1 / 102

Skizofreni – tag på opdagelsesrejse i hjernen Forskningens Døgn i Region Hovedstadens Psykiatri

Skizofreni – tag på opdagelsesrejse i hjernen Forskningens Døgn i Region Hovedstadens Psykiatri. Dagens program. Del 1: Hvad er skizofreni? 14.00-14.10 Velkommen 14.10-14.25 Hvad er skizofreni? 14.25-14.40 Hvordan ser den skizofrene hjerne ud? 14.40-15.10 Kan skizofreni måles? (workshop)

kura
Télécharger la présentation

Skizofreni – tag på opdagelsesrejse i hjernen Forskningens Døgn i Region Hovedstadens Psykiatri

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Skizofreni – tag på opdagelsesrejse i hjernenForskningens Døgn i Region Hovedstadens Psykiatri

  2. Dagens program • Del 1: Hvad er skizofreni? • 14.00-14.10 Velkommen • 14.10-14.25 Hvad er skizofreni? • 14.25-14.40 Hvordan ser den skizofrene hjerne ud? • 14.40-15.10 Kan skizofreni måles? (workshop) • Pause • Del 2: Hvorfor får man skizofreni? • og et eksempel på hvordan det kan behandles • 15.25-15.40 Er skizofreni arveligt? • 15.40-15.55 Kan man få skizofreni af at ryge hash? • 15.55-16.30 Hvordan kan skizofrene træne deres hukommelse? (workshop)

  3. Hvad er skizofreni?v. Professor Merete Nordentoft Psykiatrisk Center Bispebjerg

  4. SEVERIN NORDENTOFT: LÆGEBOG - SPECIEL SYGDOMSLÆRE, GYLDENDALSKE BOGHANDEL – NORDISK FORLAG –KJØBENHAVN OG KRISTIANIA, MDCCCXV

  5. Skizofreni og psykose Emil Kraepelin inddelte psykoser i: Manio Depressiv Psykose (affektive lidelser) og Dementia Praecoxx(skizofreni) Kronisk progredierende forløb

  6. Hvad er skizofreni? • Førsterangssymptomer eller ”Bizarre” vrangforestillinger • Mindst to af følgende: • Vedvarende hallucinationer med vrangforestillinger • Sproglige tankeforstyrelser • Kataton adfærd • Negative symptomer

  7. Hvad er skizofreni? Førsterangssymptomer: • Tankepåvirkningsoplevelser • Tankepåføring • Tankehørlighed • Tredjepersons hørelseshallucinationer • Kommenterende stemmer • Diskuterende stemmer • Styringsoplevelser

  8. Negative symptomer • Træghed • Affektaffladning • Initiativløshed • Passivitet • Sprogfattigdom • Kontaktforringelse • Manglende fremdrift • Tom eller formålsløs adfærd • Indsynken i sig selv • Social tilbagetrækning

  9. Prognosen ved skizofreni Mette Bertelsen, in press 5 års opfølgning på incident psykose (N = 301) • 42 % ingen psykosesymptomer sidste to år • 17 % fuld ”recovery” (i arbejde, i selvstændig bolig, ingen symptomer sidste to år, ikke psykiatrisk indlagt sidste to år) • 39 % i arbejde, uddannelse eller revalidering ved 5 års opfølgning (N=547)

  10. Prognosen ved psykose fem år efter • 20 procent klarer sig selv i egen bolig, går på arbejde og har ikke symptomer og klarer sig uden hospitalsindlæggelser • 35 procent har ikke psykosesymptomer, men kan have problemer enten med negative symptomer, lavt socialt funktionsniveau eller er ude af stand til at klare et arbejde. • 30 procent har psykosesymptomer, men klarer sig uden at være langvarigt indlagt eller på institution • 15 procent har vedvarende behov for enten hospitalsindlæggelser eller ophold på institution hvor der er god personaledækning

  11. Prædiktorer for kronisk forløb ved psykosefem år efter • Mænd • Patienter med skizofreni • Psykotiske og negative symptomer var fra start • Lille socialt netværk fra start, • Dårligt socialt funktionsniveau fra start • Socialt dysfungerende før sygdomsudbrud • Lang varighed af ubehandlet psykose • Misbrug • Dårligt forløb efter to år

  12. Faser i udviklingen af psykose Funktions- niveau Remission Behandling Ube-handlet psykose Tilbagefald, måske kronisk fase Præmorbid fase Prodromal fase Psykose

  13. Faser i udviklingen af psykose Funktions- niveau Tertiær forebyggelse Sekundær forebyggelse Primær forebyggelse Remission Behandling Ube-handlet psykose Tilbagefald, måske kronisk fase Præmorbid fase Prodromal fase Psykose

  14. Faser i udviklingen af psykose Funktions- niveau Remission Behandling Ube-handlet psykose Tilbagefald, måske kronisk fase Præmorbid fase Prodromal fase Psykose

  15. Komplikationer til skizofreni Ved skizofreni og psykose er der forøget risiko for • Selvmord • Naturlig død • Drab • Misbrug • Hjemløshed

  16. Tertiær forebyggelse, status Ved skizofreni og psykose er der forøget risiko for: Relativ risiko Forebyggelige tilfælde • Selvmord 20 ca 60 • Naturlig død 2 ca 40 • Drab 30 (?) ca 7 • Misbrug 5 (?) ca 5000 • Hjemløshed 40 (?) ca 1000

  17. Skizofreni og psykose Symptomspektret – hørehallucinationer • Tankemylder • Tankeekko • Indre dialog • Som om man kan høre tanker • Tankehørlighed • Hører stemmer i hovedet • Hører stemmer uden for hovedet

  18. Skizofreni og psykose Symptomspektret forfølgelsesforestillinger • Socialt ubehag ved samvær med fremmede • Tanker om at andre kigger skævt • Forestillinger om at bagtalelse • Forestillinger om sammenrotning/komplot • Forestillinger om overvågning • Forestillinger om overvågningsudstyr • Forestillinger om at andre vil gøre skade • Frygt for forgiftning/ mordforsøg • Handlinger der sigter mod at fjerne overvågningsudstyr, undgå/flygte fra forestillede farlige emner og situationer, uskadeliggøre fjender

  19. Tak for opmærksomhedenProfessor Merete Nordentoft Psykiatrisk Center Bispebjerg

  20. Hvordan ser den skizofrene hjerne ud?v. læge og ph.d. studerende Bjørn H. Ebdrup Center for Neuropsychiatric Schizophrenia Research Copenhagen University Hospital Psychiatric Center Glostrup WEB: www.cnsr.dk

  21. Disposition • Baggrund: Hvorfor ser man på hjernen? • Metoder: Hvordan ser man på hjernen? • Resultater: Hvad ser man i hjernen? • Konklusion ?

  22. Baggrund • Viden om synlige forandringer kan danne grundlag for mere differentierede diagnoser og mere specifikke behandlinger • Afstigmatisere skizofreni • Fundamentalt interessant spørgsmål

  23. Metoder I Billeddannende teknikker anvendt i skizofreniforskning Postmortem Pneumo-encefalografi Computer Tomografi, CT Magnetisk Resonans, MR Single Photon Emission Computer Tomography, SPECT Positron Emission Tomografi, PET MF…

  24. Metoder II Magnetisk Resonans, MR Ikke-invasiv metode MR scanner, 3 Tesla Danish Research Centre for Magnetic Resonance, DRCMR, Hvidovre Hospital Computer software Grå substans Hvid substans Væske MR billeder, enhed: Voxel: 1x1x1 mm

  25. Metoder III Strukturel MR Manuel optegning Voxel-baseret, automatisk Tractografi Diffusion Tensor Imaging, DTI MF…

  26. Metoder IV Funktionel MR (Blood Oxygen Level Dependent, BOLD)

  27. Resultater I • Generelle MR fund ved skizofreni: • Jo længere sygdomsvarighed jo flere hjerneområder er involveret • Jo længere sygdomsvarighed jo større volumenforskelle • Volumenændringerne optræder ikke lineært over tid • Volumenændringerne er påvirkelige af: • Sygdommens ’aktivitet’ (psykopatologi) • Eventuelt misbrug • Antipsykotisk medicin • NB: gruppe-forskelle, ikke forskelle på individ-niveau, dvs. ikke diagnostisk • Debutant projekt: Første-episode ubehandlede skizofrene patienter

  28. Resultater II Globale forandringer, hele hjernen Reduceret total hjerne volumen Reduceret volumen af grå substans Forstørret ventrikel-system

  29. Resultater III a) Lokale forandringer Pandelapperne (lobes frontales)

  30. Superior temporal gyrus Hippocampus Parahippocampale gyrus Amygdala Resultater IV b) Lokale forandringer Tindingelapperne (lobes temporales)

  31. Basal ganglier: Nucleus caudatus Putamen Globus pallidus } Striatum Resultater V c) Lokale forandringer Thalamus

  32. Konklusion Hvordan ser den skizofrene hjerne ud? • Afhænger af: • Metode • Sygdomsstadium • Sværhedsgrad(?) Hvor sidder skizofreni? • Hjernen!

  33. Tak til: Birte Glenthøj William Baaré Henrik Lublin Bob Oranje Bodil Aggernæs Hans Rasmussen Rune Andersen Bjørn Ebdrup: bebdrup@cnsr.dk

  34. Tak for opmærksomhedenBjørn H. Ebdrup Læge og ph.d. studerende Center for Neuropsychiatric Schizophrenia Research Copenhagen University Hospital Psychiatric Center Glostrup WEB: www.cnsr.dk

  35. Kan skizofreni måles?v. læge og ph.d. studerende Bodil Aggernæs og ph.d. og seniorforsker Bob Oranje Center for Neuropsychiatric Schizophrenia Research Copenhagen University Hospital Psychiatric Center Glostrup WEB: www.cnsr.dk

  36. Skizofreni – måske toppen af et isbjerg • Hvorfor påvirkes nogle symptomer ikke af medicin? • Hvorfor virker medicin ikke på alle? • Hvorfor har skizofreni så mange forskellige udtryk? • Hvorfor har mange med skizofreni også mange andre problemer (fx glemmer aftaler, har svært ved at planlægge, eller taber opmærksomheden)?

  37. Skizofreni – mange tilstande? • Måske er der tale om flere forskellige slags forstyrrelser!? • Hvis vi kan måle forhold, der er karakteristiske for hver af disse tilstande, så kan vi bedre behandle de mange former for skizofreni!?

  38. Skizofreni – sammenhæng med menneskelig variation? • Nogle menneskelige træk synes at være forbundet med en øget sårbarhed for udvikling af skizofreni • Forskellige egenskaber er karakteristiske hos undergrupper af individer med skizofreni • Sådanne egenskaber ses også hyppigt hos pårørende til individer med skizofreni, og de kan også ses hos individer, der er raske uden familie med skizofreni

  39. Forstyrrelser i informationsbearbejdning • Eksempler på sådanne egenskaber er forstyrrelser i den informationsbearbejdning, der foregår fra et individ sanser en påvirkning (fx en lyd), til man reagerer på påvirkningen. • Forstyrrelser i informationsbearbejdning kan undersøges neuropsykologisk og elektrofysiologisk

  40. Cocktail party fænomenet Individet må kunne sortere, udvælge og fastholde relevante påvirkninger i omgivelser med mange sanseindtryk. Samtidig skal individet kunne ignorere irrelevante stimuli og kunne skifte fokus

  41. Filtrering af information Filter Sanseindtryk Fortolkning Lyd fra bilmotor Duft af mad Dør smækker Naboen har gæster til middag Gardin bølger Naboen snakker

  42. Defekt filterfunktion Filter Sanseindtryk Fortolkning Lyd fra motor Naboen har lukket pizzabuddet ind. Hvor er buddet nu? Han er kravlet ud af vinduet. Han må have været i lejligheden. Naboen og pizzabuddet udspionerer og danner et komplot. Duft af mad Dør smækker Gardin bølger Naboen snakker

  43. Elektrofysiologisk måling af forstyrrelser i informationsbearbejdning Hjernens reaktion på lydindtryk registreres somelektriske afledninger fra hjernen og ansigtsmusklerne

  44. Eksempel på målingPræpuls Hæmning af Forskrækkelses reaktionen (PPI - prepulse inhibition of the startle response) PPI er en psykofysiologisk målemetode, der afspejler filtrering og bearbejdning af information I PPI hæmmer en svag forudgående sansepåvirkning reaktionen af en efterfølgende kraftig påvirkning, der normalt kan fremkalde en forskrækkelses reaktion Forskrækkelses reaktionen kan undersøges hos både dyr og mennesker

  45. PPI i studier af mennesket Hos mennesker kan forskrækkelsesreaktionen måles ved blinkerefleksen Forskrækkelsesreaktionen registreres med elektroder og synliggøres som kurver på en computerskærm

  46. PPI reaktion Rask person, patient Patient Rask person

  47. Tak for opmærksomhedenLæge og ph.d. studerende Bodil Aggernæs ogph.d. og seniorforsker Bob Oranje Center for Neuropsychiatric Schizophrenia Research Copenhagen University Hospital Psychiatric Center Glostrup WEB: www.cnsr.dk

  48. Så er der pause!

  49. Er skizofreni arveligt? -arvelighedens paradoks v. forskningschef Thomas Werge Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Københavns Universitetshospital

More Related