Skizofreni og skizotypisk sindslidelse – hvad er det?

1. Skizofreni og skizotypisk sindslidelse – hvad er det? Scandic Silkeborg – Vidensnetværket den 4. december 2007 Tina Iversen, leder af OPUS Vesterbro Vesterbrogade 31, 4. sal, 1620 Kbh. V. Tlf.: 23 21 01 58/33 25 67 61 lokal 25 mail: tina.iversen@opus-kbh.dk

2. Hvad er Opus kort sagt • Opus er et 2-årigt behandlingstilbud: • Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer • Med inddragelse af familie og netværk • Med koordinering af samspillet mellem de forskellige parter, der kan støtte • Med en kombination af biologiske, psykologiske og psykosociale behandlingstiltag

3. OPUS Caseload max. 11 patienter Tværfagligt støttende team: Psykiater, psykolog, ergoterapeut, socialrådgiver, sygeplejerske, erhvervskonsulent og sekretær Opsøgende, vedholdende kontakt ved uddannet kontaktperson Fleksibilitet med hensyn til tid og sted for patientkontakten – hotline-funktion og nem tilgængelighed

4. OPUS Regelmæssig justering af behandlingsplan med hensyn til medicinering af psykisk lidelse, misbrug, somatisk lidelse, sociale problemer, aktiviteter, kontakt til familie Hjemmebesøg anvendes hyppigt Patientens netværk inddrages Patientens deltagelse i aktiviteter i lokalområdet understøttes.

5. Behandlingstilbud • Kontaktpersonssamtaler • Medicin • Fredagshygge • Familiesamtaler • Flerfamiliegrupper • Social færdighedstræning individuelt og i gruppe • Samtaler med erhvervskonsulent individuelt og i gruppe • Individuel psykoterapi • Kropsgruppe individuelt og i gruppe

6. 547 patients included and randomised 275 patients allocated to integrated treatment (OPUS-team) 272 patients allocated to standard treatment 4 suicides 1 unexplained death 1 death by accident 1 withdrew consent 1 suicide 274 with information about service use (100 %) 265 with information about service use (97 %) 69 patients could not be traced, moved far away, refused or did not turn up 98 patients could not be traced, moved far away, refused or did not turn up 205 interviewed after two year (75%) 163 interviewed after two year (61 %)

7. Resultater fra 5 års opfølgning • 4 % i OPUS behandling bor på boinstitution mod 10 % i standard behandlingen • 57 institutionsdage mod 102 i standardbehandlingen • 40,5 % ingen produktive psykotiske symptomer, hvor 70 % af disse er i arbejde eller uddannelse

8. Nøgletal om sygdommen skizofreni • Sygdomsrisiko (i løbet af livet), ca. 1 % • Antal i befolkningen, ca. 0,5 %, dvs. ca. 40.000 mennesker i Danmark • Sygdommen er lige hyppig hos begge køn, men kvinder har senere sygdomsdebut ca. 3-5 år end mænd • Ca. 50 % med diagnosen skizofreni har forsøgt selvmord. 10 % dør ved selvmord • Nye forekomster pr. år ca. 400 pr. år • Debut: Hyppigst 20-25 år

9. Symptomer ved skizofreni og skizotypi • Positive symptomer = psykotiske symptomer • Negative eller grundsymptomer • Kognitive forstyrrelser • Andre psykiske symptomer og problemer ved sygdommen skizofreni

10. Psykotiske symptomer • Hallucinationer • Vrangforestillinger • Katatone symptomer

11. Hallucinationer • Høresansen • Synssansen • Lugtesansen • Smagssansen • Følesansen

12. Vrangforestillinger • Paranoide forestillinger • Storhedsforestillinger • Hypokondre forestillinger • Styrings- og påvirkningsforestillinger

13. Grundsymptomer • Følelsesforstyrrelser • Sprogfattigdom • Initiativløshed • Mangel på interesser og energi • Kontaktforringelse • Social tilbagetrækning eller ensomhedssøgen

14. Egen oplevelse af symptomet Tankestop Følelses-forstyrrelser Apati Tankemylder Hvordan man kan iagttage symptomet Taber tråden i samtalen Forvirret og ambivalent Isoleringstendens Usammenhæng – eller svær at følge med i samtalen Grundsymptomer – set inde- og udefra

15. Egen oplevelse af symptomet Manglende energi og initiativ Hukommelses-problemer Angst for fremmed Isolation og indsunken i sig selv Hvordan man kan iagttage symptomet Er inaktiv – udeblivelser Glemmer aftaler Melder afbud til sociale arrangementer Usoigneret og spiser usundt, rodet bolig Grundsymptomer – set inde- og udefra

16. Egen oplevelse af symptomet Nedtrykthed Lysoverfølsomhed lydoverfølsomhed Hvordan man kan iagttage symptomet Ser trist ud – du kan være træt efter samtalen Går med solbriller i gråvejr Skælder ud over larmen Grundsymptomer – set inde- og udefra

17. Kognitive forstyrrelser • 75 - 85 % af patienter med skizofreni oplever kognitive forstyrrelser • Nedsat opmærksomhed • Evnen til at planlægge en handling • Koncentrationsforstyrrelser • Hukommelsesproblemer • Uafhængige af positive symptomer, men vis sammenhæng med negative symptomer • Afgørende betydning for den sociale funktion

18. Andre psykiske symptomer og problemer ved sygdommen skizofreni og skizotypi • Manglende sygdomserkendelse • Depression • Angst • Kriminalitet • Sære vaner • Aggression • Misbrug

19. Skizofreni: Har været psykotisk i mere end 1 måned. Er ofte mere socialt tilbagetrukket og er ofte præget af en ”privat” tænkning. Skizotypi: Har ikke været psykotisk. Har ofte stadig et netværk. Kan være meget hyper- refleksiv, og sanserne er skærpede. Præget af de negative symptomer. Det skizofrene spektrum

20. Hvornår taler vi om sygdom? • Når symptomerne forhindrer den enkelte i at gøre det, som giver værdi • Husk at 20 % aldrig kommer i behandling men får indrettet sit liv uden for mange input • ?

21. Stress-sårbarhedsmodel Symptomer Ubehag Høj Stressende faktorer Stress Opbyggendefaktorer Velbehag Lav LavSårbarhedHøj

22. GuidelinesEn liste over retningslinier og ideer for jobcentrene, som kan få samarbejdet til at blive værdifuldt. • Tag det roligt. Det tager tid at blive rask. • Hold hovedet koldt. Det er i orden at blive ivrig, men det kan nemt blive for meget. • Accepter det, som du alligevel ikke kan ændre. • Vær tydelig i kommunikationen Gør kommunikationen klar, rolig og positiv.

23. Guidelines • Husk at man ikke kan se psykiske sygdomme. • Prøv at forenkle mål og hav evt. delmål. • Vær klar på krav, hvad skal der til, for at de opfyldes. • Husk forudsigelighed. • Struktur på samtaler og aftaler. • Klare arbejdsopgaver. • Brug normaliteten så langt du kan.

24. Guidelines • Vær opmærksom på de tidlige advarselstegn for nye psykotiske episoder, inddrag behandler. • Ved psykose lyt – vær tydelig og kontakt behandler/modtagelse. • Løs et problem ad gangen. Lad ændringerne komme gradvist. • Opsummer hvad der er aftalt. • Om fremskridt. Brug en personlig målestok. Sammenlign denne måned med den sidste måned.

25. Vejen til arbejdsmarkedet Erhvervskonsulent i OPUS Margrethe Munk Vesterbrogade 31. 1. Sal 1620 Kbh. V. Tlf.: 20 40 48 50 Mail: Margrethe.Munk@opus-kbh.dk

26. Erhvervskonsulentens opgave • Individuelle samtaler med patienterne • Afklare mål, ønsker og drømme for fremtidig job og beskæftigelse – afklaring af realistiske jobmål • Samtaler med kontaktpersonerne og patienterne • Erhvervsgruppeforløb • Støtte og vejlede før, under og efter kontakten med jobcentrene, socialforvaltningerne og uddannelsesstederne • Samtale med forældrene - psykoedukere Etablering af kontakt og tillid – tager tid

27. De unges baggrund • Fra alle sociale lag • Med forskellige opvækstvilkår • Uden afsluttet 9. klasse • Med akademiske uddannelser • Kunstnere • Håndværkere • Studerende • Anden

28. Når psykisk sygdom forstyrrer vejen til drømmejobbet Opleves det at følelser og tanker tager overhånd og tager magten Den unge lider under symptomerne Har svært ved at fungere sammen med andre mennesker – i det studie eller job de nu lever i Arbejdsevnen påvirkes

29. Holdninger til den unge • Tro på at den unge gør sit bedste • Tro på at den unge har ressourcer • Det er ok at give den unge tid til eftertanke • Udeblivelse er ikke begrundet i manglende vilje til samarbejde • Vær det vikarierende håb • Den længe ventede gæst

30. Adfærdover for den unge • Skab kontakt og tillid – forudsigelighed • Vær klar og tydelig i kommunikationen • Lyt til drømme for fremtiden • Afdæk barrierer og bevar håbet • Giv klar og enkel skriftlig information om aftaler og jobplaner • Ved information om pligter og rettigheder, vær klar og præcis • Anerkendende attitude • Hjælp med at sætte mål – og delmål

31. I mødet med den unge skal der skelnes mellem behandlingsplan og jobplan • Skab tillid i kontakten med den unge når der matches i DRV’en • Afdæk hvad den unge var beskæftiget med før psykosens debut • Anerkendende attitude

32. Symptomer der påvirker samtalen – også på jobcentret • Aktive psykotiske symptomer • Nedsat opmærksomhed • Forstyrret hukommelse • Langsom eller nedsat reaktionstid • Forlænget indlæring

33. Øvrige faktorer der kan påvirke den unge under samtalen på jobcentret • Mange uåbnede rudekuverter – trusler • Lovkrav der er uoverskuelige • Jobcentermedarbejderen som autoritet • Trussel om tab af forsørgelsesgrundlag • Trussel om tab af bolig • Trussel om tab af drømmejobbet • Frygt for fremtiden Forudsigeligheden er væk!

34. Ændringer i forsørgelsesgrundlag Løn Sygedagpenge Løn Kontanthjælp SU Kontanthjælp Revalidering Kontanthjælp Behov for præcis og konkret vejledning

35. Fælles er,at de er stress-sårbare Ubehag Symptomer Høj Stressende faktorer Stress Opbyggendefaktorer Velbehag Lav LavSårbarhedHøj

36. Opbyggende faktorer • Støtte til nyorientering på arbejdsmarkedet i vedligeholdelses- fasen • Samarbejd med OPUS – eller anden samarbejdspartner • Enkel og præcis kommunikation om muligheder, pligter og rettigheder • Ro i samtalen – individuel samtale, med dagsorden

37. Hjælp den unge i gang med jobplan • Arbejdsfastholdelse • Jobsøgning • Afklaring • Opkvalificering • Uddannelsesplanlægning • Løntilskudsjob • Revalidering • Flexjob • Pensionsansøgning • Benyt mentorordning

38. Også i gang Det kræver mod og forberedelse for den unge at komme i gang igen Aftal med den unge hvad der skal siges om sygdom og symptomer til studievejleder, arbejdsgiver og kolleger Støt den unge i at formulere hvad der skal siges, aftal hvem og hvordan der skal informeres Sørg for at der er opbakning og opfølgning

39. www.opus-kbh.dk