TYSK

1. TYSK Afgangsprøve for 9. kl.

2. Program • Prøven • Det selvvalgte emne • Forberedende aktiviteter • Kompetencer • Valg af emne • Søgning af litteratur • Disposition (øvelse) • Fremlæggelse • Selve prøven • Pause… • Interaktion/samtale • Det gode spørgsmål • Formulering af spørgsmål (øvelse) • Trækning i praksis

3. Prøven er todelt • Redegørelse for et selvvalgt emne (5 min) 2) Samtale ud fra et spørgsmål, der trækkes. Spørgsmålet er stillet ud fra et af de overordnede temaer i tekstopgivelserne og kan ikke være det samme emne som det selvvalgte. (ca. 8 min)

4. Plan • Tilrettelægning af emner • Eleven udvælger prøvestof og fordyber sig i sit valgte emne (med læreren som vejleder) • Eleven udformer og afleverer disposition for den mundtlige prøve • Den mundtlige prøve gennemføres, og der gives karakter

5. Forberedende aktiviteter • Dialog • Øve selvstændig søgning og formidling • Disposition

6. Kompetencer • Reception: at forstå hvad man hører • Produktion: at gøre sig forståelig • Interaktion: at kunne indgå i samtale • Viden om kultur og samfundsforhold: at kende til kultur i tysksprogede lande og kunne reflektere over ligheder og forskelle i forhold til egen kultur.

7. Valg af selvvalgt emne • Emnet vælges ud fra tekstopgivelserne • Pas på sværhedsgrad • Begrænsning

8. Thema:Jugend Mein Thema:Jugendliche in der DDR Nach dem Krieg wurde Deutschland in Ost und West geteilt. Ich will erzähle, wie es in DDR Jugendlich zu sein war. 1) Die Verhältnisse für Kinder und Jugendliche in der DDR • Die Schule • Die Freizeit – Idole und Musik • Die junge Eltern 2) Die Jungen Pioniere • Der „neue Mensch“ • Die Ausweis • Aufgaben eines Pioniers 3) Die Jugendweihe • Die Weihe • Das Festprogramm 4) Die Freie Deutsche Jugend (FDJ) • Die Aufgaben der FDJ • Jugendprojekt Einsatz • Erich Honecker  Die Unterschieden der Gegenwart zwischen Ost und West Kann man immer noch die Unterschiede sehen?  

9. Elevark • Elevens navn og hold • Titel på selvvalgt emne • Titel på det overordnede tema, som det selvvalgte er valgt udfra • Kort begrundelse af emnet • Disposition • Kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger, der er anvendt i forberedelsen • Lærer- og elevunderskrift

10. Disposition • På tysk • 3-5 punkter • Punkterne beskrives kortfattet • Max 1 A4-side • Evt. billede • Tid – rum - logik

11. Øvelse • Lav et par forslag til dispositioner ud fra de emner I har haft.

12. Thema: SchuleMein Thema: Das deutsche Schulsystem. Alle Kinder beginnen an einer Grundschule, danach gehen sie nach Hauptschule, Realschule oder Gymnasium. EU und UN kritisieren das deutsche Schulsystem. 1. Das deutsche Schulsystem • Hauptschule • Realschule • Gymnasium 2. Kritik an dem Schulsystem. • EU’s Bildungsminister • UN Experte 3. Vergleichung mit das Schulsystem in Dänemark • Vorteile • Nachteile

13. Thema: Deutschland – die MauerDie Geschichte – der Mauer Deutschland verlor den zweiten Weltkrieg, Berlin wurde in vier Sektoren aufgeteilt. Viele Menschen haben darunter gelitten. Ich will die Geschichte der Mauer erzählen. 1) Der Mauerbau - 1961  • Die 12. bis 13. August • Deutschland – ein geteiltes Land und die politische Spaltung 2) Fluchtversuch • Der erste Fluchtversuch • Fluchtversuche aus ein Fenster 3) Fluchthelfern  • Die Öffnung der Mauer - 1989 • Die Öffnung der Mauer 4) Heute • Die Bagdadmauer

14. Thema – SchuleMein Thema – Gewalt in der Schule In den Medien spricht man oft über Gewalt in der Schule. Ich will von 2 Amokläufern erzählen und diskutieren wer schuld daran ist. 1. Gewallt in der Schule Mobbing und Häuslerei gegenüber Gewalt Wer? Sozial schwache Schülern 2. Ein Amokläufer aus Deutschland Robert Steinhäuser Was hat er getan? Warum? 3. Amoklauf in Virginia Seung-hui Cho Was ist passiert? Die Medien Warum? 4. Wer hat die Verantwortung?

15. Opgivelser 30-40 normal sider Opgivelserne kan være fælles for hele klassen eller individuelle for enkelte elever eller grupper af elever.

16. Opgivelser for selvvalgt Det anbefales, at eleven holder tekstopgivelserne inden for cirka fem normalsider til det selvvalgte emne, fra det fælles læste stof og/eller i form af individuelle tekstopgivelser.

17. Fremlæggelsen • Eleven må kun medbring den godkendte disposition (uden tilføjelser) • Eleven skal løsrive sig fra sit papir • Fremlæggelsen må ikke bære præg af oplæsning

18. Selve prøven • Eleven redegør for sit selvvalgte emne • Eksaminator kan stille korte, uddybende og præciserende spørgsmål til eleven. • Censor kan stille afklarende spørgsmål. • Eleven trækker et igangsættende spørgsmål • Lærer og censor går i dialog med eleven

19. Forløb iflg. Vejledning til prøverne i faget tysk • Senest i marts brainstormer læreren og eleverne sammen over mulige emner inden for de forskellige temaer, der er arbejdet med i løbet af året. • Læreren researcher på materiale, der kan inspirere eleverne, herunder hjemmesider, bøger, film, dvd/video og blade. • Derefter ser eleverne på materialet, lader sig inspirere og ser, hvad de kan bruge. Denne fase handler om læsning efter hovedindhold af materialet, om udvælgelse og sortering. • Eleverne vælger emner og brainstormer individuelt over dette.

20. • Senest i april udarbejdes en disposition. Eleverne vælger tre til fem punkter, som de vil uddybe i deres selvvalgte emne, og de lægger sig fast på tekstopgivelserne. Teksterne til det selvvalgte emne, cirka fem normalsider, holdes inden for den fastsatte ramme for tekstopgivelser. • Eleverne skriver korte, mundrette tekster til de forskellige punkter i deres disposition. Dispositionen skal være færdig inden udgangen af april. • Derefter tilegner eleverne sig stoffet, så de er fortrolige med deres redegørelse. • Der gives et passende antal timer til at arbejde med teksterne, cirka seks til otte timer.

21. Dilemma • ”Når arbejdet med det selvvalgte emne er afsluttet, og dispositionen er afleveret, ophører vejledningen.” • Det må ikke være udenadslære, men hvordan undgås det?

22. Pause

23. Prøven er todelt • Redegørelse for et selvvalgt emne (5 min) 2) Samtale ud fra et spørgsmål, der trækkes. Spørgsmålet er stillet ud fra et af de overordnede temaer i tekstopgivelserne og kan ikke være det samme emne som det selvvalgte. (ca. 8 min)

24. Igangsættende spørgsmål • Der er ingen forberedelsestid • Ikke overhøring i tekster • Ikke længere referater

25. Spørgsmålet skal: • behandle emneområder, som ligger tæt på elevens dagligdag og interesser • være inden for et andet emneområde end det, som eleven har valgt som selvvalgt emne • være formuleret i et forholdsvis enkelt sprog • være relativt enkelt at gå til, men også rumme udfordringer for de dygtige elever.

26. Spørgsmålet kan: • Indeholde billedmateriale/collage

27. Eksempler • EineArbeit? EinTraumberuf? • Zuschauer oder aktiv? Sitzen oder bewegen? • Sport – istLeistungssportgesund? • Bergsteigen – Wahnsinn oder Sport? Risikosport – warum? • Sport in der Schule – Sport in der Freizeit. Möglichkeiten und Begrenzungen? • Ferien und reisen – allein, mit Freunden oder mit der Familie? • Ferien – einfach zu Hause bleiben oder verreisen? • Ferien – Geld verdienen oder Geld verbrauchen?

28. Øvelse • Gå sammen med 2-3 fra en anden skole • Hvilke emner har I? • Lav min. 3 spørgsmål

29. Was geschah an der Mauer?

30. Wie kann man Gewalt in der Schule verhindern? Text: • 25.Juni: ErfurterAmoklaufistaufgeklärt • Doku fraefteråret • 1999: Mord an einer Meißener Lehrerin • Chronologie des Grauens • Ein Held, der keiner sein will

31. Antal spørgsmål • Spørgsmålene må max bruges 2 gange også • selvom det er over 2 dage • Sidste elev skal have 4 at vælge imellem

32. Før: 27 elever => min 30 spørgsmål / 15 forskellige Nu: 27 elever => måske 37/ 19 forskellige

33. Temavalg

34. Spørgsmål