At være ude af sig selv – igen og igen og igen. Noget om sorg og mening ved kronisk sygdom

1. At være ude af sig selv –igen og igen og igen.Noget om sorg og mening ved kronisk sygdom Tom Andersen Kjær Hospitalspræst med specialistfunktion i palliation Herlev Hospital

2. En gyserhistorie

3. En gyserhistorie • Vi vil ofte gerne handle, frem for at være • Vi har tit svært ved kaos og ønsker at ordne så meget

4. Mennesker, der lever med kronisk sygdom • Livet som en rutsjebane: det går op og ned, op og ned, op…. • Gode og dårlige dage • Omgivelserne kan ofte ikke forstå det • Omgivelserne kommer ofte med ”gode” råd- du kan jo bare…. • Balletten i Kvickly, Føtex etc…

5. At være ude af sig selv • Mere end en talemåde • Livets indtryk gennem sanserne er så stærkt at forståelsen ikke kan følge med • At være ude af sig selv af glæde eller af sorg • Livet mellem tilblivelse/skabelse og tilintetgørelse

6. ”Sorgarbejdshypotesen”-sorgarbejdshypoteser Freud 1917 Lindemann 1944 Bowlby 1969,1972,1980 Murray Parkes 1973 1996 Kübler-Ross 1969 Cullberg 1975 Worden 1982 - Davidsen Nielsen og Leick 1987 1.Accept af tabets virkelighed 2.Oplevelse af sorgens smerte 3.Tilpasning til livet uden afdøde 4.Følelsesmæssig omlægning af forholdet til afdøde (Reinvesteringaf den følelsesmæssige energi. Convert/Transform) WilliamWorden / Davidsen Nielsen &Nini Leick

7. Modeller til forståelse af sorg hos pårørende/efterladte- skema udarbejdet af Ulla Viffeldt – psykolog, Herlev Hospital

8. Løgstrup,Knud Ejler 2.9.1905- 20.11.1981,

9. Vidde og prægnans. Metafysik I (1976) Kunst og erkendelse. Metafysik II (1983) Ophav og omgivelse. Metafysik III (1984) Skabelse og tilintetgørelse. Metafysik IV (1978).

10. At være helt ude af sig selv At være helt ved siden af sig selv At være helt rundt på gulvet At være fra sans og samling At finde sig selv igen At komme til sig selv At være sig selv At være samlet og fornuftig Sorg som rystelse

11. Sansning og forståelse er forenende modsætninger Sansning Ude af sig selv Afstandsløs Før-bevidst Før-sproglig Stemt eller bevæget Fuldstændigt nærvær Forståelse Finde sig selv Lægger afstand Forsøg på at blive bevidst Forsøg på at sprogliggøre Tydning er bevæget Fortolkning er kontrolleret Formet nærvær

12. London 1966 2002 London 1970 1996 Atlanta 1986, John Knox Press

13. Hvorfor???

14. Suveræne livsytringer • F.eks. barmhjertighed, håb, tillid, talens åbenhed, sorg og skam • ” I den suveræne livsytring kommer vi os selv i forkøbet, hvorfor det hedder gribes af den. Deri består spontaneiteten ( Løgstrup 1971,215)

15. ”Grundteksten” i Den etiske Fordring Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stem­ning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej (Løgstrup 2010, s. 25).

16. Løgstrup om den gyldne regel • ”Den naturligste af alle moralske regler er den regel, man kalder for den gyldne, og som siger, at hvad du vil, at den anden skal gøre imod dig, skal du gøre imod ham. Det er en ganske radikal regel takket være det fantasielement, som den indeholder, ja står og falder med” ( Løgstrup 1971,232).

17. Fantasi Fantasere over et tema Fri fantasi ~ ”spin” Græsk: fantasia ~ det at blive synlig Af det græske ord fås: lys, dagslys, livslys

18. Fantasiens to trin i etikkens tjeneste At fantasere sig til, hvordan man gerne ville hjælpes, hvis man nu selv var den anden At fantasere sig til, hvordan man selv i øjeblikket kan hjælpe den anden med de muligheder man har; det vil sige erkende, hvad man faktisk skylder den anden Ægte Skyld og dertil hørende skyldfølelse opstår, når vi ikke gør, hvad skylder et andet menneske