1 / 30

Geovidenskab A i praksis - i teorien

Geovidenskab A i praksis - i teorien. Philip Kruse Jakobsen Silkeborg Gymnasium Nov. 2011. Hvordan kan . Meteorkratere. SPØRGSMÅL: Hvordan ved vi hvor gamle meteorkratere er? Hvordan kan vi bestemme størrelsen af den ansvarlige meteor? Hvad er konsekvenserne af et meteornedslag?

nituna
Télécharger la présentation

Geovidenskab A i praksis - i teorien

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Geovidenskab A i praksis - i teorien Philip Kruse Jakobsen Silkeborg Gymnasium Nov. 2011

  2. Hvordan kan

  3. Meteorkratere SPØRGSMÅL: • Hvordan ved vi hvor gamle meteorkratere er? • Hvordan kan vi bestemme størrelsen af den ansvarlige meteor? • Hvad er konsekvenserne af et meteornedslag? Kernestof: • Kinetisk energi og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden. • Planeten Jorden som en del af solsystemet samt grundtræk af den fysiske beskrivelse af universet og dets udviklingshistorie. • Absolut datering og relativt tidsbegreb, herunder stratigrafi. Kompetencer: • Tilrettelægge, beskrive og udføre observationer og eksperimenter såvel i felten som i laboratoriet • Behandle empiriske data med henblik på at opstille og diskutere matematiske sammenhænge mellem variable • Analysere og fortolke strukturer og udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser

  4. Fra Ingeniøren, 12 marts 2010

  5. Meteorkrater

  6. MARS observation PROBLEM Ser alle kratere ens ud? Hvilket krater er ældst? Hvordan ser man forskel på meteor- og vulkankratere?

  7. Månen i Google Earth

  8. På opdagelse i Google Earth

  9. Modelverden - eksperiment Hvordan skal vi fortolke den matematiske model? Hvilke gyldighedsområde har modellen? Sammenhæng mellem model og virkelighed?

  10. Månens dannelse • Blev Månen dannet samtidigt med Jorden eller senere i et planetsammenstød? Indsynkning af jernkerne. Densitesmålinger af bjergarter. Beregning af Månens metalkerne.

  11. Senere…..et andet sted…

  12. Information 3. maj 2011

  13. Hvorfor svinder isen i det Arktiske område? Opstilling af tre videnskabelige hypoteser: • Hypotese A: Naturlig svingning. • Hypotese B: Det skyldes ændringer i luften/stråling. • Hypotese C: Det skyldes ændringer i havet.

  14. Erkend problemet gennem autentiske data…

  15. Her arbejdes med: • Begrebet anomali. (hvordan bestemmes referenceperioden) • Identificere rumlige mønstre på kortet. • Hvor er opvarmningen størst over land eller vand? • På hvilket tidspunkt på året er anomalien størst? • Hvordan er datadækningen?

  16. Problem: Isen smelter i Arktis

  17. Problem: Isen smelter i Arktis

  18. Spørgsmål knyttet til observationer af virkeligheden? 1. Hvordan kan man indsamle målinger om historisk klima? • Problemer med rumlig og tidslig opløsning. Øvelse med temperaturdata. • Egne feltmålinger af mikroklima, IR og termometerundersøgelse i GEOTOP. (Hvorfor er temperaturen forskellig?) • Problemfelt: Varmeøer, konstruktion af kort ud fra begrænsede målinger. (måling af temperaturer i byerne) • Hvordan kan man indsamle målinger om fortidens klima? iskerneboringer. (isotoper) 2. Hvordan kan klimaet svinge på naturlig vis? • Forcering (strålingsbalance, drivhuseffekt, inklination mv.) • Feedbacks (vanddamp, Albedo mm.) Spørgsmål knyttet til modelverdenen?

  19. ”Virkeligheden” Havisudbredelse på nordlig havlkugle

  20. ”Virkeligheden” Iskernedata

  21. ”Virkeligheden” Kortlægning af afsmeltningen fra Satellit

  22. ”Modelverdenen” Is-Albedo modellen

  23. ”Modelverdenen” Albedo-overfladetemperatur

  24. Opgaver i forbindelse med den skriftlige eksamen

  25. Argumenter ved brug af Figur 1 og 3 for at området omkring Sumatra er en del af en subduktionszone Figur 3: Topografi for området samt vulkaner Figur 1. De pladetektoniske forhold i det nordøstlige indiske Ocean.

  26. Bestem ud fra figur 2, hvor lang tid der går fra P-bølgerne når Sydafrika til S-bølgerne når Sydafrika. Antag, at P- og S-bølgerne bevæger sig langs en ret linje mellem epicenteret og Sydafrika, og beregn vha. denne tidsforskel, hvor langt der er fra Sydafrika til jordskælvets epicenter. Figur 2. Seismogrammer, der viser Sumatrajord-skælvet d. 26. december 2004 i et tidsudsnit på to timer. Et jordskælv udløser en række forskellige bølgetyper. Den hurtigste bølge kaldes P-bølgen, og den antages her at bevæge sig med en fart på 9,0 km/s. Den næsthurtigste bølge kaldes S-bølgen, og den antages her at bevæge sig med en fart på 6,5 km/s. På figuren er det ved seismogrammet fra Sydafrika markeret, hvilke rystelser der svarer til ankomsten af henholdsvis P- og S-bølger.

  27. Meget tyder på at Danmark for 9000 år siden blev ramt af en tsunami som følge af et gigantisk jordskred i Norge. På figur 4 ses et profil som er dateret til netop denne begivenhed. Diskuter om man på figur 4 kan se spor efter en katastrofisk flodbølge som en tsunami.

  28. Brevkassespørgsmål: Kære Prof. Bjergkasse. Min far påstår at energien der slog de mange mennesker ihjel ved tsunamikatastrofen i 2004, kom fra radioaktive henfald i Jordens indre. Kan det virkelig passe? Venlig hilsen, Vibe (17 år) • OPGAVE: Skriv et passende svar til gymnasieeleven Vibe.

More Related