1 / 69

Kursus i skizofreni Aulum d. 6. oktober 2012

Kursus i skizofreni Aulum d. 6. oktober 2012. Forståelse af sygdommen skizofreni Overlæge Anne Grethe Viuff. l. Historisk perspektiv og forekomst Årsager, forløb og prognose Hvordan stilles diagnosen, symptomer Skizofreni og misbrug. Program. Myter om skizofreni. Flere personligheder

aulii
Télécharger la présentation

Kursus i skizofreni Aulum d. 6. oktober 2012

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Kursus i skizofreniAulum d. 6. oktober 2012 Forståelse af sygdommen skizofreni Overlæge Anne Grethe Viuff

  2. l Historisk perspektiv og forekomst Årsager, forløb og prognose Hvordan stilles diagnosen, symptomer Skizofreni og misbrug Program

  3. Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, uforudsigelige Skyldes ”dårlig opdragelse”, forkælelse eller dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes

  4. I dag Tidligere Syg mange år før diagnose Mere rummelig diagnose (1 mdr.) Tidlig indsats Dårlig prognose Fremadskridende, kronisk Bedre prognose Forskellige faser ”Dårlige forældre” = årsag til sygdommen Forældre som vigtige samarbejdspartnere Stress-sårbarheds model Terapi med fokus på fortid Terapi med fokus på her-og-nu problemløsning og mestring Traditionelle antipsykotika Mange bivirkninger Atypiske antipsykotika Færre bivirkninger Ændret syn på skizofreni og behandling

  5. 1 ud af 100 rammes i løbet af deres liv af skizofreni Sygdommens udbredelse er uafhængig af race, køn og social status I Danmark er der 15-25.000 personer med skizofreni Hvert år får ca. 500 personer stillet diagnosen skizofreni i Danmark Fakta om skizofreni

  6. Fakta om skizofreni Sygdommen starter oftest i 18-25 års alderen Sygdommen starter ca. 3 år tidligere hos mænd end hos kvinder En kompleks og alvorlig sygdom Behandling er mulig Behandling tidligt i forløbet mindsker risiko for tilbagefald

  7. Årsager til skizofreni • Hvad tror du kan være årsag til skizofreni?

  8. Årsager til skizofreni Årsagerne er endnu ikke fuldt afklarede • Arvelig sårbarhed, koblet til flere gener • Stress og belastninger kan få sygdommen til at bryde ud • Biologiske belastninger • Sociale belastninger • Psykiske belastninger

  9. Årsager til skizofreni Høj sårbarhed/risiko: • Arvelig sårbarhed • Graviditets-/fødselskomplikationer • Fødsel i vinterhalvåret (måske pga. virusinfektioner eller dårlig ernæring) • Infektion i hjernen i barneårene

  10. Arvelighed ved skizofreni

  11. Arvelighed ved skizofreni • 1% • 10% • 15% • 50% • 13% • 46% • 3% • 4% Almen befolkning Søskende til en person med skizofreni Tveægget tvilling Enægget tvilling Børn af en forældre med skizofreni Børn af to forældre med skizofreni Nevø/niece til person med skizofreni Barnebarn til en person med skizofreni

  12. Udløsende faktorer/ stress

  13. Udløsende faktorer/ stress Stress og belastninger kan få sygdommen til at bryde ud. Stress er ikke bare at have travlt. Stress er alle former for krav og belastninger, både positive og negative fx.: • At komme i puberteten eller flytte hjemmefra • Arbejdsløshed • Afbrudt kæresteforhold • Start på ny uddannelse • At få et barn • Sygdom eller dødsfald i familien • Eksamen • Misbrug

  14. Forløb og prognose • 20% af de der har skizofreni er ikke tilknyttet behandlingssystemet. • Af resten vil: • 20% have én psykotisk episode og blive raske (A) • 30% have mindre funktionsnedsættelser (B) • 30% få tilbagefald og have • faldende funktionsniveau (C) • 20% have vedvarende og faldende funktionsniveau (D)

  15. Livskvalitet HUSK: Livskvalitet og funktionsniveau følges ikke nødvendigvis ad. Man kan altså godt have et godt liv på trods af et lavt funktionsniveau.

  16. Forløb • Sygdommen har ofte en snigende debut, ca. 3 år I snit før de første sygdomstegn opstår (prodomalfasen) • Kvinder har ofte et mildere sygdomsforløb end mænd • Efter udbrud vil sygdomsudviklingen som regel opnå et stabilt niveau efter ca. 5 års forløb • Intensiteten af symptomerne afblejes med årene

  17. Forløb Tegn på et mildt forløb: • God social tilpasning før sygdommens start • Første udbrud i sen alder • Behandling tidligt efter sygdomsudbruddet • Pludseligt udbrud af sygdommen • Lav grad af “Expressed Emotions” • Beboer I et U.land!

  18. Diagnose og symptomer • Hvordan stiller man en diagnose? • Hvad er et symptom?

  19. Skizofreni og hjernen

  20. Dopamin hypotesen

  21. Diagnose • Bestemte symptomer giver en diagnose og diagnosen er et arbejdsredskab til brug i behandlingen • Diagnosen skizofreni kan (endnu) ikke stilles ved en scanning eller en blodprøve, men kun ved en samtale med en psykiater og ved at høre fra familie og omgivelser. • Diagnosen er ikke personen, men et øjebliksbillede af en sygdom patienten har.

  22. Symptomer Hvilke symptomer kender I på skizofreni?

  23. Symptomer på skizofreni • Positive symptomer (symptomer, der er tilkommet) • Negative symptomer (egenskaber, der er gået tabt) • Kognitive forstyrrelser

  24. Skizofreni og hjernen

  25. Positive symptomer Hallucinationer: Sanseindtryk der ikke er virkeligt tilstede, kan opleves på alle 5 sanser: Hørelse, smag, syn, lugt, og følesans Vrangforestillinger: Tanker og forestillinger der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden Bizar adfærd: En adfærd der afspejler en psykotisk tankegang

  26. Positive symptomer Tankeforstyrrelser: Associationsforstyrrelser, vaghed i tankegangen, bogstavelig opfattelse af det der bliver sagt, dannelse af nye ord, tanke- og talepres, tankeblok, tankemylder, tanke ekko, tankehørlighed

  27. Positive symptomer • Ændret selvopfattelse • Fastlåst kropsholdning eller gentagne bevægelser

  28. Negative symptomer • Følelsesaffladigelse • Sprogfattigdom • Initiativløshed • Mangel på interesser • Kontaktforringelse (vanskeligheder med at forstå og læse andres intentioner og hensigter) • Isolation og indsynken i sig selv • Besvær med at udvise og mærke nærhed • Ambivalens • Mangel på energi

  29. Kognitive forstyrrelser • 75%-85% af patienter med skizofreni har markante forstyrrelser i de kognitive funktioner. • Besvær med: • Opmærksomhed (Holde koncentrationen over længere tid, gå i skole, bliver let forvirret) • Reaktionstid (Man har brug for længere tid til at udføre dagligdags opgaver) • Problemløsning (Man kan have svært ved at planlægge, udføre, holde styr på madlavning, rejser, økonomi mm.) • Hukommelse (Man kan have problemer med at lære nye ting, holde aftaler, mm.) • Normal intelligens

  30. Symptomer Symptomerne kan besværliggøre mange ting i hverdagen og ændre funktionsniveauet. Fx. Kan det være svært at fastholde et job eller uddannelse Svært at være sammen med andre Måske have svært ved at dække sine basale behov (mad, søvn, hygiejne)

  31. Andre symptomer Skizofreni kommer sjældent alene. Mange oplever desuden: • Angst • Depression • Tvangstanker og –handlinger • Søvnforstyrrelser • Lavt selvværd og skyldfølelser

  32. HUSK • De negative symptomer er ikke en persons karakter • Der er forskellige former for skizofreni, alt efter det dominerende symptom – det medfører forskellige behandlingsstrategier • At diagnosen IKKE behøver at være en livslang etikette, men er et billede af tilstanden her og nu!

  33. Skizofreni og misbrug • Af dem, der lige har fået sygdommen, har mindst 25% et misbrug • Misbruget består oftest af alkohol og/eller hash • Misbruget er oftest et forsøg på at dulme symptomer på skizofreni • Misbruget kan også være med til at udløse sygdommen (en stress-faktor) • Jo længere tid man har været uden behandling, jo større er risikoen for misbrug • Misbruget er skadeligt, både fysisk og psykisk • Et stort misbrug er mere skadeligt end et mindre misbrug

  34. God hjemmeside! • http://ungmedskizofreni.dk/

  35. Medicinsk behandling- dagsorden De forskellige typer medicin Forskellige slags medicin mod psykose Hvordan virker medicin mod psykose? Bivirkninger til antipsykotisk medicin Fordele og ulemper ved antipsykotisk behandling

  36. Behandling af skizofreni Relations behandling Psykologisk behandling Social behandling Familie terapi Medicinsk behandling

  37. Psykofarmaka Midler mod psykose Midler mod depression Midler mod mani Midler mod ADHD Beroligende medicin Sovemedicin Stemningsstabiliserende medicin Og så findes der også medicin mod nogle bivirkninger

  38. Psykofarmaka

  39. Hvilke slags medicin (psykofarmaka) kender I?

  40. Formål med antipsykotisk medicin At hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser bliver svagere og sjældnere – og måske forsvinder helt At reducere negative og depressive symptomer og kognitive forstyrrelser At dæmpe angst, uro og aggressioner

  41. Formål med antipsykotisk medicin At få et sygdomsforløb med lettere, færre og kortere sygdomsgennembrud og indlæggelser At medicinen sammen de andre behandlingsformer giver mulighed for en bedre livskvalitet

  42. Hvordan virker antipsykotisk medicin? Man ved at mennesker med skizofreni har en øget følsomhed overfor aktivering af dopaminsystemet Antipsykotisk medicin forhindrer overstimulering af dopaminsystemet Alle slags antipsykotika skal som udgangspunkt kunne blokere dopamin receptorer (D2) for at virke antipsykotisk

  43. Dopaminhypotesen

  44. Medicin og hjernen

  45. Præparater Nyerere præparater: Abilify – Risperdal - Invega – Xeplion - Zyprexa – Solian - Seroquel – Zeldox – Serdolect Ældre præparater: Trilafon - Cisordinol Leponex Truxal Nozinan

  46. Valg af præparat Der er ikke stor forskel på effekten af de enkelte præparater indenfor samme gruppe Bivirkninger er derimod forskellige og ofte bestemmende for valg af præparat Den effektive dosis varierer meget fra person til person

  47. Valg af præparat Man kan ved de fleste præparater vha. en blodprøve undersøge koncentrationen af medicin i blodet. Det kan hjælpe lægen med at finde den rette dosis Antipsykotika kan gives i tabletform (dagligt), mikstur (dagligt) eller som depotmedicin i form af injektion hver 2. – 4. uge

  48. Bivirkninger til antipsykotisk medicin Hvilke bivirkninger kender I ?

  49. Antipsykotika Det er forskelligt fra person til person hvilket præparat der virker bedst og hvad man vil mærke af bivirkninger

  50. De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præparater Abilify:Hovedpine, kvalme, søvnløshed og uro Risperdal: Svimmelhed, tilstoppet næse, brystspændinger, mulig vægtøgning og seksuel dysfunktion Zyprexa: Vægtøgning, svimmelhed, træthed, øget appetit og forstoppelse

More Related