Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Uge 40 2009

1. Metode Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Uge 40 2009

3. De tre videnskaber

4. Faser i en undersøgelse • Projektets formål • Problemformulering • Litteraturgennemgang • Valg af teori, metode og empiri • Dataindsamling • Databearbejdning • Konklusion • Rapporterings- og formidlingsform

5. Fire betingelser for valg af metode • Problemformuleringen • Situationen (kan vi observere lederen?) • Tiden (nogle metoder er mere tidskrævende end andre) • Ressourcerne

6. Piet Hein • ”Den kreative proces karakteriseres af, at man ikke kan formulere problemet, før man kender svaret”

7. Problemanalyse • Problemsøgende undersøgelser • Deskriptive undersøgelser • Hypotesesøgende undersøgelser

8. Operationalisering –Thomas Harboe: Indføring i samfundsvidenskabelig metoder, s.78

9. Dataindsamlingsteknikker Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 25

10. Metode-triangulering, 1 ”En måte å styrke validiteten i et prospekt på er metodetriangluering. Metodisk triangulering betyr å kompensere for svakheter ved én metode ved å bruke også andre metodiske tilnærminger......... triangulering kan innebære at en bruker både kvalitative og kvantitative metoder..., eller at en bruker flere ulike kvantitative eller kvalitative metoder for å analysere en problemstilling.” (Helge Østbye m.fl. (1997): "Metodebok for mediefag", s. 101)

11. Metode-triangulering, 2 Kvantitativ før/efter kvalitativ? • Fordele ved kvantitativ først: • Nemmere at finde evt. interviewpersoner efterfølgende, stiller spørgsmål man kan efterprøve ved en kvalitativ undersøgelse • Eks: Få et overblik over eks. problemer med sammenlægninger – hvilke problemer og hvor • Fordele ved kvalitativ først: • Holdning, adfærd om emnet, mulighed for improvisation • Forundersøgelse (eksplorativ) – eks. trivselsundersøgelse i et konsulentbureau

12. Metode-overvejelser • Den kvalitative metode ”har overtaget” positivismens vurderingskriterier for videnskabelighed og dokumentation. Indenfor hvilken ramme/fortolkningskontekst bearbejder vi vores empiri/data - den kvalitative metodes kriterier for videnskabelighed og dokumentation (bl.a. diskurs og socialkonstruktivisme)

13. Metode-kriterier • Reliabilitet – pålidelighed: Hvor sikkert og præcist er det, vi måler? Kan resultaterne reproduceres? Hvordan bliver undersøgelsen påvirket af tilfældigheder? • Eks. Er du: Gift, ugift eller fraskilt? • Validitet – gyldighed og relevans. Måler vi det, vi havde tænkt os at måle? Eks. opfattelse af begreber (den visionære leder) • Repræsentativitet – hvor mange spørges i forhold til det, man vil undersøge?

14. Hvad er et undersøgelsesdesign? Den konkrete kombination af fremgangsmåder, der er anvendt til at indsamle og bearbejde data Undersøgelsen er et af videnskabens redskaber. Uden undersøgelse ingen ny viden.

15. Relevante parametere i undersøgelsesdesign (Ib Andersen) • Typer af undersøgelsesenheder: personer, virksomheder etc. • Antal af og egenskaber ved undersøgelsesenheder • Tidsfaktor (statisk eller dynamisk) • Del eller totalundersøgelse • Undersøgerens kontrol med det undersøgte: Ingen kontrol, usystematisk kontrol og systematisk kontrol

16. Undersøgelsesdesign - udvælgelse Hvilken type undersøgelse? Hvor mange interviewpersoner og hvilke? Hvor mange interview? Kommer i første omgang an på deres rolle i det samlede undersøgelsesdesign. Men hvis det er væsentligste undersøgelsesform, er det vigtigt, at der er nok! Skal der suppleres med brug af andre metoder? 16

17. Undersøgelsesdesign – udvælgelse, 2 Bente Halkier skriver, at en god udvælgelses-metode er at være analytisk selektiv: "Det betyder, at man skal sørge for at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteret i udvalget." (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.30) 17

18. Undersøgelsesdesign – udvælgelse, 3 "Typiske repræsentanter" "Valget af de interviewpersoner, som man ønsker at tale med, beror på en kvalitativ vurdering af teoretisk og praktisk art. Jeg vælger "typiske repræsentanter" for en given sammenhæng og det er sammenhængen og den forskningsinteresse jeg har i den, som bestemmer, hvad der er typisk." (Jette Fog 1994: "Med samtalen som udgangspunkt" s. 15) 18

19. Statens Informationstjeneste - eksempel • ”at afdække borgernes holdninger, krav og behov i relation til offentlig information” • Gruppe 1: Lav eller ingen udd. • Gruppe 2: Højere udd. • Yderligere kriterier: • Ligelig kønsfordeling • 3 deltagere 25-30, 6 deltagere 31-59, 3 deltagere 60-67

20. Inplementering af ESDH i X-kommune - eksempel ”at finde en måde, hvorpå ESDH kan indføres, så flest mulige medarbejdere tager forandringen til sig” • Brug af af ESDH i dagligdagen • Afdelinger • Kompetencer • Køn • Alder • Anciennitet

21. Objektivitet og viden • Reflektere over ens egen prækonstruerede begreber og indgangsvinkler ifht. subjektivitet i undersøgelse; • både planlægning, udførelse og analyse • Derfor altid forholde sig reflekterende og kritisk over for de valg, man har truffet

22. Socialkonstruktivismen ”Hvem vi er” ikke er givet på forhånd. Udvikles i vores sociale samspil med andre mennesker. Viden, sandhed og identitet skabes i socialt samspil med andre og er derfor vævet ind i den kultur og i de sproglige forståelser, vi har til rådighed, anvender og oplever Eks. opfattelse af tatoveringer, et dansk flag eller ikke-økologisk mælk

23. Det diskursanalytiske udgangspunkt • Det diskursanalytiske perspektiv tager udgangspunkt i konstruktivismen, • som er kendetegnet ved følgende antagelser: • Viden om verden er ikke objektiv – virkeligheden er kun tilgængelig gennem vores kategorier, derfor bliver vores viden og forståelse af verden ikke et spejlbillede af virkeligheden derude, • men et produkt af vores måde at kategorisere verden på. • Vores syn på og viden om verden er kulturelt og historiske betinget. Det betyder, at de kunne have været anderledes, og at de kan forandres over tid. Sociale verden er ikke determineret • af ydre forhold. Der er altså ingen objektiv og overordnet sandhed om verden og om rigtig og forkert. • Vores måder at forstå verden på skabes og opretholdes i sociale processer. • Viden skabes i social interaktion, hvor man kæmper om, hvad der er rigtigt og forkert.

25. Hvad er diskurs? Ordet diskurs har mange betydninger alt afhængig af, hvilken sammenhæng det optræder i, men overordnet kan begrebet ”Diskurs” kan defineres således: diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på – ex. medicinsk diskurs, politisk diskurs og religiøs diskurs 25

26. Diskursanalyse Diskursanalyse er ikke ÉN tilgang, men en række tværfaglige tilgange. Der er ikke enighed om, hvad diskurser er, og hvordan man analyserer dem – derfor skal man argumentere for sin egen metode En analytisk og kvalitativ metode til at undersøge, hvad • der ligger bag det sprog, de tekster, de billeder, de symboler, vi omgås og benytter os af.