Skolebiblioteket i udvikling

1. Skolebiblioteket i udvikling Britta Vejen, bve@ucc.dk

2. Program • Platform

3. Præsentation • Tre ting jeg hader ved mit skolebibliotek!

4. Kursusstrategi…. • Transfer mellem uddannelse og praksis: • Personlige faktorer (35%) • Faktorer i undervisningen (20%) • Anvendelseskonteksten (45%) • Mere vægt på læring i praksis • Skærp samspillet mellem faktorer • Forholdet mellem nær og fjern transfer

5. - eller? Skolebiblioteket i udvikling…

6. Provokation

7. I Slagelse står det stille…. • Fire skoler har deltaget i undersøgelsen, og her har vi observeret undervisning og interviewet skoleleder, lærergrupper fra forskellige fag, skolens ressourcefunktioner i form af it-vejledere, skolebibliotekarer, de faglige vejledere samt elever. Desuden har vi interviewet gruppen af kommunale konsulenter, it-rådet samt skolechefen • Semistrukturerede int.: Vi har kigget efter entydige sammenhænge med henblik på at drage slutninger, vi mener ikke kun gælder for det indsamlede materiale, men også vil kunne gælde mere generelt. • Undersøgelsens resultater er dækkende for kommunen som helhed, ligesom vi vurderer, at undersøgelsens hovedkonklusioner også er dækkende for en række andre kommuner i Danmark.

8. Diskussion • Er skolebiblioteket blevet en hindring for skolernes udvikling i relation til læring med såvel analoge som digitale ressourcer? • Hvordan arbejder I med at synliggøre og legitimere skolebibliotekets opgaver og funktioner?

9. Fra Slagelse til Aabenraa, - en anden verden? • Skolen skal […]sørge for at lærerne udvikler kompetencer til at håndtere it – både tekniske og didaktiske kompetencer. • Skolen skal overveje, hvilke læringsressourcer skolen med fordel bør investere i – og hvordan man prioriterer i disse investeringer i forhold til skolens målsætning og it-strategi. • Det er vigtige udviklingsfelter – men hvem skal hjælpe skolen frem mod den digitale fremtid? • Det skal skolebiblioteket!

10. En anden metode… • For at afdække skolernes eksisterende læremiddelkultur og skolebibliotekets rolle heri, har vi valgt at udsende en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, som deltagerne har besvaret. Derudover har vi indsamlet eksisterende handleplaner fra de skoler, der havde formuleret en. • Fire fokusgruppeinterviews, hvor alle fra projektets deltagende skoler har været med.

11. Biblioteket er et knudepunkt for den digitale skole. • Den kan kvalificere skolens brug af de nye digitale læremidler, nye læringsrum, nye læringsmiljøer. • Den digitale udvikling åbner skolebibliotekets rum, og de nye rum er fyldt med nye muligheder. Det er fysiske og virtuelle rum for oplevelser, faglig formidling og videndeling samt læringsressourcer, værksteder og medieprodukter.

12. Udviklingsstrategier • Opdagelsesrejsende: Læringscentrets medarbejdere er i færd med at tilegne sig ny viden om it og medier, om opbygning af det virtuelle rum, eksperimenterer med brug af digitale læremidler, er ved at afklare deres egen funktion som læringscentret i skolekulturen. • Nybyggeren: Læringscentrets medarbejdere arbejder på at omsætte ny viden til kurser, opbygger virtuelle rum, udarbejder mediehandleplaner, kompetenceudviklingskoncepter, skoleudviklingsstrategier, arbejder på at integrere funktionskompetencer i et læringscenter: it-vejleder, skolebibliotekar, læsevejleder, ledelse mv. • Guiden: Læringscentret fungerer som en pædagogisk og innovativ understøttende enhed i skolen, både i forhold til lærere, elever og ledelse, tovholdere på udviklingsprojekter, systematisk vidensfacilitering, og har en koordinerende vidensfunktion.

13. Læringscentret som kultur • Læringscentret skal udvikle en forståelse af egen funktion, kompetencer, rolle i og forståelse af skolekulturen – værdigrundlag, syn på læremidler, syn på pædagogik og indsatsområder • Læringscentret skal udvikle en forståelse for etablering af partnerskaber, netværk og samarbejde med andre skoler, institutioner, kommune og CFU’er.

15. Skolebibliotekets funktioner • Kulturelle aktiviteter med medier, leg og læring • Undervisning, vejledning og videndeling • (Lærings)ressourcer og læremidler • Udviklings- og forandringsprojekter • Sparring med ledelsen • - plus det løse!

16. Skolebibliotekarens roller

17. Medialisering

18. Begrebsafklaring • Mediering: • Kommunikation gennem et medie i en specifik, social kontekst (som ikke påvirker institutionelt) • Medialisering • Den længerevarende proces hvorigennem institutioner og interaktionsmåder ændres i kultur og samfund som følge af mediernes øgede betydning

19. …købe, sælge, arbejde, lege…

20. Medialisering • Social interaktion: kommunikation og handlen • Medierne som teknologiske og kulturelle former, muliggør, begrænser og strukturerer menneskers kommunikation og handlen • Udvider menneskers mulighed for at handle og kommunikere: skaber flere og mere differentierede rum for social interaktion • Medier ændrer social interaktion: • sociale aktører kan holde flere interaktioner åbne på samme tid • sociale aktører kan optimere deres sociale interaktion til egen fordel • medier ændrer normerne, der regulerer relationer og interaktioner mellemsociale aktører – komplicerer brugen af territorier i social interaktion (sladder, latterliggørelse, udskældning etc.)

21. Samfundets medialisering • Ved medialisering af samfundet skal vi overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængige af medierne og deres logik. • Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. Som konsekvens må den sociale interaktion både inden for enkelte institutioner, mellem institutioner og i samfundet som helhed foregå gennem medierne. • Ved mediernes logik forstås deres institutionelle og teknologiske virkemåde, herunder de måder hvorpå medierne fordeler materielle og symbolske ressourcer og arbejder ved hjælp af formelle og uformelle regler.

22. Mediepolitikker • Brug af (nye) medier bringer nye adfærdsnormer og autoritetsrelationer ind i undervisnings-rummet • Undervisningens rum virtualiseres: hvornår og hvor er eleven i skole og i en læreproces? • Civilsamfundets mediepolitik – og undervisningens mediepolitik: hvornår, hvordan, hvorfor, hvor ofte, med hvem?

23. THRU YOU

24. Undervisning i et medialiseret samfund • Det vi gør i skolen, skal have relevans for elevernes hverdagsliv • Hverdagsliv = web 2.0, netværk, foto- og videodeling, blogging, podcasting, machinima, mash up, brugergenereret indhold, online spil og SNS • De ser også stadig tv og læser bøger! • Har lærernemistet evnen og legitimiteten til at undervise, med mindre vi: downloader, deler, ripper, brænder, sms’er, netværker, finder på og producerer indhold?

25. Diskussion • Er der behov for at gentænke fundamentale mål og metoder i mediepædagogik og –didaktik i relation til indhold og iscenesættelse? • Har web 2.0 brug for et modsvarende ”Læring 2.0”? • Hvad betyder medialiseringen for undervisningen?

26. På den anden side… • Så hurtigt går det altså heller ikke