1 / 24

Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ?

Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ?. Christian Andreasen Institut for Jordbrugsvidenskab Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Henrik Stryhn University of Prince Edward Island Canada. Formålet med projektet.

yardley
Télécharger la présentation

Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ? Christian Andreasen Institut for Jordbrugsvidenskab Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Henrik Stryhn University of Prince Edward IslandCanada

  2. Formålet med projektet • Undersøge ukrudtsarternes fordeling og forekomst i en række almindelige landbrugsafgrøder • Sammenligne med tidligere undersøgelser • Kvantificere hyppigheden af arter, hvor genoverførsel fra transgene planter er tilstede

  3. Store vegetationsundersøgelser på sædskiftemarker i Danmark • 19 forskellige afgrødetyper med 30 marker i hver af disse fordelt over hele landet i 1960-70 (Mikkelsen og Laursen 1971) • 9 afgrødetyper med ca. 45 marker i hver af disse afgrøder fordelt over hele landet i 1987-89 (Andreasen 1990) • 11 afgrødertyper med ca. 45 marker i hver af disse fordelt over hele landet i 2001-2004

  4. Vigtige ændringer af betydning for ukrudtsfloraen perioden i 1987 til 2000 • Pesticidhandlingsplaner • Reduceret mængden af aktivstof med 50%og behandlingshyppigheden med ca. ¼ • Nye herbicider • Braklægningsordninger • Økologisk jordbrug udgør ca. 6% • Bedriftsstørrelsen er steget fra gns. 32,2 til 44,7 ha • Ændret arealanvendelse

  5. Ændringer i arealanvendelsen fra 1987 til 2000 (1000 ha) Græs/kløver Vinterraps Vinterbyg Vinterrug Vinterhvede

  6. Ændringer i arealanvendelsen fra 1987 til 2000 (1000 ha) Vårraps Majs Foderroer Sukkerroer Bælgsæd Vårbyg

  7. Metode • 11 afgrødetyper • Ca. 15 marker pr år i 3 år ( i alt 490 marker) • Marker analyseret i juni/juli • Raunkiær-analysemetode samt undersøgelse af konstans

  8. Forsøgsareal oooo oooo oo oo oooo ooo o

  9. Bleg pileurt Gul okseøje Snerle-pileurt Hvidmelet gåsefod

  10. Antal undersøgte marker 2001-2004

  11. Ændringer fra 1967-70 til 1987-89 i Vinterhvede Frekvens % * * * *

  12. Ændringer i vinterhvede Frekvens % * * * * *

  13. Floraændringer i vinterhvede Frekvens % * * * * *

  14. Frekvens % Vårbyg * * * * *

  15. Frekvens % Vinterbyg

  16. Frekvens % Fabriksroer

  17. Ændringer i frekvensen af vindaks Frekvens %

  18. Ændringer i frekvensen af enårig rapgræs Frekvens %

  19. Ændringer i frekvensen af alm. kvik Frekvens %

  20. Ændringer i frekvensen af Ager-Tidsel Frekvens %

  21. Ændringer i frekvensen af grå bynke Frekvens %

  22. Ændring i frekvens af agerkål og raps Frekvens %

  23. Konklusion • Mange af de almindeligste ukrudtsarter er blevet hyppigere i de mest dyrkede afgrøder • Græsukrudt som vindaks og enårig rapgræs er gået markant frem i modsætning til alm. kvik • Grå bynke og agertidsel er blevet hyppigere, mens der ikke er sket de store ændringer i hyppigheden af raps og agerkål

  24. Tak til landbrugskonsulenter, der har hjulpet med at finde arealer og tak til landmænd, der har stillet arealer til rådighed for projektet

More Related