1 / 15

Musiksociologi

Musiksociologi. 19.03.2014 Opsummering: Æstetik, performativitet , genreteori Vejledning. Tekstgennemgang ved Mads. Hudson: “Regions and place: music, identity, and place”, Progress in Human Geography  30/5 (2006), s . 626-34. Reprise: Musikæstetik.

kristy
Télécharger la présentation

Musiksociologi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Musiksociologi 19.03.2014 Opsummering: Æstetik, performativitet, genreteori Vejledning

  2. Tekstgennemgang ved Mads Hudson: “Regions and place: music, identity, and place”, Progress in Human Geography 30/5 (2006), s. 626-34

  3. Reprise: Musikæstetik NB. Æstetik i et sociologisk perspektiv: Smag er et socialt fænomen. Vores rolle som analytikere/forskere/studerende er ikke at fælde normative domme, men at undersøge æstetiske kriterier, diskurser, fællesskaber, smagsdomme kritisk. • Det subjektive >< det objektive. • Smagsdomme. • Geniæstetik. • Absolut musik. • Autonom musik. • Det 20. årh.: Æstetikken teoretiserer og legitimerer kunsten (komponist-filosoffer, rockkritik mm.)

  4. Det musikalske værkbegreb (NB. Værkbegrebet opstår omkring 1800, samtidig med idéer om autonom og absolut musik). Musikalske ”værker”: • Afgrænsede. • Reproducerbare. • Skal kunne tilskrives nogen. Talbot (2000), s. 3-8 • Problemer med at bruge værkbegrebet om populærmusik: • Bruger man/vi ordet ”værk”? • Og selv vis man bruger det, er det så det samme som det ”vestlige” (klassiske) værkbegreb? • Se også Horns (2000) indledende bemærkninger.

  5. Horn (2000) • Stykke. • Identitet/karakter. • Præstation. • Autor (kreativitet -> autoritet). • Originalitet. • Status/kanonisering. • Aura (jf. Benjamin). • Ejendomsret • Skema (”blueprint”). Horns nuancering af begrebet ift. populærmusik: Performer-performance-performed Hvordan forholder værkbegrebet sig til ”populærmusikbegivenheden”? Hvordan forholder værkbegrebet sig til indspilningen/udgivelsen?

  6. Liveness’ økologi/økonomi.Historisk: IMPLOSION ”this is where simulation begins.” Jf. Baudrillard ”The current trend […] is for highlycapitalized producers to envision ”projectsthatcanberealized in manydifferent forms […].” (Auslander 2008, s. 29-30)

  7. Musik som performance Cook (2012): Grundlæggende problem: - Man tænker på performance som opførelsen af en ”tekst”. - Man opfører/performer noget. - Performance bliver sekundært til musikken. Løsning: - Vend problematikken på hovedet. • Tekster/værker er spor af performativ praksis. • Musik/performance er social. • Tænk på et manus snarere end en tekst.

  8. Musik som performance Cook (2012): Reorientering: Kig/læs/lyt horisontalt (forhold ikke performancen til ”originalen”, men til andre performances) Der er ingen original! Musikkens/værkets identitet ligger et sted imellem ”tekst” og performance.

  9. Tekstgennemgang ved Nanna Harman et al.: "Music and figure skating", Bateman & Bale (red.): Sporting Sounds, (Routledge, New York, 2009), s. 85-98

  10. Genreteori Genre er en grundlæggende kategori: • Strukturer musiklivet/musikalske fællesskaber (hvem lytter til/spiller med hvad, hvor og hvem). • Det skaber fællesskaber (en musikere kan have sin egen stil, men ikke sin egen genre). • Det skaber forskellighed (der findes ikke ”musik generelt”, kun forskellige slags musik). • Genre er sammenlignende (er en del af vores forventningshorisont ved enhver lytteoplevelse).

  11. Genreteori Hvordan skabes genre? Repetition: En genre repeterer tidligere musik og inviterer til selv at blive repeteret i fremtiden. - Både stilistisk og socialt. Genrer er dynamiske: De stilistiske træk kan ændrer sig, men genrekategorien kan fastholdes. Den sociale kontekst/brug kan ændre sig, selv om musikken ikke ændre sig stilistisk. Holt (2007), s. 20: Genrer: 1. Bliver grundlagt (og kodificeret). 2. Gennemgår yderligere forhandling

  12. Genreteori Genre er diskurs. Problem: Genrer udleder noget generelt af noget specifikt. Fordel: Genrer samler en række tilsyneladende usammenhængende stykker musik.

  13. Definition af begrebet ”genre” En ramme for at tænke om genrer, refleksivt snarere end normativt. Holt (2007), s. 18f: • Genre defineres i relation til genregrænser i musikalsk tekst og praksis i musikalske traditioner. • Social basis, der kan aflæses i kultur, steder, objekter, mennesker (subkultur, scene, magasiner, websites etc.). • Genrer konstitueres i netværk af kommunikation (der forstår stilarter i henhold til tradition).

  14. Tekstgennemgang ved Marie-Louise Baym: "The new shape of online community: The example of Swedish independent music fandom", First Monday 12/8, online publ.: http://pear.accc.uic.edu/ojs/index.php/fm/article/view/1978/1853 (sidstopdateret 08.08.2007)

  15. Sidste vejledning….

More Related