydes en forudsigelig og struktureret hverdag, stimulation og omsorg
Barnet skulle kunne forblive i plejehjemmet hvis moderen faldt tilbage i misbrug og forlod hjemmet
6. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
6 De srbare brns udviklingsbehov kravene til det pdagogiske milj Alle anbragte brn er srbare brn og mange er hjrisikobrn som flge af rusmiddeleksponering eller eksponering med afhngighedsskabende medikamenter (nerve- og sovemedicin) under graviditeten
Flertallet fdes med behandlingskrvende abstinenser, sitren, uro, spiseproblemer, taktile vanskeligheder osv. Skaderne dkker et bredt spektrum af udviklingsvanskeligheder fra mere ubetydelige til meget svre multihandicaps
Brnenes sansesystemer er overflsomme og de belastes af alle former for sansepvirkninger
Brnene har reguleringsvanskeligheder, hyperaktivitet, adfrdsforstyrrelser, forsinket psykomotorisk udvikling og indlringsvaskeligheder og diagnosticeres ofte indenfor ADD/ADHD- eller autismeomrdet
Brnenes signaler er svre at tolke og de kan ikke indg i normal kontakt og samspil som andre nyfdte
Flertallet flges til 7-rs alderen eks. p Familieambulatoriet af brnelge, psykiater, psykolog o.a. specialister med srlig viden ift. barnets specifikke vanskeligheder (Familieambulatoriet 07 og 08)
7. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
7 Brnene er stressflsomme og har i langt hjere grad end andre brn behov for ro, tryghed, forudsigelighed og kontakt med en eller to kompetente voksne, som kan afpasse kontakt, stimulation og omsorg efter barnets signaler og behov
Dagligdagen krver en helt srlig tilrettelggelse
Mange brn udvikler forstyrrelser i opmrksomhed og koncentration, hyperaktivitet, sproglig o.a. forsinkelse og tilknytningsforstyrrelser. Nogle brn har i forvejen en genetisk srbarhed p.gr. af skizofreni hos forldre
Mange brn udvikler regulationsvanskeligheder (regulering af basale funktioner som opmrksomhed, motorik, svnrytme og spisning) og empatiproblemer (evne til aflsning af sociale situationer og muligheder for at indg i samspil med andre brn). Brnene kan ikke fastholde sociale erfaringer og reagerer uhensigtsmssigt og impulsivt (Lene Lier, 07).
Risikoen for fejludvikling er stor og ges strkt, hvis omsorgsmiljet ikke er i stand til at imdekomme barnets behov.
8. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
8 Hvorfor vlge en familiepleje? Barnets srlige srbarhed peger p at sikre barnet et overskueligt milj med ganske f voksne gennem en anbringelse i en familie, der har srlig viden og kompetence vedr. sm brn med srlige behov
Hvis anbringelse sker i en srlig kompetent plejefamilie gives barnet gode muligheder for tidlig tilknytning og udvikling af relationel kompetence og det sikres kontinuitet i forhold til nre omsorgspersoner (skift fra institution til plejefamilie undgs)
Barnet fr sine psykologiske forldre fra day one ofte gennem samvr med plejemor allerede p fdegangen
Forudstning: Tt og intensiv vejledning og sttte til plejefamilien (med mulighed for kontakt dgnets 24 timer) kvalificerer lbende anbringelsesgrundlaget
Barnets udvikling i plejefamilien flges af brnesagkyndige (konsulenter, Familieambulatorium, psykiater) i min. De 6 frste lever, da senere udviklingsforstyrrelser kan vise sig
9. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
9 Den indledende vurdering af det srbare barn eller af de biologiske forldrenes omsorgskompetence kan ogs ske p observationshjem
Sparer kommunerne vejledning og supervision til plejefamilien ved anbringelse af det srbare lille barn kan direkte placering i plejefamilie ikke anbefales
For det skadede spdbarn er den mindst indgribende model dog at foretrkke (en direkte placering i familiepleje) under forudstning af en tt og vedvarende opflgning af indsatsen fra eksperter fra frste dag
10. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
10 Ny forskning i DK og Europa, det skaldte Dapneprojekt, viser at brn der fr 6 mdr.s alderen anbringes i et omsorgsfuldt familiemilj, og ikke opholder sig mere end 3 mdr. p en institution, har gode chancer for at indhente manglerne i deres kognitive og fysiske formen
Forskningen peger p at tilknytningsvanskeligheder og risiko for empatiforstyrrelser ges ved lngere ophold p institution
Lngere ophold p dgninstitution kan ikke fuldstndig forhindres ofte med baggrund i kommunens sagsbehandlingstid
Lande eks. Storbritannien, Island og Norge anvender forskningen og bruger bl.a. ekspertise fra dgnomrdet som ekspertbistand i familieplejen
Hvordan anvender vi i DK viden om sm srbare brns udviklingsbehov til gavn for anbringelsen? Gode modeller for samarbejde mellem dgn- og familieplejeomrdet skal udvikles
11. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
11 Det srbare barns samvr med forldre til barnets bedste eller til tlegrnsen? Barnets biologiske forldre er ofte i en socialt og flelsesmssigt udsat position, ofte i misbrug, og deres forudstninger og muligheder for at opn en god kontakt med et srbart lille barn er ringe
Barnet skal have kontakt til sine forldre som minimum en gang mnedligt med mindre hensynet til barnets sundhed og udvikling taler imod det. Der skal lgges srlig vgt p hensynet til barnet, nr samvret tilrettelgges. Brn- og Ungeudvalget kan trffe beslutning om mindre samvr
Men hvilket samvr er til barnets bedste? Og hvordan pvirker et ofte krvende samvr barnets tilknytning til plejefamilien og barnets ressourcer i forhold til andre
krav i barnets milj (daginstitution etc.)?
12. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
12 Det spde og srbare lille barn har ikke behov for kontaktudvikling til biologisk familie, men skal bruge sine f krfter p en relationsskabende kontakt til plejeforldrene
Der er tilflde, hvor samvr er s komplicerede og barnets reaktioner fr og efter samvr s omfattende (angst, grd, somatisk ubehag, mareridt osv.) at samvrene m karakteriseres som egentligt skadelige for barnets sundhed og udvikling. Uhensigtsmssige hyppige og langvarige samvr er invaliderende for det srbare barn i den langvarige anbringelse
13. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
13 Er der en sammenhng mellem anbragte brns kontakt til deres forldre og en generelt bedre tilpasning? Forskningen viser modstridende resultater
Afgrende for et vellykket anbringelsesforlb er der imod pviseligt et godt samarbejde mellem pleje - og biologisk familie. De plejebrn, hvis personlighedsudvikling kan trues, er ofte de, hvis plejefamilie har et alvorligt problemfyldt samarbejde med biologisk familie
Hvad enten samvret er stttet eller overvget gr det samvret nemmere, at der er defineret klare ml for dette og forvaltningens samlede inddragelse af de involverede parter i.f.t samvret har betydning for, om samvret opleves positivt
14. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
14 Der br skelnes skarpt mellem kortere og lngerevarende placeringer og mellem anbringelser af store og sm brn (Vigdis Bunkholt, 2004). Samvrets karakter skal af forvaltningen beskrives som kontaktvedligeholdende eller kontaktudviklende
En stor norsk undersgelse fra 93 peger p, at de anbragte brn, der klarer sig bedst, har relativt sjldent samvr (mindre end en gang om mneden) regelmssighed har tilsyneladende en selvstndig betydning ift. tilpasning
Samvr til barnets bedste eller til tlegrnsen er to forskellige ting. Det lille barn i en langvarig anbringelse skal ikke udsttes for samvr til tlegrnsen det har primrt brug for information om sit ophav og skal ikke opbygge flelsesmssige relationer, jf. Bunkholt:
Vi har ikke forskning, som fortller os, hvilket synspunkter, som skal styre ordningen af samvr eller kontakt mellem barn og forldre, nr barnet er varigt plejehjemsplaceret. I en sdan situation er det et krav at vre vedholdende med at overvge den samvrs- og kontaktordning, der er sat i vrk, og s vre ben for ndringer, hvis noget tyder p, at den ikke er hensigtsmssig for barnet.
Har barnet ikke fr anbringelsen udviklet en relation til de biologiske forldre m mlstningen derfor blive, at barnet skal alene skal
kende sine biologiske forldre.
15. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
15 Plejefamilien som udviklingsmilj for barnet kompetencekravene til plejefamilien Plejefamilien er ansat af kommunen, der har ansvar for tilsyn og uddannelse. Disse opgaver kan uddelegeres til anden instans som en privat familieplejeorganisation, mens de ansttelsesmssige ligger i kommunen
Hvilke er de brende kompetencer i plejefamilien i forhold til det srbare barn? Rummelighed og tlmodighed rkker ikke - kompetencekrav til den professionelle plejefamilie og dens netvrk ges og et paradigmeskifte ift. kompetencekrav er p vej
De srbare brn skal have f, stabile og nre relationer til en plejefamilie, som har familiefunktionskompetence.
Familien skal ogs have viden om:
Handicaps og handlemodeller ift. handicaps herunder psykiske lidelser
Relationel og kommunikativ kompetence i forhold til barnets netvrk og barnets biologiske forldre
Evne til at tilegne sig ny forstelse og viden ved at se p egne handlemder ift. barnet (superviserbarhed)
16. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
16 Plejefamiliens baggrund og funktion skal overordnet understtte det anbragte barns muligheder for at tilegne sig ndvendige sociale og kommunikative kompetencer i et barne- og senere voksenliv (plejefamilien som rollemodel)
Plejefamilien skal have forudstninger for at udvise selvstndig handlekompetence og kunne manvrere i forhold til plejebarnets situation
Plejefamilien skal med afst i viden og empatisk formen kunne tilegne sig en rolle- og opgaveforstelse i et samarbejdet med andre professionelle og med de biologiske forldre
Plejefamilien skal have forudstninger for at formidle barnets srlige behov videre til samarbejdspartnere i daginstitution, skole m.v.
17. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
17 Plejeforldres oplevelse af de ndrede kompetencekrav (Gitte Nyboe Jacobsen, 07):
Man skal have forstelse for hvad det rent faktisk betyder at brn er skadet det er jo ikke bare en viden man har
Man skal kunne samarbejde.. Der bliver lagt op til strre samarbejde ogs med flere personer
Man skal have fagligheden i orden, have respekten for forldrene sige alle de svre ting p en ordentlig og respektfuld mde
Der skal rapporteres Man skal styrke den faglige kommunikation og skriftlighed ogs
De efterspurgte kompetencer peger p rekruttering af socialt velfungerende familier med indsigt i og personlige erfaring fra arbejdsliv og fra et socialt liv i vrigt (netvrkskompetence)
18. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
18 Er plejefamilier interesseret i at lre nyt nr hverdagen stiller nye krav? Nogle plejeforldre eftersprger kun i begrnset omfang ny viden herunder efteruddannelse, sknt uddannelsesniveauet i samfundet generelt er stigende
Plejefamiliens hverdag er kompleks og det kan vre vanskeligt at f tid til kurser og supervision i forhold til hverdagens krav
Det skal derfor skal det vre en del af ansttelseskontrakten, at man forpligter sig til efteruddannelse
19. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
19 Anbringelsesreformens krav om grunduddannelse giver mulighed for kendskab til omrdet men giver ikke eglt. Kompetenceudvikling. Vil kravet om grunduddannelse og opgavernes gede kompleksitet p sigt kunne medvirke til at plejeforldre i hjere grad eftersprger kompetenceudvikling?
Kan kompetenceudviklingskravet lftes uden samfundsmssigt at hjne omrdets status og sikre en fornuftig aflnning for de meget svre opgaver?
Br plejefamilierne sikres vilkr som p det rlige arbejdsmarked herunder en rlig MUS-samtale med fokus p familiens trivsel og udvikling og en lnforhandling?
20. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
20 Behovet for bedre opgavestyring og for reformer p anbringelsesomrdet - nogle nsker Sagsbehandling:
Sagsbehandlingen af sager om truede og srbare brn skal forbedres og sagsbehandleren have tid til opflgning i den enkelte brnesag herunder inddragelse af den biologiske familie, plejefamilien og barnet, nr mlene i handleplanen formuleres.
Handleplan er et styringsredskab for plejefamilien og denne skal med afst i mlene for barnets udvikling kunne dokumentere indsatsen
Efteruddannelse for plejefamilier:
Plejefamilier skal kontraktligt have krav p lbende efteruddannelse
21. DASPCAN. Plejefamilien under lup. Den 29. april 2008
21 Indsats i forhold til srbare brn:
Indsatsen ift. omsorgssvigtede brn skal i hjere grad og ogs i tvivlstilflde forelgges kommunens Brn og Ungeudvalg, s indsatsen ikke kommer for sent
Tilsyn og tryghed i anbringelsen:
Plejefamilier og srbare plejebrn skal have tttere sttte i form af hyppige tilsynsbesg og mulighed for besg efter behov, hvis mlene med anbringelsen skal flges op
Barnets retssikkerhed skal styrkes, s det ikke umiddelbart skal kunne forlanges hjemgivet, hvis det dokumenteres, at det trives og udvikler sig godt i sin plejefamilie!