1 / 45

Spektroskopi i Astronomi

Spektroskopi i Astronomi. Peter Laursen. Hvad er astronomi?. Læren om verdensrummet Planeter, stjerner og galakser Analyse af lys fra de forskellige objekter Billeder gennem forskellige filtre Spektrer Teorier om fysikken bag observationerne. Planeter. Planeter. Stjerner.

webb
Télécharger la présentation

Spektroskopi i Astronomi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Spektroskopi i Astronomi Peter Laursen

  2. Hvad er astronomi? • Læren om verdensrummet • Planeter, stjerner og galakser • Analyse af lys fra de forskellige objekter • Billeder gennem forskellige filtre • Spektrer • Teorier om fysikken bag observationerne

  3. Planeter

  4. Planeter

  5. Stjerner Dannes i gigantiske skyer af støv og gas

  6. Stjerner Dannes i gigantiske skyer af støv og gas Forbrænder brint i mio. – mia. af år

  7. Stjerner Dannes i gigantiske skyer af støv og gas Lette stjerner Forbrænder brint i mio. – mia. af år

  8. Stjerner Dannes i gigantiske skyer af støv og gas Lette stjerner Tunge stjerner Forbrænder brint i mio. – mia. af år

  9. Galakser

  10. Galakser

  11. Lys - det elektromagnetiske spektrum

  12. Grundstoffer kan absorbere lys → Absorptionslinier Hvor kommer lyset fra? • Grundstoffer som er exciteret udsender lys ved tilbagefald → Emissionslinier • Alting lyser fordi det har en temperatur → Planck stråling

  13. Planck stråling

  14. Forskellige typer af spektrer

  15. Spektrograf

  16. Grundstoffer Brint Kviksølv Helium Neon Kobber Zink Jern

  17. Typisk spektrum af en stjerne

  18. Emissionståger

  19. Blåt lys afbøjes mere end rødt.

  20. Refleksionståger

  21. Information fra spektrer • Temperatur • Grundstofblanding (ioniserings-niveau) • Relativ hastighed • Stjernernes tæthed, tryk og rotation • Exoplaneter

  22. Universets alder

  23. Radioaktivt henfald 1 0 0 log(tæthed) 5 0 t1/2 tid

  24. Sorte huller

  25. Sorte huller Hastighedskurve for stjernen; periode er 33,5 døgn Spektrum af let stjerne som kredser om det sorte hul

  26. Dopplereffekten Når noget bevæger sig i forhold til os mens det udsender lys, vil lysets bølgelængde ændre sig. Blåforskydning Rødforskydning

  27. Dopplereffekten Dopplereffekten kendes i hverdagen fra lyd. Årsagen er dog en fundamentalt anden.

  28. Stjerne Fc v Ft Sort hul r Hastighed og masse Tyngdekraften: Centrifugalkraften: Newtons 2. lov:

  29. Baggrundsstrålingen Det tidlige Univers: Meget varmt og tæt. Ikke gennemsigtigt for lys. Universets alder: ca. 300.000 år Det nuværende Univers: Meget koldt og tomt. Gennemsigtigt for lys.

  30. Den kosmologiske rødforskydning

  31. Første gang målt i 1965 af Penzias and Wilson(Nobel pris 1978)

  32. Første gang målt i 1965 af Penzias and Wilson(Nobelpris 1978) Næsten isotrop stråling med <T> = 2.728 K

  33. Første gang målt i 1965 af Penzias and Wilson(Nobelpris 1978) Næsten isotrop stråling med <T> = 2.728 K

  34. Fluktuationer i baggrundstrålingen observeret med COBE

  35. Fluktuationer i baggrundstrålingen observeret med WMAP Der findes små ujævnheder i baggrundsstrålingen. Det er disse små ujævnheder, som siden er vokset og blevet til galakser, stjerner, og i sidste ende os... Ved at måle ujævnhederne kan man faktisk bestemme Universets geometri.

  36. Universets geometri

  37. Mørkt stof En typisk galakse indeholder omkring 10 gange så meget masse som det synlige. Denne ekstra masse kaldes "mørkt stof".

  38. Mørk energi Fra observationer af fjerne galakser ved vi, at de alle bevæger sig væk fra os. Jo længere væk de er, desto hurtigere bevæger de sig tilsyneladende.

  39. Den kosmologiske konstant virker som en anti-tyngdekraft, som får Universets udvidelse til at accelerere.

  40. Lyman  skoven • Lyman  absorption: En foton med bølgelængde 1216 Å exciterer en elektron fra grundtilstanden til 1. exciterede niveau i brint. • Dette er den stærkeste overgang i brint, og brint er langt det hyppigste grundstof i universet.

  41. Lyman  skoven Kvasarer

  42. Lyman  skoven DLA linie

  43. Hvis I vil vide mere: www.dark-cosmology.dk

  44. Grunden til at jeg planlægger at vie et arbejdsliv til det her: + man kan leve af det...

  45. SLUT

More Related