Implementering af ernæringspolitikken ved en klinisk sengeafdeling

1. Implementering af ernæringspolitikken ved en klinisk sengeafdeling Charlotte Mose, afd.sygeplejerske Steen Bonnema, overlæge, ph.d. Endokrinologisk afd.M, OUH 30.Oktober 2006

2. 15. Ernæringsscreening Kurven angiver, hvor ofte patienterne ernæringsscreenes efter Sundhedsstyrelsens vejledning (primær-screening = BMI, vægttab inden for 3 måneder, nedsat kostindtag, sygdomsgrad). Næste kurve viser andel af journaler, hvor det er dokumenteret om patienten er i ernæringsmæssig risiko.

3. 16. Andel af journaler, hvori det er dokumenteret, om patienten er i ernæringsmæssig risiko Kurven viser andel af journaler, hvori det er dokumenteret, om patienten er i ernæringsmæssig risiko.

4. 17. Registrering af kostindtag hos patienter i ernæringsmæssig risiko Kurven viser, hvor ofte der hos patienter i ernæringsmæssig risiko bliver registreret kostindtag samt hvor ofte patienternes kostindtag svarer til udregnet energi- og proteinbehov. OBS: Hvorvidt patienterne er i ernæringsmæssig risiko fremgår kun i 48% af journalerne (se fig. 16).

5. KLEPKLinisk Ernærings ProjektAfdeling M Projektgruppe: Charlotte Mose Hansen, afd.sygeplejerske Anete Thurøe, ledende klinisk diætist Annelise Hansen, klinisk diætist Steen Bonnema, afdelingslæge Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske

7. Ernæringspolitik rettet mod patienter indlagt i endokrinologisk afdeling M • Ernæring skal indgå som en integreret del af den ydede pleje og behandling • Ernæringstilbuddet skal tage udgangspunkt i den enkelte patients situation • Patienter og eventuelle pårørende skal informeres om kostens betydning for helbredet/behandlingen • Patienten skal informeres om, hvad han/hun selv kan bidrage med i forhold til at indtage en sufficient ernæring • Alle medarbejdere har ansvar for kostforplejningens kvalitet

8. Målsætning for intervention • Alle patienter der indlægges i afdeling M med forventet indlæggelse på mere end to døgn skal vurderes ernæringsmæssigt. • Eventuel intervention iværksættes inden for det første døgn.

9. Struktur og ansvarsfordeling - I Det er lægens ansvar at: • der opstilles kriterier for identifikation af patienter som er ernæringstruede • der ordineres sondekost og/eller diætist ved behov for en individuel udarbejdet ernæringsplan Det er sygeplejerskens ansvar at: • alle patienter ved indlæggelsen bliver screenet for ernæringsrisiko • der opstilles mål for ernæringsinterventionen og ordineres en kostform ud fra givne retningslinier • vurdere om der ligger eventuel anden årsag til grund for ernæringsrisiko fx i forhold til tandstatus, tyggefunktion, etc. • patientens ernæringstilstand monitoreres • ovenstående punkter dokumenteres i sygeplejejournalen

10. Struktur og ansvarsfordeling - II Det er diætistens ansvar at: • medvirke ved vejledning og implementering af screeningsredskaber • stille deres faglige viden til rådighed for afdelingens øvrige personale således man på kvalificeret vis kan varetage intervention • udarbejde individuel ernæringsplan for patienter hvis behov ikke tilgodeses i gældende standardtilbud for ernæring i afdeling M

11. Overordnet målsætning • At opnå en viden om i hvor høj gradman kan udarbejde og implementere screeningsredskaber som mål for antal af ernæringstruede, indlagte patienter i afdeling M • At måle om de patienter, der tilbydes ernærings-intervention får deres protein og energi behov dækket • Kvalitetsmål • Plan • Evaluering

12. Funktionsbeskrivelse for ressourcepersoner i forhold til ernæringsscreening – projekt KLEP

14. Primær-screening Identifikation af den ernæringstruede patient Terminale patienter ernæres efter evne Risikopatient ? (se forside) ja nej • Kostform ordineres • Patienten vejes x 1/uge • Risikovurdering gentages x 1/uge Sekundær screening (se ’Risikovurdering’ – tabel 2) Risikopatient? ja nej • Ernæringsplan • Beregning af energi- og proteinbehov (tabel 3) • Ernæringstiltag (tabel 4) • Monitorering (tabel 5) • Balanceberegning (tabel 5) • Patienten vejes x 2/uge • Målopfyldelse • Indtagelse > 75% i 3 døgn • Intet vægttab Ja (ved normal kost og sygehuskost) Ja (ved kosttilskud) nej • Udskrivelse • Patienten vejes. BMI ved indlæggelse og udskrivelse sammenlignes • Ved behov for ernæringsterapi registreres dette i plejerapport. • Ved behov udarbejdes statusbrev til hjemmeplejen af diætist • Kostform vurderes • Udfør ændringer vedr. mellemmåltider og tilskudsdrikke • Evt. supplement via sonde. • Fortsat monitorering og balanceberegning • Patienten vejes x 2/uge • Kontakt til diætist såfremt tilbud i afdelingen ikke opfylder mål

15. Klinisk ErnæringsProjekt (KLEP) Resultater fra et pilotprojekt ved afd.M, OUH Annette Thurøe Annelise Hansen Anne Holm Nyland Charlotte Mose Hansen Steen Bonnema 2004

17. ~ 18%

18. Mean: 13,4 ±1,9(SE) dage Mean for ikke risikopatienter: 7,1 dage P<0,001 dage

21. Patienter i ernæringsrisiko (n=41)

24. Beregnet energibehov hos pt. i risiko (n=41) Registreret energiindtag hos pt. i risiko (n=41)

25. Samhørende energiværdier (beregnet/registreret) hos pt. i risiko (n=41)

26. Mean: -2803 kJ Negativ energibalance: 87% af registreringer

27. Mean: -720 kJ Ikke opnået mål: 62% af registreringer

28. Beregnet proteinbehov hos pt. i risiko (n=41) Registreret proteinindtag hos pt. i risiko (n=41)

29. Samhørende proteinværdier (beregnet/registreret) hos pt. i risiko (n=41)

30. Mean: -29,9 g Negativ proteinbalance: 87%

31. Mean: -8,08 g Ikke opnået mål: 63% af registreringer

32. Heraf 11 i ernæringsrisiko

33. N=45 (11 i ernæringsrisiko) Mean: -0,53 ± 2,75 kg 147 kg

34. Summary • ~18% er i ernæringsrisiko, med en indlæggelses-periode dobbelt så lang som øvrige patienter • Registreringen er suboptimal • Hos ~25% er ikke registreret indtag • Manglende vægt (?) ved udskrivelsen hos hovedparten • Kun ~37% opnår mål for energi/proteinindtag • Uvist om screening har haft en signifikant effekt (ingen kontrolgruppe)

35. Resultater fra ’UPS’(Underernæring På Sygehuse) • ~ 22% af 750 pt. er i ernæringsrisiko • kun 25% heraf får dækket behov • 15% havde vægttab under indlæggelsen • Efter implementering af retningslinier: • vægtmonitorering: 39% → 65% af patienterne • fortsat kun 30% får dækket behov • Efter målrettet indsats: • 63% får dækket behov • større livskvalitet • forkortet indlæggelsestid i forhold til kontrolgruppe

36. Konklusioner • Resultatet mindst på niveau med ’UPS’ • Den praktiske implementering bør forbedres • Har givet mere focus på ernæring • Hurtigere og oftere intervention • Tidsforbrug uvist (cost-benefit?) • Ernæringsscreening er DGMA-standard • Ernæringsscreening anbefales at fortsætte • Behov for mere målrettet indsats (jvf.UPS)?

37. Status i dag • KLEP er implementeret i M1 og er integreret i den daglige pleje og behandling af patienten • Screeningsredskabet er tilrettet efter evalueringerne. • Monitoreringsredskaber er tilrettet efter evalueringerne. • Der er en ressourceperson i hvert team. • Plejepersonalet undervises ved nyansættelse i ernæringspolitik og screenings-/ monitoreringsredskaber • Der foretages ugentlig audit på alle indlagte patienter hvor sygeplejejournal tjekkes for dokumentation af ernæringsscreening og intervention (kvalitetskontrol) • Projektgruppen mødes ad hoc og samarbejder med tværfaglig udvalg for ernæring.