Skizofreni

1. Skizofreni Temaaften 28/8 14 i Viborg Pernille Haunsvig. Afdelingssygeplejerske, sengeafs.for intensiv behandling og observation, Regionspsykiatrien Viborg-Skive.

2. MYTER OM SKIZOFRENI • Myter • Flere personligheder •  Kriminelle, farlige, uforudsigelige •  Skyldes ”dårlig opdragelse” •  Forkælelse, dovenskab Fakta • 80% arv • 20% miljø

3. SKIZOFRENI Er en sygdom der påvirker hjernen. Sygdommen påvirker patientens: • tænkning • koncentrationsevne • følelser • sansning • vilje • Er en sygdom som kan give psykologiske vanskeligheder i samværet med patienten selv eller andre.

4. HJERNEN Skizofreni og hjerneforandringer: • Der ses forandringer i hjernens struktur og funktion hos nogle personer med skizofreni. • Forandringerne formodes først og fremmest at afspille sig i hjernens dopaminomsætning. • Dopamin er et signalstof som har sin aktivitet mellem nerveceller i visse dele af hjernen. For meget dopamin i en del af hjernen: • giver en manglende evne til at undertrykke, filtrere eller sortere sanseindtryk. For lidt Dopamin i en anden del af hjernen: • giver en manglende evne til at handle, planlægge og se konsekvenser af det man gør eller ikke gør.

5. HYPPIGHED OG SYGDOMSSTART Sygdommens udbredelse er uafhængig af race, køn og social status • Sygdomsrisiko (i løbet af livet) 1 % • Ca. 0,5 % af befolkningen i Danmark har skizofreni – 15-25.000 mennesker • Ca. 500 nye personer pr. år får stillet diagnosen • Sygdommen opstår sædvanligvis i 18 – 28 års alderen (nogle før, andre senere )

6. SYMPTOMER PÅ SKIZOFRENI Sygdommen kan vise sig på mange måder. Oftest er der en langsom udvikling fra måneder til år. Symptomerne kan optræde enkeltvis eller i alle mulige kombinationer og sværhedsgrader. De kan være ubetydelige og lette eller svære og totalt invaliderende. Sygdommen er kendetegnet ved: • Negative symptomer / grundsymptomer • Positive symptomer / psykotiske symptomer • Kognitive dysfunktioner • Andre symptomer / problemer • På de næste sider er alle symptomerne ved skizofreni beskrevet. Dette betyder ikke, at du har kendt til eller vil få dem alle.

7. NEGATIVE SYMPTOMER(Grundsymptomer) Oversigt negative symptomer: • Forstyrrelser af følelser • Forstyrrelser af sanser • Forstyrrelser af kropsopfattelse • Forstyrrelser af tanker • Autisme • Initiativløshed og passivitet • Tilbagetrækning, isolation Disse symptomer er oftest de mest plagsomme af alle de psykiske symptomer, idet de nedsætter livskvaliteten. De mindsker din glæde og forhindrer den personlige udvikling. Andre mennesker kan tro, du er doven, da symptomerne kan gøre det svært at få gjort selv de mest almindelige ting. De negative symptomer er mere eller mindre tilstede hele tiden.

8. Forstyrrelser af følelserne • Du kan miste evnen til at glædes • Dit følelsesliv kan føles udslukt og/eller det kan være svært at vise følelser • Du kan plages af ulyst, intet føles sjovt eller tiltrækkende • Du kan have en oplevelse af indre tomhed • Tidligere interesser kan miste deres betydning • Måske bliver du nemmere irritabel • Følelserne veksler hurtigt og kan være kaotiske - f.eks. skiftende mellem skyld, sorg, glæde, kærlighed, vrede. (humørsvingninger)

9. Forstyrrelser af sanserne • Du kan blive overfølsom overfor lys og f.eks. have lyst til at gå med solbriller hele tiden eller have gardinerne trukket for. • Du kan være overfølsom overfor lyd og kan komme til at skælde ud over den mindste støj. Måske kan du høre en brusen for ørerne. • Der kan også være forstyrrelse af dine andre sanser: Lugte-, smags- og følesansen. Disse symptomer skyldes, at det filter, vi almindeligvis bruger for at sortere alle de mange indtryk, mangler. Derfor opfattes eksempelvis lys og lyde som forstærkede eller svage. Disse symptomer kan være forstadier til psykotiske symptomer som f.eks. stemmehøring.

10. Forstyrrelse af kropsopfattelsen Nogle har en opfattelse af at kroppen ændrer sig. Man kan få en fornemmelse af at mangle kraft i arme og ben. Kroppen kan opleves stiv. Måske får du svært ved at udføre bevægelser som du tidligere ikke har haft svært ved: strikke, spille fodbold e.l. Forstyrrelser af tankerne •  Det kan være svært at finde på noget at sige. Ind imellem kan det føles, som om tankerne går for langsomme eller helt i stå (tankestop) • Tankerne kan fare rund i dit hoved helt uden, du kan kontrollere dem (tankemylder) • Tankerne kan være forvirrede og modsatrettede, og det kan derfor være svært at træffe en beslutning (ambivalens)

11. Autisme Situationer, begivenheder, som for andre opleves naturlige og forståelige, kan give dig pinefulde overvejelser/oplevelser. F.eks. kan det være svært at forstå andres tankegang, svært at forstå vittigheder, svært at fornemme, hvordan du skal opføre dig i en bestemt situation, eller du kan få oplevelsen af manglende kontakt til de mennesker du er sammen med. Dette medfører, at du trækker dig tilbage, isolerer dig.

12. Initiativløshed og passivitet • Du kan mangle energi og initiativ, miste interessen for aktiviteter og andre mennesker. Du kan føle dig sløv og træt. • Du bliver hurtigere træt, og din evne til at tåle belastninger bliver mindre. Det drejer sig ikke om dovenskab, men om nogle af sygdommens symptomer Tilbagetrækning, isolation • Du kan have svært ved social kontakt med andre mennesker. • Du synker ind i dig selv, isolerer dig, undgår kontakt med andre.

13. POSITIVE SYMPTOMER(Psykotiske symptomer) Er for de flestes vedkommende tilstede i perioder. • Hallucinationer • Vrangforestillinger • Katatonesymptomer • Tankeforstyrrelser • Styringsoplevelser

14. Vrangforestillinger Har at gøre med indholdet af dine tanker. Det er dine private / falske forestillinger om virkeligheden (andre kan ikke være enige med dig). Det er ikke muligt at korrigere eller ændre dine forestillinger, selvom der er bevis for, at de ikke er rigtige. Paranoide vrangforestillinger: Man kan have en opfattelse af at blive overvåget, forfulgt. Storhedsvanvid: En tro på, at man har helt specielle evner, f.eks. tro man er en kongelig person, vigtig religiøs leder e.l. Depressive vrangforestillinger: Man kan tro, man er skyld i en forfærdelig forbrydelse, ansvarlig for alle grusomheder i verden. Bizarre vrangforestillinger: Forestillinger som er fuldstændig utænkelige f.eks. at man kommer fra en anden planet. Vrangforestillinger kan føre til bizar opførsel. En del tror, at man bliver overvåget af fremmede, kan f.eks. sidde oppe hele natten og blive meget hemmelighedsfuld. For nogle mennesker kan vrangforestillinger være ganske harmløse og tilmed en kilde til trøst. For andre kan de være alvorlige og skabe farlige situationer. Vrangforestillingerne er forskellige fra person til person.

15. Katatone symptomer Et symptom der har med dine bevægelser at gøre. Måske udfører du bestemte bevægelser. Bevægelser som er rituelle, gentagne og tvangsprægede f.eks.håndbevægelser. Det kan også være i form af nedsat bevægelse, - en stivnen – nogen kan f.eks. stå i den samme stilling meget længe. Tankepåvirkning Tankefradrag – tanketyveri. Tankepåføring Tankeudspredning Tankehørlighed Du kan opleve at andre stjæler dine tanker. At dine tanker f.eks. udsendes gennem radio og/eller tv. Du kan opleve, at du påduttes andres tanker f.eks. gennem radioen. At tankerne ikke er dine egne. Du kan høre andres tanker. Du mener andre kan høre dine tanker. Styringsoplevelser. Påførte handlinger Påførte viljesimpulser Påførte følelser Du kan opleve, at du er i stand til at styre andre til at gøre bestemte ting, eller til at have bestemte følelser. Eller at dine følelser og / eller handlinger styres af udefra kommende kræfter.

16. KOGNITIVE FORSTYRRELSER(Forstyrrelser med koncentration, hukommelse ) Viser sig som besvær med at: • Følge med i en samtale • Samle tankerne • Lære nye færdigheder • Huske aftaler • Lave hurtig og let hovedregning • Planlægge sin hverdag • Holde øje med at man gør ting korrekt

17. DIAGNOSE Hvordan stilles skizofrenidiagnosen : • Diagnosen stilles på baggrund af de symptomer der er og evt. på baggrund af den adfærd eller de handlinger som en person udfører. • Der er ingen blodprøver eller scanning af hjernen eller lignende som kan hjælpe med at stille diagnosen. • Diagnosen skizofreni stilles efter 1-2 måneders tilstedeværende symptomer, derfor behøver det ikke at være ensbetydende med en svær – evt. livslang lidelse. • En diagnose er et arbejdsredskab som bruges til at vejlede med hensyn til behandling. Fordelen ved en hurtigt stillet diagnose er: At behandlingen hurtigt kan komme i gang og dermed: • give et bedre resultat (livsforløb). • Stoppe sygdomsudviklingen. • Medicin dosis kan evt. holdes på et lavt niveau. Måden: • Måden, hvorpå diagnosen stilles, betyder at flere med en mildere form for skizofreni får diagnosen

18. HVORDAN STILLES DIAGNOSEN Diagnosen stilles ud fra grundige interviews, hvor mindst 1 af følgende symptomer skal have været til stede i mindst en måned • tankepåvirkning: tankefradrag tankepåføring tankeudspredning tankehørlighed • tredje-persons hørehallucinationer • styringsoplevelser • vedvarende bizarre vrangforestillinger (forestillinger om, at der sker ting, som umuligt kan forekomme i virkeligheden) eller • mindst 2 af følgende symptomer skal have været til stede i mindst 1 måned: • vedvarende hallucinationer ledsaget af vrangforestillinger • sproglige tankeforstyrrelser • kataton adfærd • negative symptomer Dog skal følgende udelukkes: • legemlig årsag til symptomerne (symptomerne kan optræde ved stofskiftesygdomme, hjernesygdomme, forstyrrelse i væske-salt-balance m.v.) • samtidige depressive eller maniske humørsvingninger

19. BEHANDLING HVAD ER DET? 1. Medicin 2. Psykologisk behandling 3. Psykosocial behandling 4. Psykoedukation 5. Kontakt til pårørende, familie, børn 6. Økonomisk sikring 7. Madvaner, kost. 8. Boform 9. Fysioterapi / kropsterapi / motion 10. Hjælp til behandling af et evt. misbrug

20. MEDICIN Psykofarmaka: • Er en fælles betegnelse for medicin til alle former for sindslidelser. • Er en behandlingsform som sjældent kan stå alene. •  Behandler symptomer, ikke sygdommen. Det opdeles i undergrupper: • Antipsykotisk medicin. • Antidepressiv medicin. • Stemningsstabiliserende medicin • Angstdæmpende medicin • Sovemedicin. Præparat valg: Der er ikke megen forskel på de forskellige præparater inden for den samme gruppe. Bivirkningerne kan derimod være forskellige og er derfor ofte bestemmende for valget (færrest bivirkninger). Erfaringer fra evt. tidligere medicinsk behandling har også betydning for valg af præparat. Det kan være nødvendigt og nyttigt at supplere en antipsykotisk behandling med et præparat fra en af de andre grupper, da skizofrenisymptomerne ofte rækker ind over de andre grupper. Desuden er det sommetider også nødvendigt at supplere med bivirkningsmedicin.

21. ANTIPSYKOTISK MEDICIN Dens virkning: • Neutraliserer følelser, tanker og sanseindtryk. • Mindsker/fjerner angst, uro og vrede. • Fjerner/mindsker psykotiske symptomer (hallucinationer og vrang-forestillinger) • Har en større eller mindre beroligende virkning. • Forebygger tilbagefald. Dette indebærer en nedsat følsomhed over for både ydre stress og indre impulser (du bliver modstandsdygtig og mere robust). Din evne til at omgås andre bedres . Grundsymptomerne aftager i mere eller mindre grad.

22. ANTIPSYKOTISK MEDICIN Hvornår begynder medicinen at virke: • Virkningen kommer gradvis efter dages og ugers behandling. Men en bedring kan ses selv efter 3-6 måneders behandling. Graden af antipsykotisk effekt er meget varierende. Nogle personer opnår en næsten symptomfri virkning, mens andre næsten ikke oplever nogen virkning. Nogle har bedre effekt af en slags medicin mens andre har af et andet. Nogle tåler bedre det ene frem for det andet. Derfor er det ind imellem nødvendigt med et medicinskift.

23. PSYKOLOGISK BEHANDLING • Samtaler, bl.a. for at få hjælp til: • At leve med sygdommen. • Mindske ydre stress. • Dæmpe de symptomer sygdommen giver. • Blive mere bevidst om egne tanker og handlinger • At tænke anderledes, mere realistisk i givne situationer..

24. KOGNITIV TERAPI Baggrund: Det er vores måde at tænke om en situation, som bestemmer, hvordan vi reagerer følelsesmæssigt og handlemæssigt – ikke situationen i sig selv Tanker er hypoteser, ikke endegyldige sandheder • Igennem livet danner vi nogle grundlæggende antagelser om os selv og andre, som gør, at vi ofte automatisk tænker om situationer på en bestemt måde • Hvis man har dannet sig nogle grundlæggende negative antagelser om sig selv og andre, kommer man ofte næsten automatisk til at tænke negativt om forskellige situationer (negative automatiske ganker) • Automatiske tanker opstår uvilkårligt og hurtigt som ”ud af det blå”

25. PSYKOSOCIAL BEHANDLING Træne i almindelige daglige færdigheder: Der var engang en klog fisker, som sad i sin båd og havde held med sin fangst. En fattig og sulten kvinde nærmede sig fiskeren og så alle hans fisk. Hun tiggede ham om lidt fisk, så hun kunne stille sin sult, men fiskeren svarede: ”Jeg vil ikke give dig nogle af mine fisk, men hvis du sætter dig her ved siden af mig og tager en fiskestang, så skal jeg lære dig, hvordan du skal fange dine egne fisk”. På den måde blev kvinden ikke blot mæt den dag, men hun kunne nu blive mæt hver dag, uanset om fiskeren var der eller ej. Øve sig i/træne det som er svært. Øve sig i/træne kontakt med andre. Øve sig i/træne det som der evt. tales om i samtalerne. Kan foregå individuelt eller i grupper

26. MOTION / FYSISK AKTIVITET/ KROPS-BEVIDSTHEDSTRÆNING Sygdommens symptomer kan ofte lindres ved hjælp af fysisk aktivitet og/eller kropsbevidsthedstræning. Denne behandling skal dog altid bruges i kombination med anden behandling.

27. MOTION / FYSISK AKTIVITET/ KROPS-BEVIDSTHEDSTRÆNING Behandlingen kan virke på følgende måde: • Dæmper psykotiske symptomer, f.eks. færre hallucinationer i form af stemmer. • Forbedre søvnmønstret. • Forbedre evnen til at omgås andre og være social • Forebygge vægtøgning/fremme vægttab. • Dæmpe angst. • Øge det kropslige og psykiske velvære, øge humøret • Forbedre evnen til at mærke kroppen, f.eks. kroppens størrelse og afgrænsning. • Forbedre evnen til at holde koncentrationen og være mentalt nærværende. Oftest kan der registreres en virkning allerede efter nogle få ganges træning. For at virkningen skal være blivende, er det vigtigt, at træningen vedligeholdes. Stoppes træningen, vil virkningen forsvinde efter nogen tid. Derfor er det meget vigtigt, at man vælger en træningsform, som man finder sjov og motiverende.

28. HVORFOR UNDGÅ TILBAGEFALD Tilbagefald er pinefulde Tilbagefald afbryder de aktiviteter, man er i gang med i sit liv. Tilbagefald tager tid og forstyrrer éns fremtidsplaner. Tilbagefald er forstyrrende for de relationer, man har til andre mennesker. Tilbagefald gør, at man kan miste kontakten med familie, venner og bekendte og derved risikere at blive ensom. Ved tilbagefald er man ofte nødt til at få mere medicin. Det kan blive nødvendigt at blive indlagt på sygehus. For hvert nyt tilbagefald er der en større risiko for, at man besværes af endnu flere symptomer, som ikke forsvinder, selv om man passer sin behandling.

29. MINE TIDLIGE ADVARSELSTEGN

30. Recovery Recovery kan beskrives som en meget personlig proces, som forandrer personens holdninger, værdier, følelser og mål. Det er en måde at leve et tilfredstillende, håbefuldt og givende liv selv med de begrænsninger, som er forårsaget af sygdommen. Total recovery • Fravær af psykotiske symptomer • Tilbagevenden til det funktionsniveau du havde inden sygdommen Social recovery • Der kan fortsat være symptomer, men symptomerne forhindrer dig ikke i at leve et tilfredsstillende liv Der findes intet entydigt svar på, hvad der skal til for at komme sig. Mennesker, som kommer sig, bliver raske, har forskellige forklaringer på, hvad der er sket, og hvordan de er kommet sig over sygdommen