1 / 29

Unionsborgerskabet og retten til fri bevægelighed for personer

Unionsborgerskabet og retten til fri bevægelighed for personer. - Opholdsrettigheder Europe Direct Netværkskonference – 29. maj 2012. Unionsborgerskabet. Unionsborgerskabet blev indført med Maastricht traktaten i 1993. I 2013 er det 20-året for indførelsen af unionsborgerskabet.

arty
Télécharger la présentation

Unionsborgerskabet og retten til fri bevægelighed for personer

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Unionsborgerskabet og retten til fri bevægelighed for personer - Opholdsrettigheder Europe Direct Netværkskonference – 29. maj 2012

  2. Unionsborgerskabet • Unionsborgerskabet blev indført med Maastricht traktaten i 1993. • I 2013 er det 20-året for indførelsen af unionsborgerskabet. • Kommissionen har for at markere dette udpeget 2013 som Borgernes Europaår

  3. Unionsborgerskabet • Formål: At gøre det lettere for EU-borgere at udøve deres ret til at flytte rundt inden for og frit bosætte sig i EU • Middel: At sikre EU-borgere nem adgang til oplysninger om deres rettigheder.

  4. Unionsborgerskabet • Unionsborgerskabet skaber betydelige rettigheder for EU-borgerne og deres familiemedlemmer. • Bestemmelserne om unionsborgerskabet findes i dag i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20 og 21.

  5. TEUF artikel 20 • Der indføres et unionsborgerskab. Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette. • Unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne. Unionsborger har bl.a. følgende rettigheder: De har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

  6. TEUF artikel 21 • Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

  7. Opholdsdirektivet • Direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). • Opholdsdirektivet er gennemført i dansk ret ved EU-opholdsbekendtgørelsen.

  8. Hvad betyder retten til fri bevægelighed? • Som EU-borger har man ret til at rejse frit rundt i EU i op til tre måneder. • Det eneste krav er, at man kan identificere sig som EU-borger.

  9. Hvad betyder retten til fri bevægelighed? • Det betyder tilsvarende, at EU-borgere fra andre EU-lande uden videre har ret til opholde sig i Danmark i op til 3 måneder.

  10. Hvad betyder retten til fri bevægelighed Arbejdssøgende • Som EU-borger har man endvidere ret til ophold i op til 6 måneder, hvis man er arbejdssøgende. • Derefter har man ret til ophold så længe, man kan dokumentere, at man fortsat søger arbejde og har reelle muligheder for at blive ansat.

  11. Hvad betyder retten til fri bevægelighed? • EU-statsborgere kan derudover opholde sig i Danmark, så længe de er: • arbejdstagere • selvstændige erhvervsdrivende • Udstationerede • Studerende • selvforsørgende eller • pensionister mv.

  12. Hvad betyder retten til fri bevægelighed? Tidsubegrænset ophold • EU-statsborgere, der har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5 år har ret til tidsubegrænset ophold her i landet. • Når retten til tidsubegrænset ophold er opnået, kan der ikke stilles krav om, at EU-borgeren fortsat skal være f.eks. arbejdstager.

  13. Hvad betyder retten til fri bevægelighed? Opholdsrettigheder for familiemedlemmer • Familiemedlemmer til en EU-statsborger med opholdsret kan få en afledt opholdsret. • Dette gælder uanset om familiemedlemmet er EU-borger eller tredjelandsstatsborger. • EU-borgere har derfor en videre ret til familiesammenføring end danske statsborgere.

  14. Hvilke familiemedlemmer er der tale om? • Ægtefælle, registreret partner, samlever • Direkte efterkommere under 21 år • Direkte efterkommere over 21 år, når de forsørges af EU-borgeren • Personer, der er beslægtet i opstigende med en EU-borger, når de forsørges af EU-borgeren,

  15. Familiemedlemmer - fortsat • Andre familiemedlemmer, hvis de i det land, de ankommer fra, forsørges af EU-borgeren eller er optaget i dennes husstand • Andre familiemedlemmer, hvis alvorlige helbredsmæssige grund gær det absolut nødvendigt, at EU-borgeren personligt plejer de pågældende.

  16. Hvad betyder retten til fri bevægelighed? Visum til familiemedlemmer til EU-borgere • Familiemedlemmer til en EU-borger, som benytter retten til fri bevægelighed i Danmark, har ret til at få en visumansøgning behandlet efter EU-reglerne.

  17. Registrering • Hvis EU-statsborgerens ophold forventes at vare ud over 3 måneder, er der (som udgangspunkt ) krav om registreringsbevis. • Dette gælder dog ikke arbejdssøgende.

  18. Registrering • Tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlem til en EU-borger, skal også lade sig registrere senest 3 måneder efter indrejsen. • Til tredjelandsstatsborgere udstedes et såkaldt opholdskort.

  19. Betydningen af registringsbevis/opholdskort • Dokumenterne er alene bevis på disse rettigheder. • Når EU-borgeren har modtaget bevis for registrering, kan man få CPR-nummer og sygesikringsbevis. • Bevis for registrering er således en forudsætning for, at få CPR-nummer.

  20. Retspraksis fra EU-Domstolen • EU-borgere og deres familiemedlemmers ret til fri bevægelighed følger ikke kun af opholdsdirektivet. • Retten er også fortolket og præciseret i EU-Domstolens praksis. • Denne praksis er ofte retsudviklende.

  21. Sekundær fri bevægelighed • EU-reglerne om fri bevægelighed gælder ikke for rent interne forhold • Krav om grænseoverskridende element • Hvad er sekundær fri bevægelighed? • ”Malmö-modellen”

  22. Sekundær fri bevægelighed • Sondring mellem primær og sekundær fri bevægelighed. • Bygger på EU-Domstolens retspraksis: • Singh- og Eind-dommene • Metock-dommen – kravet om forudgående lovligt ophold kan ikke opretholdes

  23. Sekundær fri bevægelighed • Krav om reelt og faktisk ophold • Krav om reelt og faktisk samliv/slægtsskab

  24. Sekundær fri bevægelighed • Området ændrer sig løbende. • Derfor generel henvisning i EU-opholds-bekendtgørelsens § 13.

  25. Afledte opholdsrettigheder som følge af unionsborgerskabet • Opholdsret til et familiemedlem til en EU-borger afledt direkte af unionsborgerskabet. • Zambrano-dommen. • ”Reelt fratager unionsborgeren den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet statussen som unionsborger”

  26. Afledte opholdsrettigheder som følge af unionsborgerskabet • McCarthy-dommen: • ”Situationen for en person såsom Shirley McCarthy har ikke tilknytning til nogen som helst af de situationer, EU-retten gælder for”. • ”Alle relevante forhold i denne situation udelukkende har tilknytning til én medlemsstats område.

  27. Afledte opholdsrettigheder som følge af unionsborgerskabet • Dereci-dommen: • Nødsaget til at forlade Unionen som helhed. • Ej afslag på opholdsret i situationer, hvor ”den effektive virkning af unionsborgerskabet ellers ville blive bragt i fare” .

  28. Praktiske oplysninger – hvem behandler hvilke sager? • Statsforvaltningerne behandler sager om primær fri bevægelighed med klageadgang til Udlændingestyrelsen. • Udlændingestyrelsen behandler sager om sekundær fri bevægelighed med klageadgang til Justitsministeriet.

  29. Vejledning og information • http://www.justitsministeriet.dk/ • www.nyidanmark.dk • www.statsforvaltning.dk

More Related