1 / 50

Morten Nissen

Morten Nissen. Interventionsformer og fællesskabsformer Introduktion til dagens emne Lidt film – Hjerter i Sovs – en vild case Interventions- og fællesskabsformer Socialt arbejde i velfærdsstaten Grænseobjektivitet og kulturel pædagogik

acacia
Télécharger la présentation

Morten Nissen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Morten Nissen Interventionsformer og fællesskabsformer • Introduktion til dagens emne • Lidt film – Hjerter i Sovs – en vild case • Interventions- og fællesskabsformer • Socialt arbejde i velfærdsstaten • Grænseobjektivitet og kulturel pædagogik Slides er på http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/SUI/SUI060309.PPT

  2. Relevans • Tema: Social identitet • Identitetsskabende interventioner (på godt / ondt) • Er ”mod-stempling” mulig? • Fra patient over klient og bruger til …? • Interventionsformer • Fra fastlåsthed i givne former til fri variation • Meta-refleksivitet som kendetegn for SUI • Fællesskaber • Traditionelle fællesskaber (Gemeinschaft / community) eller • målrationelle selskaber / samfund (Gesellschaft / society) • …eller noget helt tredje? • Socialt arbejde • Udenfor murene, imellem sprækkerne

  3. Hjerter i Sovs - en vild case • Projekt Gadebørn – 1993-6 • De mest udsatte • Brobygning • Ungdomsperspektiv (identitetsskabende rum) • Frivilligt socialt arbejde • Partnerskaber • Sjakket • De Vilde Unge • Brugerperspektiver og selvhjælp

  4. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

  5. Objekt / Kausalitet Årsag Virkning Middel Mål Subjekt / Teleologi Fra Højrup, T. (1995). Omkring livsformsanalysens udvikling. København: Museum Tusculanum

  6. Foucault: Seksualitetens historie, bind 2, indledning 4 dimensioner i ”etik” (selvteknologier) • Objektformation: Etiske/styringsmæssige substans • Subjektformation: Underkastelsesform • Techne: Arbejdet og dets redskaber (midler) • Målet eller telos

  7. Engeström’s activity system www.edu.helsinki.fi/activity/pages/chatanddwr/activitysystem/

  8. Konstruktioner Effekter Problemer . Årsager OBJEKTER Kvaliteter . Teknologier MIDLER MÅL Værdier . Muligheder AKTØRER Hensyn . Forholdemåder Kompetencer. Positioner

  9. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Patient: krop / sygdom Medicin Helbredelse. Behandler

  10. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR SelvEgentilstand . Stof Trøst . Mis-bruger

  11. Positivt(opnå / fastholde) Negativt(ophæve / undgå) ÷ forandring(fastholde /undgå) Omsorg Forebyggelse + forandring(opnå / ophæve) Pædagogik Behandling Interventionstyper i socialt arbejde udfra deres mål

  12. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Viden:Symbolsystemer /.Elevkompetencer Disciplin/ . . Refleksion Tilegnelse x 2. Lærer / elev

  13. Hanne (lærer) opsummerer fra sidst: En bæredygtig udvikling er en udvikling, der tilgodeser nutidens behov uden at forringe kommende generationers muligheder for at tilgodese deres behov. (…). Og vi har jo også allerede i denne time har talt om, at hvis vi efterlader verden med store konflikter, med ændret klima, med opbrugte ressourcer, ja, så vil det skabe problemer for de kommende generationer.  Men - hvad er så de grundlæggende behov for et godt liv? John (elev) vil gerne vide, om man også skal skrive dette ned? Hanne understreger, at man ikke skal skrive alt ned; man må vurdere, hvad der er væsentligt. John spørger: ”Kan du så ikke sige, hvad vi skal skrive ned?” Jo, det kan Hanne godt Observationsnoter fra undervisning i bæredygtighed i dansk gymnasium, oktober 2004 (Liselotte Ingholt)

  14. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Patient: krop / sygdom Medicin Helbredelse. Behandler

  15. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Klient / Problem  Selv Samtale / Selvindsigt/Refleksion ”det gode liv” (Rum) . Terapeut  Selv

  16. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Selv: Erfaringer / Stemmer Manual, mentale Vækst, . teknikker ”forandring” + de andre . Følsomme stemmehørere

  17. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR ”Unge” og Systemet Projekt: Retfærdighed, . Medier Rekruttering. Unge / tdl. rødder

  18. OBJEKT MID. MÅL AKTØR OBJEKT MID. MÅL AKTØR Praksis Ændrede subjekter Subjekter Betingelser Ændrede betingelser

  19. OBJEKT TEORI REFLEKSIV. PRAKSIS? “VI” MIDDEL MÅL AKTØR OBJEKT MID. MÅL AKTØR META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR

  20. Ramme-analyse Goffman, E. (1974). Frame Analysis. An Essay on the Organization of Experience. Boston: Northeastern University Press ”I assume that when individuals attend to any situation, they face the question: ’What is it that’s going on here?’ ” (p. 8) • det er ikke enkelt, men komplekst • hvordan håndtere denne kompleksitet? • vi følger det som aktørernes problem (~ etno-metode) • …og ser midlertidigt bort fra magt, disciplinering

  21. Konkret  abstrakt  konkret • Konkret praksis objektivering • Model af ”praksis”  • Abstrakt, fordi kun i bestemte aspekter • Til bestemte formål • Model for ”praksis”: ”Framing” • Bruges til regulering af ny konkret praksis • Præskriptiv / refleksiv

  22. Modeller og refleksivitet

  23. Konkret  abstrakt  konkret • Konkret praksis objektivering • Model af ”praksis”  • Abstrakt, fordi kun i bestemte aspekter • Til bestemte formål • Model for ”praksis”: ”Framing” • Bruges til regulering af ny konkret praksis • Præskriptiv / refleksiv

  24. ObjectsTYPE OF Means Ends INTERVENTION Constitu- Agents tion SITUATION CONDITIONS Participant Participant Participant premises Participant premises Recognition Exchange Community / PracticeForm

  25. 1 A: oka:y?= 2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult 3 to be honest I know of a (0.2) a e- 4 (.) a young child who- (0.6) 5 h .hh I don’t have any solid evidence. 6 A: Ri[: ght.] 7 B: [An’ I’]ve not seen any evidence.= 8 A: =Okay well let’s have a chat about what 9 your concerns are[: an then we] can 10 B: [ R i : g h t ] 11 A: deci:de together wh[at the mo]st 12 B: [o k a y .] 13 A: appropriate [course of] action 14 B: [ o k a y .] 15 A: might [ be. ] 16 B: [aha,] 17 (1.6) 18 A: So what you worried about.= 19 B: =Er:m (0.8) a- a f- a friend of 20 mi:ne [has two] children erm (0.5) 21 A: [M m : .] Hepburn, A. & Potter, J. (2003) “I’m a Bit Concerned”— Early Actions andPsychological Constructions in a Child Protection Helpline Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240

  26. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Concern Unpacking Acceptabel .. beretning Rådgiver+ decent caller

  27. “Unge” /syst. MEDIE- Konf. Retfærd PROJEKT Constitu- Unge tion Sjakket m.fl. 1996 “Det aktive konferencen Samf” Jackson Sami Disko+ rødder + Projektmager familienetværk uden udd. Hjerter i sovs Ministeren m.v.

  28. Umiddelbar intersubjektivitet Vi Spejling Jeg Du Spejling

  29. Kooperativ intersubjektivitet Vi Det fælles 3. Spejling Arb.deling Jeg Du Spejling Arb.deling Spejling Arb.deling

  30. Diskurs Diskurs Diskurs Spejling Spejling Spejling Arb.deling Arb.deling Arb.deling Formidlet intersubjektivitet Vi / os Objektiveringer Vi - detJeg – digVi – digJeg – osVi – mig Jeg – migVi – os+…vi – demde – ososv. Det fælles 3. Jeg / mig Du / dig

  31. Interpellerende fællesskaber • Interpellation Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater • Ideologien (fællesskabet) taler til, påkalder subjektet • Prajning – at ”mellem-kalde”: An-svar • Navnet: Partikulær, unik • Altid-allerede subjekt - selvbevidsthedens NUZO • Interpellation er gensidig • Substantialisering - den selvopfyldende profetis logik • Vi’ets dynamik: Fællesskabet som subjekt • Deltagelse: Arbejdsdeling, LPD • Refleksivitet: Identitet / forskel og indeksikalitet • Objektivering: Konflikt og fremstilling

  32. Cultural forms Cultural forms Cultural forms Community Imagination Reciprocation Reciprocation Imagination Participant

  33. Hjerter i Sovs • Identifikation • Fra spejling til samarbejde – jeg er med i Sjakket • Fra ”projekter der er noget” til medieformidlet og politisk selvhjælp • Fremstilling • Medieprojekter formidler selvforhold • Det symbolske som virkeligt • Interpellation som deltager i projektet • Navngivning som unik deltager i projektets billede • Altid-allerede ”vild ung” • Ideologien der ”rummer” såvel Karen Jespersen som Jackson • Substantialisering • Fake it till you make it • Ressourcepersonen, tillidsprincippet • Overskridelsen • Tilblivelsen af Vilde Læreprocesser og Københavnerteamet • Postmoderne socialt arbejde  evidensbasering? Kasper Villadsen: Det sociale arbejdes genealogi. PhD afhandling, KU 2003

  34. Arbejdet eller livet! To tilgange til organisation: • Funktionalisme: Opgavers fordeling og koordinering, input-output (fx Mintzberg). Lineær. Produktion. Udskiftelige deltagere • Interaktionisme: Symbolsk reguleret system af vaner. (fx Mead, Luhmann): Cirkulær. Reproduktion. Givne deltagere

  35. Polis Oikos Stat.Alment . FamilieSamfundPartikulært Særligt Hegels modernitetsbegreb Bernild, O. (2003). Om velfærdsstatens udvikling efter Hegel. 1. Teorihistoriske dimensioner af statsbegrebet. http://hum.ku.dk/iae/etnologi/asp/forskning/papirer/87-91366-01-1.pdf.

  36. Magt og dannelse DELTAGELSE Vilje mod vilje  Selvforhold, dannelse AFMAGT VOLD (Ligegyldighed) (Krænkelse) SUBJEKTIVERING OBJEKTIVERING

  37. Magt i distributionen

  38. Socialt arbejde • Smeltediglen – det almene • Pseudofamilien og pseudofabrikken • Målgrupper, bifurkationer (Cohen) • Autentisk og uautentisk socialt arbejde • Genopfindelse af den dybe tallerken – nyskabelse af gamle former • Indenfor og udenfor – frirummet og gadeplanet • To komplementære former udenfor institutionernes struktur: • Den frie rådgivning • Det fritsvævende værested / aktivitetssted Morten Nissen: Projekt Gadebørn

  39. Hjerter i Sovs • Gadeplansarbejde • På neutral grund og i bevægelse • Subkulturel pædagogik • Ungdommens frirum? • Lokalkulturelle fællesskaber • Den kritiske påkaldelse af hverdagslivet • Vedvarende netværk • Forankres – får substans politisk • Magtudøvelse • ”En hård linie på gadeplan” • Politisk mobilisering på alle niveauer • Brobygning • Opposition og institutionalisering  specialisering?

  40. Grænseobjektivitet • Omdefinering fra socialt arbejde til specifik intervention i bestemt objekt • Grænseobjekt - formidler mellem praksis’er / fællesskaber Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification and its Consequences, Cambridge, Mass./London:MIT Press • Norm-afledte grænseobjekter • Fx ”sygdom” eller ”kvalifikation / videnselement” • Normen som pseudo-naturlig Georges Canguilheim: The Normal and the Pathological • Grænseobjektivitet: • At se bort fra det subjektive… …for at subjektivere… Per K Hilden: Risk and late modern health

  41. Evidensbasering • Fra essentialistisk fundamentalisme til evidensbasering Uffe Juul Jensen: Sygdomsbegreber i praksis • Den ”postmoderne” drejning • Vildvækst af universelle standarder • Fragmenter af banal viden Horheimer & Adorno: Oplysningens dialektik • Pragmatisk implementering – ”evidens light” • Hyperreelle tegn - referencen blegner Hanson, F.A.: Testing testing. Social consequences of the examined life. • Nyinstitutionalisme Peter Dahler-Larsen: Den rituelle refleksion

  42. Campbell oversigter • http://www.sfi.dk/sw1957.asp • ”En Campbell-oversigt svarer på, om én bestemt indsats virker overfor én bestemt gruppe af mennesker målt på ét bestemt succeskriterium – hverken mere eller mindre”

  43. Effektens fællesskabsformer • Fællesskabende • ”Én effekt ad gangen” som frame • Afhængighedens verdensbillede? • Den objektive standard: The case of the real thing Harold Garfinkel: Studies in ethnomethodology • Utopiske horisonter – fællesskabende forestillinger • om den fjerne men sikre ekspertise • om adskillelsen mellem værdier og instrumentalitet • om homogenitet – alt andet lige • om den rationelle praksis • ”Cirkulære bestræbelsespraksis’er” • Hvis det ikke svarer til virkeligheden er det virkelighedens problem Irene Højlund: Gennem flere labyrinter

  44. Hjerter i Sovs • Kulturpædagogik • Low tech • Lægbegreber • Bevægelige objektiviteter • Bevægelige institutioner • Anti-metode • Unikke personer og situationer • Sætten-sig-på-spil • At tåle kaos • Forankret kritisk erfaringsdannelse • ”Logen” og www.vildelaereprocesser.dk

  45. NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET ----------------------------------------------------------------------- NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON: Løbeseddel, Sjakket, januar 1995

  46. Da jeg først startede i Sjakket røg jeg 7-8 gram om dagen... 7-8 gram om dagen!?!? Ja (griner). Og så - folk fik selvfølgelig at vide i Sjakket at jeg røg hash, ikke. Men de havde så bare ikke vidst hvor meget jeg røg. Og så begyndte én person at køre på mig specielt, hver gang jeg havde røget, så kom hun hen og skældte mig ud, ikke. Og kørte virkelig på mig hele tiden på grund af at jeg røg hash, ikke. Problemet var bare, at hun vidste ikke, at mit forbrug var blevet sat så meget ned, vel, så det var noget med at vi kørte en strid mod hinanden, hvor vi faktisk var to grupper mod hinanden, ikke. Altså dem der forsvarede mig, ikke, og så dem der var imod at jeg røg hash, ikke. Men det har vi så fået ordnet, - altså jeg må selv bestemme hvad jeg vil, ikke, altså det er jo det der er meningen med Sjakket. Linda, 17 år, Sjakket, juni 1994

  47. Altså, hun er så langt ude, så jeg vil skyde på, at om 14 dage, så begynder hun at trække. Fordi hun er ved at være rimelig hooked på det, ikke. Og det er nok, for hun er ikke mere end 16-17 år, ikke, altså det er ikke særlig meget, vel, når man er på det dér, så derfor bekymrer jeg mig lidt om det, ikke. Og så får Sjakket en bondegård her på søndag, vi skal ud og kigge på. (…) Og der har jeg så tænkt mig at sætte hende ud, og så selv flytte derud i det stykke tid. Og så beskæftige mig med hende, ikke, lave en masse sjove ting med hende derude. Fordi hun har bedt om min hjælp to gange, ikke. Fordi hun så er en gammel veninde. Så det er så det jeg har tænkt mig at gøre nu. (…) Øhm - det er sjovt, fordi jeg har selv haft det samme i gang, da jeg gik inde i gaden, da var der nogle andre der havde nogle projekter med mig, med at få mig væk derinde fra, selvom jeg ikke tog stoffer. Og det samme gør jeg nu. Alexandra, 18 år, Sjakket, juli 1994

  48. 18.05.2002 Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/drift/kronik/kroniktekst.php?id=95pr. 8/3 2006)

  49. En tur ud i det blå • "- ham den ene af dem, han råber og skriger som en stukken gris, fordi det er ligesom sådan hans stil, at han skal være sådan bred, lidt, og - og hvor jeg får sagt til ham: "Slap nu af! For helvede, du er ikke i Pusher Street, eller Costa del Sol, eller et eller andet, prøv lige at slappe af, og nyd, solen skinner, der er fred her i havnen, slap af!" Og de synes det er dejligt og hyggeligt, og vi sludrer om - om løst og fast og Vesterbro og fælles bekendte, og…” Peter, udegående klubmedarbejder, til Vilde Lære-processer 2001

  50. -Da der var gået de der 3 dage, da begyndte hendes abstinenser, hash abstinenser simpelthen, at bryde ud i lys lue. Og det handlede om at ligeså snart hun var på gaden så prøvede hun at spotte, hvem kan der være her der er i besiddelse af hash, eller hvem ryger hash. Dvs. at hun kontaktede alle negre (griner) og folk som så målgruppeagtige ud. Dem forsøgte hun helt klart kontakt med, og der kom det der ubehagelige stykke arbejde ind med at skulle rende ud i røven på hende osv. osv. Når vi kom hjem så skulle man så tjekke hvilke nogle, eller så havde hun små kort med alle mulige telefon numre, fordi så har hun så lige været rundt om hjørnet for at få et telefon nummer af én, som hun så kunne ringe til når hun var rigtig trængende og skulle, så ville han så komme med noget hash til hende. Og der var selvfølgelig en masse arbejde i det, med at dels holde øje med hende og få hende til at forstå at det holdt ikke. Der var så igen Katrine meget inde over, og det foregik igen så om aftenerne -Hvordan kunne du have styr på hvad hun havde af små sedler i baglommen med telefonnumre og sådan noget? -Fordi hun er den kaliber pige, og det er de alle sammen som regel, de vil sgu gerne opdages. Fordi de ved godt at de har et problem. Og de vil godt have konsekvenser og de vil godt have hjælp. De vil godt, hun ville godt være ligeså tjekket som Katrine og ville godt blive ligeså dygtig som os. -Så der var små åbninger? -Der var små åbninger. Rent faktisk så, også omkring det der tyveri, altså også mange gange handler det også om at ville være midtpunkt. At hvis man laver noget lort så bliver man automatisk midtpunkt. Og så har du mulighed for også at lave et drama. Hun er så lige startet på et, så jo mere drama jo bedre, jo flere konflikter jo mere midtpunkt. Så det handlede om at hun nogen gange direkte kunne finde på at lægge en seddel, og så skulle man så spørge: "Hvad er det for et telefonnummer?" - (efterligner pigestemme:) "Det siger jeg da ikke!" -Ja! (Griner) -Og så kunne man så spørge ind til det, ikke. Men de der hash ting, de var sådan meget heftige på 3. - 4. dagen

More Related