v/Niels Lehmann

1. Fra kreativitetsfetichisme til kontingensberedskab. Innovationsdagsordnen som udfordring for de kreative fag v/Niels Lehmann Lektor i Dramaturgi og institutleder for Institut for Æstetiske Fag (og Institut for Æstetik og Kommunikation), AU

2. Dagsorden • 1) Om behovet for et kontingensberedskab • Baseret på en udlægning af, hvorfor kreativitet er blevet en kerneværdi i (sen)moderniteten • 2) Mod en overordnet kreativitetsforståelse som mhp. opøvelsen af kontingensberedskab • I dialog med psykologien – i særdeleshed via Edward de Bono • 3) Det æstetiske moment som særligt bidrag til opøvelsen af kontingensberedskabet • 4) Om innovation og designprocesser på den fede måde

3. 1) Om behovet for kontingensberedskab Og hvorfor kreativitet blev en (sen)moderne nøgleværdi

4. Erhvervslivets innovationsdagsorden • Produktniveau • Opfindelse af nye dimser, nye services og nye oplevelsesskabende events i globaliseringens og oplevelsesøkonomiens tidsalder • ”Go where your competitors don’t!” (?What if!) • Organisationsniveau • Den lærende organisation som nødvendighed i kompleksitetens tidsalder • Forandringsledelse mhp. rationalisering og effektivisering • Medarbejderniveau • Omstillingsparathed som nødvendighed i foranderlighedens tidsalder • Livslang læring og kompetenceudvikling • Summa summarum • Kreativitet på alle niveauer med henblik på at generere værditilvækst og optimere konkurrenceevnen

5. Kreativitet som (sen)moderne grundværdi • John Hope Mason: Tre årsager • De teknologiske fremskridt gjorde en fornemmelse af menneskelig uafhængighed mulig • Behovet for en konstant vækst I markedsøkonomien pga. Værdiernes flygtighed gjorde innovation nødvendig • Den nye historieopfattelse – båret af de to øvrige modernitetsaspekter – som en konstant progression mod bedre livsbetingelser gjorde kreativitet ønskværdig • The Value of Creativity. The Origins and emergence of a Modern Belief (Ashgate 2003)

6. Kontingens som vilkår • Løsrivelse af mennesket fra eksterne og ikke-menneskelige kræfter og tiltro til, at mennesket kan skabe dets egne livsbetingelser ved hjælp af arbejde • John Locke i 1690: “If we will rightly estimate things […] and [asses] what in them is purely owing to nature, and what to labour […] ninety-nine out of hundred are wholly put on the account of labour.” • Altså opdagelsen af kontingens / tilblivelsen af kontingensbevidsthed • Erfaringen af, at det eneste, der ikke kan være anderledes, er, at alt kunne være anderledes (Lars-Henrik Schmidt) • Nødvendighedens forfald og frihedens fødsel: Endelighed og historicitet som vilkår (Hans Jørgen Thomsen) • Kontingens som udgangspunkt for sociologiske analyser • Modernitet – sækularisering / rationalisering (Weber) • Flydende modernitet (Baumann) • Sociokulturel frisættelse / aftraditionalisering (Ziehe) • Diskontinuitet og refleksivitet (Giddens) • Hyperkompleks uddifferentiering (Luhmann) • De store fortællingers død (Lyotard)

7. Reaktion 1: Inddæmningsforsøg • Profylaktisk fornuft • Risikosamfundet (Beck) • SWOT-analyser • Kvalitetssikring • Politisk fornuft • Kontrolsamfundet (Faucault/Deleuze) • Socialteknologier (fx fodlænker) • Evalueringsorganer (fx akkrediteringsinstituttet) • Kontingensfortrængning (Thomsen) • Nostalgi • Længsel efter sikker grund – fx nationalisme à la Dansk Folkeparti • Fremskridtsoptimisme • Fortolkning af historicitet som lineær historie med retning mod et sikkert mål – fx forestilling om ”det arabiske forår” som demokratisering à la Vesten

8. Reaktion 2: Udskiftning af dannelsesidealet • Accept af kontingensvilkåret og satsning på at opøve vores kontingensberedskab • At kunne manøvrere uden sikre udgangspunkter • At håndtere kompleksitet med principielt ”grundløse” operative lukninger (Luhmann) • Nietzsche light • Overmenneske uden elitisme og konfliktualitet • Tradition som dannelsestilbud – ikke dannelsessikring: Det gamle, men på mine præmisser • Anti-anti-etnocentrisme (Rorty)

9. 2) Mod en overordnet kreativitetsforståelse

10. Psykologernes interesse • Psykologernes ønske om at komme ud over IQ-opfattelsen af den menneskelige bevidsthed • J.P. Guilford: Den kreative personlighed handler om mere end høj intelligens og kræver multifaceteret faktoranalyse • ”Creativity” (seminal article) 1950 • H. Gardner: De mange intelligenser • Frames of mind 1983 og Creating Minds 1993 • M. Csikszentmihalyi: Flow og positiv psykologi • Flow 1990 og Creativity 1996 • Edward de Bono: Lateral thinking • Lateral Thinking 1970 og How to Have Creative Ideas 2007

11. ”The mind” ifølge de Bono • Tre centrale karakteristika • Et mønsterdannende system • Reagere på impulser mhp. både at skabe og genkende mønstre • Ikke afgørende om mønstrene er rigtige eller ej, men derimod om de er bestemmelige og kohærente (definite) • Et selvorganiserende system • Information sorterer sig selv i mønstre • I en vis forstand passivt, idet systemet blot tillader information at sortere sig • Et selvmaksimerende system • Altid arbejde på at udvælge, afvise, kombinere og adskille på det til enhver tid foreliggende informationsgrundlag • Nødvendigvis reduktivt, fordi vi skal håndtere millioner af inputs • Fordel: Hastighed i genkendelse og handling • Allerede foreliggende mønstre gør det muligt at orientere sig i en enorm kompleksitet

12. Ulempe: spontankonservatisme • Foreliggende mønstre vil altid blive tilkendt forrang • Mønstrene er selvforstærkende, fordi de altid bruges til at forvandle det fremmede til noget velkendt og dermed intelligibelt • Fortolkninger er afhængige af rækkefølgen af inputtene, hvorved mønstre altid er mindre gode, end de kunne være

13. Lateral thinking som mønsterbryder • Med andre ord: Mønsterbrud kræver en særlig indsats • Muligt at bryde mønstre af præcis de samme grunde, som skaber spontankonservatismen – viljen til mønsterdannelse • Hjernen skal tvinges til at tænke ud af boksen ved hjælp af oplæg til nye systemdannelser • Vitsen som illustration af sideværtstænkning • Churchill: Man skal vare sig for at fæste tillid til andre statistikker end dem, … • … man selv har forfalsket • Mattesen: Hvad kalder man en ædru grønlænder? • En japaner

14. Randomisering som foretrukken strategi • Forbindelser mellem noget, der bevidst ikke har noget med hinanden at gøre • Fx via tilfældigt udpegede ord • Eksempel: Kreativ problemløsning • Problem: For få kunder i supermarkedet pga. den øgede nethandel • Skaf 4 tilfældige ord (substantiver) • Anvend mindst to af tingene i en eller flere problemløsninger

15. Vertikal vs. lateral tænkning • Vertikal tænkning • Selektiv • Idérigtighed • Den eneste vej • Analytisk (bagudrettet) • Lineært kausal • Skridt for skridt • Relevansorienteret • Lateral tænkning • Generativ • Idérigdom • Alternativer • Provokerende (fremadrettet) • Hoppende • Ikkelineær • Mulighedsorienteret

16. Mod en kreativitetspoetik • Forsøgsvis generaliseret op til tre grundprincipper for kreativitet, der rummer hvert deres paradoks • Princippet om affirmation • Impulsstyret tilgang • Paradoks: Kreativitet er reaktivitet • Princippet om rammesættelse • Opgaveklarhed og begrænsninger (constraints) • Paradoks: For at tænke ud af boksen må man gå ind i en boks • Princippet om opgivelse af målrettethed • Autotele opgaver • Paradoks: For at nå et mål må man opgive målrettetheden

17. Pragmatisk procesforståelse Potentielt produkt 1 Anelse 3 Anelse 2 Anelse 1 Handlingsfelt PP 2 PP 3

18. Behov for springkraft Affirmation af anden orden: To mulige perspektiver med hver deres værdi Vertical Lateral Affirmation af første orden: kritikkens modsætning Kritisk analytik: affirmationens modsætning

19. Princippernes selvfølgelighed i kunstfagene • Reaktiv affirmation • Grundprincip i improvisationsteater • Creative writing anlagt på princippet • Skulptørens formfinding • Rammesættelsens nødvendighed • Malerens palet • Komponistens toneart • Filmmagerens benspænd • Systemdigterens strikkeopskrift • Supension af målrettetheden • Sprogets metode • Materialets modstand • Improvisationens tvang • Springkraft • “Det andet” og det kreative rums “hellighed”

20. 3) Det æstetiske som særligt bidrag

21. Æstetisering af kreativiteten • Æstetiseret kreativitet som civilisationskritikkens grundstempel • Det kreative menneske som modpol til alt det grimme, som moderniseringen har ført med sig: instabilitet, ubestandighed, vulgaritet, splittelse, etc. • Mathew Arnold: ”the true function of man lies in exercising a creative power” (forstået som æstetisk kreativitet) • (også Marx i denne boldgade: via arbejde til harmonisk samfund) • Gentagelse af et bestemt fortolkningsskema virksomt gennem hele den vestlige civilisation Kreator (Gud) Enhed Stabilitet Orden Harmoni Åndlighed Kreativitet (Prometheus) Mangfoldighed Forandring Uorden Konflikt Kropslighed

22. Pragmatisering uden afæstetisering • Nietzsche som kronvidne • Klapjagt på alle transcendentalt klingende formler, herunder forestillingen om en æstetisk dannelse • Tragediebogen som et opgør med Winckelmans skønhedsæstetik • Omvending af modsætningen med mhp. genopvækkelse af “the lost tradition” • Avantgardebevægelserne bestræbelse på at forene kunsten med livspraksis • Afauratisering à la Duchamp • Reritualisering à la Artaud • Men pointe, at disse bevægelser fastholder adskillelse mellem “Kultur” og “Zivilisation” • Æstetisering af dagligdagen – ikke dagligdagsgørende

23. Det særligt æstetiske moment • Det særegne ved æstetisk betydningsdannelse • Flertydighed – rig fortolkningsmulighed • Nykritikkens inklusivitetsprincip • Materialitetsbaseret og sansebaseret formgivning • Fænomenologiens percepter og affekter • Ikke-hverdagslighed – kunst som alternativt erfaringsrum • Den russiske formalismes estrangement

24. Den særlige æstetiske kommunikation Affirmation af anden orden: To former for orden Lateral Kunst Vertikal Videnskab Dionysos Apollon Sokrates Kraftfuldt kaos Æstetisk orden Begrebslig logik

25. “Clues” som eksempel • Fem tilfældige ord • Vælg to ord • Det ene angiver forbrydelsens karakter • Det andet slutningen på fortællingen • Benyt de tre andre ord som beviser i en gradvis opklaring af forbrydelsen

26. Den æstetiske dimension i kreativitetsfeltet via de Bono Vertikal tænkning Sideværtstænkning Perceptuel kreativitet Konstruerende kreativitet Identificér problemet og find løsningen Find vinkler på pro-blem og løsninger Undersøg mulige sammenhænge Opbyg mulige sammenhænge Opbyg mulige ikke-begrebslige sammenhænge ”Problem solving” ”Central” ”Progression” ”Clues” Problemløsning Konceptudvikling Formudvikling Ikkekreativitet Idékreativitet Kunstkreativitet

27. 4) Om innovations- og designprocesser på den fede måde

28. Innovation og design som kunstfagligt dannelsesprojekt • Formål: opøvelse af kontingensberedskab som senmoderne form for dannelse • Mere end bare produktion af værdiskabende dimser • Dannelsens komponenter • Nødvendig overgang til en særlig kreativ modus – lad os bare kalde den lateral tænkning • Tre grundlæggende principper: reaktiv affirmation, stram rammesættelse, suspension af streng formålsretning • Springkraft mhp. at bevæge sig frem og tilbage mellem vertikal og lateral tænkning • Æstetisk erfaring både som paradigmatisk realisering af principperne og som særlig dimension i kreativiteten • Design- og innovationsprocesser som fællesnævner for kunstfagene? • Ja, for så vidt de funderes på en grundlæggende kreativitetsforståelse à la den foreslåede • Og for så vidt man både tager sigte på skabelsen af konkrete outputs og den mere fundamentale etablering af et kontingensberedskab