7 fluer med én skoletaske!

1. 7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK

2. ”…Som formalisertsamarbeidmellom Kulturdepartementet og Kundskapsdepartementetbefinner (DKS) seg i skjæringspunktetmellom kulturliv og skole. • Den kulturelle skolesekken er en vigtig del av norsk kulturpolitik. Skolesekken er også en vigtig del af kunst- og kunstnerpolitikken, ettersom den er en inntekstkilde for mange norske kunstnere og et viktigtgrunnlag for publikumskontakt for kunstnere og kunstinstitusjoner. • Skolesekken er imidlertid også, som navnet implicerer, et utdanningspolitisktiltak: aktiviteterne skal foregå i nær tilknytning til skolens daglige virksomhet, som støtte til arbeidet med å oppnå læreplanens mål og som et tillegg til og ikke erstatning for kunstfaglig undervisning.” Et samarbejdsprojekt på tværs af sektorer

3. ”Det skal være en varig ordning. Den skal (…) være for alle elever (…) Den (…) skal bidra til å realisere målene i læreplanværket (…) Ordningen skal ha høy kvalitet (…) Kulturelt mangfoldskal vektlegges (…) Bredde og variasjon skal også sikres (…) tilbudet (skal) være preget av regelmessighetpå alle klassetrin (…) DKS skal (…) forstås som et samarbeidstiltakmellom kultur og skole (…) I rollefordelingen mellom kultur og skole (…) har opplæringssektoren ansvaret for å leggeforarbeid og etterarbeid til rette for eleverne, mens kutursektoren har ansvaret for kulturinnholdet (…) vektlæggeslokal forankring og eierskap.” Samarbejdsprincipper

4. ”Tolkningen av begrepene og prinsippene kan (…) være høystulik. (…) Dette impliserer en pågående og varig kamp om makten til å definere, begrepsliggøre og fastleggehva som kan regnes som aktverdig kunst og kultur generelt, og også mer konkret når det gjelderhva som er ”god” og ”riktig” kunst og kultur for barn og unge i norsk skole.” Definitionsmagten?

5. Samarbejdstanken er rigtig god! • Det er de mange og vidt forskellige mål, der skal indfries gennem den, der kan spænde ben. Kan man virkelig slå så mange fluer med ét smæk? • Risikerer man ikke at sætte sig mellem en række stole, hverken at gøre det ene eller det andet fuldt ud og dermed miste mere end der egentlig vindes? Rammes eller tabes alle fluer?

6. Kan kunstnerisk frihed, kunst og kultur på kunstneriske og kulturelle vilkår uden videre forenes med kunst og kultur, der tilrettelægges som del af undervisningsformer og undervisningsmål? Centrale spørgsmål

7. Kan kulturlivets interessestyrede deltagelsesformer, der er knyttet til kulturelle arenaer – teatre, biffer, museer, koncertsale, operahuse - uden videre forenes med skolelivets klasseværelser og lære- og undervisningsplanstyrede processer? Flere spørgsmål

8. Kan det børn og unge i deres daglige kulturelle praksis opsøger og dyrker af interesse og lyst forenes med de skal lære for at kunne komme videre i arbejdslivet? • Børns kulturliv er deres eget projekt! • Det er kulturformidlingens opgave at prøve at bidrage til det Endnu flere spørgsmål

9. (…) Men til tross for disse tiltakene er ment å fremme kunstfagenes kår i skolen, ser det ut for at basisferdigheter og såkalte ”sentrale skolefag” bliver tillagt større vekt i politiske dokumenter om skole og utdanning. De estetiske skolefagene blit tillagt en merinstrumentellfunksjon i skolen, der motivering av skoletrøtte elever og støtte for læring i andre fag ofte framheves som viktigeegenskaper ved fagene.” Politiske argumenter

10. Man kan ikke placere uddannelsespolitik som kulturpolitikkens mål, medmindre man helt omdefinerer ’uddannelse’ til æstetisk praksis og den viden og indsigt i æstetiske processer, der er på færde her. Lader man som ingenting risikerer man at nedlægge kulturpolitikken. Det ville være synd. Den spiller en central rolle i vores liv! Folkeskoleuddannelse som kulturpolitisk mål?

11. Bogen inddrager kunstpædagogik som grundlag, men inddrager hverken æstetiske kulturteorier om det æstetiskes hverdagsbetydning eller kunstteorier om det æstetiskes betydning i møder med kunst. Hvor er æstetikken?

12. Stiller de senmoderne vilkår og digitaliseringen ikke nye krav både til kulturpolitik og uddannelsespolitik? • Kan vi blive ved at se begge dele som del af et klassisk oplysningsprojekt, der bidrager til dannelse, social lighed, empowerment, demokrati og myndiggørelse? • Er det ikke på tide at se nye kulturpolitiske rationaler i øjnene – ekspressive f.eks.? Mangler der ikke et nyt kulturpolitisk rationale?

13. Der skal tænkes nyt i forhold til de rum, formidlingen foregår i og de betingelser, den foregår på. • Kulturformidlingsdimension skal fornyes så radikalt, at de kan finde ud af, at der kan være noget at hente, når man oplevelsesmæssigt mister sig selv og for en stund deltager et andet sted. Børns vurderinger kræver nytænkning

14. Skeln mellem de aktiviteter, der skal indgå i skolens liv, og de aktiviteter, der skal bidrage til børn og unges kulturliv. • Skil det ad, arbejd bevidst med forskellen og mindsk spændingen i spændingsfeltet! • Øg dynamikken! Konsekvens

15. ”Det kan bety, at de bliver mer og merlike. Det kan reducere krysspresset de opplever. Samtidig kan det hindre skolesekkforvalterne i å kaste se gut på dyptvann og velgeutradisjonelle løsninger. • Det kan også begrensevariasjonen i det tilbudet som gis. Utviklingen av felles normer, rutiner og regler pekermot en institusjonalisering av feltet. Dermed kan vi spørrehva det betyr at skolesekkforvalterne påvirkes i samme retning?” Institutionalisering af skoletasken?

16. til vanlig hører disse politikkområdene til ulike sfærer, eller ulike ”sektorer” i forvaltningen. • Den kulturelle skolesekken har imidlertid som intensjon å integrere og realisere politiske mål knyttet til begge sektorer, og er i så måte et unikt tiltag.” Kulturformidling og uddannelse

17. ”Den utdanningspolitikken som føres i et land eller et samfunn har også betydning for hvordan kulturen i samfunnet formidles, oppleves og videreføres. Med en slik bred forståelse av kulturpolitikk og kulturpolitiske kjennetegn kan utdanningspolitikken ses som en del av kulturpolitikken. Det er denne forståelse vi ønsker å leggevekt på i dette kapitlet.” Bogens kulturbegreb

18. ”Det er et påfallendetrekk i datamaterialet vårt at det er liteavvisning og få kritiske røster. (…) Det er vanskelig å oppfattebegeistringen og oppslutningen om ordningen som noeannetenn en styrke.” Begejstring – mangel på kritik

19. Bevar glæden og stoltheden! Dyrk det kritiske potentiale. • Del skidtet, så nogle arrangementer tjener skolens liv, andre børns rigtige kulturliv. • Brug rigtige arenaer, som ramme om kunst og kultur på egne betingelser. • Giv børn og unge mulighed for selv at vælge på tværs af klasser og kammerater. • Der ligger en række fantastiske muligheder, hvis I ser lidt stort på den politiske retorik og forvalter til begge sektorers fordel. Konklusion