Færre hænder og flere opgaver – hvordan tackler vi det?

1. Færre hænder og flere opgaver – hvordan tackler vi det? Master Class, 19-4-2012 Køge Sygehus Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

2. Hvordan går det med kvaliteten i sygehussektoren?

3. Danske sygehuse: Flere indlæggelser – lavere dødelighed Danske Regioner. 11-4-2012.

4. Danmark – en succes! Herfra OECD. Health at a glance, 2009 Hertil

5. Dødelighed for AMI-patienter inden 30 dage fra indlæggelsen OECD. Health at a glance, 2009 DK

6. Et års overlevelse for kræftpatienter i Danmark Danske Regioner Dec. 2011.

7. Svar: Sygehussektoren kan – som en af de få sektorer i den offentlige sektor – dokumentere støt stigende kvalitet

8. Hvordan går det så med produktiviteten? Får vi noget for pengene?

9. Stigende produktivitet på sygehusene Produktivitetsudviklingen i danske sygehuse. Indekseret. Strejke Danske Regioner. 12-8-2011

10. Svar: Sygehusene kan – som den eneste sektor i den offentlige sektor – dokumentere stigende produktivitet år efter år

11. Hvordan går det med udgifterne?Har der været stadige nedskæringer i de senere år?

12. Udgifter til det danske sundhedsvæsen Mia. kroner 2004 -2008. Faste priser. 124,5 125 120,8 120 114,0 115 110,8 (% afoffentligeudgifter) 110 107,3 105 (24,7%) (25,3%) (25,7%) (26,7%) (26,9%) 100 År 2004 2005 2006 2007 2008 DS.

13. Stigende udgifter til de somatiske sygehuse. Stagnation i psykiatrien

14. Stigende udgifter til sygehusene Den årlige vækst i regionernes sundhedsudgifter i procent. Faste priser Danske Regioner. 12-8-2011

15. Svar: Der har ikke været nedskæringer i sygehus sektoren. Tværtimod har sektoren været privilegeret i forhold til andre sektorer. Men sådan bliver det ikke fremover!

16. Jamen, har der ikke været fyringsrunder? Hvordan ser det ud med antallet af ansatte?

17. Antal ansatte i danske sygehuse LægerPersonale i alt 1935 1.000 15.000 1990 9.000 83.000 2008 13.300 96.000 I alle disse år var der cirka 20.000 senge i de somatiske sygehuse. Liggetiden gik fra 30 dage til 5 dage.

18. Udviklingen på danske sygehuse • 1935: 15 ansatte per 20 senge (heraf 1 læge og 5 sygeplejersker) • 2000: 80 ansatte per 20 senge (heraf 9 læger og 22 sygeplejersker) • Fra 105 interpersonelle relationer til 3160!

19. Udviklingen i antal ansatte på sygehusene1990 - 1999 1990 1999 % ændring Læger, i alt 8.921 10.284 + 14% overlæger 2.085 3.526 + 65% afdelingslæger 63 1.377 + 1.907% Sygeplejersker, i alt 23.620 27.967 + 16% oversygeplejersker 389 784 + 66% afdelingssygeplejersker 2.250 2.225 - 2% Personale, i alt 83.376 84.626 + 3% Møller Pedersen. Ugeskr Læger 2001;163:4908-9

20. Mange flere ansatte på sygehusene under Fogh og Løkke DSR, 2010

21. Lægemangel i Danmark?

22. Vi uddanner flest nye læger OECD. Health at a glance, 2009

23. Mange sygeplejersker i Danmark DK OECD. Health at a glance, 2009

24. Svar: På den lange bane har der været en enorm udvidelse af personalet på sygehusene.Danmark har mange læger og sygeplejersker i forhold til de allerfleste andre lande.

25. Jamen er der ikke mange flere indlæggelser og ambulante patienter?

26. Korteste hospitalsophold i Danmark DK OECD. Health at a glance, 2009

27. Svar: Jo, der er nu 6 gange så mange indlæggelser per tidsenhed plus de ambulante.Og der er mange flere informationer per patient.For mange?

28. Går pengene til det rigtige?Kunne man ikke med fordel prioritere anderledes?

29. Antal fedmeoperationer i Danmark Ni ud af ti foregår på private sygehuse Kilde: Danske Regioner, 2010.

30. Dyr sygehusmedicin i Danmark Danmark kunne potentielt spare 100-200 millioner kroner per år Danske Regioner 2011.

31. Medicinudgifter i sygehusene • Udgifter til sygehusmedicin: • 2000: cirka 1 mia • 2010: cirka 5,5 mia Medicinalfirmaerne siger, at det skyldes forsknings- og udviklingsomkostninger. Det er ikke rigtigt. ”Eksempler på uøkonomisk brug af lægemidler findes på næsten alle delområder, og det ville ikke være noget problem at spare flere mia. kroner* om året, uden at patienterne blev dårligere behandlet”. Peter Gøtzsche. Politiken 5-3-2011. (*Svarende til ca 5.000 sygeplejersker)

32. Hvorfor er medicinen blevet så dyr? • Hvorfor betaler vi overpriser for medicin? Der er tre grunde: - Medicinalindustriens massive markedsføring. - Medicinalindustriens kontrol med informationer om lægemidler. - Massiv korruption. Sundhedsvæsenet er en af de sektorer, hvor korruption er mest udbredt. Peter Gøtzsche. Politiken 5-3-2011.

33. Spild af penge i sundhedsvæsenet? Kun hos 10-20% af rygpatienter kan den medicinske diagnose forklare patienternes rygbesvær. På trods af den manglende sammenhæng mellem røntgendiagnose og rygsmerter anvendes røntgenundersøgelser i stigende udstrækning, og må i dag siges at have karakter af overforbrug. Lønnberg & Gannik, 2011.

34. Virkningsløse behandlinger? • På trods af, at hverken røntgen eller skanning bidrager til en afklaring af diagnosen, anbefaler danske regioner i samarbejde med de faglige organisationer, at læger og kiropraktorer skal kunne henvise direkte til MR skanning. • Røntgenundersøgelser af ryggen har to effekter: Højere patienttilfredshed og mere travle læger. Lønnberg & Gannik, 2011.

35. Aprilsnar i Region Sjælland? • Siden 1. oktober sidste år har man ikke længere bare kunnet møde op på skadestuen, hvis man er kommet til skade. Nu skal man altid ringe til akuttelefonen og lave en aftale, inden man møder op på skadestuen. Det fik Preben Johansson fra Slagelse at føle, da hans kone Lisbeth lørdag den 3. marts væltede på sin cykel, skriver Sjællandske. • Efter uheldet kører han hende på skadestuen i Slagelse. Der møder de en sygeplejerske, der som det første spørger, om de har ringet i forvejen. • "Det havde jeg jo ikke," fortæller en forbløffet Preben Johansson og fortsætter: • "Så kom der en sekretær og sagde, at jeg altså skulle ringe først, ellers kunne vi ikke komme til. Det stod jeg helt uforstående over for. Min kone havde slået hovedet og havde også mange smerter i skulderen. De spurgte, om jeg ikke havde en mobil, som jeg kunne ringe fra, men det havde jeg ikke," fortæller Preben Johansson. Han får derfor lov til at låne en telefon fra skadestuen, og han går udenfor og ringer. • "Det syntes jeg var lidt tosset. På det tidspunkt stod jeg lige uden for skadestuen og ringede med deres telefon til sikkert den samme sygeplejerske, som jeg netop havde snakket med," siger Preben Johansson. • Overlæge Connie Lærkholm på akutafdelingen i Slagelse kan godt forstå, at det virker mærkeligt. • "Det skyldes, at der ellers vil ske en dobbeltregistrering af patienterne, og det har vi simpelthen ikke tid til," siger overlægen til Sjællandske. • Hun understreger, at virkelig dårlige patienter dog altid vil komme til med det samme. TV2 Nyhederne 16-3-2012,

36. Svar: Der spildes tilsyneladende mange penge – til trods for vægten på evidens.Nøgleordet i fremtiden er prioritering:1. Væk med det, der ikke virker2. Mest muligt der virker for pengene3. Væk med ”sygdomme”, som borgerne selv bør betale forHer kan DSR spille en stor rolle

37. Går besparelser ud over kvaliteten?Eller sagt på en anden måde:Er der (nødvendigvis) sammenhæng mellem omkostninger og kvalitet?

38. Sammenhængen mellem udgifter og kvalitet i sundhedsvæsenet Kvalitet: Behandling, adgang, effektivitet, lighed, middellevetid, funktionsevne Rang (1-6) USA 6 CAN 5 4 AUS NZ 3 D 2 UK 1 Ross Baker m.fl., 2008 Udgifter$1000/indb. 6 2 5 1 3 4

39. Omkostninger og kvalitet ― følges de ad?En undersøgelse af 6 karkirurgiske afdelinger Kvalitet (målt som sårkomplikationer). Kvalitet B C + 0,5 E Lave omkostninger ―høj kvalitet 0 D F - 0,5 Høje omkostninger ―lav kvalitet A - .10 Omkost-ninger - 20.000 - 10.000 0 + 10.000 - 20.000 Hvenegaard & Gyrd-Hansen. 2010.

40. Kvalitet og pris på amerikanske hospitaler En undersøgelse af dødeligheden blandt 67.124 traumepatienter indlagt på 73 hospitaler Relativ pris Hospitaler med høj dødelighed var 62% dyrere end hospitaler med lav dødelighed 150 115 100 100 71 50 Dødelighedsniveau(Antal hospitaler) Lav Middel Høj (8) (56) (9) Glance et al. Ann Surg 2010;252:217-222..

41. Omkostninger og dødelighed En undersøgelse af 166.931 patienter med sepsis på 309 amerikanske hospitaler Dyrt og godt Dyrt og dårligt Billigt og godt Billigt og dårligt Lagu et al. Arch Intern Med 2011;171:292-299.

42. Virkninger af fyre-runderne i 2010 • Kortere ventetid (fra 67 til 58 dage) • Stigende patienttilfredshed (fra 90% til 93% tilfredse) • Stigende produktivitet • Faldende dødelighed blandt patienterne ”Det tyder på, at hospitalerne havde ansat for mange i 2009, og det ser ud til, at man har reduceret antallet af ansatte på en klog måde” Kjeld Møller Pedersen, Politiken, 29-5-2011.

43. Veje til højere kvalitet • ”En lang række undersøgelser af ældre patienter med AMI, hoftebrud og kolon cancer har vist, at mere intensiv behandling ikke forbedrer behandlings-resultaterne (og endog kan forringe overlevelsen en smule). Det forbedrer heller ikke patient tilfreds-heden eller den lige adgang til sundhedsvæsenet”. • ”Vejen til bedre kvalitet er bedre ledelsesbeslut-ninger, adgang til gode informationssystemer, forebyggende tiltag og andre investeringer, der bidrager til kvalitet og ”system performance””. Skinner et al. Health Affairs 2009;28:119-123.

44. Et stort antal vel gennemførte undersøgelser kan ikke finde nogen sammenhæng mellem pris og kvalitetDet tyder på et meget stort potentiale for bedre kvalitet for de samme penge!

45. Hvad er de store udfordringer i forbindelse med sygehusenes arbejdsmiljø?

46. Den grundlæggende udfordring • Sammenlignet med 1935 skal 6 gange så mange ansatte klare 6 gange så mange patientforløb (plus de ambulante) • Samtidigt er antallet af informationer (tests, prøver, scanninger osv) om hver patient steget med mindst en faktor 25 • Systemet skal altså kunne indsamle og anvende mindst 150 gange så mange informationer per tidsenhed

47. Nøgleopgaverne: • Koordinationmellem et meget stort antal ansatte og faggrupper • Indsamling og anvendelse af et meget stort antal informationer - På meget kort tid - For at løse en kompleks opgave, der somme tider handler om liv og død - På et meget højt kvalitetsniveau

48. Det er ikke nok, at de ansatte er dygtige til deres fag • De skal (også) kunne samarbejde: • Koordinering • Fælles sprog og viden • Fælles mål • Gensidig respekt • Kommunikation • Timing og hyppighed • Præcision • Problemløsning

49. Brobyggende social kapital og behandlingskvalitet i 9 hospitaler Kvalitet: Liggetid, smertefrihed, funktionsevne, patienttilfredshed Kvalitet ,48 6 4 8 5 3 9 1 2 7 ,43 Brobyggendesocialkapital Gittell, 2009:31. (Relationel koordinering) 4,22 3,84

50. Høj social kapital i hospitalerEn undersøgelse af hofte- og knæoperationer • Lav liggetid • Mange operationer per medarbejder • Høj funktionsevne efter operationen • Få smerter efter operationen • Høj patienttilfredshed • Høj trivsel blandt de ansatte