1 / 27

FRA POLITIK TIL VIRKELIGHED - HVORDAN GØR MAN?

FRA POLITIK TIL VIRKELIGHED - HVORDAN GØR MAN?. Om implementering af handicappolitik i kommunerne Oplæg på Nyborg Strand, 12. maj 2009 Steen Bengtsson . Handicap: mange års rivende fremgang Sociale udgifter til handicap 1995-2007: mere end en fordobling. Strukturen i handicappolitikken.

porsche
Télécharger la présentation

FRA POLITIK TIL VIRKELIGHED - HVORDAN GØR MAN?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. FRA POLITIK TIL VIRKELIGHED- HVORDAN GØR MAN? Om implementering af handicappolitik i kommunerne Oplæg på Nyborg Strand, 12. maj 2009 Steen Bengtsson

  2. Handicap: mange års rivende fremgangSociale udgifter til handicap 1995-2007: mere end en fordobling TITEL

  3. Strukturen i handicappolitikken • Politikgenerator på statsligt plan: • Det Centrale Handicapråd 1980, Center for Ligebehandling 1993, Minister med ansvar for handicap og tværgående embedsmandsudvalg 1999 • På kommunalt plan derimod, før 2007: • Indtil 2007 administration af lovgivningen, og mange steder ikke så meget mere TITEL

  4. Hvad har den statslige handicappolitik betydet på det lokale plan? • Det sociale område: • Ankesystemet lægger en bund for behandlingen af den enkelte ansøger, men der er store forskelle hvad angår politik og planlægning • Trafik, byggeri, skole, kultur, fritid: • Det ved vi meget lidt om – men alt tyder på at der også her er store forskelle, ikke mindst i hvor meget fokus der er på handicap TITEL

  5. Nu har kommunerne selv en handicappolitik - og et råd der skal sørge for implementeringen • En formuleret handicappolitik • - det kan påvises at en skriftlig handicappolitik har betydning for handicappede menneskers livskvalitet • Men at have en politik er ikke nødvendigvis det samme som at gennemføre den i praksis • – det er ikke sikkert at man implementerer den! TITEL

  6. Forskning i implementering • Går tilbage til Philip Selznik: TVA and the grassroots • Bliver de politiske beslutninger ført ud i livet ? • Hvordan sker det? • Hvorfor og hvorfor ikke? TITEL

  7. Er der implementeringsproblemer på handicapområdet? • Ja, det er der • Overholdelse af helt klare regler • Fx krav til tilgængelighed i byggeri • Omsætning af generelle principper i handling • Sammenhæng i indsatsen, fx barn - voksen TITEL

  8. En ”Integreret implementeringsmodel” • Implementeringsgraden afhængig af • Rammebetingelser • Om mål og midler hænger sammen • Samspil mellem organisationer • Frontpersonalets viden, holdninger og adfærd • Ledelse, organisation, bureaukrati • Hvordan målgruppen inddrages TITEL

  9. Rammebetingelserne er meget vigtige for målrealiseringen • Er der fokus på handicap? • Målgruppen: hvem handler det om? • Handicappede som en minoritet • Legitimitet – i forhold til mange andre grupper • Lokalt arbejds- og uddannelsesmarked TITEL

  10. Politikkens midler • Instrumenter til at styre det offentlige • Central regulering • Netværk der kan anvendes i styring • Instrumenter til at styre borgerne • Regelstyring og tvang • Økonomisk støtte/afgifter • Information (vejledning) • Behandling/service • Bedre politik-design kan lette implementeringen TITEL

  11. Samspilsproblemer mellem organisationer • Implementeringens kompleksitet • Implementeringens aktører har afvigende interesser og konkurrerende opgaver, perspektiver, prioriteringer, tidshorisonter (Pressman & Wildavsky) • På handicapområdet: kommunale forvaltninger, lokalpolitikere, faggrupper, ”institutioner”, handicaporganisationer, ”selvbestaltede grupper” TITEL

  12. Samspilsproblemer Implementering fordelt mellem sektorforvaltninger og underafdelinger • Hvem koordinerer på kommuneniveau: • Det lokale handicapråd • Sekretariat – afdeling? • Hvem koordinerer på individniveau • En sagsbehandlerkoordinator • Brugerne selv • Samspil mellem normal- og specialtilbud TITEL

  13. Hvad kan der gøres? • Det handler om at opbygge afhængighedsrelationer • Det lokale Handicapråd giver fokus og koordinering • Har det tilstrækkelig politisk tyngde? • Sekretariatets muskler, organisatoriske placering • Er der tilstrækkeligt politisk commitment? TITEL

  14. Bureaukratiet: det store dyr i åbenbaringen • Klassisk bureaukratiteori (Max Weber) • Bureaukraten underlagt love, regler og ordrer fra overordnede – private anskuelser er irrelevante for adfærden • Magten hos de folkevalgte • Bureaukratiets jernbur • Nyere bureaukratiteori (Michel Crozier) • Bureaukratiets onde cirkel TITEL

  15. Frontpersonalet: Et hjul i maskineriet – eller små politiske beslutningstagere? • Moderne teori om frontpersonalet (Michael Lipsky) • Betydeligt skøn hos mange grupper af frontpersonale – inden for og uden for love, regler og retningslinjer • Lovkrav følges i varierende omfang • Frontpersonalets baggrund, viden og holdninger påvirker dets adfærd • Frontpersonalet er vigtige politiske beslutningstagere TITEL

  16. Frontpersonale-adfærd – begreber 1 (især sagsbehandling) • Myndighedshandlinger • Målretning • Indsatsomfang • Foranstaltningsvalg • Stil, væremåde, fx: • Formalisme vs. fleksibilitet • Tvangsorientering vs. tillidsfuldhed • Professionel distance vs. personlig involvering TITEL

  17. Frontarbejderadfærd – begreber 2Mestringsstrategier (Lipsky) • Begrænsede ressourcer gør at frontarbejderen: • Skyder genvej ved hjælp af mestringsstrategier • Begrænser efterspørgslen • Rutiniserer arbejdet • Grove klassifikationer • Tommelfingerregler - standardprocedurer TITEL

  18. Frontarbejderadfærd – begreber 3 Mestringsstrategier (Lipsky fortsat) • Begrænsede ressourcer gør at frontarbejderen: • Skummer fløden • Dominerer samtalerne med klienterne • Modificerer mål og klientopfattelser • Afhænger også af ønske om faglig udfordring • Ens eller forskellig adfærd? TITEL

  19. Markarbejdernes viden og holdninger • Markarbejdernes adfærd påvirkes af deres • Baggrund, specielt profession • Viden • Frontarbejderne er vigtige beslutningstagere • Formelt set administrerer de en lov • Reelt set giver de det en politisk drejning TITEL

  20. Markarbejdernes viden og holdninger • Markarbejdernes adfærd påvirkes af holdninger: • Til lovgivningen • Til dens instrumenter (krav, foranstaltninger) • Til målgruppen • Tolerance (interventionisme) • Modvilje (mistro) • Hvad de mener er en ”Passende arbejdsbyrde” TITEL

  21. Ledelsens betydning for frontpersonale-adfærd • Lille forskningsmæssig viden • Den politisk-administrative ledelses rolle er tilsyneladende relativt beskeden • Ledelsens effekt kan være indirekte via holdningsbearbejdelse, efteruddannelse og organisering • Ledelseseffekter kan være betinget af synlighed af frontarbejderadfærd, personalets viden og motivation, ledelsesredskaber TITEL

  22. Begrebet ”governance” - specielt netværksstyring (Rod Rhodes) • Gensidig afhængighed mellem organisationer • Interaktion for at udveksle ressourcer og forhandle om • opnåelse af hinandens målsætninger • Interaktion på baggrund af tillid og reguleret af regler der er forhandlet og godkendt af netværkets medlemmer • Betydelig grad af autonomi i forhold til den myndighed som huser netværket TITEL

  23. Sektoransvar – en form for netværksstyring • Handicap er et tværgående område • Handicap er noget man nemt glemmer • Handicap er uoverskueligt hvis ekspertisen ikke er der • Et netværk med fokus på handicap og forbindelse til alle områder er løsningen • På landsplan Det Centrale Handicapråd • På lokalt plan kommunens handicapråd TITEL

  24. Multilevel analyse af handicap 2006- niveau 1: individvariable • Mennesker med handicap opstået af sygdomme oplever større ekspertise og er alt i alt mere tilfredse • Folk i frivilligt arbejde oplever mindre ekspertise • Mennesker med behandleruddannelser oplever større koordinering – det samme gør de der har en mor • De der selv betaler mere er mere tilfredse med kommunen TITEL

  25. Multilevel analyse af handicap 2006- niveau 2: kommunevariable • I kommuner med handicapråd er der bedre koordinering • I kommuner med større handicapbudget er man mere tilfreds – dog kan det måske stille større krav til koordinering • I kommuner med handicappolitik har mennesker med handicap højere livskvalitet • Store administrationsudgifter – folk er mindre tilfredse TITEL

  26. Målgruppernes og omgivelsernes betydning • Borgerne som objekter eller subjekter (med-producenter) • Borgerinvolvering • Borgerne som modspillere eller medspillere • Lyttemøder som feedback model TITEL

  27. Konklusion • Implementering er ikke automatik, men en politisk proces • Meget kan gå galt • Men processen kan faktisk påvirkes, så målopfyldelsen forbedres, bl.a. gennem • Bedre sammenhæng i politik mellem mål og midler (evidens) • Strukturering af samarbejdsrelationer • Netværksstyring, lokale tillidsrelationer TITEL

More Related