200 likes | 1.35k Vues
Institutioner er. fllesskaber der hnger sammen i kraft af socialt praktiserede logikkeren institution fordi den rummer konventioner for handling, sanktionerede forml og sociale forpligtelser adfrdsmnstre etableret over tid som "mden at gre tingene p" (Richard Jenkins)p n og samme tid "
E N D
1. Institutionslogikker og konflikter
Med afst i Eva Gullvs artikel Institutionslogikker som forskningsprojekt og Barbro Lenner-Axelson & Ingela Thylefors: Om konflikter hjemme og p arbejde
2. Institutioner er
fllesskaber der hnger sammen i kraft af socialt praktiserede logikker
en institution fordi den rummer konventioner for handling, sanktionerede forml og sociale forpligtelser
adfrdsmnstre etableret over tid som mden at gre tingene p (Richard Jenkins)
p n og samme tid produkter af hvad mennesker gr og konstituerende for handling (s. 56) Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
3. Institutionslogikker
De sammenhnge der kan forklare udformningen af en konkret praksis (s. 55)
Tjener til forml at opretholde og reproducere den institutionelle orden
En mde at begribe praksis p
Er vsentlige logikker, der regulerer praksis ved at definere orden og normalitet Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
4. Institutioner indebrer
At man legitimerer former for social kontrol
At man overholder konventioner
At man reproducerer rationaler Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
5. Magt Praktiseres i institutioner
Genereres i institutioner
Gennem den sociale kontrol, som er en ikke i talesat og ikke fokuseret del af institutionens sociale samvr (arkitektur, materialevalg, opdelinger, kategoriseringer) Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
6. Reproduktion af institutionslogikkerne undersges i forhold til fire temaer:
Tilpasning
Modstand
Afmagt
Hndhvelse Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
7. Tilpasning Udtrykker accept af regelstningen
Sekundr tilpasning en mde at hndtere social kontrol, hvor den sociale orden p den ene side accepteres og p den anden side omgs men p en mde der ikke stder ordenen
Giv eksempler p hvor i er stdt p tilpasning ifht. institutionslogikker Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
8. Modstand Handlinger der udtrykker opposition til regler og orden
Udfordrer gldende institutionslogikker
Modstanden er aktiv
Gennem brugerens modstand legitimeres institutionslogikkerne
Giv eksempler p hvor i er stdt p modstand mod institutionslogikker Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
9. Afmagt Ritualiserede handlinger selvom vi godt ved at det ikke virker
Tydeliggr institutionslogikkerne ved at understrege behovet for, at ordenen opretholdes
Afvisninger som udtryk for afmagt
Fravr af analyse
Kalder p handling noget skal gres for at fjerne frustrationerne
En regulerende kraft i aktrernes samspil
Giv eksempler p hvor i mder den afmgtige holdning til institutionslogikker Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
10. Hndhvelse En reaktion p tilpasning, modstand og afmagt
Genereres af overskridelse af konventioner
Tages i anvendelse, nr der forekommer modstridende mder at handle og opfre sig p. (s. 70)
Nr handlingerne ikke er i overensstemmelse med den institutionelle logik
Synliggjorte magtformer
Kontrol af dominansformer og normalitetsopfattelser regulerer den institutionelle praksis
Giv eksempler p hvor i er havnet i situationer hvor i mere eller mindre ureflekteret har hndhvet institutionslogikker Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
11. I harmoni eller ej med logikkerne Vi kan pesudo-indordne os institutionslogikkerne
Vi er tilsyneladende i overensstemmelse med logikkerne, men???
Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
12. Fra konformitet til kritisk analyse Kritisk analyse af vigtige problemer
Oprigtig og kritisk feed-back mellem gruppemedlemmer
At lytte til andres forslag/ider til problemlsning
At arbejde flere smgrupper parallelt med forskellige lsninger til dilemmaer eller problemer
Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
13. Rigtigt og forkert Institutionslogikker
Kollektive retningslinier
Forskelle og ligheder
Ghandis bde-og-syn frem for et enten-eller-syn Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
14. At identificere konfliktomrderne Vsentligt at identificere konfliktomrderne:
Individuelle konflikter (Intrapersonelle) Samvittighedsproblemer, aggressionshmning, ambivalens.
Mellemmenneskelige konflikter (Interpersonelle) - fakta, vurderinger, sagsforhold, personkemi.
Systemkonflikter (Apersonelle) ml, roller, struktur, ressourcefordeling.
Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
15. Summegrupper
Giv eksempler p hvordan de forskellige typer konflikter griber ind i hinanden
Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
16. Konfliktprvention Organisere vk
Undvige
Foregribe
Hvornr kan hvad vre relevant???
Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
17. 3 gode sprgsml til konflikthndtering
Hvad handler konflikten om
Hvorfor er man uenige
Hvor i udviklingen fra latent til ben konflikt befinder man sig
(Lener-Axelsson og Thyllefors s. 183) Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard
18. At afslutte konflikter Konflikter skal ikke bare forebygges og behandles, men ogs afsluttes
Alle skal have en oplevelse af at have fet mulighed for at gre deres synspunkter gldende at have en stemme
Anerkendelse og gensidighed
(Lener-Axelsson og Thyllefors s. 188)
Konfliktforstelse og hndtering, februar 2012, Lulu Nrregaard