Lokaldemokrati gennem borgerinddragelse - Erfaringer fra processen i Ny Holbæk Kommune

1. Lokaldemokrati gennem borgerinddragelse - Erfaringer fra processen i Ny Holbæk Kommune

2. Baggrund: Tilgang: Fra 5 selvstændige kommuner til 1 ny og fælles 6. kommune Indbyggertal godt 68.000

3. Den nye kommunestørrelse: Skaber ændrede forudsætninger: • ny geografi (mange km2) • fra 77 til 31 folkevalgte politikere • behov for at arbejde med nye styrings- og dialogværktøjer.

4. Den grundlæggende struktur Holbæk Kommune er en helhed af by og opland. Holbæk by er kommunens attraktive og dynamiske center for handel, service og arbejdspladser, dens sociale og kulturelle mødested. Et kraftcenter for hele Nordvestsjælland. Oplandet er 17 selvstændigt bæredygtige lokalsamfund, hver med deres egen serviceforsyning og mødesteder, hver med et fællesskab der løfter fælles, lokale opgaver. Fra Ny Holbæk kommunes vision ”Hos os er der højt til loftet”.

5. Politisk organisering DGI 2009 Projekt X Projekt Y Projekt Z Projekt N Kommunalbestyrelse Økonomiudvalg Kommunalbestyrelse Politisk organisation Job, udd. og erhverv Kultur - Fritid Voksne 18 år … Børn 0 – 18 år Fysisk Infrastrukt. Stående udvalg Projekt udvalg Dialog udvalg 4. Udkast/NEH/vs 18.05.2005

6. Lokalforum Byråd Kontaktperson Udviklingsenhed DGI 2009 ØU Projektgruppedeltagelse Dialogudvalg Dialogudvalg Dialogudvalg Sekretariat enhedsinstitution 2 årlige dialogmøder ”Bestyrelse” Netværkskontrakt LOKALFORUM Andre foreninger Handels- standsf. Borger Enhedsinst. Borger Borger Gymnastik- forening Lokalt projekt: f.eks. integration Boldklub Menigheds- råd

7. Hovedprincipper for et ”LOKALFORUM” • Ligeværdig sammenslutning af lokale kræfter • Åbent forum med lokalt udformet særpræg • Dialog- og forhandlingsorgan • Kontraktpart i forhold til lokalt iværksatte projekter Vedtaget af Sammenlægningsudvalget

8. Fakta: Der er oprettet 19 lokalfora: 2 Lokalfora i Holbæk by (øst & vest) • ønske om sammenlægning 17 Lokalfora i oplandet • svarende til de 17 lokalområder i kommunen Lokalfora indgår i formaliseret samarbejde med det politiske system • Via 2 årlige dialogmøder med det politisk dialogudvalg • Via kontakt til fast tilknyttet administrativ tovholder • Via Sekretariatsbistand fra lokal enhedsinstitution (skole, børn, bibliotek m.v.) • Deltagelse i diverse projektgrupper • Kontraktsamarbejder med kommunen (forenings- og institutionsniveau)

9. Fakta: Alle lokalfora er i gang: - Har alle en tilknyttet borger-kontaktperson - Har alle udarbejdet/er ved at udarbejde en dagsorden til dialogmøderne i september. Dog er der forskel i aktivitetsniveauet • Nogle lokalfora mødes ofte og har nedsat flere projektarbejdsgrupper • Nogle arbejder allerede aktivt med nyhedsformidling • Via hjemmesider, information i lokalt omdelte blade m.v. Svært at konkludere noget entydigt allerede nu … men der er nok en tendens til, at de største bysamfund er lidt mindre aktive i lokalfora sammenlignet med de mindre bysamfund.

10. Eksempel på en dagsorden til et dialogmøde Indbydelse til Borgermøde / dialogmøde den 7. september 2006 Sted: Stestrup Skole Tid: kl. 19:00 til ca. 21:30 Dagsorden / Program 19.00 – 19.15 Præsentation og velkomst v/Marianne Geertsen og Mette Delfs 19.15 – 20.00 Debat om fremtidens svineproduktion i lokalområdet • Oplæg v/Henrik Bundgaard og Lars Palle 20.00 – 20.15 PAUSE 20.15 – 21.00 Orientering ved de fremmødte politikere   -De politiske mål og budget 2007 (Herunder heldagsskole, borgerservice) -Prognoser for serviceforsyning i området i fremtiden -Dialog om områdeplanen 21.00 – 21.15 Orientering om - sundhedsprojektet HEBRO -arbejdet vedrørende DGI-landsstævnet i 2009 21.15 – 21.30Orientering om mulig udvidelse af Nordvestbanen

11. ’What’s in it for me?’ • Politikernes og administratorernes gevinst: - aflaste det politiske system gennem øget lokal selvstyring - give politikerne et bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag - mobilisere lokalsamfundets ressourcer og skabe større lokal ansvarlighed overfor gennemførelsen af fælles løsninger • Foreningernes og borgeres gevinst: - øge det lokale engagement, styrke det lokale fællesskab og dets evne til lokal selvstyring: vi kan selv i fællesskab, og vi bliver bedre og bedre til det! - forbedre kontakten til politikerne og give mulighed for en løbende indflydelse på konkrete politiske beslutninger, der berører lokalområdet - øge indsigten i og forståelsen for politikernes målsætninger og prioriteringer, så man bedre kan manøvrere i forhold til disse

12. Vores generelle indtryk indtil nu • At der hele vejen rundt er positive forventninger og vilje til at få de nye lokalfora til at fungere • Men at der er usikkerhed om de nye roller og især om ’de andres’ rolle: er de andre parate til at gøre det der skal til? • At der er tilfredshed med hovedkonceptet, men stadig er løse ender, der kalder på præcisering, afprøvning og fremtidige justeringer

13. Hvad har vi oplevet indtil nu? Borgerne • Se lokalfora som en ny indflydelseskanal: • Vigtigt at politikerne vil lytte! • At ”almindelige borgere” sikres indflydelse gennem åbenhed og gennemsigtighed • Behov for at kunne samarbejde på tværs - lokalt såvel som ift. andre lokalområder • Hurtig og konkret politisk feedback!  Ønske om tydelige begrundelser for politiske beslutninger (valg/fravalg). • ”Vi vil gøre en forskel!”  Lokalt behov for at kunne se en politisk effekt af eget arbejde i lokalforum • Respekter arbejdsbetingelserne  Lokalfora består af frivillige kræfter - Det tager tid at behandle sager hvis vi skal bredt ud! • Behov for metodiske værktøjer (Hvordan man få aktiveret andre end tordenskjolds soldater i lokalfora?)

14. Hvad har vi oplevet indtil nu? Foreningerne • Fordel med bred dialog (styrker og udvikler lokalområderne) • Men er nogen steder usikre på egen rolle ift. lokalfora! Hvad med de traditionelle samarbejdsrelationer? • Behov for at fokusere på udvikling af dialog- og inddragelsesformer i forhold til organisationer, foreninger m.v som ikke er specifikt lokalområderelateret fx handicapråd, ældreråd, landsdækkende foreninger m.fl.

15. Hvad har vi oplevet indtil nu? Politikerne • ser lokalfora som en integreret del af den kommunale styringsmodel, men forbeholder sig retten til at skære igennem og sætte den politiske dagsorden Administratorerne • Vil gerne knytte sig tættere til de politiske kræfter i lokalsamfundet, selvom det stiller nye krav og skaber potentielle rollekonflikter • I opstarten har der været nogen usikkerhed om institutionslederes fremtidige rolle i lokale styringsnetværk ( lokalfora)? • Nogle ledere udtrykker behov for central støtte i forhold til få dialogfora godt i gang. • Det fremhæves, at det er vigtigt at politikerne bliver ved at bakke op om projektet – ellers bliver det ikke en succes!

16. Hvordan kan vi forankre vores netværksstyring demokratisk?

17. Den nye kommunestørrelse: Skaber som nævnt ændrede forudsætninger: - ny geografi (mange km2) • fra 77 til 31 folkevalgte politikere • behov for at arbejde med nye styrings- og dialogværktøjer. I det lys indgår styringsnetværk (lokalfora) som et centralt element ift Ny Holbæk Kommune´s tilgang til at skabe virksomme (anvendelige) styrings- og dialogværktøjer lokalt! … Men er styringsnetværk særlig demokratiske!!!

18. Forståelse af demokrati: • To overordnede tilgange: • Det repræsentative demokrati • Almene valg sikre: Lige indflydelsesmuligheder, fri konkurrence om vælgernes gunst, ansvarliggørelse af beslutningstagerne, majoritetsbeslutninger • Deltagelsesdemokrati • Direkte deltagelse sikre: Dialog, orientering mod fællesinteressen, konsensusskabende, mægtig- og myndiggørende, Selvansvarliggørelse og selvstyring

19. På jagt efter en ny demokratimodel: • Det repræsentative demokratis utilstrækkelighed: • Indflydelsen der fås via valg er ikke særlig omfattende • De særligt berørte bør have mere indflydelse end de mindre berørte • Deltagelsesdemokratiets utilstrækkelighed: • Konsensusdemokrati har en konserverende og totaliserende effekt (eliternes deltagelse) • Der er masser af magtkampe og politik i civilsamfundet • Ingen demokratiform er ufejlbarlig • Netværk som et supplement til repræsentativt demokrati og deltagelsesdemokrati

20. På jagt efter en demokratisk forankring af styringsnetværk: Behov for demokratiske forankring af netværksstyring (to steder skal der sættes ind!!!): • en demokratisk forankring af metastyringen • sikres ved, at politikerne spiller en central rolle heri, og ved at metastyringen italesættes som politik (”Klar politisk tilkendegivelse af hvorledes man ønsker at arbejde/skabe politisk i kommune!!!”) • en demokratisk forankring af de selvstyrende netværk • Sikre gennem 5 demokratiske ankre* * = Uddrag fra Eva Sørensen, RUC)!

21. Demokratisk forankring af selvstyrende netværk: 1. Metastyrende rådhus 5. Netværk reguleret af demokratiske normer 2. Involverede private og offentlige aktørers bagland 4. Konkurrerende netværk 3. Kritisk lokal offentlighed Eva Sørensen, RUC

22. Netværksstyring som håndværk • Hvordan det kommer til at gå i de forskellige lokalområder afhænger langt hen af vejen af traditioner, erfaringer, tilstedeværelsen af ildsjæle og sociale kontakter, central understøttelse og gode sager – der kan allerede nu konstateres en forskel på aktivitetsniveauerne lokalområderne imellem!!! • Men lokal netværksstyring er også et håndværk, der kan læres …. Derfor kan der gives konkrete bud på, hvad der skal til for at få de nye lokalfora til at fungere

23. 1. Synlighed – og hurtigt tak! • Det er vigtigt hurtigt at skabe synlighed I lokalforums arbejde ved at: - vælge en vindersag - bruge utraditionelle metoder til opreklamering af møder og aktiviteter - lave opslagstavler på lokale institutioner, i sportshaller og i supermarkeder - orientere den lokale presse løbende

24. 2. Målrettet rekruttering, indslusning og fastholdelse • Det er vigtigt at arbejde bevidst og målrettet på at rekruttere og indsluse folk ved at: - komme bredt ud: dækservietter på den lokale pizzaria,stilekonkurrencer og fotosafari - opsøge folk, hvor de er - overveje hvad der tænder forskellige grupper - tage godt imod nye på møderne - lave følordninger - give folk konkrete opgaver - huske at rose hinanden – og ildsjælene

25. 3. Forskellige aktivitetstyper • Forskellige former for aktiviteter appellerer til forskellige folk. Sats derfor både på: - analyse og evalueringsarbejde: indikatorer for lokal bæredygtighed - debat og dialogforum: cafeaftener, panelmøder, mv. - konkrete handlingsfællesskaber: fælles ryd op dag, historiske byvandringer, loppe- markeder, sommerfester - sociale netværk: spiseklub X gange om året

26. 4. Gode og dynamiske møder • Lav gode og dynamiske møder ved at: - Vælge mødeleder på skift – hold tiden! - Tage udgangspunkt i deltagernes forventninger - Gå runder så flere kommer på banen - undgå at konflikter bliver personlige og bruge dem konstruktivt - skiftes gerne til at holde 5-10 min oplæg – om noget I er optagede af – eller som I mener kan være relevant for gruppen - Husk det skal også være sjovt!

27. 5. Afstem jeres forventninger • Det er vigtigt at lave fællesrammer om forskellighederne ved at: - Være opmærksom på at folk har forskellige forventninger og få dem diskuteret - Brainstorme på hvilke gode erfaringer I har med lokal borgerdeltagelse - diskuter hvordan de kan bruges i jeres lokalforum - Udvikle en fælles vision: hvilke kvaliteter vil I arbejde for at fastholde, og hvilke skal udvikles? Brug evt. fremtidsværksted - Afklare rammerne omkring arbejdet og skabe klarhed om gældende procedurer

28. 6. Netværksstyringen skalgøre en forskel • Det er vigtigt at tydeliggøre udbyttet ved at deltage: - Der skabes synergi-effekter mellem projekter - Det er nemmere at søge midler til projekter, når der er lokal enighed og lokale aktører bag - I lærer nye mennesker at kende - I udveksler viden, ressourcer og kompetencer - I laver meningsfuldt arbejde, der styrker jeres lokalsamfund

29. 7. Lær håndværketog af andres erfaringer • Det er vigtigt at lære håndværket og bruge andres erfaringer ved at: - udveksle gode erfaringer indenfor og på tværs af de nye lokalfora - få input udefra

30. De videre initiativer i Ny Holbæk 1) Netværksstyringens ABC 2) Formidling af resultaterne fra de studerendes projekter 3) Værktøjskasse (metodiske erfaringer) 4) Kompetenceudvikling 5) Fælles succeskriterier 6) Udvikling af elektronisk platform