Klaus Pedersen FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

1. 15. November 2011Insidere og outsidere – den danske models rækkeviddeLovfastsat mindsteløn – redning eller deroute for den danske model? Klaus Pedersen FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet kp@faos.dk Tlf. 50457376

2. Disposition • Teoretisk tilgang • Perspektiver på den danske model (DDM) • Irritationer/støj mod DDM • Nationalt – organiseringsgrad og overenskomstdækning • Nationalt – politisk • Internationalt – regulering WTO, EU • Internationalt – Arbejdsmigration • DDM’s reaktioner • Fremtidsperspektiver – redning eller deroute?

3. Luhmann, Teubner og positivisme • Luhmann • Psykiske, organisations-, samfundssystemer • Kommunikation • Social, saglig og tidslig dimensioner (kontingens – spændingen mellem det aktuelle og det potentielt mulige) • Selvreferentielle og lukkede systemer • Egen meningssammenhæng (rationalitet), lukkethed, • Ekspliciteret iagttagelse baseret på selvvalgte distinktioner (med bevidsthed om at iagttagelse og iagttagelse ikke kan skilles ad) • Uontologisk!! – operativ konstruktivisme • Voksende kompleksitet, uddifferentiering, binær distinktion • Teubner • Relationer mellem systemer indbyrdes (koblinger – refleksivitet) • Forholdet mellem funktion og ydelse • Positivismen især i retsrealistisk udgave (Kelsen, Ross) • Systemerne som det ”objektivt” fremtræder og forstår sig selv

4. Den danske model som funktionssystem • Funktion • At sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked • ….indenfor en kontingent social, saglig og tids-dimensionel ramme… • Ydelser • Overenskomster – autonom regulering • - Organisering (legitimitet), overenskomstdækning (legalitet) og håndhævelse (effektivitet) • Koblinger • Parlamentarisk og administrativ opbakning • - Respekt af autonomi, understøtning via konfliktløsning etc. • - Kun nødvendig og partsgodkendt lovgivning • International accept • - ILO • - ECHR • - EU • Støj/interpenetrationer • - Mangler i ovenstående, arbejdsmigration etc.

5. Historisk institutionelt perspektiv på privat DDM • Septemberforliget 1899 konstituerer systemet, fastslår • Arbejderes ret til organisering • Arbejdsgivernes ledelsesret • Fredspligt i overenskomstperioden • Augustudvalget (1908/10) • Etablering af arbejdsretten (OK-brud) • Statslig forligsinstitution • Opfordring til sektordannelse af faglig voldgift (OK-fortolkning) • Normen for behandling af faglige konflikter • 1930’s lovregulering • Sammenkædningsret • Krav om kvalificeret afvisning af OK-forslag

6. Nogle strukturelle perspektiver på DDM • Danmark lille land med god infrastruktur og lang historie for foreningsdannelse i et homogent, etnisk sprogligt og kulturelt territorielt afgrænset miljø • Velorganiserede arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger • To-parts autonom, frivillig selvregulering • Formelt – alene baseret på den frie kontraktsret • En vidtgående adgang til kollektiv konflikt • En liberal model i en ellers typisk centraliseret markedsøkonomi • Stor fleksibilitet i (næsten) alle dimensioner (numerisk, funktionel, sektoriel og systemisk)

7. Konkret om DDM institutioner • Kollektive overenskomster tilhører arbejdsmarkedets parter (ikke medlemmernes eller statens) • Parterne træffer beslutning om central/decentral forhandling, begreber, temaer, bredde og dybde i OK, etc. • Virker generelt (områdeoverenskomster) • Faglig konflikt • Blokade, strejke, lockout, sympatiaktion • Bredt proportionalitetsbegreb • Bodssystem frem for erstatning • Mange statslige støtteinstitutioner • Special-arbejdsret, (Faglige voldgifte), Forligsinstitutionen, sammenkædningsreglen, kvalificeret afvisning af OK, formaliseret samarbejde om at vurdere OK-potentialet • Dagpengeforsikring (1907 oprindeligt opbygget om fagforeninger) • Aktivering koblet til dagpengesystem (1992-?) • Efterløn koblet til dagpengesystemet (1978-2011) • Offentlig efteruddannelse koblet til overenskomstsystemet (2006-?)

8. Mere om konkrete DDM institutioner…. • Meget begrænset lovgivning • Ingen lovgivning om løn- og arbejdsvilkår (herunder arbejdstid) • Arbejdsmiljøloven • Ferieloven • Funktionærloven (1950) • Lovindgreb i arbejdskonflikter

9. Nationale irritationer Organisering - numerisk

10. Organiseringsgrad (legitimitet)

11. Organiseringsgrad (legitimitet)

12. Overenskomstdækning (legalitet)

13. Parlamentariske irritationer • 2001 Liberalisering af a-kassesystemet • 2003 Deltids-regulering • 2006 Reform af aktiveringssystemet • 2006 Forbud mod eksklusivaftaler

14. Transnationale irritationerEU-reguleringens påvirkningspotentiale

15. Transnationale irritationer - EU-reguleringen om vandrende arbejdstagere

16. Transnationale irritationer- EU-reguleringen om arbejdskraftens fri bevægelighed Viking-, Laval- og Rüffert- og Luxembourg dommene ændrede situationen

17. Nye borgere fra Øst Antal borgere fra nye EU-lande. Fra 2006 til 2010. Angivet i antal personer.

18. Østarbejdere (og tyskere) i forskellige brancher Arbejdstilladelser til borgere fra de nye EU-lande, 2004-2008 Bestand af arbejdstagere fra nye EU-lande og Tyskland, 2008-2010 Kilde: Jobindsats.dk.

19. Skillevejen - Lønforskelle i Europa Kilde: FedEE Pay in Europe 2006 report. Gennemsnitsløn Medianløn

20. Perspektivering – social dumping Ændringer i gennemsnitslønnen Source: EIRO

21. Polakker i København Kilde: Polonia i København, Jens A. Hansen og Nana Wesley Hansen, 2009, FAOS • 73 pct. ikke kontaktet af fagforening • Tjener 14 kr. mere i timen hvis medlem og/eller tillidsmand på arbejdspladsen • 66 pct. mener at de ville have haft færre problemer, hvis de havde været organiseret

22. Samfundsmæssig betydning af social dumping • Ikke forskningsmæssigt belæg for at social dumping fører til negativ lønglidning! • Den cubanske historie! • Men: • - Reduceret lønstigning (Rockwool studiet efter EU-udvidelsen, 2007) • Fortrængning og forskydning (Rockwool studie af landbruget, 2009) • Lock-in effekt (Piore, 1979) • Ny europæisk arbejdsdeling • Måske midlertidig? • Det nye: • - Outsourcing af opgaver med ”råvaren" i Danmark • 30 pct. af servicejobs, Ericsson, 2010 • Slagterier (fra 9000 – 6000 jobs)

23. Status – 3 sektorers hidtidige ”løsninger” • Byggeriet • Administration (RUT-registret, Skat, AT) • OK • Pension, søgnehelligdage, • 48 timers møder, pligt til overenskomst • Tredjepartsansvar (DH) • Transport • Administration (vejtransportkontrol, godsbevilling, ikke RUT) • EU-regulering (cabotagekørsel) • OK • Adgang til lønsedler • ”Opklaringsmøder” • Informationsindsats • Industrien • OK • Bilag 8 forhandlingspligten • Pension (2 mdr.) • Outsourcing?

24. Lovgivningsstøtte • Overgangsordningen • Overenskomstdækning – (Laval-overenskomster) • RUT-registret • Ny 65 mio. kr. pulje • Revision af udstationeringsdirektivet/ kodificere konfliktret • Almengøring/mindsteløn ?

25. Regulering af mindsteløn i EU-landene + Norge • Lov om mindsteløn og almengyldige overenskomster: • Belgien, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Holland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien. • Lov om mindsteløn, men uden almengyldige overenskomster: • Bulgarien, Irland, Storbritannien, Malta, Rumænien, Cypern. • Ingen lov om mindsteløn, men har almengyldige overenskomster: • Østrig, Italien, Finland, Tyskland, Italien, Norge. • Uden såvel lov om mindsteløn som almengyldige overenskomster: • Danmark, Sverige • Vil en mindsteløn hjælpe Danmark – eller vil den ødelægge DDM?

26. Udfordringer – hvilke andre påvirkninger/udfordringer Hvilke udfordringer ser i for nationalstater i forhold til nationalt at opretholde funktionen med at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår?